www.wikidata.da-dk.nina.az

Mexico For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med spansk México nahuatl Mēxihco officiel

Mexico

Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika. Det grænser op til USA mod nord, Stillehavet mod syd og vest, Guatemala, Belize og Det Caribiske Hav mod sydøst, og Den Mexicanske Golf mod øst. Mexico er med sine knap 2.000.000 km2 det femtestørste land i Amerika og det 13. største land i verden. Med et indbyggertal på ca. 126 millioner er Mexico det tiende folkerigeste land i verden og det næstfolkerigeste land i Latinamerika. Det er desuden det største spansktalende land i verden. Mexico er en forbundsstat bestående af 31 delstater og et føderalt territorium. Sidstnævnte udgøres af landets hovedstad og største by, Mexico By. Af andre vigtige byer bør Guadalajara, León, Monterrey, Puebla, Toluca og Tijuana nævnes.

De Forenede Mexicanske Stater

Estados Unidos Mexicanos (spansk)
Nationalmelodi: "Himno Nacional Mexicano"
spansk: Mexicanske Nationalmelodi
Hovedstad
og største by		 Mexico City
19°03′N 99°22′V / 19.050°N 99.367°V / 19.050; -99.367
Officielle sprog Ingen på føderalt niveau.
Spansk (de facto)
Nationalsprog Spansk, samt 62 oprindelige indfødte sprog
Demonym Mexicaner
Regeringsform Føderal præsidentiel republik
Andrés Manuel López Obrador
(MORENA)
Lovgivende forsamling Kongressen
• Overhus
 Senatet
De deputeredes kammer
Uafhængighed 
• Erklæret
16. september 1810
• Anerkendt
27. september 1821
Areal
• Total
 1.972.550 km2  (nr. 15) 
• Vand (%)
 2,5
Befolkning
• Anslået 2010
 112,322,757 (nr. 11)
• Folketælling 2005
 103.263.388
• Tæthed
 57/km2  (nr. 142)
BNP (KKP) Anslået 2008
• Total
 1,563 bio. USD (nr. 11)
• Pr. indbygger
 14.534 USD (nr. 55)
BNP (nominelt) Anslået 2008
• Total
 1,143 bio. USD (nr. 13)
• Pr. indbygger
 10,211 USD (nr. 56)
Gini (2008) 46.1 (høj)
HDI (2007) 0,854 (høj) (nr. 53)
Valuta Peso (MXN)
Tidszone UTC-8 til -6 (Officielle mexicanske tidszoner)
UTC-7 til -5 (skiftende)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)		 MEX
Luftfartøjs-
registreringskode		 XA
Internetdomæne .mx
Telefonkode +52
ISO 3166-kode MX, MEX, 484

Mexico regnes for en af civilisationens seks vugger. Området har været beboet siden 8000 f.Kr. og var i præcolumbiansk tid hjemsted for mange højtudviklede mesoamerikanske samfund, bl.a. olmekerne, toltekerne, Teotihuacán, zapotekerne, mayaerne og aztekerne. I 1521 erobrede og koloniserede spanierne det nuværende Mexico fra deres magtfulde base i byen Tenochtitlán. Mexico var i de næste tre århundreder underlagt Vicekongedømmet Ny Spanien. Den romersk-katolske kirke spillede en afgørende politisk rolle i kolonitiden, hvor millioner af mennesker konverterede til kristendommen, selvom Karl 3. forviste jesuitterne i 1770'erne. I 1821 rev Mexico sig løs i forbindelse med Mexicos uafhængighedskrig. Tiden umiddelbart efter uafhængigheden var præget af økonomisk ulighed og politisk uro. Under den mexicansk-amerikanske krig (1846-48) mistede Mexico store dele af sit nordlige territorium til USA. Det 19. århundrede var præget af to krige mod Frankrig, en borgerkrig, to kejserriger og et diktatur. Diktaturet blev væltet under den mexicanske revolution i 1910, der førte til vedtagelsen af en demokratisk forfatning i 1917. Senere vendte diktaturet tilbage med oprettelsen af en autoritær etpartistat. Dette såkaldt "perfekte diktatur" sad på magten en stor del af det 20. århundrede, indtil det omsider lykkedes oppositionen at gennemtvinge en demokratiseringsproces i 1990'erne.

Mexico er verdens 15. største økonomi (2019). Landet er økonomisk set stærkt knyttet til de andre NAFTA-lande, primært USA. I 1994 blev Mexico som det første land i Latinamerika optaget i OECD. Mexico regnes for et såkaldt øvre middelindkomstland såvel som et NIC-land. Det kan med stor sandsynlig blive verdens femte eller syvende største økonomi i 2050. Mexico er en latinamerikansk regionalmagt og en international mellemmagt, og ifølge flere analytikere en potentiel stormagt. På grund af landets rige kulturhistorie, er Mexico det land i Amerika, som har flest lokaliteter optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. På verdensplan ligger det på en syvendeplads. Mexico er et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet. I 2018 var det med ca. 39 millioner internationale gæster det ottende mest besøgte land i verden. Mexico er bl.a. medlem af FN, WTO, G8+5, G20 og Stillehavsalliancen. 

Historie

"El Castillo", Chichen Itza, Yucatán

Mexico var hjemsted for flere avancerede indianske civilisationer som mayaerne og aztekerne. Spaniernes ankomst i det tidlige 16. århundrede og deres sejr over aztekerne i 1521 var begyndelsen til Mexicos kolonitid. Et ønske om uafhængighed fra Spanien førte til en lang krig, der endte med uafhængighed i 1821. Efter uafhængigheden blev territoriet langsomt mindre. Landområder i det nordlige Mexico tabtes eller solgtes til USA (se den mexicansk-amerikanske krig). I 1860'erne led landet under Frankrigs besættelse. Den blev nedkæmpet af den mexicanske patriot Benito Juárez.

Porfirio Diaz' lange diktatur førte til den mexicanske revolution i 1910. Revolutionære styrker besejrede den føderale hær, men på grund af interne stridigheder var landet i konflikt i yderligere to årtier. Fra slutningen af revolutionen til udgangen af det 20. århundrede kontrollerede P.R.I. (Det Institutionelle Revolutionære Parti) landet


Politik

Cámara de Senadores.

Forfatningen fra 1917 beskriver en føderal republik regeret af tre uafhængige dele: den udøvende, lovgivende og dømmende. Historisk er den udøvende del den dominerende, med beføjelser tildelt præsidentembedet, der bekendtgør og udfører lovene vedtaget af parlamentet, Unionskongressen eller Congreso de la Unión.

Siden 1997 har parlamentet spillet en stigende rolle, da oppositionspartierne for første gang fik mange stemmer. Præsidenten lovgiver også efter beføjelse inden for visse økonomiske og finansielle områder med magt uddelegeret fra kongressen. Præsidenten vælges ved flertalsafstemning blandt den voksne befolkning i en seksårig periode og kan ikke genvælges. Der er ingen vicepræsident; hvis præsidenten afsættes eller afgår ved døden, vælger kongressen en provisorisk præsident.

Unionskongressen består af to kamre: senatet (Cámara de Senadores) og de deputeredes kammer (Cámara de Diputados). Fortløbende genvalg er på nuværende tidspunkt ikke tilladt, men politikerne valgt til Unionskongressen i 2018 bliver de første med mulighed for fremtidigt genvalg. Senatorer vælges for seks år, og deputerede for tre år. Senatets 128 pladser besættes ved en kombination af direkte valgte og proportionelle repræsentanter. I de deputeredes kammer (andenkammeret) vælges 300 af de i alt 500 deputerede direkte som de eneste repræsentanter for deres distrikter, mens de 200 andre vælges ved en tilpasset form for proportional repræsentation fra fem valgregioner. De 200 proportionelle repræsentanters pladser blev oprettet for at hjælpe mindre partier med at blive valgt ind i kammeret.

Stater

Mexico er opdelt i 31 stater (estados) og et føderalt distrikt (Distrito Federal), som er hjemsted for hovedstaden Mexico City.

Geografi

Mexico grænser op til to store have, Stillehavet (med Cortezhavet mellem hovedlandet og den Californiske Halvø) i vest og i øst den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav der fører til Atlanterhavet. Her er der kystnære stepper, mens resten af Mexico består af højdedrag og barske bjerge, blandt andre vulkaner, hvoraf den højeste er Pico de Orizaba på 5.700 meter.

Terrænet og klimaet varierer fra ørken mod nord til tropisk regnskov mod syd. Mexicos største floder er Rio Grande (der blandt mexicanerne er kendt som Rio Bravo), Grijalva, Balsas og Yaqui.

Økonomi

Mexico har en fri markedsøkonomi med en blanding af moderne og forældet industri og landbrug, i stigende grad domineret af den private sektor. Antallet af statsejede virksomheder i Mexico er faldet fra mere end 1.000 i 1982 til færre end 200 i 1999. Præsident Ernesto Zedillo Ponce de Leóns administration fortsatte med at privatisere og udvide konkurrencen inden for havne, jernbaner, telekommunikation, elektricitet, distribution af naturgas og lufthavne, som blev iværksat af hans forgængere Miguel de la Madrid og Carlos Salinas de Gortari.

En stærk eksportsektor fungerede som stødpude for den økonomiske nedtur i 1995 og førte til reetableringen i 1996-1999. Privatforbrug blev vækstens største drivkraft, fulgt af stigende beskæftigelse og højere lønninger. Mexico har stadig behov for at løse mange strukturelle problemer, mens landet kæmper for at modernisere sin økonomi og højne levestandarden. Indtægtsfordelingen er meget ujævn, idet de 20 procent, der tjener mest, står for 55 procent af indtægterne.

Efter en 6,9 procents vækst i 2000, faldt bruttonationalproduktet 0,3 procent i 2001, med USA's faldende vækst som den primære årsag. Positiv udvikling i 2001 var blandt andet et fald i inflationen til 6,5 procent, et stort fald i renteindtægter og en stærk peso, som vandt fem procent mod USA's dollar. Handlen med USA og Canada er tredoblet siden NAFTA blev oprettet i 1994. Mexico prøver at få lignende handelsaftaler med de fleste latinamerikanske lande, og har underskrevet en frihandelsaftale med EU, der placerer 90 procent af handlen under frihandelsaftaler og mindsker landets afhængighed af USA.

Mexicos valuta er Peso. Landets største bank mht. indskud er BBVA Bancomer, der blev stiftet i 1932.

Demografi

Mexico er det spansk-talende land i verden, som har flest indbyggere og har den næststørste befolkning i Latinamerika efter det portugisisk-talende Brasilien. Landet er overvejende romersk-katolsk (89 procent), med omkring 6 % tilhørende forskellige protestantiske trosretninger, mens de resterende fem procent enten tilhører andre mindre religioner eller ikke er tilknyttet en religion.

Offentligt Embedsvæsen

Sundhedsvæsen

De almindeligste dødsårsager er hjerte-kar-sygdomme, drab og ulykker samt kræft. Malaria findes udbredt i dele af landet. Sundhedsvæsenet er bedst udbygget i byområderne. Luftforureningen i Mexico City udgør et betydeligt helbredsproblem.

Sygdomme og vaccination

Inden man rejser til Mexico anbefales det at få en vaccination mod Difteri-Stivkrampe og Hepatitis A. Malaria er en risiko i områder i Chihuahua, Chiapas, Durango, Nayarit, Oaxaca og Sinaloa. I disse områder anbefales det at tage Malaria-forebyggende piller.

Kultur

Uddybende artikel: Mexicos kultur
Se også: Mexicansk mad
Se også: Mexicansk kunst

Litteratur

Mexicos litteratur har navne som som nobelpristageren Octavio Paz og Laura Esquivel, som har haft succes med bogen Como agua para chocolate (Hjerter i chili). Der findes bevaret litteratur fra førcolumbiansk tid.

Førkolonitid

  • Nezahualcóyotl (1402–1472)

Kolonitid

19. århundrede

  • Ignacio Manuel Altamirano (1834–1893)
  • Federico Gamboa (1864–1939)
  • Manuel Gutiérrez Nájera (1859–1895)
  • Ramón López Velarde (1888–1921)
  • Amado Nervo (1870–1919)
  • Justo Sierra Mendez (1848–1912)

20. århundrede

  • José Agustín (1944–)
  • Homero Aridjis (1940–)
  • Inés Arredondo (1928–1989)
  • Juan José Arreola (1918–2001)
  • Guillermo Arriaga (1958–)
  • Mariano Azuela (1873–1952)
  • Carmen Boullosa (1954–)
  • Antonio Caso (1883–1946)
  • Rosario Castellanos (1925–1974)
  • Salvador Elizondo (1932–2006)
  • Laura Esquivel (1950–)
  • Carlos Fuentes (1928–)
  • Elena Garro (1917–1998)
  • Margo Glantz (1930–)
  • José Gorostiza (1901–1973)es
  • Martín Luis Guzmán (1887–1977)
  • Efraín Huerta (1914–1982)
  • Jorge Ibargüengoitia (1928–1983)
  • Vicente Leñero (1933–)
  • Gregorio López y Fuentes (1897–1966)
  • Mauricio Magdaleno (1906–1986)
  • Angeles Mastretta (1949–)
  • Carlos Monsiváis (1938–)
  • Rafael Muñoz (1899–1972)
  • Octavio Paz (1914–1998)
  • Sergio Pitol (1933–)
  • Elena Poniatowska (1932–)
  • María Luisa Puga (1944–2004)
  • José Revueltas (1914–1976)
  • Alfonso Reyes (1889–1959)
  • Juan Rulfo (1918–1986)
  • Jaime Sabines (1926–)
  • Paco Ignacio Taibo II (1949–)
  • José Vasconcelos (1882–1959)
  • Rodolfo Usigli (1905–1980)
  • Xavier Villaurrutia (1903–1950)
  • Juan Villoro (1956– )
  • Agustín Yáñez (1904–1980)
  • Subcomandante Marcos

Danske forfattere om Mexico

Helligdage
Dato Dansk navn Lokalt navn Bemærkninger
1. januar Nytår Año Nuevo
6. januar Hellig tre konger Día de los Reyes Magos
5. februar Forfatningsdag Día de la Constitución
24. februar Flagets dag Día de la Bandera
21. marts Benito Juárez' fødselsdag Día de Nacimiento de Benito Juárez
Marts/april Påskeugen Semana Santa
1. maj Arbejdernes internationale kampdag Día del Trabajo
5. maj Årsdagen for slaget ved Puebla Cinco de Mayo Sejr over franske styrker i 1862
10. maj Mors dag Día de la Madre
1. september Præsidentens årlige meddelelsesdag Informe Presidencial Skiftende dage
16. september Uafhængighedsdag Día de la Independencia Uafhængighed fra Spanien, 1810 (se også Fiestas Patrias)
12. oktober Dagen for Amerikas opdagelse Día de la Raza
1. november Allehelgensdag Todos los Santos
2. november De dødes dag Día de los Muertos
20. november Revolutionsdag Día de la Revolución
12. december Vor Frue af Guadeloupe Día de Nuestra Señora de Guadalupe Uofficiel
25.-26. december Jul Navidad

Referencer

  1. Der er ingen officielle sprog, der er fastsat i forfatningen. Men den almindelige lov om sproglige rettigheder for de oprindelige folk genkender alle indfødte mindretalssprog, sammen med det spanske, som nationale sprog og er lige gyldige i områder, hvor det tales. Regeringen erkender de 62 oprindelige sprog, og flere varianter, som er indbyrdes uforståelige. [https://web.archive.org/web/20110501151457/http://www.cdi.gob.mx/index.php?id_seccion=90 Arkiveret 1. maj 2011 hos Wayback Machine 1. maj 2011 hos Wayback Machine 1. maj 2011 hos Wayback Machine 1. maj 2011 hos Wayback Machine 1. maj 2011 hos Wayback Machine (spansk) Comision Nacional para el Desarrollo de los Pueblos Indigenas. CDI. México] 1. maj 2011 hos Wayback Machine
  2. . Cia.gov. Arkiveret fra originalen 29. januar 2018. Hentet 4. november 2009.
  3. C.I.A. World Factbook
  4. "Mexico". International Monetary Fund. Hentet 1. oktober 2009.
  5. . Cia.gov. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2008. Hentet 1. oktober 2009.
  6. http://siteresources.worldbank.org/DATASTATISTICS/Resources/GDP.pdf
  7. Human Development Report 2007/2008
  8. "Human Development Report 2009" (PDF). FN. Hentet 5. oktober 2009.
  9. Romo, Rafael. "After nearly 200 years, Mexico may make the name official". CNN, 23. november 2012.
  10. Den mexicanske ambassade i Washington, D.C. , 3. december 2012. Hentet 23. december 2019.
  11. ^ CIA. "Mexico" 29. januar 2018 hos Wayback Machine. The World Factbook. Hentet 23. december 2019.
  12. Merriam-Webster's Geographical Dictionary. 3. udgave. Springfield, Massachusetts: Merriam-Webster. Side. 733.
  13. Consejo Nacional de Población. "Indicadores demográficos de México de 1950 a 2050." gob.mx/conapo. Hentet 23. december 2019.
  14. City Population. "MEXICO: Metropolitan Areas." citypopulation.de. Hentet 23. december 2019.
  15. Mapscaping. "MAPPED: THE 6 CRADLES OF CIVILIZATION." mapscaping.com, 30. maj, 2018.
  16. ^ History Channel. "History of Mexico." history.com, 21. august 2018. Hentet 23. december 2019.
  17. Rama, Anahi og Gabriel Stargardter. "Chronology: Checkered history of the PRI's rule in Mexico." Reuters, 28. juni 2012.
  18. The Washington Post. "Mexico's history of one-party rule." washingtonpost.com, 5. januar 2012.
  19. Padgett, L. Vincent. "Mexico's One-Party System: A Re-Evaluation." The American Political Science Review 51, 4, 1957. Side 995–1008.
  20. Whitehead, Laurence. "An elusive transition: The slow motion demise of authoritarian dominant party rule in Mexico." Democratization 2, 3, 2007. Side 246–269.
  21. Gomez Romero, Luis. "Massacres, disappearances and 1968: Mexicans remember the victims of a 'perfect dictatorship'." The Conversation, 5. oktober 2018.
  22. El País. "Vargas Llosa: "México es la dictadura perfecta."" elpais.com, 1. september 1990.
  23. Reding, Andrew. "Mexico: The Crumbling of the "Perfect Dictatorship"." World Policy Journal 8, 2, 1991. Side 255–284.
  24. CNN. "Chronology of Mexico's transition to democracy." cnn.com, 29. november 2000.
  25. The New York Times. "Mexico's Democratic Breakthrough." nytimes.com, 4. juli 2000.
  26. Greste, Peter. "End of era for all-powerful party." BBC News, 2. juli 2000.
  27. Wise, Carol. "Mexico's Democratic Transition: The Search for New Reform Coalitions." Law and Business Review of the Americas 9, 2, 2003. Side 283–318.
  28. Verdensbanken. "GDP Ranking." worldbank.org, 2019. Hentet 23. december 2019.
  29. U.S. Department of State. "U.S. Relations With Mexico." state.gov. Hentet 23. december 2019.
  30. Villarreal, M. Angeles. "NAFTA and the Mexican Economy. ". Congressional Research Service, 3. juni 2010. Hentet 23. december 2019.
  31. Verdensbanken. worldbank.org, 2018.
  32. Bożyk, Paweł. Globalization and the Transformation of Foreign Economic Policy. Farnham: Ashgate Publishing, 2006. Side 164.
  33. Guillén, Mauro F. The Limits of Convergence. Princeton: Princeton University Press, 2003. Side 126.
  34. Waugh, David. Geography: An Integrated Approach. Cheltenham: Nelson Thornes, 2000. Side 563, 576–579, 633 og 640.
  35. Mankiw, N. Gregory. Principles of Economics. Mason: Thomson/South-Western, 2007.
  36. PwC. PwC Economics, januar 2013. Hentet 23. december 2019.
  37. Scott, James, Matthias vom Hau og David Hulme. "Beyond the BICs: Strategies of influence." The University of Manchester, 17. maj 2011.
  38. Nolte, Detlef.  Review of International Studies 36, 2010. Side 881–901.
  39. Oxford Analytica. oxan.com, 17. november 2006.
  40. Cevallos, Diego. ipsnews.net, 5. juni 2007.
  41. UNESCO. "UNESCO World Heritage Centre — World Heritage List." whc.unesco.org. Hentet 23. december 2019.
  42. UNESCO. "Mexico's World Heritage Sites Photographic Exhibition at UN Headquarters." whc.unesco.org. Hentet 23. december 2019.
  43. Expansión. "México ocupa el sexto lugar en turismo a nivel mundial." expansion.mx, 27. august 2018.
  44. Mexico - sundhedsforhold | Gyldendal - Den Store Danske (Webside ikke længere tilgængelig)
  45. Statens Serum Institut - REJSER OG SMITSOMME SYGDOMME (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Mexico

Koordinater: 23°N 102°V / 23°N 102°V / 23; -102

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Mexico flertydig Se ogsa artikler som begynder med Mexico Mexico spansk Mexico nahuatl Mexihco officielt De Forenede Mexicanske Stater spansk Estados Unidos Mexicanos EUM er et land i det sydlige Nordamerika 9 10 11 Det graenser op til USA mod nord Stillehavet mod syd og vest Guatemala Belize og Det Caribiske Hav mod sydost og Den Mexicanske Golf mod ost 12 Mexico er med sine knap 2 000 000 km2 det femtestorste land i Amerika og det 13 storste land i verden 11 Med et indbyggertal pa ca 126 millioner er Mexico det tiende folkerigeste land i verden og det naestfolkerigeste land i Latinamerika 13 Det er desuden det storste spansktalende land i verden Mexico er en forbundsstat bestaende af 31 delstater og et foderalt territorium Sidstnaevnte udgores af landets hovedstad og storste by Mexico By Af andre vigtige byer bor Guadalajara Leon Monterrey Puebla Toluca og Tijuana naevnes 14 De Forenede Mexicanske StaterEstados Unidos Mexicanos spansk Flag VabenskjoldNationalmelodi Himno Nacional Mexicano spansk Mexicanske NationalmelodiNationalt segl Hovedstadog storste byMexico City19 03 N 99 22 V 19 050 N 99 367 V 19 050 99 367Officielle sprogIngen pa foderalt niveau Spansk de facto NationalsprogSpansk samt 62 oprindelige indfodte sprog 1 DemonymMexicanerRegeringsformFoderal praesidentiel republik PraesidentAndres Manuel Lopez Obrador MORENA Lovgivende forsamlingKongressen OverhusSenatet UnderhusDe deputeredes kammerUafhaengighed fra Spanien Erklaeret16 september 1810 Anerkendt27 september 1821Areal Total1 972 550 km2 nr 15 Vand 2 5Befolkning Anslaet 2010112 322 757 2 nr 11 Folketaelling 2005103 263 388 Taethed57 km2 nr 142 BNP KKP Anslaet 2008 Total1 563 bio USD 3 nr 11 Pr indbygger14 534 USD 4 nr 55 BNP nominelt Anslaet 2008 Total1 143 bio USD 5 nr 13 Pr indbygger10 211 USD 6 nr 56 Gini 2008 46 1 7 hoj HDI 2007 0 854 8 hoj nr 53 ValutaPeso a href ISO 4217 html title ISO 4217 MXN a TidszoneUTC 8 til 6 Officielle mexicanske tidszoner SommertidUTC 7 til 5 skiftende Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil MEXLuftfartojs registreringskodeXAInternetdomaene mxTelefonkode 52ISO 3166 kodeMX MEX 484Mexico regnes for en af civilisationens seks vugger 15 Omradet har vaeret beboet siden 8000 f Kr og var i praecolumbiansk tid hjemsted for mange hojtudviklede mesoamerikanske samfund bl a olmekerne toltekerne Teotihuacan zapotekerne mayaerne og aztekerne I 1521 erobrede og koloniserede spanierne det nuvaerende Mexico fra deres magtfulde base i byen Tenochtitlan Mexico var i de naeste tre arhundreder underlagt Vicekongedommet Ny Spanien Den romersk katolske kirke spillede en afgorende politisk rolle i kolonitiden hvor millioner af mennesker konverterede til kristendommen selvom Karl 3 forviste jesuitterne i 1770 erne 16 I 1821 rev Mexico sig los i forbindelse med Mexicos uafhaengighedskrig 16 Tiden umiddelbart efter uafhaengigheden var praeget af okonomisk ulighed og politisk uro Under den mexicansk amerikanske krig 1846 48 mistede Mexico store dele af sit nordlige territorium til USA Det 19 arhundrede var praeget af to krige mod Frankrig en borgerkrig to kejserriger og et diktatur 16 Diktaturet blev vaeltet under den mexicanske revolution i 1910 der forte til vedtagelsen af en demokratisk forfatning i 1917 Senere vendte diktaturet tilbage med oprettelsen af en autoritaer etpartistat 17 18 19 20 Dette sakaldt perfekte diktatur sad pa magten en stor del af det 20 arhundrede indtil det omsider lykkedes oppositionen at gennemtvinge en demokratiseringsproces i 1990 erne 21 22 23 24 25 26 27 Mexico er verdens 15 storste okonomi 2019 28 Landet er okonomisk set staerkt knyttet til de andre NAFTA lande primaert USA 29 30 I 1994 blev Mexico som det forste land i Latinamerika optaget i OECD Mexico regnes for et sakaldt ovre middelindkomstland savel som et NIC land 31 32 33 34 35 Det kan med stor sandsynlig blive verdens femte eller syvende storste okonomi i 2050 36 Mexico er en latinamerikansk regionalmagt og en international mellemmagt og ifolge flere analytikere en potentiel stormagt 37 38 39 40 Pa grund af landets rige kulturhistorie er Mexico det land i Amerika som har flest lokaliteter optaget pa UNESCO s Verdensarvsliste Pa verdensplan ligger det pa en syvendeplads 41 42 Mexico er et af kun 17 lande der har en ekstremt hoj grad af naturlig biodiversitet I 2018 var det med ca 39 millioner internationale gaester det ottende mest besogte land i verden 43 Mexico er bl a medlem af FN WTO G8 5 G20 og Stillehavsalliancen Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Politik 3 Stater 4 Geografi 5 Okonomi 6 Demografi 7 Offentligt Embedsvaesen 7 1 Sundhedsvaesen 7 1 1 Sygdomme og vaccination 8 Kultur 8 1 Litteratur 8 1 1 Forkolonitid 8 1 2 Kolonitid 8 1 3 19 arhundrede 8 1 4 20 arhundrede 8 1 5 Danske forfattere om Mexico 9 Referencer 10 Eksterne henvisningerHistorie RedigerUddybende artikel Mexicos historie El Castillo Chichen Itza Yucatan Mexico var hjemsted for flere avancerede indianske civilisationer som mayaerne og aztekerne Spaniernes ankomst i det tidlige 16 arhundrede og deres sejr over aztekerne i 1521 var begyndelsen til Mexicos kolonitid Et onske om uafhaengighed fra Spanien forte til en lang krig der endte med uafhaengighed i 1821 Efter uafhaengigheden blev territoriet langsomt mindre Landomrader i det nordlige Mexico tabtes eller solgtes til USA se den mexicansk amerikanske krig I 1860 erne led landet under Frankrigs besaettelse Den blev nedkaempet af den mexicanske patriot Benito Juarez Porfirio Diaz lange diktatur forte til den mexicanske revolution i 1910 Revolutionaere styrker besejrede den foderale haer men pa grund af interne stridigheder var landet i konflikt i yderligere to artier Fra slutningen af revolutionen til udgangen af det 20 arhundrede kontrollerede P R I Det Institutionelle Revolutionaere Parti landetPolitik RedigerUddybende artikel Mexicos politik Camara de Senadores Forfatningen fra 1917 beskriver en foderal republik regeret af tre uafhaengige dele den udovende lovgivende og dommende Historisk er den udovende del den dominerende med befojelser tildelt praesidentembedet der bekendtgor og udforer lovene vedtaget af parlamentet Unionskongressen eller Congreso de la Union Siden 1997 har parlamentet spillet en stigende rolle da oppositionspartierne for forste gang fik mange stemmer Praesidenten lovgiver ogsa efter befojelse inden for visse okonomiske og finansielle omrader med magt uddelegeret fra kongressen Praesidenten vaelges ved flertalsafstemning blandt den voksne befolkning i en seksarig periode og kan ikke genvaelges Der er ingen vicepraesident hvis praesidenten afsaettes eller afgar ved doden vaelger kongressen en provisorisk praesident Unionskongressen bestar af to kamre senatet Camara de Senadores og de deputeredes kammer Camara de Diputados Fortlobende genvalg er pa nuvaerende tidspunkt ikke tilladt men politikerne valgt til Unionskongressen i 2018 bliver de forste med mulighed for fremtidigt genvalg Senatorer vaelges for seks ar og deputerede for tre ar Senatets 128 pladser besaettes ved en kombination af direkte valgte og proportionelle repraesentanter I de deputeredes kammer andenkammeret vaelges 300 af de i alt 500 deputerede direkte som de eneste repraesentanter for deres distrikter mens de 200 andre vaelges ved en tilpasset form for proportional repraesentation fra fem valgregioner De 200 proportionelle repraesentanters pladser blev oprettet for at hjaelpe mindre partier med at blive valgt ind i kammeret Stater RedigerUddybende artikel Mexicos staterMexico er opdelt i 31 stater estados og et foderalt distrikt Distrito Federal som er hjemsted for hovedstaden Mexico City Aguascalientes Baja California Baja California Sur Campeche Chiapas Chihuahua Coahuila Colima Durango Det Foderale Distrikt Guanajuato Guerrero Hidalgo Jalisco Mexico Michoacan Morelos Nayarit Nuevo Leon Oaxaca Puebla Queretaro Quintana Roo San Luis Potosi Sinaloa Sonora Tabasco Tamaulipas Tlaxcala Veracruz Yucatan Zacatecas Geografi Rediger Vulkan Pico de Orizaba Uddybende artikel Mexicos geografiMexico graenser op til to store have Stillehavet med Cortezhavet mellem hovedlandet og den Californiske Halvo i vest og i ost den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav der forer til Atlanterhavet Her er der kystnaere stepper mens resten af Mexico bestar af hojdedrag og barske bjerge blandt andre vulkaner hvoraf den hojeste er Pico de Orizaba pa 5 700 meter Terraenet og klimaet varierer fra orken mod nord til tropisk regnskov mod syd Mexicos storste floder er Rio Grande der blandt mexicanerne er kendt som Rio Bravo Grijalva Balsas og Yaqui Okonomi RedigerMexico har en fri markedsokonomi med en blanding af moderne og foraeldet industri og landbrug i stigende grad domineret af den private sektor Antallet af statsejede virksomheder i Mexico er faldet fra mere end 1 000 i 1982 til faerre end 200 i 1999 Praesident Ernesto Zedillo Ponce de Leons administration fortsatte med at privatisere og udvide konkurrencen inden for havne jernbaner telekommunikation elektricitet distribution af naturgas og lufthavne som blev ivaerksat af hans forgaengere Miguel de la Madrid og Carlos Salinas de Gortari En staerk eksportsektor fungerede som stodpude for den okonomiske nedtur i 1995 og forte til reetableringen i 1996 1999 Privatforbrug blev vaekstens storste drivkraft fulgt af stigende beskaeftigelse og hojere lonninger Mexico har stadig behov for at lose mange strukturelle problemer mens landet kaemper for at modernisere sin okonomi og hojne levestandarden Indtaegtsfordelingen er meget ujaevn idet de 20 procent der tjener mest star for 55 procent af indtaegterne Efter en 6 9 procents vaekst i 2000 faldt bruttonationalproduktet 0 3 procent i 2001 med USA s faldende vaekst som den primaere arsag Positiv udvikling i 2001 var blandt andet et fald i inflationen til 6 5 procent et stort fald i renteindtaegter og en staerk peso som vandt fem procent mod USA s dollar Handlen med USA og Canada er tredoblet siden NAFTA blev oprettet i 1994 Mexico prover at fa lignende handelsaftaler med de fleste latinamerikanske lande og har underskrevet en frihandelsaftale med EU der placerer 90 procent af handlen under frihandelsaftaler og mindsker landets afhaengighed af USA Mexicos valuta er Peso Landets storste bank mht indskud er BBVA Bancomer der blev stiftet i 1932 Demografi RedigerUddybende artikel Mexicos demografiMexico er det spansk talende land i verden som har flest indbyggere og har den naeststorste befolkning i Latinamerika efter det portugisisk talende Brasilien Landet er overvejende romersk katolsk 89 procent med omkring 6 tilhorende forskellige protestantiske trosretninger mens de resterende fem procent enten tilhorer andre mindre religioner eller ikke er tilknyttet en religion Offentligt Embedsvaesen RedigerSundhedsvaesen Rediger De almindeligste dodsarsager er hjerte kar sygdomme drab og ulykker samt kraeft Malaria findes udbredt i dele af landet Sundhedsvaesenet er bedst udbygget i byomraderne Luftforureningen i Mexico City udgor et betydeligt helbredsproblem 44 Sygdomme og vaccination Rediger Inden man rejser til Mexico anbefales det at fa en vaccination mod Difteri Stivkrampe og Hepatitis A Malaria er en risiko i omrader i Chihuahua Chiapas Durango Nayarit Oaxaca og Sinaloa I disse omrader anbefales det at tage Malaria forebyggende piller 45 Kultur Rediger Uddybende artikel Mexicos kultur Se ogsa Mexicansk mad Se ogsa Mexicansk kunst Litteratur Rediger Mexicos litteratur har navne som som nobelpristageren Octavio Paz og Laura Esquivel som har haft succes med bogen Como agua para chocolate Hjerter i chili Der findes bevaret litteratur fra forcolumbiansk tid Forkolonitid Rediger Nezahualcoyotl 1402 1472 Kolonitid Rediger Juan Ruiz de Alarcon y Mendoza 1581 1639 Juana Ines de la Cruz 1651 1695 19 arhundrede Rediger Ignacio Manuel Altamirano 1834 1893 Federico Gamboa 1864 1939 Manuel Gutierrez Najera 1859 1895 Ramon Lopez Velarde 1888 1921 Amado Nervo 1870 1919 Justo Sierra Mendez 1848 1912 20 arhundrede Rediger Jose Agustin 1944 Homero Aridjis 1940 Ines Arredondo 1928 1989 Juan Jose Arreola 1918 2001 Guillermo Arriaga 1958 Mariano Azuela 1873 1952 Carmen Boullosa 1954 Antonio Caso 1883 1946 Rosario Castellanos 1925 1974 Salvador Elizondo 1932 2006 Laura Esquivel 1950 Carlos Fuentes 1928 Elena Garro 1917 1998 Margo Glantz 1930 Jose Gorostiza 1901 1973 es Martin Luis Guzman 1887 1977 Efrain Huerta 1914 1982 Jorge Ibarguengoitia 1928 1983 Vicente Lenero 1933 Gregorio Lopez y Fuentes 1897 1966 Mauricio Magdaleno 1906 1986 Angeles Mastretta 1949 Carlos Monsivais 1938 Rafael Munoz 1899 1972 Octavio Paz 1914 1998 Sergio Pitol 1933 Elena Poniatowska 1932 Maria Luisa Puga 1944 2004 Jose Revueltas 1914 1976 Alfonso Reyes 1889 1959 Juan Rulfo 1918 1986 Jaime Sabines 1926 Paco Ignacio Taibo II 1949 Jose Vasconcelos 1882 1959 Rodolfo Usigli 1905 1980 Xavier Villaurrutia 1903 1950 Juan Villoro 1956 Agustin Yanez 1904 1980 Subcomandante MarcosDanske forfattere om Mexico Rediger Ib Michael 1973 Mayalandet Henrik Stangerup 1991 Broder JacobHelligdage Dato Dansk navn Lokalt navn Bemaerkninger1 januar Nytar Ano Nuevo6 januar Hellig tre konger Dia de los Reyes Magos5 februar Forfatningsdag Dia de la Constitucion24 februar Flagets dag Dia de la Bandera21 marts Benito Juarez fodselsdag Dia de Nacimiento de Benito JuarezMarts april Paskeugen Semana Santa1 maj Arbejdernes internationale kampdag Dia del Trabajo5 maj Arsdagen for slaget ved Puebla Cinco de Mayo Sejr over franske styrker i 186210 maj Mors dag Dia de la Madre1 september Praesidentens arlige meddelelsesdag Informe Presidencial Skiftende dage16 september Uafhaengighedsdag Dia de la Independencia Uafhaengighed fra Spanien 1810 se ogsa Fiestas Patrias 12 oktober Dagen for Amerikas opdagelse Dia de la Raza1 november Allehelgensdag Todos los Santos2 november De dodes dag Dia de los Muertos20 november Revolutionsdag Dia de la Revolucion12 december Vor Frue af Guadeloupe Dia de Nuestra Senora de Guadalupe Uofficiel25 26 december Jul NavidadReferencer Rediger Der er ingen officielle sprog der er fastsat i forfatningen Men den almindelige lov om sproglige rettigheder for de oprindelige folk genkender alle indfodte mindretalssprog sammen med det spanske som nationale sprog og er lige gyldige i omrader hvor det tales Regeringen erkender de 62 oprindelige sprog og flere varianter som er indbyrdes uforstaelige https web archive org web 20110501151457 http www cdi gob mx index php id seccion 90 Arkiveret 1 maj 2011 hos Wayback Machine Arkiveret 1 maj 2011 hos Wayback Machine Arkiveret 1 maj 2011 hos Wayback Machine Arkiveret 1 maj 2011 hos Wayback Machine Arkiveret 1 maj 2011 hos Wayback Machine spansk Comision Nacional para el Desarrollo de los Pueblos Indigenas CDI Mexico Arkiveret 1 maj 2011 hos Wayback Machine CIA The World Factbook Mexico Cia gov Arkiveret fra originalen 29 januar 2018 Hentet 4 november 2009 C I A World Factbook Mexico International Monetary Fund Hentet 1 oktober 2009 CIA The World Factbook Field Listing GDP official exchange rate Cia gov Arkiveret fra originalen 4 oktober 2008 Hentet 1 oktober 2009 http siteresources worldbank org DATASTATISTICS Resources GDP pdf Human Development Report 2007 2008 Human Development Report 2009 PDF FN Hentet 5 oktober 2009 Romo Rafael After nearly 200 years Mexico may make the name official CNN 23 november 2012 Den mexicanske ambassade i Washington D C Acerca de Mexico 3 december 2012 Hentet 23 december 2019 a b CIA Mexico Arkiveret 29 januar 2018 hos Wayback Machine The World Factbook Hentet 23 december 2019 Merriam Webster s Geographical Dictionary 3 udgave Springfield Massachusetts Merriam Webster Side 733 Consejo Nacional de Poblacion Indicadores demograficos de Mexico de 1950 a 2050 gob mx conapo Hentet 23 december 2019 City Population MEXICO Metropolitan Areas citypopulation de Hentet 23 december 2019 Mapscaping MAPPED THE 6 CRADLES OF CIVILIZATION mapscaping com 30 maj 2018 a b c History Channel History of Mexico history com 21 august 2018 Hentet 23 december 2019 Rama Anahi og Gabriel Stargardter Chronology Checkered history of the PRI s rule in Mexico Reuters 28 juni 2012 The Washington Post Mexico s history of one party rule washingtonpost com 5 januar 2012 Padgett L Vincent Mexico s One Party System A Re Evaluation The American Political Science Review 51 4 1957 Side 995 1008 Whitehead Laurence An elusive transition The slow motion demise of authoritarian dominant party rule in Mexico Democratization 2 3 2007 Side 246 269 Gomez Romero Luis Massacres disappearances and 1968 Mexicans remember the victims of a perfect dictatorship The Conversation 5 oktober 2018 El Pais Vargas Llosa Mexico es la dictadura perfecta elpais com 1 september 1990 Reding Andrew Mexico The Crumbling of the Perfect Dictatorship World Policy Journal 8 2 1991 Side 255 284 CNN Chronology of Mexico s transition to democracy cnn com 29 november 2000 The New York Times Mexico s Democratic Breakthrough nytimes com 4 juli 2000 Greste Peter End of era for all powerful party BBC News 2 juli 2000 Wise Carol Mexico s Democratic Transition The Search for New Reform Coalitions Law and Business Review of the Americas 9 2 2003 Side 283 318 Verdensbanken GDP Ranking worldbank org 2019 Hentet 23 december 2019 U S Department of State U S Relations With Mexico state gov Hentet 23 december 2019 Villarreal M Angeles NAFTA and the Mexican Economy Congressional Research Service 3 juni 2010 Hentet 23 december 2019 Verdensbanken Country and Lending Groups worldbank org 2018 Bozyk Pawel Globalization and the Transformation of Foreign Economic Policy Farnham Ashgate Publishing 2006 Side 164 Guillen Mauro F The Limits of Convergence Princeton Princeton University Press 2003 Side 126 Waugh David Geography An Integrated Approach Cheltenham Nelson Thornes 2000 Side 563 576 579 633 og 640 Mankiw N Gregory Principles of Economics Mason Thomson South Western 2007 PwC World in 2050 The BRICs and beyond prospects challenges and opportunities PwC Economics januar 2013 Hentet 23 december 2019 Scott James Matthias vom Hau og David Hulme Beyond the BICs Strategies of influence The University of Manchester 17 maj 2011 Nolte Detlef How to compare regional powers analytical concepts and research topics Review of International Studies 36 2010 Side 881 901 Oxford Analytica LATIN AMERICA Region is losing ground to competitors oxan com 17 november 2006 Cevallos Diego G8 Despite Differences Mexico Comfortable as Emerging Power ipsnews net 5 juni 2007 UNESCO UNESCO World Heritage Centre World Heritage List whc unesco org Hentet 23 december 2019 UNESCO Mexico s World Heritage Sites Photographic Exhibition at UN Headquarters whc unesco org Hentet 23 december 2019 Expansion Mexico ocupa el sexto lugar en turismo a nivel mundial expansion mx 27 august 2018 Mexico sundhedsforhold Gyldendal Den Store Danske Webside ikke laengere tilgaengelig Statens Serum Institut REJSER OG SMITSOMME SYGDOMME Webside ikke laengere tilgaengelig Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til MexicoMexicos Ambassade i Danmark pa engelsk Gob mx Officiel regeringsportal pa spansk Presidencia praesidentens officielle websted pa engelsk Camara de Diputados det officielle deputeredes kammers websted pa spansk Camara de Senadores senatets officielle websted pa spansk og engelsk El Mariachi og mexicansk folkemusik Dansk side om den mexicanske spillemand og mexicansk national identitetKoordinater 23 N 102 V 23 N 102 V 23 102 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Mexico amp oldid 11407694