www.wikidata.da-dk.nina.az

Glückstadt på dansk Lykstad er en by i det nordlige Tyskland beliggende ved den nedre nord vestlige del af floden Elben

Glückstadt

Glückstadt (på dansk Lykstad) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende ved den nedre (nord-vestlige) del af floden Elben i Holsten.

Glückstadt
Glückstadts rådhus
Glückstadts rådhus
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Glückstadt
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Steinburg
Borgmester Gerhard Blasberg (Uafh.)
Statistiske data
Areal 22,76 km²
Højde 2 m
Indbyggere 11.069 (31/12/2018)
 - Tæthed 486 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade IZ
Postnr. 25348
Tlf.-forvalg 04124
Koordinater 53°47′30″N 09°25′19″Ø / 53.79167°N 9.42194°Ø / 53.79167; 9.42194Koordinater: 53°47′30″N 09°25′19″Ø / 53.79167°N 9.42194°Ø / 53.79167; 9.42194
Hjemmeside www.glueckstadt.de


Historie

Grundlæggelse og tidlige år

Glückstadt i året 1652. Byens karakter af planlagt fæstningsby fremstår tydeligt. Ligeledes ses det, at store dele af de planlagte byareal endnu stod ubenyttede hen.
Byens kirke
Kanal (Fleet) i bymidten
Kapel fra 1692 på den reformerte (hollandske) kirkegård

Glückstadt blev grundlagt i 1616 af Christian 4., konge af Danmark og Norge og hertug til Slesvig og Holsten. Hensigten var at etablere en konkurrent til byen Hamborg, og den skulle være en uindtagelig fæstnings- og havneby ved den nedre (nord-vestlige) del af Elben. I fundatsen af 22. marts 1617 fik byen lybsk og hamburgsk stadsret. Befæstningen fuldførtes i 1620. Kongen søgte at lokke indbyggere til ved dels at give handelsprivilegier, dels at gøre den til hovedsæde for den kongelige del af hertugdømmerne og Begge dels at love religionsfrihed og fulde borgerrettigheder. Begge forhold betød, at der kom sefardiske jøder, hollandske reformerte, remonstranter, mennonitter og katolikker til Glückstadt. Blandt de tidlige indvandrere var Alvaro Dinis, købmand og møntmester. Benjamin Musaphia, hans broder der var købmand, filosof, naturforsker, rabbiner og læge (en tid livlæge for Christian IV) og Daniel Mamias de Castro, købmand og læge.

I 1623 og nogle få år efter var Glückstadt møntprægningssted. Virksomheden var ophørt før 1630.

I 1623 blev byen givet stabelret på handelen på Island. I 1627-1639, da Hans Nansen residerede i byen som salgsleder for det islandske kompagni, var Glückstadt stabelstad for islandshandelen.

Byen blev gentagne gange belejret og angrebet under de talrige krige, som i 1600-tallet fandt sted, og som Danmark – takket være Christian 4. – deltog i. Under kejserkrigen modstod byen i 1627–28 en 15 uger lang belejring, som lededes af hertug Johann Tserclaes Tilly.

Byen led hårdt under krigen, og de virksomheder, som tilflyttede portugisere havde oprettet - saltsyderi og sukkerraffinaderi - blev ødelagt, og deres ejere forlod byen. For at råde bod på det gav Christian IV udvidede privilegier for at få portugisiske jøder, nederlandske mennonitter og remonstrater til at slå sig ned i byen. Takket være denne politik udviklede byen sig mellem 1630 og 1648 til en af de største byer i den danske konges rige. Imidlertid mødte de nye også modstand fra byens indbyggere, og der blev udstedt trusler imod dem. I 1623 boede der 29 sefardiske familier, men i 1690 var der kun 10 personer tilbage.

I 1628 indførte Christian 4. Elbtolden, som alle forbipasserende skibe (ikke mindst til og fra Hamborg) måtte betale. Elbtolden varede til 1645.

I 1630 lod kongen opføre slottet Glücksburg, hvor han opholdt sig under sine besøg. Her fejredes i 1643 hertug Frederiks (dengang fyrstebiskop af Bremen og Verden, senere Frederik 3. af Danmark) bryllup med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Slottet forfaldt og blev nedrevet i 1708.

I 1648 oprettede Frederik III et regeringskancelli, som fik sæde i Glückstadt. Statholderen og regeringskancelliet blev et mellemled til det Tyske kancelli i København. Da den gottorpske del af Slesvig 1675-79, 1684-89 og endeligt fra 1713 blev forenet med den kongelige del, blev regeringskancelliet delt i et slesvigsk kancelli, Justitskancelliet på Gottorp Slot, kaldet Overretten på Gottorp, og et holstensk kancelli, der forblev i Glückstadt, og som også fik navn af Overret.

I 1671 forsøgte borgerskabet i byen at indlede en Grønlandsfart, som fortsattes ind i 1700-tallet.

I 1751 og den 7. oktober 1756 led byen under stormfloder. Inder den sidste stod byens gader og markedsplads under vand, og gudstjenester måtte afholdes på rådhuset. Så blev diget ud mod Elben forhøjet og forstærket.

Skibsbyggeri

Indehavn (Binnenhafen)

Også skibsbyggeri skete i byen allerede i 1600-tallet. I 1700-tallet byggedes:

foruden flere skibe bygget mellem 1786 og 1815.

Byen havde i 1700-tallet mindst 3 skibsbygmestre: Johan Meinertz (fra 1730), Schröders og Thiedemanns værft (fra 1779) samt Claus Seeman (i hvert fald fra 1787). I 1799-1803 var der mindst 25 faste arbejdere på værfterne. Desuden var der omkring år 1800 4 rebslagerier

Under Frederik III gik byen tilbage. Medvirkende hertil var, at Elb-tolden var blevet ophævet. Som følge heraf forlod de nederlandske skippere byen. I 1733 forlod de sidste sefardiske jøder byen, deres synagoge og skole blev et halvt århundrede senere solgt til nedrivning.

Regeringskancelliet

På grund af at regeringskancelliet lå i Glückstadt, blev byen hovedstad for den kongelige del af Holsten (modsat den gottorpske del). Holstein-Glückstadt (på dansk Holsten-Lykstad) benyttes i tysk historiografi som navnet på de danske kongers besiddelser i Holsten. Omkring år 1800 blev de oprindelige kongelige besiddelser, de indtil 1773 gottorpske besiddelser, Altona, Pinneberg, Glückstadt og Rantzau forenet til et samlet holstensk hertugdømme. Glückstadt var under dansk kontrol til 1864 og blev afstået sammen med resten af Holsten i 1864 efter krigen samme år.

Napoleonskrigene

Tæt ved afslutningen af Napoleonskrigene måtte byen kapitulere i 1814, og befæstningen blev ødelagt. Byen blev frihavn i 1830.

I Helstaten

Indbyggertallet voksede i begyndelsen af 1800-tallet: 1803: 5.178 indbyggere, 1835: 5.988 indbyggere, 1840: 5.939 indbyggere, 1845: 5.884 indbyggere, 1855: 6.145 indbyggere, 1860: 5.752 indbyggere.

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed fremgår af nedenstående tabel:

År Antal kmcl
1824 131 1.934
1832 119 1.340½
1833 125 1.358½
1834 119 1.372
1835 119 1.330
1836 107 966½
1837 112 981
1838 118 1.063
1839 127 1.110

I 1855 havde byen følgende fabrikker: 1 eddikefabrik, 1 brændevinsdestilleri, 1 lysefabrik, 1 cikoriefabrik, 1 sæbefabrik, 1 uldtøjsmanufaktur, 1 sukkerfabrik, 1 amidamfabrik. Af håndværkere havde byen blandt andet 36 skomagere, flere brændevinsbrændere, 23 bagere, 19 snedkere, 19 tømrere, 4 tømmerfolk, 15 slagtere, 10 bødkere, 3 glarmestre, 6 blikkenslagere, 6 smede, 4 barberere, 4 låsesmede, 5 murere, 2 guldsmede, 3 urmagere, 2 hattemagere,3 huemagere, 2 bundtmagere. Af handlende fandtes 12 tøjhandlere, 8 vinhandlere, 4 træhandlere, 5 pottevarehandlere, 2 kornhandlere, 2 jernvarehandlere, 2 læderhandlere, 1 linnedhandler. I byen var toldinspektører. -kontrollører og -assistenter, 1 postmester. Byen var garnisonsby og hjemsted for 47. linje-infanteri-bataljon (af byens 5.299 indbyggere var 392 tilknyttet militæret).

Af betydning for byens udvikling var, at der blev anlagt en chaussé fra Glückstadt til Krempe, og at jernbanen mellem Glückstadt og Elmshorn blev åbnet den 20. juli 1845.

Efter 1864

Efter krigen i 1864 blev byen sammen med resten af Slesvig-Holsten en del af Preussen.

Kultur og seværdigheder

Danske og slesvig-holstenske gadeflag i Glückstadt/Lykstad

Glückstadts første rådhus blev bygget i 1642/43 i hollandsk senrenæssance-stil. På grund af byggefejl måtte huset rives ned i 1872.[bør uddybes] Det blev nyopført i 1873/74 med en reproduktion af den oprindelige facade.

Byens protestantiske kirke blev opført i 1618-1623 i renæssance-stil. Foran indgangen ses et stormflodsmærke fra 1756. Til højre foran kirken står en kopi af en bronzebuste af kong Christian 4.. Originalen er på Rosenborg Slot i København.

Brockdorffpalæet blev opført i 1631/32 til guvernøren for byfæstningen. I dag har byens museum Detlefsenmuseet hjemme i palæet. Museets samling er skabt af Sönnich F. Detlefsen. Museet giver et omfattende billede af Glückstad og Elbmarskens beboeres liv.

Hvert år i sommeren er der Matjesuger med store festlighederne i byen.

Transport

Elbfærge mellem Glückstadt og Wischhafen

Fra Glückstadt er der færgeforbindelse over Elben til Wischhafen.

Litteratur

Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
  • Adolph Frederik Bergsøe: Den Danske Stats Statistik, Andet Bind; Kjøbenhavn 1847
  • C.F. Bricka: "Om et glückstadtsk Møntmærke fra Christian IV's Tid." (Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 4 (1883); s. 528) (Webside ikke længere tilgængelig)
  • Adolf Jürgens: Zur Schleswig-Holsteinischen Handelsgeschichte des 16. und 17. Jahrhunderts; Berlin 1914 7. oktober 2017 hos Wayback Machine
  • Knud Klem: "Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene. Om skibsbygning og handelskompagnier i den florissante periode"; bind II; Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: Søhistoriske Skrifter XIV; København 1986; ISBN 87-88646-13-0
  • Gerhard Köhn: Die Bevölkerung der Residenz, Festung und Exulantenstadt Glückstadt von der Gründung bis zum Endausbau 1652; Neumünster 1974
  • Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Zweiter Theil; Oldenburg 1841 (tysk)
  • Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Erster Band; Oldenburg 1855 (tysk)
  • Johannes von Schrödèr: Topographie des herzogthums Holstein, des fürstenthums Lübek und der freien und Hanse-Städte Hamburg und Lübek; Zweiter Band; Oldenburg 1856 (tysk)
  • Fr. Thaarup: Tabeller til den Statistiske udsigt over den danske stat i begyndelsen af Aaret 1825; Kjøbenhavn 1825

Noter

  1. ^ Topographie (1855), s. 411
  2. Bricka, s. 528
  3. ^ Topographie (1855), s. 412
  4. Köhn, s. 143ff
  5. Köhn, s. 50ff
  6. ikke at forveksle med den slesvigske by med samme navn
  7. Köhn, s. 60
  8. ^ Bergsøe, s. 409
  9. ^ Statistischen Tabellenwerk, s. VIII og IX
  10. ^ Meddelelser (1861), s. 182
  11. Thaarup, tabel XXVII (1824)
  12. Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 89
  13. Topographie (1855), s. 413
  14. Topographie (1855), s. 415
  15. "Færgerederiets hjemmeside" (tysk).

Eksterne henvisninger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Gluckstadt pa dansk Lykstad er en by i det nordlige Tyskland beliggende ved den nedre nord vestlige del af floden Elben i Holsten GluckstadtGluckstadts radhusGluckstadts radhusVaben BeliggenhedCoat of arms of GluckstadtAdministrationLand TysklandDelstat Slesvig HolstenKreis SteinburgBorgmester Gerhard Blasberg Uafh Statistiske dataAreal 22 76 km Hojde 2 mIndbyggere 11 069 31 12 2018 Taethed 486 Indb km Andre informationerTidszone CET CEST UTC 1 UTC 2 Nummerplade IZPostnr 25348Tlf forvalg 04124Koordinater 53 47 30 N 09 25 19 O 53 79167 N 9 42194 O 53 79167 9 42194 Koordinater 53 47 30 N 09 25 19 O 53 79167 N 9 42194 O 53 79167 9 42194Hjemmeside www glueckstadt de Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Grundlaeggelse og tidlige ar 1 2 Skibsbyggeri 1 3 Regeringskancelliet 1 4 Napoleonskrigene 1 5 I Helstaten 1 6 Efter 1864 2 Kultur og sevaerdigheder 3 Transport 4 Litteratur 5 Noter 6 Eksterne henvisningerHistorie RedigerGrundlaeggelse og tidlige ar Rediger Gluckstadt i aret 1652 Byens karakter af planlagt faestningsby fremstar tydeligt Ligeledes ses det at store dele af de planlagte byareal endnu stod ubenyttede hen Byens kirke Kanal Fleet i bymidten Kapel fra 1692 pa den reformerte hollandske kirkegardGluckstadt blev grundlagt i 1616 af Christian 4 konge af Danmark og Norge og hertug til Slesvig og Holsten Hensigten var at etablere en konkurrent til byen Hamborg og den skulle vaere en uindtagelig faestnings og havneby ved den nedre nord vestlige del af Elben I fundatsen af 22 marts 1617 fik byen lybsk og hamburgsk stadsret 1 Befaestningen fuldfortes i 1620 Kongen sogte at lokke indbyggere til ved dels at give handelsprivilegier dels at gore den til hovedsaede for den kongelige del af hertugdommerne og Begge dels at love religionsfrihed og fulde borgerrettigheder Begge forhold betod at der kom sefardiske joder hollandske reformerte remonstranter mennonitter og katolikker til Gluckstadt Blandt de tidlige indvandrere var Alvaro Dinis kobmand og montmester Benjamin Musaphia hans broder der var kobmand filosof naturforsker rabbiner og laege en tid livlaege for Christian IV og Daniel Mamias de Castro kobmand og laege I 1623 og nogle fa ar efter var Gluckstadt montpraegningssted Virksomheden var ophort for 1630 2 I 1623 blev byen givet stabelret pa handelen pa Island 3 I 1627 1639 da Hans Nansen residerede i byen som salgsleder for det islandske kompagni var Gluckstadt stabelstad for islandshandelen Byen blev gentagne gange belejret og angrebet under de talrige krige som i 1600 tallet fandt sted og som Danmark takket vaere Christian 4 deltog i Under kejserkrigen modstod byen i 1627 28 en 15 uger lang belejring som lededes af hertug Johann Tserclaes Tilly 3 Byen led hardt under krigen og de virksomheder som tilflyttede portugisere havde oprettet saltsyderi og sukkerraffinaderi blev odelagt og deres ejere forlod byen For at rade bod pa det gav Christian IV udvidede privilegier for at fa portugisiske joder nederlandske mennonitter og remonstrater til at sla sig ned i byen Takket vaere denne politik udviklede byen sig mellem 1630 og 1648 til en af de storste byer i den danske konges rige 4 Imidlertid modte de nye ogsa modstand fra byens indbyggere og der blev udstedt trusler imod dem I 1623 boede der 29 sefardiske familier men i 1690 var der kun 10 personer tilbage 5 I 1628 indforte Christian 4 Elbtolden som alle forbipasserende skibe ikke mindst til og fra Hamborg matte betale Elbtolden varede til 1645 I 1630 lod kongen opfore slottet Glucksburg 6 hvor han opholdt sig under sine besog Her fejredes i 1643 hertug Frederiks dengang fyrstebiskop af Bremen og Verden senere Frederik 3 af Danmark bryllup med Sophie Amalie af Braunschweig Luneburg Slottet forfaldt og blev nedrevet i 1708 1 I 1648 oprettede Frederik III et regeringskancelli som fik saede i Gluckstadt Statholderen og regeringskancelliet blev et mellemled til det Tyske kancelli i Kobenhavn Da den gottorpske del af Slesvig 1675 79 1684 89 og endeligt fra 1713 blev forenet med den kongelige del blev regeringskancelliet delt i et slesvigsk kancelli Justitskancelliet pa Gottorp Slot kaldet Overretten pa Gottorp og et holstensk kancelli der forblev i Gluckstadt og som ogsa fik navn af Overret I 1671 forsogte borgerskabet i byen at indlede en Gronlandsfart som fortsattes ind i 1700 tallet I 1751 og den 7 oktober 1756 led byen under stormfloder Inder den sidste stod byens gader og markedsplads under vand og gudstjenester matte afholdes pa radhuset Sa blev diget ud mod Elben forhojet og forstaerket 3 Skibsbyggeri Rediger Indehavn Binnenhafen Ogsa skibsbyggeri skete i byen allerede i 1600 tallet I 1700 tallet byggedes 1766 1 evert 3 laester 1777 1 evert 8 laester 1778 2 everter 11 laester 1780 1 evert 4 laester foruden flere skibe bygget mellem 1786 og 1815 Byen havde i 1700 tallet mindst 3 skibsbygmestre Johan Meinertz fra 1730 Schroders og Thiedemanns vaerft fra 1779 samt Claus Seeman i hvert fald fra 1787 I 1799 1803 var der mindst 25 faste arbejdere pa vaerfterne Desuden var der omkring ar 1800 4 rebslagerierUnder Frederik III gik byen tilbage Medvirkende hertil var at Elb tolden var blevet ophaevet Som folge heraf forlod de nederlandske skippere byen I 1733 forlod de sidste sefardiske joder byen deres synagoge og skole blev et halvt arhundrede senere solgt til nedrivning 7 Regeringskancelliet Rediger Pa grund af at regeringskancelliet la i Gluckstadt blev byen hovedstad for den kongelige del af Holsten modsat den gottorpske del Holstein Gluckstadt pa dansk Holsten Lykstad benyttes i tysk historiografi som navnet pa de danske kongers besiddelser i Holsten Omkring ar 1800 blev de oprindelige kongelige besiddelser de indtil 1773 gottorpske besiddelser Altona Pinneberg Gluckstadt og Rantzau forenet til et samlet holstensk hertugdomme Gluckstadt var under dansk kontrol til 1864 og blev afstaet sammen med resten af Holsten i 1864 efter krigen samme ar Napoleonskrigene Rediger Taet ved afslutningen af Napoleonskrigene matte byen kapitulere i 1814 og befaestningen blev odelagt Byen blev frihavn i 1830 I Helstaten Rediger Indbyggertallet voksede i begyndelsen af 1800 tallet 1803 5 178 indbyggere 8 1835 5 988 indbyggere 8 1840 5 939 indbyggere 8 1845 5 884 indbyggere 9 10 1855 6 145 indbyggere 9 10 1860 5 752 indbyggere 10 De hjemmehorende handelsskibes antal og laestedraegtighed fremgar af nedenstaende tabel 11 12 Ar Antal kmcl1824 131 1 9341832 119 1 340 1833 125 1 358 1834 119 1 3721835 119 1 3301836 107 966 1837 112 9811838 118 1 0631839 127 1 110I 1855 havde byen folgende fabrikker 1 eddikefabrik 1 braendevinsdestilleri 1 lysefabrik 1 cikoriefabrik 1 saebefabrik 1 uldtojsmanufaktur 1 sukkerfabrik 1 amidamfabrik Af handvaerkere havde byen blandt andet 36 skomagere flere braendevinsbraendere 23 bagere 19 snedkere 19 tomrere 4 tommerfolk 15 slagtere 10 bodkere 3 glarmestre 6 blikkenslagere 6 smede 4 barberere 4 lasesmede 5 murere 2 guldsmede 3 urmagere 2 hattemagere 3 huemagere 2 bundtmagere Af handlende fandtes 12 tojhandlere 8 vinhandlere 4 traehandlere 5 pottevarehandlere 2 kornhandlere 2 jernvarehandlere 2 laederhandlere 1 linnedhandler I byen var toldinspektorer kontrollorer og assistenter 1 postmester Byen var garnisonsby og hjemsted for 47 linje infanteri bataljon af byens 5 299 indbyggere var 392 tilknyttet militaeret 13 Af betydning for byens udvikling var at der blev anlagt en chausse fra Gluckstadt til Krempe og at jernbanen mellem Gluckstadt og Elmshorn blev abnet den 20 juli 1845 14 Efter 1864 Rediger Efter krigen i 1864 blev byen sammen med resten af Slesvig Holsten en del af Preussen Kultur og sevaerdigheder Rediger Danske og slesvig holstenske gadeflag i Gluckstadt LykstadGluckstadts forste radhus blev bygget i 1642 43 i hollandsk senrenaessance stil Pa grund af byggefejl matte huset rives ned i 1872 bor uddybes Det blev nyopfort i 1873 74 med en reproduktion af den oprindelige facade Byens protestantiske kirke blev opfort i 1618 1623 i renaessance stil Foran indgangen ses et stormflodsmaerke fra 1756 Til hojre foran kirken star en kopi af en bronzebuste af kong Christian 4 Originalen er pa Rosenborg Slot i Kobenhavn Brockdorffpalaeet blev opfort i 1631 32 til guvernoren for byfaestningen I dag har byens museum Detlefsenmuseet hjemme i palaeet Museets samling er skabt af Sonnich F Detlefsen Museet giver et omfattende billede af Gluckstad og Elbmarskens beboeres liv Hvert ar i sommeren er der Matjesuger med store festlighederne i byen Transport Rediger Elbfaerge mellem Gluckstadt og WischhafenFra Gluckstadt er der faergeforbindelse over Elben til Wischhafen 15 Litteratur Rediger Der mangler kildehenvisninger i tekstenDenne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder Adolph Frederik Bergsoe Den Danske Stats Statistik Andet Bind Kjobenhavn 1847 C F Bricka Om et gluckstadtsk Montmaerke fra Christian IV s Tid Historisk Tidsskrift Bind 5 raekke 4 1883 s 528 Webside ikke laengere tilgaengelig Adolf Jurgens Zur Schleswig Holsteinischen Handelsgeschichte des 16 und 17 Jahrhunderts Berlin 1914 Arkiveret 7 oktober 2017 hos Wayback Machine Knud Klem Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdommerne i 1700 arene Om skibsbygning og handelskompagnier i den florissante periode bind II Handels og Sofartsmuseet pa Kronborg Sohistoriske Skrifter XIV Kobenhavn 1986 ISBN 87 88646 13 0 Gerhard Kohn Die Bevolkerung der Residenz Festung und Exulantenstadt Gluckstadt von der Grundung bis zum Endausbau 1652 Neumunster 1974 Johannes von Schroder Topographie des herzogthums Holstein des furstenthums Lubek und der freien und Hanse Stadte Hamburg und Lubek Zweiter Theil Oldenburg 1841 tysk Johannes von Schroder Topographie des herzogthums Holstein des furstenthums Lubek und der freien und Hanse Stadte Hamburg und Lubek Erster Band Oldenburg 1855 tysk Johannes von Schroder Topographie des herzogthums Holstein des furstenthums Lubek und der freien und Hanse Stadte Hamburg und Lubek Zweiter Band Oldenburg 1856 tysk Fr Thaarup Tabeller til den Statistiske udsigt over den danske stat i begyndelsen af Aaret 1825 Kjobenhavn 1825Noter Rediger a b Topographie 1855 s 411 Bricka s 528 a b c Topographie 1855 s 412 Kohn s 143ff Kohn s 50ff ikke at forveksle med den slesvigske by med samme navn Kohn s 60 a b c Bergsoe s 409 a b Statistischen Tabellenwerk s VIII og IX a b c Meddelelser 1861 s 182 Thaarup tabel XXVII 1824 Statistisk Tabelvaerk 4 haefte Kiobenhavn 1841 s 89 Topographie 1855 s 413 Topographie 1855 s 415 Faergerederiets hjemmeside tysk Eksterne henvisninger RedigerKommunens hjemmeside Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gluckstadt Hentet fra https da wikipedia org w index php title Gluckstadt amp oldid 11532465