www.wikidata.da-dk.nina.az

Frederikssund Denne artikel handler om selve byen Ordet bruges ofte også som en kort betegnelse for Kommune er en statio

Frederikssund

Frederikssund er en stationsby i Nordsjælland med 17.135 indbyggere (2023) ved Roskilde Fjord. Byen ligger i Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden. I 1652 blev Frederikssund navngivet efter den siddende konge, Frederik III, og fik købstadsrettigheder i 1810. Frederikssund var tidligere ladeplads for Slangerup.

Frederikssund
Købstadsvåben

Frederikssund: marked på torvet
Overblik
Land  Danmark
Borgmester Tina Tving Stauning, A (fra 2022)
Region Region Hovedstaden
Kommune Frederikssund Kommune
Sogn Frederikssund Sogn
Grundlagt Navngivet i 1662, købstadsstatus i 1810
Postnr. 3600 Frederikssund
Demografi
Frederikssund by 17.135 (2023)
Kommunen 46.117 (2023)
 - Areal 305,34 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.frederikssund.dk
Oversigtskort
Frederikssund
Frederikssunds beliggenhed 55°50′15″N 12°3′45″Ø / 55.83750°N 12.06250°Ø / 55.83750; 12.06250Koordinater: 55°50′15″N 12°3′45″Ø / 55.83750°N 12.06250°Ø / 55.83750; 12.06250

Rådhuset

Byen er kendt for det årlige Vikingespil, som er et stort udendørs teater, og J.F. Willumsens museum. Forbindes med Hornsherred via Kronprinsesse Marys Bro og Kronprins Frederiks Bro, indviet i 2019 og 1935. S-tog til København fra 1989. Til kommunalreformen 2007 var byen en del af Frederiksborg Amt.

Historie

Frederikssund var ladeplads for købstaden Slangerup og opstod, da Frederik II den 14. maj 1578 gav borgerne, som efter sagnet skal have stået i forbindelse med Isefjorden gennem vigen og senere åløbet forbi Græse Mølle, en forbindelse, der efterhånden var bleven tilstoppet, frihed til at gøre oplag med deres varer på bakken ved Udesundby eller, som stedet kaldtes, Sundby Færge. Stedet benyttedes meget af Frederik II, idet han lod en stor del af materialerne til Frederiksborg Slot, føre til Sundby Færge, hvorfra de besørgedes videre af bønderne. Senere skal byen være kaldt Falkenberg, men hvorfra dette navn stammer, vides ikke.

Under enevælden

Navnet Frederikssund skal stamme fra Frederik III’s tid, da byen 1665 fik toldstedsret og købstadsrettigheder, og den begyndte efterhånden at kappes med sin moderby, Slangerup. Under Christian VI blev byen i 1744 henlagt til Udesundby kirke i stedet for til Slangerup kirke. I 1809 ophævedes Slangerup, under hvis byfoged Frederikssund hidtil havde stået, som særegen købstadskommune, og Frederikssund fik sin egen byfoged. Fra et par hundrede indbyggere ved det 19. århundredes begyndelse voksede den jævnt, en betydelig udvidelse fik den ved foreningen med Udesundby, og anlægget af broen til Horns Herred samme år, forbedringen af havnen og endelig anlæg af en jernbane har alt sammen bidraget til dens opkomst.

Den tidlige industrialisering

Ved Lov af 12. april 1867 henlagdes størstedelen af landsbyen Udesundby (500 à 600 indbyggere) under Frederikssund købstad (grænserne fastsattes af Indenrigsministeriet ved bekendtgørelse af 3. august 1867). Den øvrige del af Udesundby Sogn i Lynge-Frederiksborg Herred, det såkaldte "Udesundby Landdistrikt", hørte med hensyn til fattigvæsen og skolevæsen under Frederikssund, til hvis kirke indbyggerne fremdeles søgte, men havde i andre kommunale anliggender sit eget distriktsråd.

I 1868 blev der i stedet for færgeforbindelsen mellem Horns Herred og Frederikssund anlagt en Pontonbro over Roskilde Fjord, Kronprins Frederiks Bro, åbnet den 3. juni 1868.

Frederikssundbanen blev åbnet 17. juni 1879.

Havnen undergik i anden halvdel af 1800-tallet flere forandringer og forbedringer.

Frederikssunds befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 612 i 1850, 679 i 1855, 763 i 1860, 1.306 i 1870, 1.506 i 1880, 1.828 i 1890, 2.302 i 1901, 2.425 i 1906 og 2.514 i 1911.

Omkring midten af 1800-tallet havde Frederikssund ni brændevinsbrænderier og to garverier. I 1869 havde byen af fabrikker og industrielle anlæg: 4 brændevinsbrænderier, 2 garverier, 1 klædefabrik med uldspinderi, farveri og stampeværk. Omkring århundredeskiftet havde byen af fabrikker og industrielle anlæg 1 uldspinderi, 1 savskæreri, 1 andelssvineslagteri, 1 mineralvandsfabrik. Byen havde 2 hoteller og flere gæstgiverier.

Efter næringsveje fordelte folkemængden 1890 sig i følgende grupper: 659 levede af håndværk og industri, 515 af handel og omsætning, 293 af immateriel virksomhed, 90 var jordbrugere, 35 fiskere, 11 søfarende, 4 gartnere, 104 levede af andre erhverv, 82 af deres midler, 29 nød almisse, og 6 hensad i fængsel. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 2.425, heraf ernærede 197 sig ved immateriel virksomhed, 104 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 37 ved fiskeri, 1.127 ved håndværk og industri, 547 ved handel med mere, 209 ved samfærdsel, 88 var aftægtsfolk, 64 levede af offentlig understøttelse og 52 af anden eller uangiven virksomhed.

Mellemkrigstiden

Gennem mellemkrigstiden var Frederikssunds indbyggertal voksende: i 1921 2.967, i 1925 3.117, i 1930 3.186, i 1935 3.243, i 1940 3.246 indbyggere. Men samtidig skete der en vækst i forstæder Oppe Sundby i Oppe Sundby Kommune og Engbæk i Ude Sundby Landdistrikt, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Frederikssund.

År 1921 1925 1930 1935 1940
Frederikssund købstad 2.967 3.117 3.186 3.243 3.246
Oppe Sundby - 363 401 671 616
Engbæk - - 345 340 372
Frederikssund med forstæder 2.967 3.480 3.932 4.254 4.234

Ved folketællingen i 1930 havde Frederikssund 3.186 indbyggere, heraf ernærede 250 sig ved immateriel virksomhed, 1.302 ved håndværk og industri, 607 ved handel mm, 328 ved samfærdsel, 159 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 196 ved husgerning, 287 var ude af erhverv og 57 havde ikke oplyst indkomstkilde.

Næringsveje Landbrug
m.v. 		Håndværk,
industri 		Handel og
omsætning 		Transport Immateriel
virksomhed 		Hus-
gerning 		Ude af
erhverv 		Uangivet I alt
Frederikssund købstad 159 1.302 607 328 250 196 287 57 3.186
Oppe Sundby 16 202 49 59 11 13 39 1 401
Engbæk 63 169 34 25 7 30 13 4 345
Frederikssund med forstæder 238 1.673 690 412 268 244 345 62 3.932

Efterkrigstiden

Efter 2. verdenskrig fortsatte Frederikssund sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 3.557 indbyggere i købstaden, i 1950 4.143 indbyggere, i 1955 5.213 indbyggere, i 1960 5.722 indbyggere og i 1965 6.805 indbyggere. Forstadskommunen Ude Sundby landdistrikt var blevet så udbygget, at den i sin helhed blev indlemmet 1. april 1951.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Frederikssund købstad 3.557 4.143 5.213 5.722 6.805
Oppe Sundby 651 799 1.039 1.232 1.716
Engbæk 410 460 * * *
Frederikssund med forstæder 4.618 5.402 6.252 6.954 8.521

* indlemmet i købstaden pr. 1. april 1951

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Frederikssund-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.

Kultur

Byens bibliotek er en del af sammenslutningen Frederikssund Bibliotekerne.

Noter

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 51". fra originalen 11. december 2015. Hentet 11. februar 2016.
  3. "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 47". fra originalen 11. marts 2016. Hentet 11. februar 2016.
  4. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 50". fra originalen 23. december 2015. Hentet 11. februar 2016.
  5. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  6. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1858; s. 76
  7. "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 30". fra originalen 12. marts 2016. Hentet 16. februar 2016.
  8. "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 49". fra originalen 12. marts 2016. Hentet 14. februar 2016.
  9. "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 48". fra originalen 14. marts 2016. Hentet 11. februar 2016.
  10. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 4
  11. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2
  12. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  13. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165
  14. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
  15. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6
  16. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 131
  17. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 130 (Engbæk) og 131 (Oppe Sundby, Frederikssund)

Litteratur

  • Arne Sundbo, Frederikssunds og købstaden Slangerups historie, 2 bind, Frederiksborg Amts historiske Samfund, 1931-37.

Eksterne kilder/henvisninger

Se også

Spire
Denne artikel om geografi i Frederikssund Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel handler om selve byen Frederikssund Ordet Frederikssund bruges ofte ogsa som en kort betegnelse for Frederikssund Kommune Frederikssund er en stationsby i Nordsjaelland med 17 135 indbyggere 2023 1 ved Roskilde Fjord Byen ligger i Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden I 1652 blev Frederikssund navngivet efter den siddende konge Frederik III og fik kobstadsrettigheder i 1810 Frederikssund var tidligere ladeplads for Slangerup FrederikssundKobstadsvabenFrederikssund marked pa torvetOverblikLand DanmarkBorgmesterTina Tving Stauning A fra 2022 RegionRegion HovedstadenKommuneFrederikssund KommuneSognFrederikssund SognGrundlagtNavngivet i 1662 kobstadsstatus i 1810Postnr 3600 FrederikssundDemografiFrederikssund by17 135 1 2023 Kommunen46 117 1 2023 Areal305 34 km AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww frederikssund dkOversigtskortFrederikssundFrederikssunds beliggenhed 55 50 15 N 12 3 45 O 55 83750 N 12 06250 O 55 83750 12 06250 Koordinater 55 50 15 N 12 3 45 O 55 83750 N 12 06250 O 55 83750 12 06250RadhusetByen er kendt for det arlige Vikingespil som er et stort udendors teater og J F Willumsens museum Forbindes med Hornsherred via Kronprinsesse Marys Bro og Kronprins Frederiks Bro indviet i 2019 og 1935 S tog til Kobenhavn fra 1989 Til kommunalreformen 2007 var byen en del af Frederiksborg Amt Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Under enevaelden 1 2 Den tidlige industrialisering 1 3 Mellemkrigstiden 1 4 Efterkrigstiden 2 Kultur 3 Noter 4 Litteratur 5 Eksterne kilder henvisninger 6 Se ogsaHistorie RedigerFrederikssund var ladeplads for kobstaden Slangerup og opstod da Frederik II den 14 maj 1578 gav borgerne som efter sagnet skal have staet i forbindelse med Isefjorden gennem vigen og senere alobet forbi Graese Molle en forbindelse der efterhanden var bleven tilstoppet frihed til at gore oplag med deres varer pa bakken ved Udesundby eller som stedet kaldtes Sundby Faerge Stedet benyttedes meget af Frederik II idet han lod en stor del af materialerne til Frederiksborg Slot fore til Sundby Faerge hvorfra de besorgedes videre af bonderne Senere skal byen vaere kaldt Falkenberg men hvorfra dette navn stammer vides ikke 2 Under enevaelden Rediger Navnet Frederikssund skal stamme fra Frederik III s tid da byen 1665 fik toldstedsret og kobstadsrettigheder og den begyndte efterhanden at kappes med sin moderby Slangerup Under Christian VI blev byen i 1744 henlagt til Udesundby kirke i stedet for til Slangerup kirke I 1809 ophaevedes Slangerup under hvis byfoged Frederikssund hidtil havde staet som saeregen kobstadskommune og Frederikssund fik sin egen byfoged Fra et par hundrede indbyggere ved det 19 arhundredes begyndelse voksede den jaevnt en betydelig udvidelse fik den ved foreningen med Udesundby og anlaegget af broen til Horns Herred samme ar forbedringen af havnen og endelig anlaeg af en jernbane har alt sammen bidraget til dens opkomst 2 Den tidlige industrialisering Rediger Ved Lov af 12 april 1867 henlagdes storstedelen af landsbyen Udesundby 500 a 600 indbyggere under Frederikssund kobstad graenserne fastsattes af Indenrigsministeriet ved bekendtgorelse af 3 august 1867 Den ovrige del af Udesundby Sogn i Lynge Frederiksborg Herred det sakaldte Udesundby Landdistrikt horte med hensyn til fattigvaesen og skolevaesen under Frederikssund til hvis kirke indbyggerne fremdeles sogte men havde i andre kommunale anliggender sit eget distriktsrad 3 I 1868 blev der i stedet for faergeforbindelsen mellem Horns Herred og Frederikssund anlagt en Pontonbro over Roskilde Fjord Kronprins Frederiks Bro abnet den 3 juni 1868 4 Frederikssundbanen blev abnet 17 juni 1879 4 Havnen undergik i anden halvdel af 1800 tallet flere forandringer og forbedringer 4 Frederikssunds befolkning var stigende i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet 612 i 1850 679 i 1855 763 i 1860 1 306 i 1870 1 506 i 1880 1 828 i 1890 2 302 i 1901 2 425 i 1906 og 2 514 i 1911 5 Omkring midten af 1800 tallet havde Frederikssund ni braendevinsbraenderier og to garverier 6 I 1869 havde byen af fabrikker og industrielle anlaeg 4 braendevinsbraenderier 2 garverier 1 klaedefabrik med uldspinderi farveri og stampevaerk 7 Omkring arhundredeskiftet havde byen af fabrikker og industrielle anlaeg 1 uldspinderi 1 savskaereri 1 andelssvineslagteri 1 mineralvandsfabrik Byen havde 2 hoteller og flere gaestgiverier 8 Efter naeringsveje fordelte folkemaengden 1890 sig i folgende grupper 659 levede af handvaerk og industri 515 af handel og omsaetning 293 af immateriel virksomhed 90 var jordbrugere 35 fiskere 11 sofarende 4 gartnere 104 levede af andre erhverv 82 af deres midler 29 nod almisse og 6 hensad i faengsel 9 Ifolge en opgorelse i 1906 var indbyggertallet 2 425 heraf ernaerede 197 sig ved immateriel virksomhed 104 ved landbrug skovbrug og mejeridrift 37 ved fiskeri 1 127 ved handvaerk og industri 547 ved handel med mere 209 ved samfaerdsel 88 var aftaegtsfolk 64 levede af offentlig understottelse og 52 af anden eller uangiven virksomhed 10 Mellemkrigstiden Rediger Gennem mellemkrigstiden var Frederikssunds indbyggertal voksende i 1921 2 967 11 i 1925 3 117 12 i 1930 3 186 13 i 1935 3 243 14 i 1940 3 246 indbyggere 15 Men samtidig skete der en vaekst i forstaeder Oppe Sundby i Oppe Sundby Kommune og Engbaek i Ude Sundby Landdistrikt hvor der bosatte sig en raekke personer med arbejde i Frederikssund Ar 1921 1925 1930 1935 1940Frederikssund kobstad 2 967 3 117 3 186 3 243 3 246Oppe Sundby 363 401 671 616Engbaek 345 340 372Frederikssund med forstaeder 2 967 3 480 3 932 4 254 4 234Ved folketaellingen i 1930 havde Frederikssund 3 186 indbyggere heraf ernaerede 250 sig ved immateriel virksomhed 1 302 ved handvaerk og industri 607 ved handel mm 328 ved samfaerdsel 159 ved landbrug skovbrug og fiskeri 196 ved husgerning 287 var ude af erhverv og 57 havde ikke oplyst indkomstkilde 16 Naeringsveje 17 Landbrugm v Handvaerk industri Handel ogomsaetning Transport Immaterielvirksomhed Hus gerning Ude aferhverv Uangivet I altFrederikssund kobstad 159 1 302 607 328 250 196 287 57 3 186Oppe Sundby 16 202 49 59 11 13 39 1 401Engbaek 63 169 34 25 7 30 13 4 345Frederikssund med forstaeder 238 1 673 690 412 268 244 345 62 3 932Efterkrigstiden Rediger Efter 2 verdenskrig fortsatte Frederikssund sin befolkningsvaekst I 1945 boede der 3 557 indbyggere i kobstaden i 1950 4 143 indbyggere i 1955 5 213 indbyggere i 1960 5 722 indbyggere og i 1965 6 805 indbyggere Forstadskommunen Ude Sundby landdistrikt var blevet sa udbygget at den i sin helhed blev indlemmet 1 april 1951 Ar 1945 1950 1955 1960 1965Frederikssund kobstad 3 557 4 143 5 213 5 722 6 805Oppe Sundby 651 799 1 039 1 232 1 716Engbaek 410 460 Frederikssund med forstaeder 4 618 5 402 6 252 6 954 8 521 indlemmet i kobstaden pr 1 april 1951Byudviklingen bevirkede at der blev nedsat et byudviklingsudvalg som udarbejdede en byudviklingsplan for Frederikssund egnen omfattende bade kobstaden forstadskommunen og flere landkommuner Frederikssund omkring 1900 Frederikssund Kirke Frederikssund Havn med dampskibet Skjelskor og vikingeskibet Sif EgeKultur RedigerByens bibliotek er en del af sammenslutningen Frederikssund Bibliotekerne Noter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon a b J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1898 s 51 Arkiveret fra originalen 11 december 2015 Hentet 11 februar 2016 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1898 s 47 Arkiveret fra originalen 11 marts 2016 Hentet 11 februar 2016 a b c J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1898 s 50 Arkiveret fra originalen 23 december 2015 Hentet 11 februar 2016 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 37 bind Folkemaengden 1 Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1911 s 4f J P Trap Kongeriget Danmark 1 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1858 s 76 J P Trap Kongeriget Danmark 2 Udgave 3 Deel Amterne Frederiksborg Kjobenhavn Holbaek Soro og Praesto samt Bornholm Kjobenhavn 1872 s 30 Arkiveret fra originalen 12 marts 2016 Hentet 16 februar 2016 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1898 s 49 Arkiveret fra originalen 12 marts 2016 Hentet 14 februar 2016 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1898 s 48 Arkiveret fra originalen 14 marts 2016 Hentet 11 februar 2016 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 28 bind Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketaellingen den 1 Februar 1906 Kobenhavn 1908 s 4 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 63 bind 1 haefte Folkemaengden 1 Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1921 s 2 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 76 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1927 s 2 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 86 bind 2 haefte Folkemaengden 5 November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1931 s 165 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 101 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1936 s 165 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 113 bind 3 haefte Folkemaengden 5 November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1941 s 6 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 131 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 130 Engbaek og 131 Oppe Sundby Frederikssund Litteratur RedigerArne Sundbo Frederikssunds og kobstaden Slangerups historie 2 bind Frederiksborg Amts historiske Samfund 1931 37 Eksterne kilder henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Frederikssund Frederikssunds hjemmeside Arkiveret 26 april 2005 hos Wayback Machine Interaktivt kort over Frederikssund og info om abning af Kronprins Frederiks Bro Arkiveret 29 september 2007 hos Wayback Machine Frederikssund pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for ByhistorieSe ogsa RedigerBorge Nagel Frederikssund Vikingespil Frederikssundbanen Mangor amp Nagel SpireDenne artikel om geografi i Frederikssund Kommune er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Frederikssund amp oldid 11123059