www.wikidata.da-dk.nina.az

Kastelskirken ligger i Kastellet Citadellet Frederikshavn i København Kirken var oprindeligt forbeholdt Kastellets garni

Kastelskirken

Kastelskirken ligger i Kastellet (Citadellet "Frederikshavn") i København. Kirken var oprindeligt forbeholdt Kastellets garnison, men fik i 1902 også et civilt sogn. Kastelskirken fejrede 300 års jubilæum i 2004.

Kastelskirken
Kastelskirken
Generelt
Opført 1703-04
Geografi
Adresse Kastellet 50, 2100 København Ø
Sogn Kastels Sogn
Pastorat Kastels Pastorat
Provsti Holmens og Østerbro Provsti
Stift Københavns Stift
Kommune Københavns Kommune
Eksterne henvisninger
www.kastelskirken.dk
Oversigtskort
Kastelskirken
Kastelskirkens beliggenhed

55°41′29″N 12°35′34.6″Ø / 55.69139°N 12.592944°Ø / 55.69139; 12.592944Koordinater: 55°41′29″N 12°35′34.6″Ø / 55.69139°N 12.592944°Ø / 55.69139; 12.592944

Historie redigér

Ruses plan redigér

Ruses plan fra omkring 1661.

På Hendrick Ruses plan over Kastellet fra omkring 1661 er der indtegnet en bygning (markeret med rødt på tegningen) øst for alarmpladsen med en grundplan, som næsten kun kan tilhøre en kirke. Der er imidlertid ikke nævnt nogen kirke i Ruses kontrakter, og der foreligger heller ingen tegninger til nogen fra Ruses hånd. Der findes en tegning på Nationalmuseet af en opstalt af en kirke med Frederik 3.s monogram, hvilket placerer den i den rigtige tidsperiode, og som passer på Ruses grundplan, men da kirken aldrig blev bygget, er det mere af akademisk interesse. Den er dog anvendt i denne visualisering af Ruses plan.

Den første Kastelskirke redigér

Oplysningerne om kastellets første kirke er sparsomme. Nord for Artilleristok havde Ruse opført et kommandanthus (markeret med blåt på tegningen) af genbrugsmaterialer fra den gamle toldbod. Det kan ses på planen som en forlængelse, der går længere ind over alarmpladsen end de øvrige stokke. Huset lå dog med en lille smule afstand til stokken.

Huset beskrives som havende en grundmuret kælder, to etager bindingsværk og fuldt valmtag. Efter afleveringen af anlægget omkring årsskiftet 1666-67 stod bygningen ubenyttet hen, indtil kirken flyttede ind et sted mellem 1672 og 1676. Kirken lå på 1. sal ("andet stokværk"), med en udvendig trappe.

I 1696 udarbejdede fortifikationens chef Hans Erasmus von der Pfordten et forslag til ombygning af huset til noget, der minder meget om den nuværende kirke, bare mindre. Man har tidligere ment, at von der Pfordten selv havde fungeret som arkitekt på forslaget, men oplysninger fremkommet i forbindelse med Garnisons Kirke indikerer, at det var samme mand, ingeniørofficeren Georg Philip Müller, som tegnede begge kirker. Ombygningen blev ikke udført, man nøjedes med at reparere nødtørftigt, i venten på at en ny og større kirke blev bygget.

I 1699 rejste man en klokkestabel ved nordenden af kirken mod alarmpladsen.

Den nuværende Kastelskirkes historie redigér

I 1697 foreslår von der Pfordten, at der bygges en ny kirke vest for alarmpladsen langs Kongebastionen, dér hvor den ligger i dag (markeret med grønt på Ruses tegning). Projektet ligner forslaget til ombygningen af den første kirke så meget, at vi må antage, at det igen er G. P. Müller, der er arkitekt på det. Byggeriet blev sat i gang i 1703 under ledelse af "entreprenør" Domenico Pelli og blev afsluttet 1704, hvor kirken blev indviet 26. november.

Tegningerne til kirken er gået tabt, og de ældste tegninger vi har, stammer fra Chr. Geddes opmåling i 1754, hvor fængslet er bygget til. Der foreligger imidlertid en detaljeret beskrivelse af kirken fra 1709, som kan give os et indtryk af, hvordan kirken så ud i starten:

Hvornår kobbertaget udskiftes med tegl vides ikke, måske i 1722 hvor der tilkommer kvistvinduer – to på hver langside og et på hver kortside – måske i 1725, hvor fængslet bygges til. Kvistvinduerne forsvinder igen ved den store ombygning i 1857.

Fængslet, som i 1725 bygges op til kirkens vestside, spærrer for de fire vestvendte vinduer, men ikke mere, end at der stadig falder noget lys ind på det vestre pulpitur. Der konstrueres et system af lydkanaler fra kirken ind i fængslet, så fangerne kan følge gudstjenesterne fra deres celler.

I 1750 tilføjes et rocailleværk i stuk omkring monogrammet i frontispicen. I 1961 fornys det hele.

Fra tiden mellem 1750 og 1850 foreligger den næsten ingen oplysninger om kirken, blandt andet fordi kommandantskabets arkiv gik tabt ved den engelske besættelse af Kastellet i 1807.

Ombygning i 1857.

I 1857 igangsatte stadsarkitekt N.S. Nebelong en større ombygning. Han formodes også havde udformet planerne. Ved denne ombygning fjernede man pulpiturerne langs langsiderne, udskiftede stolerækkerne med nye (egetræsfarvede) og lagde et plankegulv. Stolene langs østvæggen blev ført igennem, så døren blev spærret. Man murede vinduerne i vestsiden og lydkanalerne helt til og opstillede en ny prædikestol.

Den mest markante af Nebelongs ændringer var nok den nye alterniche. Den sydlige endevæg blev trukket frem, så der kunne formes en rundbuet niche omkring altertavlen (se tegningen). Derved dannedes to små rum, et på hver side af alteret, som fungerede som præste- og skriftestol. Tegningen viser også en ny altertavle, som tilsyneladende blev fremstillet (den eksisterer endnu), men aldrig brugt. Efter denne ombygning får kirken kun dagslys fra østvæggens vinduer.

De næste hundrede år sker der ikke de store ændringer i bygningens udseende. I 1880 ændres nordportalen til at ligne østportalen. I 1895 spreder en brand i fyrrummet sig til taget, som derefter må være blevet i hvert fald delvis udskiftet. I 1905 sættes teksten "Jeg er vejen sandheden og livet" på arkitraven over østportalen. Samme år åbnes glamhullerne i spiret, som tidligere har været delvis lukkede. Indvendig dækkes loftshvælvingen med blåmalede plader i 1950.

I 1969 fik kirken et nyt orgel, som ikke dækker hele bagvæggen, så nordvinduerne igen kaster lys ind på orgelpulpituret.

I 1985 begyndte en omfattende restaurering af bygningen. Tagkonstruktionen viste sig at være angrebet af svamp, og store dele af træværket måtte udskiftes, ligesom den øverste del af murkronen måtte ommures. Kirkerummet blev bragt tilbage, om ikke til dets oprindelige udseende, så til dets oprindelige stil. De fleste af Nebelongs ændringer blev fjernet, kun hans prædikestol er bevaret. Alternichen, og dermed de to rum i sydenden, blev fjernet. I stedet blev der indrettet præste- og menighedsrum i det tidligere fængsel, og der blev lavet døre imellem de to bygninger. Rummene på hver side af våbenhuset blev nedlagt, og våbenhuset – det er nærmere et vindfang – blev beklædt med træpaneler, som matcher gavlene på de nye stolestader. Der blev igen åbnet i stolerækkerne, så østdøren kan benyttes. Se i øvrigt beskrivelsen og billederne af kirkebygningen nedenfor.

Kirken blev genindviet i marts 1987. I 1988 modtog kirken Europa Nostras bronzeplakette for restaureringen.

Kirkebygningen redigér

Kastelskirken fremstår i dag som en enkel barokbygning uden den store udsmykning. Murværket er kalket gult, og taget er tækket med sortglaserede tegl. "Tårnet" – det er nærmere en tagrytter – er beklædt med kobber, og fløjstangens detaljer er forgyldt. Fløjstangen ender i et kors, hvilket egentlig er det eneste, der afslører, at bygningen er en kirke. Over østdøren står byggeåret 1704, inskriptionen fra 1905 er borte igen. Selv om østdøren ikke længere er spærret, er det nordindgangen, der normalt benyttes. Nordindgangens portal fra 1880 er bevaret.

Kirkerummet fremstår meget enkelt, grænsende til det spartanske. Vægge og loft er hvide, træværket perlegråt med forgyldte detaljer, og gulvet er belagt med grålige fliser. Under stolerækkerne er der et let hævet plankegulv. Bortset fra altertavlen finder man kun andre farver end gråt, hvidt og guld på orgelfacaden, stolenes hynder og knæfaldet.

Kirkerummet har ingen udsmykning bortset fra dét, der er på de normale kirkeinventardele (se nedenfor). (Den dag, det ene billede blev taget, var der dog pyntet op med roser på stolegavlene.) I dag giver 10 af de oprindelige 14 vinduer igen lys til kirkerummet. De fire mod fængslet er stadig tilmurede, men man har genåbnet lydhullerne ind til fængslet.

Stolerækkerne går helt frem til koret, som er hævet to trin, så der er ikke nogen egentlig korskranke.

Interiør redigér

Altertavle redigér

Altertavle.

Altertavlen består af tre oliemalerier indsat over hinanden i en udskåret forgyldt træramme. Billedskæreren kendes ikke. Den stammer fra kirkens opførelse, men malerierne er ældre.

Det store maleri i midten – Hyrdernes tilbedelse – er med stor sandsynlighed identisk med altertavlen i den første Kastelskirke. Det er lavet i sidste halvdel af 1600-tallet. Det nederste billede – Den sidste nadver – er stilistisk mage til andre kirkebilleder, som stammer fra omkring 1700. Det øverste billede – Kristus på korset – er fra slutningen af 1600-talet.

Bemærk, at alteret er udsmykket med Kastelskirkens eget 'logo': et græsk kors i et stiliseret omrids af Kastellets fem bastioner.

Kirken råder også over en altertavle fra omkring 1860, sandsynligvis en del af Nebelongs ombygning, men den har aldrig været opstillet i kirken. Det er et maleri af Lucie Ingemann forestillende Kristus som himmelkongen, der modtager de afdødes sjæle. Maleriet er indsat i en nygotisk egetræsramme på 3,2 meter gange 1,47 meter.


Prædikestole redigér

Prædikestol.

Kirkens første prædikestol fra 1704 beskrives som et stykke enkelt snedkerarbejde uden nogen særlig udsmykning. Den havde en lydhimmel "lavet af brædder". Den var malet perlegrå og rød som resten af kirkens træværk. Den var anbragt omtrent samme sted som den nuværende, vest for alteret.

Den nuværende prædikestol stammer fra den store ombygning i 1857 og er tegnet af Nebelong. Den var oprindelig i "egetræsfarve", men om det indebærer ådring er ikke helt klart. I 1958 blev den malet perlegrå som det øvrige træværk, med forgyldte figurer. Den havde tidligere en bagvæg med rudeformede felter om et midterfelt med et kors, men den er fjernet, formodentlig ved renoveringen i 1985-87. Lydhimmelen sidder nu for sig selv på væggen over prædikestolen.

Døbefont redigér

Døbefont.

Indtil 1839 havde kirken ikke nogen egentlig døbefont, men man brugte et døbebord. Oprindeligt holdt man dåb i kirkens nordvestlige hjørne i en fontelukkelse. Nu sker det i koret øst for alteret.

Døbefonten er fra omkring 1820 og stod først i Vor Frue Kirke som midlertidig font indtil 1839, hvor den blev overflødig og skænket til Kastelskirken. Den er lavet i træ og i klassicistisk stil. Oprindeligt var den marmoreret i gråt og hvidt, nu står den ensfarvet lysegrå med forgyldte detaljer.

Orgler redigér

Orgelfacade.

Kirkens første orgel blev leveret af Johan Beverlin og stod klar sommeren 1705. Det kostede 60 rigsdaler, så det har nok ikke været noget stort instrument. Samtidig leverede snedkeren Jochum Jacobsen et billedskærerarbejde i lindetræ, som menes at være det ornament, som stadig sidder på orgelpulpituret.

I 1756 blev der anskaffet et nyt orgel, som man ikke ved ret meget om, ud over at det var et rokoko-orgel, og prisen var 400 rigsdaler. Man ved dog, hvordan facaden så ud, idet det er den facade, som stadig ses på orglet. Instrumentet blev brugt i over hundrede år, på trods af at det til sidst nærmest var uspilleligt.

I 1859 leverede Marcussen & Søn et nyt orgel, som blev godkendt af organisterne J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade, men det blev i 1922 erstattet af ét med 35 stemmer og tre manualer, udført af W. Sauer, Frankfurt an der Oder. Orglet fyldte hele rummet over indgangen og adskiltes fra orgelpulpituret af en gittervæg, så kun den gamle orgelfacade kunne ses.

I 1969 fik kirken sit nuværende orgel fra Poul-Gerhard Andersens Orgelbyggeri. (Marcussen orglet blev solgt til Filips Kirke.) Det har 25 stemmer på to manualer og pedal. Orglet kan være bag den gamle orgelfacade, så bagvæggen ikke længere er skjult.

Kirkeskib redigér

Skib.

Kirkeskibet, fregatten Jylland, er en gave fra kirkens tidligere præst A. V. Storm (eller muligvis finansieret med en gave, Storm modtog på kirkens vegne. Kilderne er uenige.) Det er udført af Gorm Clausen fra Marstal i 1930.

Fane redigér

Fane.

I lighed med Garnisons Kirke og Holmens Kirke har Kastelskirken en kirkefane. Den er skænket af 1. Regiment, Danske Livregiments Soldaterforening i forbindelse med Kastellets 325 års dag den 28. oktober 1989. Fanen er kun fremme under de kirkelige handlinger. Fanedugen blev fornyet i 2004, betalt af Forsvarschefen og af chefen for Hærens Operative Kommando, samt 1. Regiment, Danske Livregiments Soldaterforening.

Gravminder redigér

Der er ingen kirkegård tilknyttet Kastelskirken.

Referencer redigér

Literatur redigér

  • Danmarks Kirker, København, bind 2: Kastelskirken. s. 401-460 (Hæfte 12), Nationalmuseet 1960-1965.
  • Kastelskirken i 300 år. 1704-2004., redaktion: Torsten Cumberland Jacobsen, ISBN 87-990118-0-8.

Eksterne kilder og henvisninger redigér

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kastelskirken ligger i Kastellet Citadellet Frederikshavn i Kobenhavn Kirken var oprindeligt forbeholdt Kastellets garnison men fik i 1902 ogsa et civilt sogn Kastelskirken fejrede 300 ars jubilaeum i 2004 KastelskirkenKastelskirkenGenereltOpfort1703 04GeografiAdresseKastellet 50 2100 Kobenhavn OSognKastels SognPastoratKastels PastoratProvstiHolmens og Osterbro ProvstiStiftKobenhavns StiftKommuneKobenhavns KommuneEksterne henvisningerwww kastelskirken dkOversigtskortKastelskirkenKastelskirkens beliggenhed55 41 29 N 12 35 34 6 O 55 69139 N 12 592944 O 55 69139 12 592944 Koordinater 55 41 29 N 12 35 34 6 O 55 69139 N 12 592944 O 55 69139 12 592944 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Ruses plan 1 2 Den forste Kastelskirke 1 3 Den nuvaerende Kastelskirkes historie 2 Kirkebygningen 3 Interior 3 1 Altertavle 3 2 Praedikestole 3 3 Dobefont 3 4 Orgler 3 5 Kirkeskib 3 6 Fane 4 Gravminder 5 Referencer 5 1 Literatur 6 Eksterne kilder og henvisningerHistorie redigerRuses plan rediger nbsp Ruses plan fra omkring 1661 Pa Hendrick Ruses plan over Kastellet fra omkring 1661 er der indtegnet en bygning markeret med rodt pa tegningen ost for alarmpladsen med en grundplan som naesten kun kan tilhore en kirke Der er imidlertid ikke naevnt nogen kirke i Ruses kontrakter og der foreligger heller ingen tegninger til nogen fra Ruses hand Der findes en tegning pa Nationalmuseet af en opstalt af en kirke med Frederik 3 s monogram hvilket placerer den i den rigtige tidsperiode og som passer pa Ruses grundplan men da kirken aldrig blev bygget er det mere af akademisk interesse Den er dog anvendt i denne visualisering af Ruses plan Den forste Kastelskirke rediger Oplysningerne om kastellets forste kirke er sparsomme Nord for Artilleristok havde Ruse opfort et kommandanthus markeret med blat pa tegningen af genbrugsmaterialer fra den gamle toldbod Det kan ses pa planen som en forlaengelse der gar laengere ind over alarmpladsen end de ovrige stokke Huset la dog med en lille smule afstand til stokken Huset beskrives som havende en grundmuret kaelder to etager bindingsvaerk og fuldt valmtag Efter afleveringen af anlaegget omkring arsskiftet 1666 67 stod bygningen ubenyttet hen indtil kirken flyttede ind et sted mellem 1672 og 1676 Kirken la pa 1 sal andet stokvaerk med en udvendig trappe I 1696 udarbejdede fortifikationens chef Hans Erasmus von der Pfordten et forslag til ombygning af huset til noget der minder meget om den nuvaerende kirke bare mindre Man har tidligere ment at von der Pfordten selv havde fungeret som arkitekt pa forslaget men oplysninger fremkommet i forbindelse med Garnisons Kirke indikerer at det var samme mand ingeniorofficeren Georg Philip Muller som tegnede begge kirker Ombygningen blev ikke udfort man nojedes med at reparere nodtorftigt i venten pa at en ny og storre kirke blev bygget I 1699 rejste man en klokkestabel ved nordenden af kirken mod alarmpladsen Den nuvaerende Kastelskirkes historie rediger I 1697 foreslar von der Pfordten at der bygges en ny kirke vest for alarmpladsen langs Kongebastionen der hvor den ligger i dag markeret med gront pa Ruses tegning Projektet ligner forslaget til ombygningen af den forste kirke sa meget at vi ma antage at det igen er G P Muller der er arkitekt pa det Byggeriet blev sat i gang i 1703 under ledelse af entreprenor Domenico Pelli og blev afsluttet 1704 hvor kirken blev indviet 26 november Tegningerne til kirken er gaet tabt og de aeldste tegninger vi har stammer fra Chr Geddes opmaling i 1754 hvor faengslet er bygget til Der foreligger imidlertid en detaljeret beskrivelse af kirken fra 1709 som kan give os et indtryk af hvordan kirken sa ud i starten Bygningen er grundmuret pa det fundament til et slot som Ruse lagde Taget og tarnet er kobbertaekkede Der er 14 ens vinduer i rundbuestil med jernsprosser fordelt med seks pa ostsiden fire pa vestsiden og to i hver gavl Der er to dore en midt pa ostsiden og en i nordgavlen Det er begge flojdore med indvendigt vindfang Over doren pa ostsiden star arstallet 1704 forgyldt og i frontispicen pa taget findes Frederik 4 s monogram med en krone over begge dele forgyldt Tarnet har to klokker og et ur Beskrivelsen siger ikke noget om murvaerkets farve men et maleri fra 1750 indikerer en rodlig berapning Traevaerket var malet perlegrat med rode lister og sojlerne marmoreret i rodt og hvidt I vindfanget inden for doren i nordgavlen er der til venstre en trappe til pulpiturerne og til hojre en lukket stol Inde i kirkerummet er der to stoleraekker langs vaeggene mandfolche stole pa vestre side og qvindfolch stole pa ostre I sydenden er kor og alter placeret Gulvet er belagt med kantstillede mursten i koret dog med fliser Langs de tre vaegge er der pulpiturer understottet af 12 sojler Pa venstre pulpitur er der fem lukkede stole og pa hojre en Pa resten af disse pulpiturer er der tvende rader benche for de gemeene Pa det nordlige pulpitur star orglet Loftet er hvaelvet over gesimskanten Hvornar kobbertaget udskiftes med tegl vides ikke maske i 1722 hvor der tilkommer kvistvinduer to pa hver langside og et pa hver kortside maske i 1725 hvor faengslet bygges til Kvistvinduerne forsvinder igen ved den store ombygning i 1857 Faengslet som i 1725 bygges op til kirkens vestside spaerrer for de fire vestvendte vinduer men ikke mere end at der stadig falder noget lys ind pa det vestre pulpitur Der konstrueres et system af lydkanaler fra kirken ind i faengslet sa fangerne kan folge gudstjenesterne fra deres celler I 1750 tilfojes et rocaillevaerk i stuk omkring monogrammet i frontispicen I 1961 fornys det hele Fra tiden mellem 1750 og 1850 foreligger den naesten ingen oplysninger om kirken blandt andet fordi kommandantskabets arkiv gik tabt ved den engelske besaettelse af Kastellet i 1807 nbsp Ombygning i 1857 I 1857 igangsatte stadsarkitekt N S Nebelong en storre ombygning Han formodes ogsa havde udformet planerne Ved denne ombygning fjernede man pulpiturerne langs langsiderne udskiftede stoleraekkerne med nye egetraesfarvede og lagde et plankegulv Stolene langs ostvaeggen blev fort igennem sa doren blev spaerret Man murede vinduerne i vestsiden og lydkanalerne helt til og opstillede en ny praedikestol Den mest markante af Nebelongs aendringer var nok den nye alterniche Den sydlige endevaeg blev trukket frem sa der kunne formes en rundbuet niche omkring altertavlen se tegningen Derved dannedes to sma rum et pa hver side af alteret som fungerede som praeste og skriftestol Tegningen viser ogsa en ny altertavle som tilsyneladende blev fremstillet den eksisterer endnu men aldrig brugt Efter denne ombygning far kirken kun dagslys fra ostvaeggens vinduer De naeste hundrede ar sker der ikke de store aendringer i bygningens udseende I 1880 aendres nordportalen til at ligne ostportalen I 1895 spreder en brand i fyrrummet sig til taget som derefter ma vaere blevet i hvert fald delvis udskiftet I 1905 saettes teksten Jeg er vejen sandheden og livet pa arkitraven over ostportalen Samme ar abnes glamhullerne i spiret som tidligere har vaeret delvis lukkede Indvendig daekkes loftshvaelvingen med blamalede plader i 1950 I 1969 fik kirken et nyt orgel som ikke daekker hele bagvaeggen sa nordvinduerne igen kaster lys ind pa orgelpulpituret I 1985 begyndte en omfattende restaurering af bygningen Tagkonstruktionen viste sig at vaere angrebet af svamp og store dele af traevaerket matte udskiftes ligesom den overste del af murkronen matte ommures Kirkerummet blev bragt tilbage om ikke til dets oprindelige udseende sa til dets oprindelige stil De fleste af Nebelongs aendringer blev fjernet kun hans praedikestol er bevaret Alternichen og dermed de to rum i sydenden blev fjernet I stedet blev der indrettet praeste og menighedsrum i det tidligere faengsel og der blev lavet dore imellem de to bygninger Rummene pa hver side af vabenhuset blev nedlagt og vabenhuset det er naermere et vindfang blev beklaedt med traepaneler som matcher gavlene pa de nye stolestader Der blev igen abnet i stoleraekkerne sa ostdoren kan benyttes Se i ovrigt beskrivelsen og billederne af kirkebygningen nedenfor Kirken blev genindviet i marts 1987 I 1988 modtog kirken Europa Nostras bronzeplakette for restaureringen Kirkebygningen redigerKastelskirken fremstar i dag som en enkel barokbygning uden den store udsmykning Murvaerket er kalket gult og taget er taekket med sortglaserede tegl Tarnet det er naermere en tagrytter er beklaedt med kobber og flojstangens detaljer er forgyldt Flojstangen ender i et kors hvilket egentlig er det eneste der afslorer at bygningen er en kirke Over ostdoren star byggearet 1704 inskriptionen fra 1905 er borte igen Selv om ostdoren ikke laengere er spaerret er det nordindgangen der normalt benyttes Nordindgangens portal fra 1880 er bevaret Kirkerummet fremstar meget enkelt graensende til det spartanske Vaegge og loft er hvide traevaerket perlegrat med forgyldte detaljer og gulvet er belagt med gralige fliser Under stoleraekkerne er der et let haevet plankegulv Bortset fra altertavlen finder man kun andre farver end grat hvidt og guld pa orgelfacaden stolenes hynder og knaefaldet Kirkerummet har ingen udsmykning bortset fra det der er pa de normale kirkeinventardele se nedenfor Den dag det ene billede blev taget var der dog pyntet op med roser pa stolegavlene I dag giver 10 af de oprindelige 14 vinduer igen lys til kirkerummet De fire mod faengslet er stadig tilmurede men man har genabnet lydhullerne ind til faengslet Stoleraekkerne gar helt frem til koret som er haevet to trin sa der er ikke nogen egentlig korskranke nbsp Nordportalen fra 1880 nbsp Kirkerum mod alter syd nbsp Kirkerum mod orgel nord nbsp Lydhuller Interior redigerAltertavle rediger nbsp Altertavle Altertavlen bestar af tre oliemalerier indsat over hinanden i en udskaret forgyldt traeramme Billedskaereren kendes ikke Den stammer fra kirkens opforelse men malerierne er aeldre Det store maleri i midten Hyrdernes tilbedelse er med stor sandsynlighed identisk med altertavlen i den forste Kastelskirke Det er lavet i sidste halvdel af 1600 tallet Det nederste billede Den sidste nadver er stilistisk mage til andre kirkebilleder som stammer fra omkring 1700 Det overste billede Kristus pa korset er fra slutningen af 1600 talet Bemaerk at alteret er udsmykket med Kastelskirkens eget logo et graesk kors i et stiliseret omrids af Kastellets fem bastioner Kirken rader ogsa over en altertavle fra omkring 1860 sandsynligvis en del af Nebelongs ombygning men den har aldrig vaeret opstillet i kirken Det er et maleri af Lucie Ingemann forestillende Kristus som himmelkongen der modtager de afdodes sjaele Maleriet er indsat i en nygotisk egetraesramme pa 3 2 meter gange 1 47 meter Praedikestole rediger nbsp Praedikestol Kirkens forste praedikestol fra 1704 beskrives som et stykke enkelt snedkerarbejde uden nogen saerlig udsmykning Den havde en lydhimmel lavet af braedder Den var malet perlegra og rod som resten af kirkens traevaerk Den var anbragt omtrent samme sted som den nuvaerende vest for alteret Den nuvaerende praedikestol stammer fra den store ombygning i 1857 og er tegnet af Nebelong Den var oprindelig i egetraesfarve men om det indebaerer adring er ikke helt klart I 1958 blev den malet perlegra som det ovrige traevaerk med forgyldte figurer Den havde tidligere en bagvaeg med rudeformede felter om et midterfelt med et kors men den er fjernet formodentlig ved renoveringen i 1985 87 Lydhimmelen sidder nu for sig selv pa vaeggen over praedikestolen Dobefont rediger nbsp Dobefont Indtil 1839 havde kirken ikke nogen egentlig dobefont men man brugte et dobebord Oprindeligt holdt man dab i kirkens nordvestlige hjorne i en fontelukkelse Nu sker det i koret ost for alteret Dobefonten er fra omkring 1820 og stod forst i Vor Frue Kirke som midlertidig font indtil 1839 hvor den blev overflodig og skaenket til Kastelskirken Den er lavet i trae og i klassicistisk stil Oprindeligt var den marmoreret i grat og hvidt nu star den ensfarvet lysegra med forgyldte detaljer Orgler rediger nbsp Orgelfacade Kirkens forste orgel blev leveret af Johan Beverlin og stod klar sommeren 1705 Det kostede 60 rigsdaler sa det har nok ikke vaeret noget stort instrument Samtidig leverede snedkeren Jochum Jacobsen et billedskaererarbejde i lindetrae som menes at vaere det ornament som stadig sidder pa orgelpulpituret I 1756 blev der anskaffet et nyt orgel som man ikke ved ret meget om ud over at det var et rokoko orgel og prisen var 400 rigsdaler Man ved dog hvordan facaden sa ud idet det er den facade som stadig ses pa orglet Instrumentet blev brugt i over hundrede ar pa trods af at det til sidst naermest var uspilleligt I 1859 leverede Marcussen amp Son et nyt orgel som blev godkendt af organisterne J P E Hartmann og Niels W Gade men det blev i 1922 erstattet af et med 35 stemmer og tre manualer udfort af W Sauer Frankfurt an der Oder Orglet fyldte hele rummet over indgangen og adskiltes fra orgelpulpituret af en gittervaeg sa kun den gamle orgelfacade kunne ses I 1969 fik kirken sit nuvaerende orgel fra Poul Gerhard Andersens Orgelbyggeri Marcussen orglet blev solgt til Filips Kirke Det har 25 stemmer pa to manualer og pedal Orglet kan vaere bag den gamle orgelfacade sa bagvaeggen ikke laengere er skjult Kirkeskib rediger nbsp Skib Kirkeskibet fregatten Jylland er en gave fra kirkens tidligere praest A V Storm eller muligvis finansieret med en gave Storm modtog pa kirkens vegne Kilderne er uenige Det er udfort af Gorm Clausen fra Marstal i 1930 Fane rediger nbsp Fane I lighed med Garnisons Kirke og Holmens Kirke har Kastelskirken en kirkefane Den er skaenket af 1 Regiment Danske Livregiments Soldaterforening i forbindelse med Kastellets 325 ars dag den 28 oktober 1989 Fanen er kun fremme under de kirkelige handlinger Fanedugen blev fornyet i 2004 betalt af Forsvarschefen og af chefen for Haerens Operative Kommando samt 1 Regiment Danske Livregiments Soldaterforening Gravminder redigerDer er ingen kirkegard tilknyttet Kastelskirken Referencer redigerLiteratur rediger Danmarks Kirker Kobenhavn bind 2 Kastelskirken s 401 460 Haefte 12 Nationalmuseet 1960 1965 Kastelskirken i 300 ar 1704 2004 redaktion Torsten Cumberland Jacobsen ISBN 87 990118 0 8 Eksterne kilder og henvisninger rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kastelskirken Kastelskirken hos KortTilKirken dk Kastelskirken hos danmarkskirker natmus dk Danmarks Kirker Nationalmuseet Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kastelskirken amp oldid 11538543