www.wikidata.da-dk.nina.az

Økonomisk politik er en fælles betegnelse for de foranstaltninger en offentlig myndighed benytter til at regulere den øk

Økonomisk politik

Økonomisk politik er en fælles betegnelse for de foranstaltninger, en offentlig myndighed benytter til at regulere den økonomiske adfærd i et samfund. Disse økonomiske foranstaltninger tager udgangspunkt i nogle formulerede mål, hvortil der i makroøkonomisk teori hører et sæt af instrumenter (eller midler), som ideelt set kan indfri målene.

I et demokrati føres den økonomiske politik af en regering, der står til ansvar for et parlament og er underkastet parlamentarisk kontrol. I et diktatur føres den økonomiske politik af en enehersker eller en snæver gruppe af magthavere, som normalt ikke er underkastet nogen egentlig kontrol.

Såvel demokratiske stater som diktaturstater er som regel markedsøkonomier, der er langt den mest udbredte måde at organisere samfundsøkonomien på. I en markedsøkonomi går den økonomiske politik ud på at styre de overordnede rammer, som markedsøkonomien fungerer indenfor. Der findes dog fortsat også enkelte (især kommunistiske) samfund med planøkonomi, hvor den økonomiske politik er styret gennem centralt fastsatte planer for produktion og fordeling af goder. Nordkorea er et eksempel herpå.

Økonomiske mål Rediger

Overordnet kan der skelnes mellem liberalt inspirerede mål, hvor statens indgreb i den økonomiske aktivitet forudsættes at være så begrænset som overhovedet muligt, og kommunitaristisk inspirerede mål, hvor staten har en mere aktiv rolle i styringen af den økonomiske aktivitet.

Blandt typiske økonomiske mål, som har præget den økononomiske politik i et land som Danmark og mange andre vestlige lande, kan nævnes:

Disse mål kan i et vist omfang stride imod hinanden, sådan at de politiske beslutninger vil bestå i et kompromis mellem dem. Det kan således i nogle tilfælde gælde hensyn til en ligelig indkomstfordeling og til at undgå forvridninger af den samfundsøkonomiske effektivitet, idet f.eks. en progressiv skat på arbejdsindkomst skaber større lighed i forbrugsmulighederne, men samtidig kan påvirke arbejdsudbuddet uheldigt.

I tidens løb har holdningen til de forskellige mål ændret sig. Hensynet til en stabil valuta, som tidligere har medført, at næsten alle vestlige lande har ført fastkurspolitik i forhold til hinanden, er i dag for de fleste valutaområders vedkommende afløst af et system med flydende valutakurser, ofte i samspil med en direkte selvstændig inflationsmålsætning for det pågældende land. Her udgør Danmark dog en undtagelse, idet landet som det eneste OECD-land fortsat fører fastkurspolitik.

Ønsket om økonomisk vækst er kontroversielt i nogle kredse, der frygter, at fortsat økonomisk vækst vil give for store miljøproblemer. Synspunktet er blandt andet fremført af Romklubben med bogen Grænser for vækst.

Forskellige økonomer, blandt andet de økonomiske vismænd, har fremført det synspunkt, at ændringer i betalingsbalancen nogle gange kan være symptomer på forhold, som bør adresseres, men at balance på de løbende poster ikke i sig selv bør være et vigtigt slutmål for den økonomiske politik. Betalingsbalancen afspejler forskellen på et lands opsparing og investeringer, og der kan være fornuftige grunde til, at disse to størrelser afviger fra hinanden i både den ene og den anden retning.

Også spørgsmålet om økonomisk ulighed er et omdiskuteret politisk emne med forskellige holdninger til, om det er et problem, hvis indkomstfordelingen bliver mere ulige.

Midler i den økonomiske politik Rediger

Til de økonomiske mål, som beslutningstagerne prioriterer og vælger mellem, er der knyttet forskellige instrumenter, som de økonomiske eksperter anbefaler til at indfri målene. Midlerne kan opdeles efter art, virkning og primær aktør.

Art Primært mål Instrumenter Virkning Primær aktør
Finanspolitik At undgå konjunktursvingninger Ændringer i de offentlige budgetter Påvirker den samlede efterspørgsel Staten
Pengepolitik Under flydende kurser: At undgå konjunktursvingninger og inflationsudsving. Under faste kurser: At opretholde fastkurspolitikken Ændringer i rente og pengemængde Påvirker valutakurser og den samlede efterspørgsel Centralbanken (i Danmark Nationalbanken)
Valutapolitik At påvirke prisniveau og konkurrenceevne Devaluering eller (sjældnere) revaluering Påvirker nettoeksporten og inflationen Staten
Indkomstpolitik At forbedre konkurrenceevnen Indgreb i lønninger og priser Påvirker løn- og prisniveau Staten
Arbejdsmarkedspolitik At forbedre strukturerne på arbejdsmarkedet Ændringer i regler for dagpenge og aktivering Påvirker f.eks. arbejdstagernes jobsøgning Staten
Skattepolitik At finansiere offentlige udgifter, påvirke indkomstfordeling og incitamenter Ændringer i skattesatser, afgifter og -regler Påvirker befolkningens adfærd og forbrugsmuligheder Staten
Konkurrencepolitik At forbedre konkurrencen på vare- og andre markeder Indgreb mod monopolforhold, karteller og lignende Sikrer lavere priser og større produktion Staten
Strukturpolitik At forbedre strukturerne på forskellige områder i økonomien Bl.a. støtte til forskning Påvirker innovationen i erhvervslivet Staten

Strukturpolitik er et samlebegreb, som omfatter alle former for økonomisk politik, der er rettet mod mere permanente ændringer i modsætning til instrumenter, der har mere midlertidig/konjunkturafhængig karakter. Arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik og konkurrencepolitik kan således alle betegnes som forskellige former for strukturpolitik.

Også de forskellige instrumenter har i tidens løb vekslet i popularitet. Således var indkomstpolitik og valutapolitik relativt populære instrumenter i 1970'erne, hvor man i bl.a. Danmark forsøgte sig med begge dele; men erfaringerne har generelt været dårlige, og såvel indkomstpolitik som valutapolitik i form af officielt dekreterede ændringer i valutakursen ses sjældent nogle steder i dag. Til gengæld har strukturpolitiske tiltag med sigte på mere langsomme, men måske længerevarende ændringer gradvis fået mere fokus i den økonomiske politik.

Begrænsninger i det økonomisk–politiske råderum Rediger

OECD og Internationale Valutafond stiller krav til medlemslandenes økonomiske politik, når disse organisationer vurderer landenes kreditværdighed. EU's konvergenskriterier betyder, at euro-landene skal tilpasse deres økonomiske politik til disse krav. Multinationale selskaber kan, f.eks. gennem outsourcing placere produktionen, hvor arbejdskraften er blillig og selskabsskatten er lav. Disse tendenser sætter grænser for staternes muligheder for at føre en selvstændig økonomisk politik. Finanskrisen er det seneste eksempel på, at internationale forhold indskrænker landenes økonomiske råderum.

Noter Rediger

  1. . Arkiveret fra originalen 6. marts 2021. Hentet 11. november 2010.
  2. . Arkiveret fra originalen 6. juni 2014. Hentet 4. juni 2014.
  3. Clemmesen (2009), kapitel 4

Eksterne henvisninger Rediger

  • OECD's hjemmeside
  • Jespersen, Jesper og Svensson, Palle (1987):Økonomisk politik: baggrund, begrundelse og begrænsning 6. marts 2021 hos Wayback Machine, POLITICA

Litteratur Rediger

  • Clemmesen, Kåre og Henriksen, Per (2009). Økonomi – teori, praksis og perspektiv, Columbus


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Okonomisk politik er en faelles betegnelse for de foranstaltninger en offentlig myndighed benytter til at regulere den okonomiske adfaerd i et samfund Disse okonomiske foranstaltninger tager udgangspunkt i nogle formulerede mal hvortil der i makrookonomisk teori horer et saet af instrumenter eller midler som ideelt set kan indfri malene I et demokrati fores den okonomiske politik af en regering der star til ansvar for et parlament og er underkastet parlamentarisk kontrol I et diktatur fores den okonomiske politik af en enehersker eller en snaever gruppe af magthavere som normalt ikke er underkastet nogen egentlig kontrol Savel demokratiske stater som diktaturstater er som regel markedsokonomier der er langt den mest udbredte made at organisere samfundsokonomien pa I en markedsokonomi gar den okonomiske politik ud pa at styre de overordnede rammer som markedsokonomien fungerer indenfor Der findes dog fortsat ogsa enkelte isaer kommunistiske samfund med planokonomi hvor den okonomiske politik er styret gennem centralt fastsatte planer for produktion og fordeling af goder Nordkorea er et eksempel herpa Indholdsfortegnelse 1 Okonomiske mal 2 Midler i den okonomiske politik 3 Begraensninger i det okonomisk politiske raderum 4 Noter 5 Eksterne henvisninger 6 LitteraturOkonomiske mal RedigerOverordnet kan der skelnes mellem liberalt inspirerede mal hvor statens indgreb i den okonomiske aktivitet forudsaettes at vaere sa begraenset som overhovedet muligt og kommunitaristisk inspirerede mal hvor staten har en mere aktiv rolle i styringen af den okonomiske aktivitet Blandt typiske okonomiske mal som har praeget den okononomiske politik i et land som Danmark og mange andre vestlige lande 1 kan naevnes lav ledighed hoj materiel velstand og okonomisk vaekst lav inflation balance pa betalingsbalancens lobende poster en stabil valuta en vis lighed i indkomstfordelingen og et socialt sikkerhedsnet opretholdelse af velfungerende markederDisse mal kan i et vist omfang stride imod hinanden sadan at de politiske beslutninger vil besta i et kompromis mellem dem Det kan saledes i nogle tilfaelde gaelde hensyn til en ligelig indkomstfordeling og til at undga forvridninger af den samfundsokonomiske effektivitet idet f eks en progressiv skat pa arbejdsindkomst skaber storre lighed i forbrugsmulighederne men samtidig kan pavirke arbejdsudbuddet uheldigt I tidens lob har holdningen til de forskellige mal aendret sig Hensynet til en stabil valuta som tidligere har medfort at naesten alle vestlige lande har fort fastkurspolitik i forhold til hinanden er i dag for de fleste valutaomraders vedkommende aflost af et system med flydende valutakurser ofte i samspil med en direkte selvstaendig inflationsmalsaetning for det pagaeldende land Her udgor Danmark dog en undtagelse idet landet som det eneste OECD land fortsat forer fastkurspolitik Onsket om okonomisk vaekst er kontroversielt i nogle kredse der frygter at fortsat okonomisk vaekst vil give for store miljoproblemer Synspunktet er blandt andet fremfort af Romklubben med bogen Graenser for vaekst Forskellige okonomer blandt andet de okonomiske vismaend har fremfort det synspunkt at aendringer i betalingsbalancen nogle gange kan vaere symptomer pa forhold som bor adresseres men at balance pa de lobende poster ikke i sig selv bor vaere et vigtigt slutmal for den okonomiske politik Betalingsbalancen afspejler forskellen pa et lands opsparing og investeringer og der kan vaere fornuftige grunde til at disse to storrelser afviger fra hinanden i bade den ene og den anden retning 2 Ogsa sporgsmalet om okonomisk ulighed er et omdiskuteret politisk emne med forskellige holdninger til om det er et problem hvis indkomstfordelingen bliver mere ulige Midler i den okonomiske politik RedigerTil de okonomiske mal som beslutningstagerne prioriterer og vaelger mellem er der knyttet forskellige instrumenter som de okonomiske eksperter anbefaler til at indfri malene Midlerne kan opdeles efter art virkning og primaer aktor 3 Art Primaert mal Instrumenter Virkning Primaer aktorFinanspolitik At undga konjunktursvingninger AEndringer i de offentlige budgetter Pavirker den samlede eftersporgsel StatenPengepolitik Under flydende kurser At undga konjunktursvingninger og inflationsudsving Under faste kurser At opretholde fastkurspolitikken AEndringer i rente og pengemaengde Pavirker valutakurser og den samlede eftersporgsel Centralbanken i Danmark Nationalbanken Valutapolitik At pavirke prisniveau og konkurrenceevne Devaluering eller sjaeldnere revaluering Pavirker nettoeksporten og inflationen StatenIndkomstpolitik At forbedre konkurrenceevnen Indgreb i lonninger og priser Pavirker lon og prisniveau StatenArbejdsmarkedspolitik At forbedre strukturerne pa arbejdsmarkedet AEndringer i regler for dagpenge og aktivering Pavirker f eks arbejdstagernes jobsogning StatenSkattepolitik At finansiere offentlige udgifter pavirke indkomstfordeling og incitamenter AEndringer i skattesatser afgifter og regler Pavirker befolkningens adfaerd og forbrugsmuligheder StatenKonkurrencepolitik At forbedre konkurrencen pa vare og andre markeder Indgreb mod monopolforhold karteller og lignende Sikrer lavere priser og storre produktion StatenStrukturpolitik At forbedre strukturerne pa forskellige omrader i okonomien Bl a stotte til forskning Pavirker innovationen i erhvervslivet StatenStrukturpolitik er et samlebegreb som omfatter alle former for okonomisk politik der er rettet mod mere permanente aendringer i modsaetning til instrumenter der har mere midlertidig konjunkturafhaengig karakter Arbejdsmarkedspolitik skattepolitik og konkurrencepolitik kan saledes alle betegnes som forskellige former for strukturpolitik Ogsa de forskellige instrumenter har i tidens lob vekslet i popularitet Saledes var indkomstpolitik og valutapolitik relativt populaere instrumenter i 1970 erne hvor man i bl a Danmark forsogte sig med begge dele men erfaringerne har generelt vaeret darlige og savel indkomstpolitik som valutapolitik i form af officielt dekreterede aendringer i valutakursen ses sjaeldent nogle steder i dag Til gengaeld har strukturpolitiske tiltag med sigte pa mere langsomme men maske laengerevarende aendringer gradvis faet mere fokus i den okonomiske politik Begraensninger i det okonomisk politiske raderum RedigerOECD og Internationale Valutafond stiller krav til medlemslandenes okonomiske politik nar disse organisationer vurderer landenes kreditvaerdighed EU s konvergenskriterier betyder at euro landene skal tilpasse deres okonomiske politik til disse krav Multinationale selskaber kan f eks gennem outsourcing placere produktionen hvor arbejdskraften er blillig og selskabsskatten er lav Disse tendenser saetter graenser for staternes muligheder for at fore en selvstaendig okonomisk politik Finanskrisen er det seneste eksempel pa at internationale forhold indskraenker landenes okonomiske raderum Noter Rediger Jespersen amp Svensson 1987 Arkiveret fra originalen 6 marts 2021 Hentet 11 november 2010 Niels Kaergard og Peter Birch Sorensen Hvor interessant er betalingsbalancen Kronik i Politiken 28 9 1998 Arkiveret fra originalen 6 juni 2014 Hentet 4 juni 2014 Clemmesen 2009 kapitel 4Eksterne henvisninger RedigerOECD s hjemmeside Jespersen Jesper og Svensson Palle 1987 Okonomisk politik baggrund begrundelse og begraensning Arkiveret 6 marts 2021 hos Wayback Machine POLITICALitteratur RedigerClemmesen Kare og Henriksen Per 2009 Okonomi teori praksis og perspektiv Columbus Hentet fra https da wikipedia org w index php title Okonomisk politik amp oldid 11376346