www.wikidata.da-dk.nina.az

Kastanjeminérmøl let Cameraria ohridella er et løvminerende møl i familien Gracillariidae let blev første gang observere

Kastanjeminérmøl

Kastanjeminérmøllet (Cameraria ohridella) er et løvminerende møl i familien Gracillariidae. Kastanjeminérmøllet blev første gang observeret i Nordmakedonien i 1984 og blev beskrevet som en ny art i 1986. Dens larver er løvminerere på hestekastanje (Aesculus hippocastanum). Larver af kastanjeminérmøllet var tilstede i blade af hestekastanje samlet i 1879 i det centrale Grækenland af botanikeren Theodor von Heldreich, hvor de utilsigtet blev presset i herbarieark.

Kastanjeminérmøl
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropod (Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Orden Lepidoptera
(Sommerfugle)
Overfamilie Gracillarioidea
Familie Gracillariidae
Slægt Cameraria
Art ohridella
Videnskabeligt artsnavn
Cameraria ohridella
Deschka & Dimić, 1986
Hjælp til læsning af taksobokse

Skader redigér

Skader forårsaget af kastanjeminérmøllet
Skader i hele trætoppen forvoldet af kastanjeminérmøllet

Larven af kastanjeminérmøllet lever i en mine i træets blade, beskadiger bladene og hæmmer deres vækst. Inficerede blade er dækket af små brune pletter, som efterhånden som møllene reproducerer sig hurtigt spreder sig over hele træet, hvilket giver det et efterårsagtigt udseende. Til sidst dør bladene og falder af; og når der vokser nye til, bliver de igen smittet. Denne cyklus kan gentage sig flere gange på en sæson.

Kastanjeminérmøllet forårsager betydelige skader på udseendet af hestekastanjetræer, primært i form af bladene, der begynder at blive brune og se medtagne ud allerede tidligt på sommeren. På trods af det kedelige udseende som de angrebne træer får, er der ingen beviser for, at skaderne som møllet påfører bladene fører til trædød. Vægten af hestekastanjens frø, fotosyntens effektivitet og evnen til at reproducere sig kan dog mindskes. Træer overlever gentagne angreb og bladene springer ud igen normalt i det følgende år. Det ser ud til, at de fleste skader forårsaget af møl sker for sent i vækstsæsonen til i høj grad at påvirke træernes ydeevne. Derfor er der ingen grund til at fælde og fjerne træer, bare fordi de er angrebet af kastanjeminérmøllet.

Beskrivelse redigér

Larve
Puppe

Det voksne møl er ganske lille, op 5 mm langt, med skinnende, lysebrune forvinger der er forsynet tynde, sølvhvide striber. Bagvingerne er mørkegrå med lange frynser. Hver hunmøl lægger mellem 20 og 40 æg enkeltvis på den øvre overflade af bladene, og når disse klækkes 2-3 uger senere, udvikler larven sig gennem fem fødefaser (eller instars) og to præpupale (spindende) faser før puppefasen. Det første trin skaber et lille hulrum (eller mine) parallelt med en bladnerve og ernærer sig af saft fra phloemet (sivævet) snarere end at spise "bladvævet. I tredje fase skaber larven en mine på ca. 8 mm i diameter; denne udvides yderligere i senere instars, indtil en mine kan dække et område på flere kvadratcentimeter. Larven begynder at forpuppe sig omkring fire uger efter at ægget er klækket, og det voksne møl frem omkring to uger senere, med undtagelse af de individer, der overvintrer i nedfaldne blade som pupper i deres miner.

Ved alvorlige angreb kan de enkelte larvers miner smelte sammen, og næsten hele bladarealet kan blive udnyttet til minedannelse. Når dette sker, kan det føre til høj møldødelighed, da larverne konkurrerer om plads og føde. Hvis vejret er varmt og tørt kan møllet være i stand til i en sæson at forplante sig i op til fem generationer; i gennemsnit i Vesteuropa gennemgår mølet tre generationer hvert år. Årets sidste generation forpupper sig i over seks måneder for at overleve vinteren. Pupperne er ekstremt frosttolerante og er registreret til at overleve temperaturer så lave som -23o C. Dette gør det muligt for bestanden af møl at stige selv efter hårde vintre.

De døde pletter, som kastanjeminérmøllet forårsager på blade, ligner skader på hestekastanjetræer forårsaget af svampen Guignardia aesculi, men kan skelnes ved, at området inficeret af svampen ofte er omringet af et iøjnefaldende gult bånd, som minerne mangler. Pupperne kan forveksles med pupper af slægten Phyllonorycter, men kan skelnes fra hinanden fordi pupper af kastanjeminérmøllet ikke er fæstet til minens indre med en stilk (cremaster), og de første fem bagkropssegmenter (abdominale sektioner) er forsynet med torne.

Udbredelse og spredning redigér

Fordelingskort (1984-2007)

Kastanjeminérmøllet blev første gang observeret i Danmark i 2002. Kastanjeminérmøllet har desuden bredt sig til Albanien, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, England og Wales, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Hviderusland, Irland, Italien, Kosovo, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Moldova, Montenegro, Holland, Nordmakedonien, Polen, Serbien, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyrkiet, Ukraine, Ungarn og Østrig. Selvom hestekastanje forekommer naturligt i bjergområder, der for det meste over 700 til 1000 m over havet, klarer møllet sig godt på velvandede steder som parker i byer og i lav højde, men mindre godt i de varmere dele af Europa f.eks. Spanien. Møllet, som sandsynligvis er stærkt hjulpet af køretøjstransport, har opnået en meget hurtig spredningshastighed over hele Europa på omtrent 60 km om året.

Oprindelse og epidemiologi redigér

Kastanjeminérmøllet blev først bemærket da der i 1984 forekom udbrud nær Ohridsøen på grænsen mellem det østlige Albanien og det sydvestlige område af Republikken Makedonien, og møllet blev beskrevet som en ny art af Deschka og Dimić i 1986. En sandsynlig Balkan-oprindelse for møllet blev bevist fra et fald i genetisk diversitet i møllet fundet i bevoksninger af vilde hestekastanjetræer til møl på træer, der blev plantet rundt omkring i Europa siden omkring 1600. At møllet har sin oprindelse på Balkanhalvøen er yderligere dokumenteret af talrige herbarieprøver, der går tilbage til 1879. Herbarieprøverne omfatter et udbrud, som kan dokumenteres i blade af hestekastanje indsamlet af F. K. Meyer i 1961 i Albanien.

Kontrol redigér

Parasitoider redigér

Over 60 generalist parasitoide hvepse er blevet registreret. Til biologisk bekæmpelse mangler der dog stadig at blive fundet en parasitoid hveps, der kun angriber kastanjeminérmøllet.

Rovdyr redigér

En ung blåmejse, der lever af kastanjeminérmøllet
Kastanjeminérmøl i Parma, Italien

En række naturlige rovdyr der spiser larvestadierne af kastanjeminérmøllet er kendte. Observationer har vist, at blåmejse (Cyanistes caeruleus), musvit (Parus major) og sumpmejse (Poecile palustris) lever af larverne. Mellem dem menes tre mejsearter at forgribe sig på mellem 2 og 4 % af larverne. Kortvinget egetræsgræshoppe (Meconema meridionale) har også vist sig at kunne indtage omkring 10 larver om dagen. Samlet set er prædationen af kortvinget egetræsgræshoppe dog ubetydelig sammenlignet med fuglenes prædation. Eksperimenter med rovmiden Euseius finlandicus, seglgræshoppe (Phaneroptera sp.), mariehøns og [netvinger]] viste, at ingen af dem forgriber sig på kastanjeminérmøllet.

Procedurer redigér

Hestekastanjetræerne kan fjernes, hvilket ikke tilrådes, eller bedre, blade ryddes og brændes før de første voksne møl fremkomst i slutningen af marts. Brug af det systemiske insekticid imidacloprid er normalt forbudt, da det dræber bier. Fenoxycarb forårsager op til 100 % puppedødelighed, har lav miljøtoksicitet og kan med succes kombineres med manuel bortskaffelse af blade.Et syntetisk feromon kan bruges til at fange hanner, men effektiv kontrol kan være svært at opnå på denne måde. Håbet er, at angrebene vil mindskes med tiden, når generalist parasitoide hvepse finder ud af at lægge deres æg i larverne af kastanjeminérmøllet.

Referencer redigér

  1. ^ Deschka, G. and Dimić, N. 1986. Acta Entomol. Jugosl. 22:11-23
  2. ^ Horse chestnut leaf miner, Cameraria ohridella Desch. & Dem. (Lepidoptera: Gracillariidae) 2011-09-29 hos Wayback Machine Exotic pest alert - Uk Forestry Commission
  3. ^ Lees, D.C., Lack, H. W., Rougerie, R., Hernandez-Lopez, A., Raus, T., Avtzis, N., Augustin, S. and Lopez-Vaamonde, C. (2011). "Tracking origins of invasive herbivores using herbaria and archival DNA: the case of the horse-chestnut leafminer". Frontiers in Ecology and the Environment. 9 (6): 322-328. doi:10.1890/100098.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  4. ^ Percival, G. C., Barrow I., Novissa K., Keary I., & Pennington P. 2011. The impact of horse chestnut leaf miner (Cameraria ohridella Deschka and Dimić; HCLM) on vitality, growth and reproduction of Aesculus hippocastanum L. Urban Forestry & Urban Greening. 10: 11-17
  5. ^ Johne, A.; Weissbecker, B.; Schütz, S. (2006). "Volatile emissions from Aesculus hippocastanum induced by mining of larval stages of Cameraria ohridella influence oviposition by conspecific females". Journal of Chemical Ecology. 32 (10): 2303-2319. doi:10.1007/s10886-006-9146-4. PMID 17001531. S2CID 10304908.
  6. De Prins, J.; De Prins, W.; De Coninck, E. (2003). "The pupal morphology of Cameraria ohridella compared with that of the genus Phyllonorycter (Lepidoptera: Gracillariidae)". Journal of Pest Science. 76 (6): 145-150. doi:10.1007/s10340-003-0009-2. S2CID 198137112.
  7. Karsholt, O., Kristensen, N.P. (2003) Kastaniemøllet: et smukt nyt skadedyr i Danmark. Dyr i Natur og Museum 2003, 1: 9–11.
  8. Buhl, O. Publicezed records of Microlepidoptera from Denmark in 1927 - 2017 (Lepidoptera). fynskeinsekter.dk, Hentet 28. juli 2023.
  9. ^ . Arkiveret fra originalen 2012-03-09. Hentet 2011-09-17. Encyclopedia of Life
  10. Ševrová, H. and Laštúvka, Z. 2001. Control possibility and additional information on the horse-chestnut leafminer Cameraria ohridella Deschka and Dimić (Lepidoptera, Gracillariidae). Acta Universitas Agriculturae et Silviculturae Mendelianae Brunensis. 13, 121-127
  11. Gilbert, M., Grégoire J.-C., Freise, J. F., & Heitland, W. 2004. Long-distance dispersal and human population density allow the prediction of invasive patterns in the horse chestnut leafminer Cameraria ohridella. Journal of Animal Ecology. 73, 459-468.
  12. Valade, R., Kenis, M., Hernandez-Lopez, A., Augustin, S., Mari Mena, N., Magnoux, E., Rougerie, R., Lakatos, F., Roques, A. and Lopez-Vaamonde, C. 2009. Mitochondrial and microsatellite DNA markers reveal a Balkan origin for the highly invasive horse-chestnut leaf miner Cameraria ohridella (Lepidoptera, Gracillariidae). Molecular Ecology, 18: 3458-3470
  13. de Prins W.;de Prins, J. 2005. Gracillariidae (Lepidoptera). Stenstrup: Apollo Books.
  14. Grabenweger, G.; Kehrli, P.; Schlick-Steiner, B.; Steiner, F.; Stolz, M.; Bacher, S. (2005). "Predator complex of the horse chestnut leafminer Cameraria ohridella: identification and impact assessment". Journal of Applied Entomology. 129 (7): 353. CiteSeerX 10.1.1.484.3587. doi:10.1111/j.1439-0418.2005.00973.x. S2CID 84469242. Free version 2009-09-02 hos Wayback Machine
  15. Kehrli, P., & Bacher S. 2004. How to safely compost Cameraria ohridella - infested horse chestnut leaf litter on private compost heaps. Journal of Applied Entomology. 128, 707-709
  16. Syeryebryennikov, B. 2008. Ecology and control of horse chestnut leaf miner (Cameraria ohridella). Kiev: Shmalhausen Institute of Zoology. 67 pages.[1]
  17. . Arkiveret fra originalen 2011-07-16. Hentet 2011-06-22. Svatoš, Chemical Ecology
  18. Svatoš A., Kalinova B., Hoskovec M., Kindl J., Hovorka O., & Hrdy I. 1999. Identification of a new lepidopteran sex pheromone in picogram quantities using an antennal biodetector: (8E,10Z)-tetradeca-8,10-dienal from Cameraria ohridella. Tetrahedron Letters, 40: 7011-7014
  19. Girardoz, S., Kenis M., & Quicke D. L. J. 2006. Recruitment of native parasitoids by an exotic leaf miner, Cameraria ohridella: host - parasitoid synchronization and influence of the environment. Agricultural and Forest Entomology. 8: 49-56

Eksternale henvisninger redigér

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kastanjeminermollet Cameraria ohridella er et lovminerende mol i familien Gracillariidae Kastanjeminermollet blev forste gang observeret i Nordmakedonien i 1984 og blev beskrevet som en ny art i 1986 1 2 Dens larver er lovminerere pa hestekastanje Aesculus hippocastanum Larver af kastanjeminermollet var tilstede i blade af hestekastanje samlet i 1879 i det centrale Graekenland af botanikeren Theodor von Heldreich hvor de utilsigtet blev presset i herbarieark 3 KastanjeminermolVidenskabelig klassifikationDomaeneEukaryotaRigeAnimalia Dyr RaekkeArthropod Leddyr KlasseInsecta Insekter OrdenLepidoptera Sommerfugle OverfamilieGracillarioideaFamilieGracillariidaeSlaegtCamerariaArtohridellaVidenskabeligt artsnavnCameraria ohridellaDeschka amp Dimic 1986 1 Hjaelp til laesning af taksobokse Indholdsfortegnelse 1 Skader 2 Beskrivelse 3 Udbredelse og spredning 4 Oprindelse og epidemiologi 5 Kontrol 5 1 Parasitoider 5 2 Rovdyr 5 3 Procedurer 6 Referencer 7 Eksternale henvisningerSkader rediger nbsp Skader forarsaget af kastanjeminermollet nbsp Skader i hele traetoppen forvoldet af kastanjeminermolletLarven af kastanjeminermollet lever i en mine i traeets blade beskadiger bladene og haemmer deres vaekst Inficerede blade er daekket af sma brune pletter som efterhanden som mollene reproducerer sig hurtigt spreder sig over hele traeet hvilket giver det et efterarsagtigt udseende Til sidst dor bladene og falder af og nar der vokser nye til bliver de igen smittet Denne cyklus kan gentage sig flere gange pa en saeson Kastanjeminermollet forarsager betydelige skader pa udseendet af hestekastanjetraeer primaert i form af bladene der begynder at blive brune og se medtagne ud allerede tidligt pa sommeren Pa trods af det kedelige udseende som de angrebne traeer far er der ingen beviser for at skaderne som mollet paforer bladene forer til traedod Vaegten af hestekastanjens fro fotosyntens effektivitet og evnen til at reproducere sig kan dog mindskes 4 Traeer overlever gentagne angreb og bladene springer ud igen normalt i det folgende ar Det ser ud til at de fleste skader forarsaget af mol sker for sent i vaekstsaesonen til i hoj grad at pavirke traeernes ydeevne 4 Derfor er der ingen grund til at faelde og fjerne traeer bare fordi de er angrebet af kastanjeminermollet 2 Beskrivelse rediger nbsp Larve nbsp PuppeDet voksne mol er ganske lille op 5 mm langt med skinnende lysebrune forvinger der er forsynet tynde solvhvide striber Bagvingerne er morkegra med lange frynser Hver hunmol laegger mellem 20 og 40 aeg enkeltvis pa den ovre overflade af bladene og nar disse klaekkes 2 3 uger senere udvikler larven sig gennem fem fodefaser eller instars og to praepupale spindende faser for puppefasen 2 Det forste trin skaber et lille hulrum eller mine parallelt med en bladnerve og ernaerer sig af saft fra phloemet sivaevet snarere end at spise bladvaevet I tredje fase skaber larven en mine pa ca 8 mm i diameter denne udvides yderligere i senere instars indtil en mine kan daekke et omrade pa flere kvadratcentimeter 5 Larven begynder at forpuppe sig omkring fire uger efter at aegget er klaekket og det voksne mol frem omkring to uger senere med undtagelse af de individer der overvintrer i nedfaldne blade som pupper i deres miner Ved alvorlige angreb kan de enkelte larvers miner smelte sammen og naesten hele bladarealet kan blive udnyttet til minedannelse Nar dette sker kan det fore til hoj moldodelighed da larverne konkurrerer om plads og fode Hvis vejret er varmt og tort kan mollet vaere i stand til i en saeson at forplante sig i op til fem generationer i gennemsnit i Vesteuropa gennemgar molet tre generationer hvert ar Arets sidste generation forpupper sig i over seks maneder for at overleve vinteren Pupperne er ekstremt frosttolerante og er registreret til at overleve temperaturer sa lave som 23o C Dette gor det muligt for bestanden af mol at stige selv efter harde vintre 2 De dode pletter som kastanjeminermollet forarsager pa blade ligner skader pa hestekastanjetraeer forarsaget af svampen Guignardia aesculi men kan skelnes ved at omradet inficeret af svampen ofte er omringet af et iojnefaldende gult band som minerne mangler 2 Pupperne kan forveksles med pupper af slaegten Phyllonorycter men kan skelnes fra hinanden fordi pupper af kastanjeminermollet ikke er faestet til minens indre med en stilk cremaster og de forste fem bagkropssegmenter abdominale sektioner er forsynet med torne 6 Udbredelse og spredning rediger nbsp Fordelingskort 1984 2007 Kastanjeminermollet blev forste gang observeret i Danmark i 2002 7 8 Kastanjeminermollet har desuden bredt sig til Albanien Belgien Bosnien Hercegovina Bulgarien England og Wales Estland Finland Frankrig Tyskland Graekenland Hviderusland Irland Italien Kosovo Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Moldova Montenegro Holland Nordmakedonien Polen Serbien Rumaenien Rusland Serbien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Schweiz Tjekkiet Tyrkiet Ukraine Ungarn og Ostrig 9 Selvom hestekastanje forekommer naturligt i bjergomrader der for det meste over 700 til 1000 m over havet 3 klarer mollet sig godt pa velvandede steder som parker i byer og i lav hojde men mindre godt i de varmere dele af Europa f eks Spanien 9 Mollet som sandsynligvis er staerkt hjulpet af koretojstransport har opnaet en meget hurtig spredningshastighed over hele Europa pa omtrent 60 km om aret 10 11 Oprindelse og epidemiologi redigerKastanjeminermollet blev forst bemaerket da der i 1984 forekom udbrud naer Ohridsoen pa graensen mellem det ostlige Albanien og det sydvestlige omrade af Republikken Makedonien og mollet blev beskrevet som en ny art af Deschka og Dimic i 1986 1 5 En sandsynlig Balkan oprindelse for mollet blev bevist fra et fald i genetisk diversitet i mollet fundet i bevoksninger af vilde hestekastanjetraeer til mol pa traeer der blev plantet rundt omkring i Europa siden omkring 1600 12 At mollet har sin oprindelse pa Balkanhalvoen er yderligere dokumenteret af talrige herbarieprover der gar tilbage til 1879 3 Herbarieproverne omfatter et udbrud som kan dokumenteres i blade af hestekastanje indsamlet af F K Meyer i 1961 i Albanien 3 Kontrol redigerParasitoider rediger Over 60 generalist parasitoide hvepse er blevet registreret 9 13 Til biologisk bekaempelse mangler der dog stadig at blive fundet en parasitoid hveps der kun angriber kastanjeminermollet Rovdyr rediger nbsp En ung blamejse der lever af kastanjeminermollet nbsp Kastanjeminermol i Parma ItalienEn raekke naturlige rovdyr der spiser larvestadierne af kastanjeminermollet er kendte Observationer har vist at blamejse Cyanistes caeruleus musvit Parus major og sumpmejse Poecile palustris lever af larverne Mellem dem menes tre mejsearter at forgribe sig pa mellem 2 og 4 af larverne Kortvinget egetraesgraeshoppe Meconema meridionale har ogsa vist sig at kunne indtage omkring 10 larver om dagen Samlet set er praedationen af kortvinget egetraesgraeshoppe dog ubetydelig sammenlignet med fuglenes praedation Eksperimenter med rovmiden Euseius finlandicus seglgraeshoppe Phaneroptera sp mariehons og netvinger viste at ingen af dem forgriber sig pa kastanjeminermollet 14 Procedurer rediger Hestekastanjetraeerne kan fjernes hvilket ikke tilrades eller bedre blade ryddes og braendes for de forste voksne mol fremkomst i slutningen af marts 15 Brug af det systemiske insekticid imidacloprid 4 er normalt forbudt da det draeber bier Fenoxycarb forarsager op til 100 puppedodelighed har lav miljotoksicitet og kan med succes kombineres med manuel bortskaffelse af blade 16 Et syntetisk feromon kan bruges til at fange hanner 17 men effektiv kontrol kan vaere svaert at opna pa denne made 18 Habet er at angrebene vil mindskes med tiden nar generalist parasitoide hvepse finder ud af at laegge deres aeg i larverne af kastanjeminermollet 19 Referencer rediger a b c Deschka G and Dimic N 1986 Cameraria ohridella n sp aus Mazedonien Jugoslawien Lepidoptera Lithocelletidae Acta Entomol Jugosl 22 11 23 a b c d e Horse chestnut leaf miner Cameraria ohridella Desch amp Dem Lepidoptera Gracillariidae Arkiveret 2011 09 29 hos Wayback Machine Exotic pest alert Uk Forestry Commission a b c d Lees D C Lack H W Rougerie R Hernandez Lopez A Raus T Avtzis N Augustin S and Lopez Vaamonde C 2011 Tracking origins of invasive herbivores using herbaria and archival DNA the case of the horse chestnut leafminer Frontiers in Ecology and the Environment 9 6 322 328 doi 10 1890 100098 b cite journal b CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link a b c Percival G C Barrow I Novissa K Keary I amp Pennington P 2011 The impact of horse chestnut leaf miner Cameraria ohridella Deschka and Dimic HCLM on vitality growth and reproduction of Aesculus hippocastanum L Urban Forestry amp Urban Greening 10 11 17 a b Johne A Weissbecker B Schutz S 2006 Volatile emissions from Aesculus hippocastanum induced by mining of larval stages of Cameraria ohridella influence oviposition by conspecific females Journal of Chemical Ecology 32 10 2303 2319 doi 10 1007 s10886 006 9146 4 PMID 17001531 S2CID 10304908 De Prins J De Prins W De Coninck E 2003 The pupal morphology of Cameraria ohridella compared with that of the genus Phyllonorycter Lepidoptera Gracillariidae Journal of Pest Science 76 6 145 150 doi 10 1007 s10340 003 0009 2 S2CID 198137112 Karsholt O Kristensen N P 2003 Kastaniemollet et smukt nyt skadedyr i Danmark Dyr i Natur og Museum 2003 1 9 11 Buhl O Publicezed records of Microlepidoptera from Denmark in 1927 2017 Lepidoptera fynskeinsekter dk Hentet 28 juli 2023 a b c Cameraria ohridella EOLspecies Arkiveret fra originalen 2012 03 09 Hentet 2011 09 17 Encyclopedia of Life Sevrova H and Lastuvka Z 2001 Control possibility and additional information on the horse chestnut leafminer Cameraria ohridella Deschka and Dimic Lepidoptera Gracillariidae Acta Universitas Agriculturae et Silviculturae Mendelianae Brunensis 13 121 127 Gilbert M Gregoire J C Freise J F amp Heitland W 2004 Long distance dispersal and human population density allow the prediction of invasive patterns in the horse chestnut leafminer Cameraria ohridella Journal of Animal Ecology 73 459 468 Valade R Kenis M Hernandez Lopez A Augustin S Mari Mena N Magnoux E Rougerie R Lakatos F Roques A and Lopez Vaamonde C 2009 Mitochondrial and microsatellite DNA markers reveal a Balkan origin for the highly invasive horse chestnut leaf miner Cameraria ohridella Lepidoptera Gracillariidae Molecular Ecology 18 3458 3470 de Prins W de Prins J 2005 Gracillariidae Lepidoptera Stenstrup Apollo Books Grabenweger G Kehrli P Schlick Steiner B Steiner F Stolz M Bacher S 2005 Predator complex of the horse chestnut leafminer Cameraria ohridella identification and impact assessment Journal of Applied Entomology 129 7 353 CiteSeerX 10 1 1 484 3587 doi 10 1111 j 1439 0418 2005 00973 x S2CID 84469242 Free version Arkiveret 2009 09 02 hos Wayback Machine Kehrli P amp Bacher S 2004 How to safely compost Cameraria ohridella infested horse chestnut leaf litter on private compost heaps Journal of Applied Entomology 128 707 709 Syeryebryennikov B 2008 Ecology and control of horse chestnut leaf miner Cameraria ohridella Kiev Shmalhausen Institute of Zoology 67 pages 1 Cameraria ohridella chemical ecology Arkiveret fra originalen 2011 07 16 Hentet 2011 06 22 Svatos Chemical Ecology Svatos A Kalinova B Hoskovec M Kindl J Hovorka O amp Hrdy I 1999 Identification of a new lepidopteran sex pheromone in picogram quantities using an antennal biodetector 8E 10Z tetradeca 8 10 dienal from Cameraria ohridella Tetrahedron Letters 40 7011 7014 Girardoz S Kenis M amp Quicke D L J 2006 Recruitment of native parasitoids by an exotic leaf miner Cameraria ohridella host parasitoid synchronization and influence of the environment Agricultural and Forest Entomology 8 49 56Eksternale henvisninger rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kastanjeminermol Taxon page for Cameraria ohridella Deschka amp Dimic 1986 In EOLspecies pa engelsk HAMburger CAMeraria Projekt Films Photos incl REM pa tysk Cameraria Homepage pa tysk og engelsk Czech Academy of Sciences Cameraria homepage pa engelsk Forestry Commission Research page Arkiveret 2012 10 30 hos Wayback Machine pa engelsk Mactode Publications Educational Resources on CD DVD pa engelsk HAMburger CAMeraria Projekt pa tysk Abstract of HAM CAM Projekt 2003 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kastanjeminermol amp oldid 11574553