Henrik Frederik Prætorius (30. marts 1783 i København – 24. februar 1862) var en dansk grosserer, bror til Jacob Christian Prætorius.
| Henrik Frederik Prætorius | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født | 30. marts 1783 |
| Død | 24. februar 1862 (78 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Købmand |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Han var søn af Jeppe Prætorius, gik i Christiani Institut og indtog en fremragende plads i handelsverdenen, efter at han 1817 tog grossererborgerskab. 1825-31 og 1839-56 var han medlem af komiteen for Grosserer-Societetet. 1821 blev han valgt til medlem af Stadens 32 mænd, og Prætorius valgtes 1827 til repræsentant i Nationalbanken og fungerede, medens L.N. Hvidt 1848 var minister, som nationalbankdirektør i stedet for denne. Ved oprettelsen af Københavns Borgerrepræsentation 1840 blev han næstformand, hvilket han var til 1841, hvor han forlod forsamlingen, og han deltog i provinsialstændernes møder i begge valgperioder 1842-44, idet han i den første mødte som suppleant, i den anden som deputeret. 1853 udnævntes han til etatsråd, og han var også Ridder af Dannebrog.
Kilder Rediger
- Prætorius, Jeppe i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 13, 1899), forfattet af E. Meyer (om faderen)
- Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 18, 1940), forfattet af H. Jørgensen, og 3. udgave (1979-84, indgår i SDE)