www.wikidata.da-dk.nina.az

Danmarks Nationalbank er Danmarks centralbank og har i dag som formål at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank er Danmarks centralbank og har i dag som formål "at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning", jf. Nationalbankloven fra 1936. Nationalbanken er en selvejende og uafhængig institution etableret ved lov. Uafhængigheden kan føres tilbage til bankens oprettelse i 1818. I loven fra 1936 fremgår Nationalbankens uafhængighed ved, at Nationalbankens direktion har eneansvaret for at fastsætte de pengepolitiske renter. Den nuværende formand for direktionen i Nationalbanken er Christian Kettel Thomsen.

Danmarks Nationalbank
En solnedgang i maj måned spejler sig i Nationalbankens facade; den anden facade er af marmor fra Porsgrunn i Norge. Bygningen er tegnet af Arne Jacobsen.
Virksomhedsinformation
Grundlagt 1818
Hovedsæde Langelinie Allé 47, 2100 København Ø (midlertidigt)
Virksom i
Eksterne henvisninger
www.nationalbanken.dk
CVR-nummer 61092919
OpenCorporates dk/61092919

Bankens hovedformål Rediger

Nationalbankens tre overordnede formål er:

  • Stabile priser: Nationalbanken bidrager til at sikre stabile priser, dvs. lav inflation. Det gøres ved at indrette pengepolitikken efter en fast kronekurs over for euroen.
  • Sikre betalinger: Nationalbanken medvirker til, at kontante og elektroniske betalinger afvikles sikkert. Det sker ved at udstede sedler og mønter samt sørge for, at pengeinstitutterne kan afvikle indbyrdes betalinger.
  • Stabilitet i det finansielle system: Nationalbanken bidrager til at sikre stabiliteten i det finansielle system. Det gøres ved at overvåge den finansielle stabilitet og betalingssystemer, producere finansiel statistik og forvalte statens gæld.

Historie Rediger

De første år Rediger

Nationalbanken i 1899

Nationalbanken i København blev oprettet d. 1. august 1818 som et privat aktieselskab og fik af Frederik 6. eneret på at udstede sedler i 90 år. Nationalbanken skulle være uafhængig af staten. Det skyldtes, at erfaringerne fra bl.a. statsbankerotten havde vist, at det var for farligt at lade staten stå for seddeludstedelsen[kilde mangler]. Dette var et brud med enevældens princip om, at al magt lå hos kongen.

I de første år var Nationalbankens opgave at få styr på seddeludstedelsen, så man igen kunne sikre sig, at der var dækning for de sedler, der var udstedt. I 1845 indførte man sølvmøntfoden, hvilket betød, at man til enhver tid kunne få ombyttet sine sedler til sølvmønter. For at styre seddelomløbet og hvor meget der blev udlånt indførte man i 1856 diskontoen, som gav banken et instrument til at styre renten. I 1875 gik Danmark væk fra rigsdaleren og over til kroner. Samtidig tiltrådte Danmark konventionen om Den Skandinaviske Møntunion, som betød, at alle de skandinaviske lande indførte guldfoden og brugte samme regneenhed, kronen. Desuden havde man de samme værdier på mønterne. Den skandinaviske møntunion holdt op til 1. verdenskrig. Samtidig blev guldindløseligheden suspenderet, efter at man i løbet af én dag havde indløst sedler mod guld for over 5 mio. kr. ud af et seddelomløb på 156 mio. kr. Guldfoden blev først genindført i 1924.

1920-1945 Rediger

I løbet af 1920'erne måtte Nationalbanken hjælpe flere banker, der var kommet i økonomiske problemer. I forbindelse med depressionen i 1930'erne opgav Danmark endeligt guldfoden i 1931 og etablerede i 1932 Valutacentralen. Den skulle administreres af Nationalbanken og sørge for rationering af fremmed valuta. Valutacentralen var en stor hindring for erhvervslivet, som det bl.a. ses i tv-serien Matador, og blev meget kritiseret.

Nationalbanken fik et fast lovgrundlag i 1936, efter at den oprindelige eneret på at udstede sedler var blevet forlænget i 1907. Det lovgrundlag er stadigt gældende. Lige i begyndelsen af 2. verdenskrig sørgede C.V. Bramsnæs for at alt nationalbankens guld (118 mio kr, svarende til 30mia 2015-kr) blev sendt først til Sveriges Riksbank i Stockholm og Norges Bank i Oslo. Kort inden Besættelsen fik man arrangeret at det blev transporteret videre til USA i 9 skibe således at det ikke faldt i nazisternes hænder. Under 2. verdenskrig blev Danmark tvunget til at finansiere den tyske besættelse. Ved krigens slutning var den samlede tyske gæld til Nationalbanken 7.611 mio. kr., som dog blev overtaget af staten.

Under besættelsen var der sket en væsentlig forøgelse af seddelomløbet. For at undgå inflation efter frigivelsen af priserne, var en mindskelse af seddelomløbet én af de første opgaver efter krigen. Derfor blev der med start d. 23. juli 1945 foretaget en pengeombytning. Nationalbanken havde faktisk allerede i 1943 i hemmelighed begyndt fremstillingen af en ny seddeltype.

Fra 2. verdenskrig og til i dag Rediger

Facade mod Niels Juels Gade og Havnegade.

Efter krigen tilsluttede Danmark sig Bretton Woods-systemet og Den Internationale Valutafond, som skulle sikre, at de forskellige landes valutaer ikke svingede mere end +/-1% i værdi i forhold til dollaren. Bretton Woods-systemet brød sammen i 1971. Derfor gik Danmark i 1972 med i slangesamarbejdet sammen med de andre EF-lande. Fra 1979 deltog Danmark i ERM samarbejdet inden for det Europæiske Monetære System, hvilket betød, at de forskellige valutaer kunne svinge med op til +/- 2,25% overfor hinanden. Der var dog mulighed for, at man kunne foretage devalueringer, hvilket Danmark benyttede sig af flere gange. Efter at den borgerlige regering kom til magten i 1982, besluttede man ikke at bruge valutakursen som et aktivt instrument i den økonomiske politik. Den sidste danske devaluering kom dog først i 1987 i form af en opskrivning af den tyske mark over for en kurv af valutaer bl.a. den danske krone. ERM-samarbejdet brød sammen i 1993. Siden Euroens ikrafttræden har Danmark været en del af ERM2-samarbejdet, så kronen højest må svinge med +/-2,25% over for euroen. I praksis har Nationalbanken dog sørget for, at valutakursen holder sig inden for et meget snævere bånd, i årene 2004-2009 med et udsving på kun +/- 3 øre pr. Euro.

Filialer Rediger

Tidligere havde Nationalbanken filialer i de større danske byer:

Danmarks Nationalbank, Aarhus Filial Oprettet d. 4. december 1837 under navnet Bankcomptoiret, senere Bankkontoret i Aarhus. Adresse: Bispegade 2, Aarhus.

Filialdirektører:

  • Johannes Brammer (død 1882)
  • 1923-1936: Oluf Bech
  • 1936-1950: Robert G. Laub
  • 1950-1959: Axel Ovesen Thage
  • 1959-1970: Aage Elkjær
  • 1970-: Poul Secher

Danmarks Nationalbank, Aalborg Filial Oprettet d. 12. november 1881. Adresse: Gammel Torv 4, Aalborg.

Filialdirektører:

  • 1937-1958: Ove Valeur
  • 1958-1971: Peder Martinus Hjulmand

Danmarks Nationalbank, Nykøbing Falster Filial Oprettet 1882. Adresse: Dronningensgade 24, Nykøbing Falster.

Filialdirektører:

  • 1950-: Ernst Herlevsen

Danmarks Nationalbank, Kolding Filial Oprettet 1924. Adresse: Jernbanegade 27, Kolding.

Filialdirektører:

  • 1901-1923: Oluf Bech
  • 1923-1936: Robert G. Laub
  • 1953-1959: Aage Elkjær
  • 1964-1968: Poul Secher

Danmarks Nationalbank, Odense Filial

Filialdirektører:

  • 1926-1952: Niels la Cour
  • 1952-1965: Johan Jensen
  • 1965-1970: Poul Secher

Bygningen, Niels Juels Gade / Havnegade

Den nuværende bygning, der danner rammen om Danmarks Nationalbank blev tegnet af Arne Jacobsen og blev opført fra 1965 til 1978. I 2009 blev bygningen fredet. I 2019 besluttede man, at bygningen er så slidt, at den skal igennem en større renovering og modernisering.

Renoveringen bliver så omfattende, at det kommer til at vare 4-5 år - mens renoveringen står på har man fundet midlertidige lokaler i bygningen bygning Pier47 på Langelinie Allé 47.

Direktører (kgl. direktører samt øvrige direktører) Rediger

Den "kgl. direktør" er formand for direktionen

Repræsentantskab og Bestyrelse Rediger

Repræsentantskabet har 25 medlemmer. Otte vælges af Folketinget blandt dets medlemmer, og to udnævnes af erhvervsministeren. De øvrige 15 medlemmer vælges af repræsentantskabet – ved valg lægges vægt på indgående erhvervsindsigt, geografisk og erhvervsmæssig spredning, og at arbejdstagere er repræsenteret.

Repræsentantskabet påser, at banken overholder Nationalbankloven og reglementet. Repræsentantskabet vælger to af nationalbankdirektørerne, foretager kvartalseftersyn, godkender årsregnskabet, seddelfunderingen og overenskomster samt udpeger bankens bestyrelse.


Bestyrelsen har syv medlemmer. De to repræsentantskabsmedlemmer, der udnævnes af erhvervs- ministeren, har fast plads. De øvrige fem medlemmer vælges af repræsentantskabet blandt dets medlemmer – heraf er der praksis for at vælge to folketingsmedlemmer, så både regering og opposition er repræsenteret.

Bestyrelsen skal holde sig underrettet om betydningsfulde sider af bankens virksomhed, påse at revisionen er tilrettelagt betryggende, gennemgå bankens større engagementer, foretage kvartalseftersyn og foretage/godkende indstillinger til repræsentantskabet.

Kilder Rediger

  1. Materialer og principper. Nationalbankens hjemmeside, besøgt 22. januar 2022.
  2. Danmarks Nationalbank. Indhentet 9/2/2023https://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/organisation/Sider/Direktion.aspx
  3. Det danske guld. DR. Hentet 14/4-2015

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 55°40′37″N 12°35′10″Ø / 55.67694°N 12.58611°Ø / 55.67694; 12.58611

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Danmarks Nationalbank er Danmarks centralbank og har i dag som formal at opretholde et sikkert pengevaesen og at lette og regulere pengeomsaetning og kreditgivning jf Nationalbankloven fra 1936 Nationalbanken er en selvejende og uafhaengig institution etableret ved lov Uafhaengigheden kan fores tilbage til bankens oprettelse i 1818 I loven fra 1936 fremgar Nationalbankens uafhaengighed ved at Nationalbankens direktion har eneansvaret for at fastsaette de pengepolitiske renter Den nuvaerende formand for direktionen i Nationalbanken er Christian Kettel Thomsen 2 Danmarks NationalbankEn solnedgang i maj maned spejler sig i Nationalbankens facade den anden facade er af marmor fra Porsgrunn i Norge Bygningen er tegnet af Arne Jacobsen 1 VirksomhedsinformationGrundlagt1818HovedsaedeLangelinie Alle 47 2100 Kobenhavn O midlertidigt Virksom i Kongeriget Danmark Danmark Faeroerne GronlandEksterne henvisningerwww nationalbanken dkCVR nummer61092919OpenCorporatesdk 61092919 Indholdsfortegnelse 1 Bankens hovedformal 2 Historie 2 1 De forste ar 2 2 1920 1945 2 3 Fra 2 verdenskrig og til i dag 2 4 Filialer 3 Direktorer kgl direktorer samt ovrige direktorer 4 Repraesentantskab og Bestyrelse 5 Kilder 6 Eksterne henvisningerBankens hovedformal RedigerNationalbankens tre overordnede formal er Stabile priser Nationalbanken bidrager til at sikre stabile priser dvs lav inflation Det gores ved at indrette pengepolitikken efter en fast kronekurs over for euroen Sikre betalinger Nationalbanken medvirker til at kontante og elektroniske betalinger afvikles sikkert Det sker ved at udstede sedler og monter samt sorge for at pengeinstitutterne kan afvikle indbyrdes betalinger Stabilitet i det finansielle system Nationalbanken bidrager til at sikre stabiliteten i det finansielle system Det gores ved at overvage den finansielle stabilitet og betalingssystemer producere finansiel statistik og forvalte statens gaeld Historie RedigerDe forste ar Rediger nbsp Nationalbanken i 1899Nationalbanken i Kobenhavn blev oprettet d 1 august 1818 som et privat aktieselskab og fik af Frederik 6 eneret pa at udstede sedler i 90 ar Nationalbanken skulle vaere uafhaengig af staten Det skyldtes at erfaringerne fra bl a statsbankerotten havde vist at det var for farligt at lade staten sta for seddeludstedelsen kilde mangler Dette var et brud med enevaeldens princip om at al magt la hos kongen I de forste ar var Nationalbankens opgave at fa styr pa seddeludstedelsen sa man igen kunne sikre sig at der var daekning for de sedler der var udstedt I 1845 indforte man solvmontfoden hvilket betod at man til enhver tid kunne fa ombyttet sine sedler til solvmonter For at styre seddelomlobet og hvor meget der blev udlant indforte man i 1856 diskontoen som gav banken et instrument til at styre renten I 1875 gik Danmark vaek fra rigsdaleren og over til kroner Samtidig tiltradte Danmark konventionen om Den Skandinaviske Montunion som betod at alle de skandinaviske lande indforte guldfoden og brugte samme regneenhed kronen Desuden havde man de samme vaerdier pa monterne Den skandinaviske montunion holdt op til 1 verdenskrig Samtidig blev guldindloseligheden suspenderet efter at man i lobet af en dag havde indlost sedler mod guld for over 5 mio kr ud af et seddelomlob pa 156 mio kr Guldfoden blev forst genindfort i 1924 1920 1945 Rediger I lobet af 1920 erne matte Nationalbanken hjaelpe flere banker der var kommet i okonomiske problemer I forbindelse med depressionen i 1930 erne opgav Danmark endeligt guldfoden i 1931 og etablerede i 1932 Valutacentralen Den skulle administreres af Nationalbanken og sorge for rationering af fremmed valuta Valutacentralen var en stor hindring for erhvervslivet som det bl a ses i tv serien Matador og blev meget kritiseret Nationalbanken fik et fast lovgrundlag i 1936 efter at den oprindelige eneret pa at udstede sedler var blevet forlaenget i 1907 Det lovgrundlag er stadigt gaeldende Lige i begyndelsen af 2 verdenskrig sorgede C V Bramsnaes for at alt nationalbankens guld 118 mio kr svarende til 30mia 2015 kr blev sendt forst til Sveriges Riksbank i Stockholm og Norges Bank i Oslo Kort inden Besaettelsen fik man arrangeret at det blev transporteret videre til USA i 9 skibe saledes at det ikke faldt i nazisternes haender 3 Under 2 verdenskrig blev Danmark tvunget til at finansiere den tyske besaettelse Ved krigens slutning var den samlede tyske gaeld til Nationalbanken 7 611 mio kr som dog blev overtaget af staten Under besaettelsen var der sket en vaesentlig forogelse af seddelomlobet For at undga inflation efter frigivelsen af priserne var en mindskelse af seddelomlobet en af de forste opgaver efter krigen Derfor blev der med start d 23 juli 1945 foretaget en pengeombytning Nationalbanken havde faktisk allerede i 1943 i hemmelighed begyndt fremstillingen af en ny seddeltype Fra 2 verdenskrig og til i dag Rediger nbsp Facade mod Niels Juels Gade og Havnegade Efter krigen tilsluttede Danmark sig Bretton Woods systemet og Den Internationale Valutafond som skulle sikre at de forskellige landes valutaer ikke svingede mere end 1 i vaerdi i forhold til dollaren Bretton Woods systemet brod sammen i 1971 Derfor gik Danmark i 1972 med i slangesamarbejdet sammen med de andre EF lande Fra 1979 deltog Danmark i ERM samarbejdet inden for det Europaeiske Monetaere System hvilket betod at de forskellige valutaer kunne svinge med op til 2 25 overfor hinanden Der var dog mulighed for at man kunne foretage devalueringer hvilket Danmark benyttede sig af flere gange Efter at den borgerlige regering kom til magten i 1982 besluttede man ikke at bruge valutakursen som et aktivt instrument i den okonomiske politik Den sidste danske devaluering kom dog forst i 1987 i form af en opskrivning af den tyske mark over for en kurv af valutaer bl a den danske krone ERM samarbejdet brod sammen i 1993 Siden Euroens ikrafttraeden har Danmark vaeret en del af ERM2 samarbejdet sa kronen hojest ma svinge med 2 25 over for euroen I praksis har Nationalbanken dog sorget for at valutakursen holder sig inden for et meget snaevere band i arene 2004 2009 med et udsving pa kun 3 ore pr Euro Filialer Rediger Tidligere havde Nationalbanken filialer i de storre danske byer Danmarks Nationalbank Aarhus Filial Oprettet d 4 december 1837 under navnet Bankcomptoiret senere Bankkontoret i Aarhus Adresse Bispegade 2 Aarhus Filialdirektorer Johannes Brammer dod 1882 1923 1936 Oluf Bech 1936 1950 Robert G Laub 1950 1959 Axel Ovesen Thage 1959 1970 Aage Elkjaer 1970 Poul SecherDanmarks Nationalbank Aalborg Filial Oprettet d 12 november 1881 Adresse Gammel Torv 4 Aalborg Filialdirektorer 1937 1958 Ove Valeur 1958 1971 Peder Martinus HjulmandDanmarks Nationalbank Nykobing Falster Filial Oprettet 1882 Adresse Dronningensgade 24 Nykobing Falster Filialdirektorer 1950 Ernst HerlevsenDanmarks Nationalbank Kolding Filial Oprettet 1924 Adresse Jernbanegade 27 Kolding Filialdirektorer 1901 1923 Oluf Bech 1923 1936 Robert G Laub 1953 1959 Aage Elkjaer 1964 1968 Poul SecherDanmarks Nationalbank Odense FilialFilialdirektorer 1926 1952 Niels la Cour 1952 1965 Johan Jensen 1965 1970 Poul SecherBygningen Niels Juels Gade HavnegadeDen nuvaerende bygning der danner rammen om Danmarks Nationalbank blev tegnet af Arne Jacobsen og blev opfort fra 1965 til 1978 I 2009 blev bygningen fredet I 2019 besluttede man at bygningen er sa slidt at den skal igennem en storre renovering og modernisering Renoveringen bliver sa omfattende at det kommer til at vare 4 5 ar mens renoveringen star pa har man fundet midlertidige lokaler i bygningen bygning Pier47 pa Langelinie Alle 47 Direktorer kgl direktorer samt ovrige direktorer RedigerDen kgl direktor er formand for direktionen Denne liste er ufuldstaendig hjaelp gerne med at udfylde den 1818 1818 Christian Klingberg 1821 1861 Nicolai Aagesen kgl direktor fra 1838 1835 1856 L N Hvidt Henrik Frederik Praetorius var fungerende direktor 1848 1836 1845 P G Bang 1845 1860 Christian Ferdinand Wilse 1856 1861 Hans Peter Hansen meddirektor fra 1846 1861 1865 Carl Liebenberg 1861 1892 Moritz Levy kgl direktor kommitteret siden 1858 1868 1888 W C E Sponneck 1869 1896 Stephan Linnemann kgl direktor fra 1892 1870 1873 A E Reimann 1873 1887 W J A Ussing 1873 1896 F C Smidt 1887 1888 Carl Vilhelm Lange 1888 1913 Rasmus Strom 1896 1913 Soren Christian Knudtzon 1896 1906 Johannes Nellemann kgl direktor 1907 1924 Jens Peter Winther kgl direktor 1908 1908 Ole Hansen landsbrugskyndig meddirektor 1908 1920 Johannes Lauridsen landbrugskyndig meddirektor 1912 1913 Emil Meyer 1913 1939 Westy Stephensen 1914 1923 Marcus Rubin 1914 1924 Carl Ussing juridisk direktor 1920 1923 Jens Peter Dalsgaard landbrugskyndig meddirektor 1923 1931 Holmer Green 1923 1936 Hans Rosenkrantz landbrugskyndig meddirektor 1924 1932 Jakob Kristian Lindberg 1925 1936 F C G Schroder 1935 1955 Ove Jepsen 1936 1949 C V Bramsnaes kgl direktor meddirektor fra 1933 1939 1957 Henning Haugen Johansen 1949 1950 Holger Koed kgl direktor 1950 1963 Svend Nielsen kgl direktor underdirektor fra 1937 1956 1963 Siegfried Hartogsohn underdirektor fra 1946 1957 1985 Frede Sunesen 1963 1985 Svend Andersen underdirektor fra 1961 1965 1994 Erik Hoffmeyer kgl direktor 1980 1996 Ole Thomasen 1982 1990 Richard Mikkelsen 1991 2005 Bodil Nyboe Andersen kgl direktor fra 1995 1995 2010 Jens Thomsen 1996 2011 Torben Nielsen 2005 2013 Nils Bernstein kgl direktor 2011 Per Callesen 2011 2020 Hugo Frey Jensen 2013 2023 Lars Rohde kgl direktor 2020 Signe Krogstrup 2023 Christian Kettel Thomsen kgl direktor Repraesentantskab og Bestyrelse RedigerRepraesentantskabet har 25 medlemmer Otte vaelges af Folketinget blandt dets medlemmer og to udnaevnes af erhvervsministeren De ovrige 15 medlemmer vaelges af repraesentantskabet ved valg laegges vaegt pa indgaende erhvervsindsigt geografisk og erhvervsmaessig spredning og at arbejdstagere er repraesenteret Repraesentantskabet paser at banken overholder Nationalbankloven og reglementet Repraesentantskabet vaelger to af nationalbankdirektorerne foretager kvartalseftersyn godkender arsregnskabet seddelfunderingen og overenskomster samt udpeger bankens bestyrelse Bestyrelsen har syv medlemmer De to repraesentantskabsmedlemmer der udnaevnes af erhvervs ministeren har fast plads De ovrige fem medlemmer vaelges af repraesentantskabet blandt dets medlemmer heraf er der praksis for at vaelge to folketingsmedlemmer sa bade regering og opposition er repraesenteret Bestyrelsen skal holde sig underrettet om betydningsfulde sider af bankens virksomhed pase at revisionen er tilrettelagt betryggende gennemga bankens storre engagementer foretage kvartalseftersyn og foretage godkende indstillinger til repraesentantskabet Kilder Rediger Materialer og principper Nationalbankens hjemmeside besogt 22 januar 2022 Danmarks Nationalbank Indhentet 9 2 2023https www nationalbanken dk da om nationalbanken organisation Sider Direktion aspx Det danske guld DR Hentet 14 4 2015Eksterne henvisninger RedigerDanmarks Nationalbank Dansk pengehistorie Arkiveret 4 april 2011 hos Wayback Machine Penge og valutapolitik Arkiveret 8 september 2011 hos Wayback Machine Lov om Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank i Arkitekturbilleder dkKoordinater 55 40 37 N 12 35 10 O 55 67694 N 12 58611 O 55 67694 12 58611 nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Danmarks Nationalbank Hentet fra https da wikipedia org w index php title Danmarks Nationalbank amp oldid 11398642