www.wikidata.da-dk.nina.az

Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme som er lavet ud fra græsk bios liv latin diversus forskelligar

Biodiversitet

Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios = "liv" + latin diversus = "forskelligartet". Det vil sige: variationen i den levende natur. Diversitet rummer i sig en række forskellige niveauer som f.eks. gener, arter, økosystemer. Det er dog ikke så enkelt at definere biodiversitet eller mål for biodiversitet.

Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (Betula pubescens) og Almindelig Tagrør (Phragmites australis). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.

Udtrykket har opnået udbredt anvendelse blandt biologer, miljøfolk, politikere og interesserede borgere over hele verden efter 1986. Det er faldet sammen med den øgede bekymring i løbet af de sidste årtier af det 20. århundrede over, at arter uddør.

Danmark er i dag hjemsted for omkring 30.000 arter af planter og dyr, hvoraf 4.439 arter er truede iflg. Den danske rødliste 2019, og kan ende med at forsvinde fra landet.

Biodiversiteten er under global ændring med mange truede dyre- og plantearter. En FN-rapport fra 2019 konstaterer at op til en million arter trues af udryddelse og at aldrig før i menneskehedens historie er klodens dyre- og plantearter udryddet så hurtigt, som det sker nu.

Afgrænsning

Ordets oprindelse

Udtrykket biologisk diversitet blev opfundet af biologen Thomas Lovejoy i 1980, mens ordets korte form, biodiversitet, blev skabt af entomologen Edward Osborne Wilson i 1986. Ordet biodiversitet blev foreslået ham af folk udefra, så man kunne få en erstatning for biologisk diversitet, som man anså for at være mindre slagkraftigt med hensyn til kommunikation.

Biodiversitet på tre niveauer

Biologisk diversitet har ikke nogen enkelt definition. Én udlægning mener, at biologisk diversitet er et "mål for den relative mangfoldighed blandt de organismer, der findes i forskellige økosystemer". "Diversitet" i denne betydning omfatter diversitet indenfor arterne, mellem arterne og en sammenligning af diversitet mellem økosystemer.

En anden, mere enkel og klar definition, som ganske vist også er mere provokerende, lyder: "helheden af gener, arter og økosystemer i en region". Det er en fordel ved denne definition, at den inddrager næsten alle de områder, hvor ordet kan bruges, og at den giver et muligt helhedssyn på de tre traditionelle niveauer, som biodiversitet har været brugt på:

Hvis genet er den grundlæggende enhed i den naturlige udvælgelse, og det vil også sige: for evolutionen, så er der nogle som f.eks. E.O. Wilson, der siger, at ægte biodiversitet er = den genetiske diversitet. Artsdiversitet er dog den letteste at undersøge.

Biodiversitet og videnskabelig undersøgelse

  • For genetikere er biodiversitet genernes og organismernes diversitet. De undersøger processer som mutationer, genbytte og genomers foranderlighed i den skikkelse, de har på DNA-niveau, hvor de skaber evolution.
  • For biologer ligger biodiversitet i den variation, der findes blandt populationer af organismer og arter, men også i måden som disse organismer virker på. Organismer dukker op og forsvinder; levesteder bliver koloniseret af samme art eller af andre. Nogle arter organiserer sig socialt for at forbedre mulighederne for at formere sig, eller de bruger naboarter, som allerede lever i samfund. Organismer bruger ikke altid de samme formeringsstrategier, for det afhænger af miljøet.
  • For økologer er biodiversitet også forskelligartetheden inden for de vedvarende påvirkninger mellem arter. Det handler nemlig ikke blot om arter, men også om miljøet og den økoregion, som organismerne lever i. I hvert økosystem er de levende organismer dele af en større helhed, de påvirker hinanden, men også luften, vandet og jordbunden omkring sig.
Biotop Antal arter Areal i
1000 ha		 Antal arter
pr. 1000 ha
Naturskov 414 40,0 10,35
Overdrev 313 26,2 11,95
Vandområde 271 56,7 4,36
Mose 232 91,4 2,53
Fersk eng 201 103,6 1,94
Klit 181 127,0 1,42
Hede 79 81,9 0,96
Peder Agger; Den biologiske mangfoldighed i Danmark,
oplæg til Wilhjelmudvalgets konference den 6.12.2000.

Tabellen her viser tilstanden i Danmark pr. december 2000. Den er samtidig et eksempel på en diversitetsopgørelse, der arbejder både med artsdiversitet og biotopdiversitet. Af tabellen kan man se, at det er naturskov og overdrev, man skal prioritere, hvis man vil have "mest muligt miljø for pengene".

Livets sammensathed

Vurderinger af den globale diversitet varierer mellem 2 og 100 millioner arter, men med det bedste gæt ligger tallet et sted i nærheden af 10 millioner.

Nye arter bliver registreret hver dag (i gennemsnit ca. 3 nye arter af fugle hvert år), men mange er ikke blevet klassificeret, selv om de allerede er opdaget (f.eks. viser en vurdering, at ca. 40% af alle ferskvandsfisk i Sydamerika ikke er klassificeret endnu). Den største diversitet findes i de tropiske skove.

På et enkelt kauritræ i New Zealands urskov kan der vokse op til 60 forskellige planter

Hvilken betydning har biodiversitet?

Biodiversitet har bidraget til menneskelige kulturer på mange måder, og omvendt har samfundene spillet en afgørende rolle for skabelsen af diversitet i naturen på genetisk, artsmæssigt, og økologisk niveau.

Diversitet er for alle mennesker først og fremmest en ressource i hverdagen. Den skaffer mad (afgrøder, husdyr, vilde frugter og fisk), fibre til tøj, træ til ly og varme samt medicin og brændstof. Sådan en 'udbyttediversitet' kaldes også for agrobiodiversitet.

Økosystemer skaffer os også forskellige grundlag for produktion (jordbundens bonitet, bestøvere, rovdyr, nedbrydere...) og goder som rensning af luft og vand, stabilisering og dæmpning af klimaet, begrænsning af oversvømmelser, tørke og andre miljøkatastrofer.

Ligesom de biologiske ressourcer er en del af samfundets økologiske interessefelt, sådan er deres økonomiske værdi også stigende. Bioteknologien udvikler nye produkter, og nye markeder bliver åbnet. Biodiversiteten er et område med aktivitet og indtjening for samfundet, men det kræver den rette styringsmetode at udnytte disse ressourcer.

Endelig har biodiversitet den rolle at være et spejl for vores forhold til andre levende arter, en etisk synsvinkel som indebærer rettigheder, pligter og opdragelse.

Bedømmelse af biodiversitet

Hvordan måler man biodiversitet?

Hvis man accepterer definitionen ovenfor, er det ikke muligt at måle biodiversitet på en enkelt, objektiv måde, men kun ved metoder, der drejer sig om bestemte formål eller anvendelser. Derfor må den, der beskæftiger sig med naturbevaring, sætte tal på værdier, som bliver prioriteret af de berørte mennesker.

En mere bred og økonomisk forsvarlig rettesnor får man ved at måle forhold, som sikrer fortsat mulighed for miljømæssig bæredygtighed. Biologer har argumenteret for, at det indebærer målinger, som sikrer genetisk variation. Da man ikke altid kan forudse, hvilke gener der viser sig at være de mest nyttige, er det bedste at sikre de flest mulige geners beståen. Økologer betragter dog ofte gentællinger som en utilstrækkelig og alt for snæver metode.

Den danske rødliste er en oversigt over plante- og dyrearter i Danmark, som er sjældne og i fare for at forsvinde eller som allerede er forsvundet.

Biodiversitet i rum og tid

Biodiversitet er ikke statisk: den er et system i stadig udvikling både fra artens og det enkelte individs synspunkt. Den gennemsnitlige levetid for en art er ca. 2 millioner år, og 99% af de arter, som nogensinde har levet, er uddøde i dag, jf. masseuddøen.

Biodiversiteten er ikke jævnt fordelt på Jorden. Den er altid højest i troperne, og jo nærmere man kommer polerne, jo større bliver populationerne, men jo lavere bliver artsantallet. Biosfærens flora og fauna ændres i forhold til klima, højde og de øvrige arter. Se i øvrigt økoregioner og biomer, hvor forskellighederne er brugt som grundlag for opdelingen. Se også WikiProject Ecoregions (engelsksproget og meget foreløbigt).

Artsfortegnelse

Systematikken håndterer biodiversitet ved simpelthen at opliste arterne. Man har beskrevet mindst 1,75 millioner arter, men vurderinger af det sande antal levende arter svinger mellem 3,6 og 100 millioner. Nogle mener dog, at den simple viden om arter, slægter og familier er utilstrækkelig og må suppleres med en større forståelse for funktioner, samspil og samfund. Desuden bør man tage højde for, at udveksling af gener mellem arterne let kan gøre oversigten mere indviklet.

Biodiversitet-hotspot

Man kan definere et hotspot i biodiversitet som et sted, hvor der er mange endemiske arter. Hotspots forekommer ofte på steder, hvor menneskets påvirkning er voksende, og de fleste af dem findes i troperne. I Europa kan man besøge sådan et sted i den østlige ende af Pyrenæerne ved den catalanske enklave Llibia. Ligeledes findes hotspots i Kaukasus og i Sichuan-provinsen i Kina.

Blandt de tropiske hotspots kan man nævne:

  • Brasilien hævdes at rumme 1/5 af verdens biodiversitet, med 50.000 plantearter, 5.000 hvirveldyr, 10-15 millioner insekter, og andre millioner af mikroorganismer osv.
  • Indien har på samme måde 1/12 af de kendte arter med 47.000 plantearter og 81.000 dyrearter.

Den økonomiske værdi af biodiversitet

Økologer og miljøfolk var de første til at påpege de økonomiske sider af diversitetsbeskyttelsen. Edward Osborne Wilson skrev således i 1992, at

De fleste betragter biodiversitet som en pulje, hvorfra man kan hente stof til fremstilling af fødevarer, medicin og kosmetik. Når nogle opfatter udnyttelsen af biologiske ressourcer på den måde, forklarer det sandsynligvis andres frygt for, at ressourcerne skal forsvinde ved en erodering af biodiversiteten. Det er samtidig arnestedet for nye konflikter, der drejer sig om regler for deling og monopolisering af naturressourcer.

Det er en nødvendig forudsætning for enhver diskussion om fordelingen af biodiversitetsrigdomme, at man begynder med en vurdering af diversitetens værdi. Den kan inddeles sådan:

Er biodiversiteten truet?

Der er konstateret en nedbrydning af biodiversitet i løbet af de seneste 20-30 år. De fleste biologer opfatter det sådan, at en masseudslettelse er undervejs. De er ganske vist uenige om antallet, men mange forskere tror, at tabsraten er større nu end nogensinde før i historien. I 2015 mener man, at vi står midt i den sjette store massedød og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter.

Nogle undersøgelser[hvilke?] viser, at ca. 1/8 af de kendte plantearter er truet af udryddelse. Hvert år forsvinder mellem 17.000 og 100.000 arter fra vores planet[kilde mangler]. Nogle[hvem?] siger endog, at op mod 1/5 af alle levende arter risikerer at forsvinde i løbet af 30 år. Næsten alle siger, at tabene skyldes menneskelige aktiviteter, specielt ødelæggelsen af planters og dyrs habitater.[kilde mangler]

I Danmark kan man danne sig et vist begreb om diversitetens udvikling ved at undersøge de bevarede pollenlag i vore moser. Tallene er behæftet med den usikkerhed, at det mest er de vindbestøvede planters pollen, man kan finde, men til gengæld er dette forhold gældende hele vejen op gennem historien.
Ved hjælp af denne metode kan det sandsynliggøres[kilde mangler],

  1. at skovrydningen blev indledt for ca. 6.000 år siden
  2. at nye naturtyper som højmose, bøgeskov, hede, eng og overdrev er opstået som et resultat af dyrkningen
  3. at diversiteten både for biotoper og arter var størst i 1930'erne
  4. at biotoperne efterhånden blev opbrudt og isoleret fra hinanden
  5. at den alvorlige tilbagegang i småbiotopernes antal og udstrækning foregik mellem 1950 og 1980
  6. og at det industrialiserede landbrug påvirker arealer langt uden for de dyrkede marker

Disse opgørelser er dog meget problematiske, og visse forskere slår koldt vand i blodet og gør opmærksom på, at målemetoderne er meget forskellige, og at resultaterne ofte opstår ved, at man sammenstiller tal, som stammer fra vidt forskellige typer undersøgelser. Blandt tvivlerne er der dem, der argumenterer for, at der ikke er tilstrækkelige mængder data til at begrunde synspunktet om masseudryddelse, og de mener, at der bliver lavet overdrevne ekstrapoleringer om global ødelæggelse af regnskove, koralrev, mangrover, og andre rige habitater.[kilde mangler]

Nogle begrunder denne situation ikke så meget ved overforbrug af arterne eller nedslidning af økosystemerne, men snarere ved at de bliver omdannet til meget standardiserede økosystemer (f.eks. monokultur efter skovrydning). Før 1992 pegede nogle[hvem?] på, at både uafklaret ejendomsret og fraværet af en regulering af adgangen til ressourcerne nødvendigvis fører til nedslidning af dem (hvorved omkostningerne må bæres af samfundet).

Regulering af biodiversitet: bevaring, hensyntagen og beskyttelse

Bevarelse af biologisk diversitet er blevet et globalt mål. Selv om ikke alle er enige om omfanget og betydningen af den nuværende udslettelse, betragter de fleste biodiversitet som væsentlig.

Der er grundlæggende to slags bevaringsmuligheder: in-situ og ex-situ, altså henholdsvis bevaring på levestedet og bevaring uden for levestedet. In-situ betragtes sædvanligvis som den ultimative bevaringsstrategi, men den er somme tider umulig at iværksætte. Ødelæggelse af habitaten for sjældne eller truede arter kræver f.eks. ofte ex-situ indsatser. Desuden kan ex-situ bevaring skabe en reserveløsning for in-situ projekter. Nogle mener, at begge fremgangsmåder er nødvendige for at sikre ordentlig bevaring af biodiversitet.

Et eksempel på et in-situ bevaringsarbejde er det at skabe beskyttelsesområder. Et eksempel på et ex-situ bevaringsarbejde er omvendt det at plante eksemplarer af udvalgte populationer i frøbanker. Den slags indsatser gør det muligt at bevare store populationer med et minimalt tab af genetisk variation.

Truslen mod den biologiske diversitet var ét af de centrale emner, der blev diskuteret på FN's topmøde for bæredygtig udvikling. Man håbede at få etableret en Global Conservation Trust (Global trust for bevarelse), som skal bidrage til at vedligeholde plantesamlinger.

Juridisk status for biologisk diversitet

Biodiversiteten og dens udvikling skal vurderes og analyseres (gennem iagttagelser, optællinger, bevaringsindsatser…), og så må den medregnes i politiske beslutninger. På den måde kan den få juridisk anerkendelse.

  • "Jura og økosystemer" er et politisk emne, som er meget gammelt, og som har konsekvenser for biodiversitet. Det står i forbindelse med privat og det offentlig ejendomsrettighed, og det kan omfatte beskyttelse af truede økosystemer, men også rettigheder og pligter, der er involveret (f.eks, fiskeret, sankeret eller jagtret).
  • "Jura og arter" er et nyere, politisk emne. Det definerer de arter, som skal beskyttes, fordi de er truet af udslettelse. Der er dog dem, der tvivler på, at man bør benytte den slags love.
  • "Jura og gener" er kun ca. 100 år gammelt som politisk emne. På den ene side er genetisk forædling ikke noget nyt (tæmning af dyr, udvælgelse af frugtsorter), men på den anden side har fremskridt inden for genmanipulation i løbet af de seneste 20 år gjort det nødvendigt at stramme lovreglerne. Med de nye teknikker for genudvælgelse og genmanipulation opstår der behov for patentering af genetisk materiale og en helt ny opfattelse af begrebet genpulje. Der foregår i disse år en meget hed debat om, hvorvidt det er genet, organismen, DNA eller processer, der er den arvelige ressource.

UNESCOs konvention fra 1972 slog fast, at biologiske ressourcer som f.eks. planter er menneskehedens fælles arv. Det inspirerede muligvis til oprettelse af offentlige genbanker, som befinder sig uden for oprindelseslandene.

Nye globale aftaler (Riokonventionen), giver nu suveræne, nationale rettigheder over biologiske ressourcer (dog ikke egentlig ejendomsret). Tanken om statisk bevarelse af biodiversitet er ved at forsvinde, og den bliver erstattet af idéer om dynamiske bevaringsmetoder ud fra ressource- og innovationssynsvinkler.

De nye regelsæt forpligter landene til at bevare biodiversiteten, udvikle ressourcer for bæredygtighed og fordeling af udbyttet, som kommer af at bruge dem. Disse nye regler forventes at tillade bioudnyttelse eller indsamling af naturprodukter i de lande, der er rige på bidiversitet, mod en andel i de goder, der kommer ud af det.

Suverænitetsprincipper baseres på, hvad der også kaldes Access and Benefit Sharing Agreements ("ABA" eller Aftaler om deling af adgang og udbytte). Riokonventionen forudsætter et forudgående, informeret samtykke mellem landet med naturværdierne og indsamleren. Derved skal det fastslås, hvilke ressourcer man vil udnytte, og hvad man agter at bruge dem til, og det skal fastlægge en aftale om retfærdig deling af udbyttet. Bioudnyttelse kan nemlig let blive en slags pirateri, hvis disse principper ikke bliver respekteret.

Se også

Eksterne links og henvisninger

  1. Beskyttede arter i Danmark mst.dk hentet 7. december 2022
  2. Rødliste 2019 hentet 7. december 2022
  3. Earth has entered into a sixth mass extinction event. Wired 2017
  4. ^ UN Report: Nature’s Dangerous Decline ‘Unprecedented’; Species Extinction Rates ‘Accelerating’. FN 2019
  5. Den danske rødliste 2020. Institut for Bioscience
  6. It’s official: scientists say we're entering Earth's sixth mass extinction. Science Alert
  7. Y. Hautier, D. Tilman, F. Isbell, E. W. Seabloom, E. T. Borer og P. B. Reich: Anthropogenic environmental changes affect ecosystem stability via biodiversity i Science, 2015, 348, side 336. Her skriver forfatterne: "Disse resultater antyder, at ændringer i biodiversitet, udløst af påvirkninger fra miljøændringer, kan være en væsentlig faktor, som afgør, hvordan globale miljøændringer påvirker økosystemers stabilitet." (engelsk)

Litteratur

  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
  • Plantekatalog, Planter, der understøtter biodiversitet Beate Strandberg, Marianne Bruus & Jørgen Aagaard Axelsen, Institut for Bioscience DCE, Aarhus Universitet 2021
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme som er lavet ud fra graesk bios liv latin diversus forskelligartet Det vil sige variationen i den levende natur Diversitet rummer i sig en raekke forskellige niveauer som f eks gener arter okosystemer Det er dog ikke sa enkelt at definere biodiversitet eller mal for biodiversitet Vandkanten ved Salten Langso Her i randzonen mellem land og vand findes en hoj grad af naturlig biodiversitet Pa billedet ses Dun Birk Betula pubescens og Almindelig Tagror Phragmites australis I vandet aner man flere forskellige vandplanter Udtrykket har opnaet udbredt anvendelse blandt biologer miljofolk politikere og interesserede borgere over hele verden efter 1986 Det er faldet sammen med den ogede bekymring i lobet af de sidste artier af det 20 arhundrede over at arter uddor Danmark er i dag hjemsted for omkring 30 000 arter af planter og dyr 1 hvoraf 4 439 arter er truede iflg Den danske rodliste 2019 og kan ende med at forsvinde fra landet 2 Biodiversiteten er under global aendring med mange truede dyre og plantearter 3 En FN rapport fra 2019 konstaterer at op til en million arter trues af udryddelse og at aldrig for i menneskehedens historie er klodens dyre og plantearter udryddet sa hurtigt som det sker nu 4 Indholdsfortegnelse 1 Afgraensning 1 1 Ordets oprindelse 1 2 Biodiversitet pa tre niveauer 1 3 Biodiversitet og videnskabelig undersogelse 2 Livets sammensathed 3 Hvilken betydning har biodiversitet 4 Bedommelse af biodiversitet 4 1 Hvordan maler man biodiversitet 4 2 Biodiversitet i rum og tid 4 3 Artsfortegnelse 4 4 Biodiversitet hotspot 5 Den okonomiske vaerdi af biodiversitet 6 Er biodiversiteten truet 7 Regulering af biodiversitet bevaring hensyntagen og beskyttelse 8 Juridisk status for biologisk diversitet 9 Se ogsa 10 Eksterne links og henvisninger 11 LitteraturAfgraensning RedigerOrdets oprindelse Rediger Udtrykket biologisk diversitet blev opfundet af biologen Thomas Lovejoy i 1980 mens ordets korte form biodiversitet blev skabt af entomologen Edward Osborne Wilson i 1986 Ordet biodiversitet blev foreslaet ham af folk udefra sa man kunne fa en erstatning for biologisk diversitet som man ansa for at vaere mindre slagkraftigt med hensyn til kommunikation Biodiversitet pa tre niveauer Rediger Biologisk diversitet har ikke nogen enkelt definition En udlaegning mener at biologisk diversitet er et mal for den relative mangfoldighed blandt de organismer der findes i forskellige okosystemer Diversitet i denne betydning omfatter diversitet indenfor arterne mellem arterne og en sammenligning af diversitet mellem okosystemer En anden mere enkel og klar definition som ganske vist ogsa er mere provokerende lyder helheden af gener arter og okosystemer i en region Det er en fordel ved denne definition at den inddrager naesten alle de omrader hvor ordet kan bruges og at den giver et muligt helhedssyn pa de tre traditionelle niveauer som biodiversitet har vaeret brugt pa genetisk diversitet diversitet i en arts gener Der er en genetisk variation mellem populationer og individer af den samme art artsdiversitet diversitet mellem arter okosystem diversitet diversitet pa et hojere organisationsplan okosystemetHvis genet er den grundlaeggende enhed i den naturlige udvaelgelse og det vil ogsa sige for evolutionen sa er der nogle som f eks E O Wilson der siger at aegte biodiversitet er den genetiske diversitet Artsdiversitet er dog den letteste at undersoge Biodiversitet og videnskabelig undersogelse Rediger For genetikere er biodiversitet genernes og organismernes diversitet De undersoger processer som mutationer genbytte og genomers foranderlighed i den skikkelse de har pa DNA niveau hvor de skaber evolution For biologer ligger biodiversitet i den variation der findes blandt populationer af organismer og arter men ogsa i maden som disse organismer virker pa Organismer dukker op og forsvinder levesteder bliver koloniseret af samme art eller af andre Nogle arter organiserer sig socialt for at forbedre mulighederne for at formere sig eller de bruger naboarter som allerede lever i samfund Organismer bruger ikke altid de samme formeringsstrategier for det afhaenger af miljoet For okologer er biodiversitet ogsa forskelligartetheden inden for de vedvarende pavirkninger mellem arter Det handler nemlig ikke blot om arter men ogsa om miljoet og den okoregion som organismerne lever i I hvert okosystem er de levende organismer dele af en storre helhed de pavirker hinanden men ogsa luften vandet og jordbunden omkring sig Biotop Antal arter Areal i1000 ha Antal arterpr 1000 haNaturskov 414 40 0 10 35Overdrev 313 26 2 11 95Vandomrade 271 56 7 4 36Mose 232 91 4 2 53Fersk eng 201 103 6 1 94Klit 181 127 0 1 42Hede 79 81 9 0 96Peder Agger Den biologiske mangfoldighed i Danmark oplaeg til Wilhjelmudvalgets konference den 6 12 2000 Tabellen her viser tilstanden i Danmark pr december 2000 Den er samtidig et eksempel pa en diversitetsopgorelse der arbejder bade med artsdiversitet og biotopdiversitet Af tabellen kan man se at det er naturskov og overdrev man skal prioritere hvis man vil have mest muligt miljo for pengene Livets sammensathed RedigerVurderinger af den globale diversitet varierer mellem 2 og 100 millioner arter men med det bedste gaet ligger tallet et sted i naerheden af 10 millioner Nye arter bliver registreret hver dag i gennemsnit ca 3 nye arter af fugle hvert ar men mange er ikke blevet klassificeret selv om de allerede er opdaget f eks viser en vurdering at ca 40 af alle ferskvandsfisk i Sydamerika ikke er klassificeret endnu Den storste diversitet findes i de tropiske skove Pa et enkelt kauritrae i New Zealands urskov kan der vokse op til 60 forskellige planterHvilken betydning har biodiversitet RedigerBiodiversitet har bidraget til menneskelige kulturer pa mange mader og omvendt har samfundene spillet en afgorende rolle for skabelsen af diversitet i naturen pa genetisk artsmaessigt og okologisk niveau Diversitet er for alle mennesker forst og fremmest en ressource i hverdagen Den skaffer mad afgroder husdyr vilde frugter og fisk fibre til toj trae til ly og varme samt medicin og braendstof Sadan en udbyttediversitet kaldes ogsa for agrobiodiversitet Okosystemer skaffer os ogsa forskellige grundlag for produktion jordbundens bonitet bestovere rovdyr nedbrydere og goder som rensning af luft og vand stabilisering og daempning af klimaet begraensning af oversvommelser torke og andre miljokatastrofer Ligesom de biologiske ressourcer er en del af samfundets okologiske interessefelt sadan er deres okonomiske vaerdi ogsa stigende Bioteknologien udvikler nye produkter og nye markeder bliver abnet Biodiversiteten er et omrade med aktivitet og indtjening for samfundet men det kraever den rette styringsmetode at udnytte disse ressourcer Endelig har biodiversitet den rolle at vaere et spejl for vores forhold til andre levende arter en etisk synsvinkel som indebaerer rettigheder pligter og opdragelse Bedommelse af biodiversitet RedigerHvordan maler man biodiversitet Rediger Hvis man accepterer definitionen ovenfor er det ikke muligt at male biodiversitet pa en enkelt objektiv made men kun ved metoder der drejer sig om bestemte formal eller anvendelser Derfor ma den der beskaeftiger sig med naturbevaring saette tal pa vaerdier som bliver prioriteret af de berorte mennesker En mere bred og okonomisk forsvarlig rettesnor far man ved at male forhold som sikrer fortsat mulighed for miljomaessig baeredygtighed Biologer har argumenteret for at det indebaerer malinger som sikrer genetisk variation Da man ikke altid kan forudse hvilke gener der viser sig at vaere de mest nyttige er det bedste at sikre de flest mulige geners bestaen Okologer betragter dog ofte gentaellinger som en utilstraekkelig og alt for snaever metode Den danske rodliste er en oversigt over plante og dyrearter i Danmark som er sjaeldne og i fare for at forsvinde eller som allerede er forsvundet 5 Biodiversitet i rum og tid Rediger Biodiversitet er ikke statisk den er et system i stadig udvikling bade fra artens og det enkelte individs synspunkt Den gennemsnitlige levetid for en art er ca 2 millioner ar og 99 af de arter som nogensinde har levet er uddode i dag jf masseuddoen Biodiversiteten er ikke jaevnt fordelt pa Jorden Den er altid hojest i troperne og jo naermere man kommer polerne jo storre bliver populationerne men jo lavere bliver artsantallet Biosfaerens flora og fauna aendres i forhold til klima hojde og de ovrige arter Se i ovrigt okoregioner og biomer hvor forskellighederne er brugt som grundlag for opdelingen Se ogsa WikiProject Ecoregions engelsksproget og meget forelobigt Artsfortegnelse Rediger Systematikken handterer biodiversitet ved simpelthen at opliste arterne Man har beskrevet mindst 1 75 millioner arter men vurderinger af det sande antal levende arter svinger mellem 3 6 og 100 millioner Nogle mener dog at den simple viden om arter slaegter og familier er utilstraekkelig og ma suppleres med en storre forstaelse for funktioner samspil og samfund Desuden bor man tage hojde for at udveksling af gener mellem arterne let kan gore oversigten mere indviklet Biodiversitet hotspot Rediger Man kan definere et hotspot i biodiversitet som et sted hvor der er mange endemiske arter Hotspots forekommer ofte pa steder hvor menneskets pavirkning er voksende og de fleste af dem findes i troperne I Europa kan man besoge sadan et sted i den ostlige ende af Pyrenaeerne ved den catalanske enklave Llibia Ligeledes findes hotspots i Kaukasus og i Sichuan provinsen i Kina Blandt de tropiske hotspots kan man naevne Brasilien haevdes at rumme 1 5 af verdens biodiversitet med 50 000 plantearter 5 000 hvirveldyr 10 15 millioner insekter og andre millioner af mikroorganismer osv Indien har pa samme made 1 12 af de kendte arter med 47 000 plantearter og 81 000 dyrearter Den okonomiske vaerdi af biodiversitet RedigerOkologer og miljofolk var de forste til at papege de okonomiske sider af diversitetsbeskyttelsen Edward Osborne Wilson skrev saledes i 1992 at la biodiversite est l une des plus grandes richesses de la planete et pourtant la moins reconnue comme telle biodiversiteten er en af planetens storste rigdomme og dog den som er mindst anerkendt som sadan De fleste betragter biodiversitet som en pulje hvorfra man kan hente stof til fremstilling af fodevarer medicin og kosmetik Nar nogle opfatter udnyttelsen af biologiske ressourcer pa den made forklarer det sandsynligvis andres frygt for at ressourcerne skal forsvinde ved en erodering af biodiversiteten Det er samtidig arnestedet for nye konflikter der drejer sig om regler for deling og monopolisering af naturressourcer Det er en nodvendig forudsaetning for enhver diskussion om fordelingen af biodiversitetsrigdomme at man begynder med en vurdering af diversitetens vaerdi Den kan inddeles sadan Udnyttelse Direkte brugsvaerdi gennem turisme udnyttelsen af nye farmaceutiske stoffer osv Indirekte brugsvaerdi som f eks bestovning af planter og andre af biodiversitetens tjenesteydelser Ikke udnyttelse eller herlighedsvaerdi Er biodiversiteten truet RedigerDer er konstateret en nedbrydning af biodiversitet i lobet af de seneste 20 30 ar 4 De fleste biologer opfatter det sadan at en masseudslettelse er undervejs De er ganske vist uenige om antallet men mange forskere tror at tabsraten er storre nu end nogensinde for i historien I 2015 mener man at vi star midt i den sjette store massedod og at den er forarsaget af menneskelige aktiviteter 6 Nogle undersogelser hvilke viser at ca 1 8 af de kendte plantearter er truet af udryddelse Hvert ar forsvinder mellem 17 000 og 100 000 arter fra vores planet kilde mangler Nogle hvem siger endog at op mod 1 5 af alle levende arter risikerer at forsvinde i lobet af 30 ar Naesten alle siger at tabene skyldes menneskelige aktiviteter specielt odelaeggelsen af planters og dyrs habitater kilde mangler I Danmark kan man danne sig et vist begreb om diversitetens udvikling ved at undersoge de bevarede pollenlag i vore moser Tallene er behaeftet med den usikkerhed at det mest er de vindbestovede planters pollen man kan finde men til gengaeld er dette forhold gaeldende hele vejen op gennem historien Ved hjaelp af denne metode kan det sandsynliggores kilde mangler at skovrydningen blev indledt for ca 6 000 ar siden at nye naturtyper som hojmose bogeskov hede eng og overdrev er opstaet som et resultat af dyrkningen at diversiteten bade for biotoper og arter var storst i 1930 erne at biotoperne efterhanden blev opbrudt og isoleret fra hinanden at den alvorlige tilbagegang i smabiotopernes antal og udstraekning foregik mellem 1950 og 1980 og at det industrialiserede landbrug pavirker arealer langt uden for de dyrkede markerDisse opgorelser er dog meget problematiske og visse forskere slar koldt vand i blodet og gor opmaerksom pa at malemetoderne er meget forskellige og at resultaterne ofte opstar ved at man sammenstiller tal som stammer fra vidt forskellige typer undersogelser Blandt tvivlerne er der dem der argumenterer for at der ikke er tilstraekkelige maengder data til at begrunde synspunktet om masseudryddelse og de mener at der bliver lavet overdrevne ekstrapoleringer om global odelaeggelse af regnskove koralrev mangrover og andre rige habitater kilde mangler Nogle begrunder denne situation ikke sa meget ved overforbrug af arterne eller nedslidning af okosystemerne men snarere ved at de bliver omdannet til meget standardiserede okosystemer f eks monokultur efter skovrydning 7 For 1992 pegede nogle hvem pa at bade uafklaret ejendomsret og fravaeret af en regulering af adgangen til ressourcerne nodvendigvis forer til nedslidning af dem hvorved omkostningerne ma baeres af samfundet Regulering af biodiversitet bevaring hensyntagen og beskyttelse RedigerBevarelse af biologisk diversitet er blevet et globalt mal Selv om ikke alle er enige om omfanget og betydningen af den nuvaerende udslettelse betragter de fleste biodiversitet som vaesentlig Der er grundlaeggende to slags bevaringsmuligheder in situ og ex situ altsa henholdsvis bevaring pa levestedet og bevaring uden for levestedet In situ betragtes saedvanligvis som den ultimative bevaringsstrategi men den er somme tider umulig at ivaerksaette Odelaeggelse af habitaten for sjaeldne eller truede arter kraever f eks ofte ex situ indsatser Desuden kan ex situ bevaring skabe en reservelosning for in situ projekter Nogle mener at begge fremgangsmader er nodvendige for at sikre ordentlig bevaring af biodiversitet Et eksempel pa et in situ bevaringsarbejde er det at skabe beskyttelsesomrader Et eksempel pa et ex situ bevaringsarbejde er omvendt det at plante eksemplarer af udvalgte populationer i frobanker Den slags indsatser gor det muligt at bevare store populationer med et minimalt tab af genetisk variation Truslen mod den biologiske diversitet var et af de centrale emner der blev diskuteret pa FN s topmode for baeredygtig udvikling Man habede at fa etableret en Global Conservation Trust Global trust for bevarelse som skal bidrage til at vedligeholde plantesamlinger Juridisk status for biologisk diversitet RedigerBiodiversiteten og dens udvikling skal vurderes og analyseres gennem iagttagelser optaellinger bevaringsindsatser og sa ma den medregnes i politiske beslutninger Pa den made kan den fa juridisk anerkendelse Jura og okosystemer er et politisk emne som er meget gammelt og som har konsekvenser for biodiversitet Det star i forbindelse med privat og det offentlig ejendomsrettighed og det kan omfatte beskyttelse af truede okosystemer men ogsa rettigheder og pligter der er involveret f eks fiskeret sankeret eller jagtret Jura og arter er et nyere politisk emne Det definerer de arter som skal beskyttes fordi de er truet af udslettelse Der er dog dem der tvivler pa at man bor benytte den slags love Jura og gener er kun ca 100 ar gammelt som politisk emne Pa den ene side er genetisk foraedling ikke noget nyt taemning af dyr udvaelgelse af frugtsorter men pa den anden side har fremskridt inden for genmanipulation i lobet af de seneste 20 ar gjort det nodvendigt at stramme lovreglerne Med de nye teknikker for genudvaelgelse og genmanipulation opstar der behov for patentering af genetisk materiale og en helt ny opfattelse af begrebet genpulje Der foregar i disse ar en meget hed debat om hvorvidt det er genet organismen DNA eller processer der er den arvelige ressource UNESCOs konvention fra 1972 slog fast at biologiske ressourcer som f eks planter er menneskehedens faelles arv Det inspirerede muligvis til oprettelse af offentlige genbanker som befinder sig uden for oprindelseslandene Nye globale aftaler Riokonventionen giver nu suveraene nationale rettigheder over biologiske ressourcer dog ikke egentlig ejendomsret Tanken om statisk bevarelse af biodiversitet er ved at forsvinde og den bliver erstattet af ideer om dynamiske bevaringsmetoder ud fra ressource og innovationssynsvinkler De nye regelsaet forpligter landene til at bevare biodiversiteten udvikle ressourcer for baeredygtighed og fordeling af udbyttet som kommer af at bruge dem Disse nye regler forventes at tillade bioudnyttelse eller indsamling af naturprodukter i de lande der er rige pa bidiversitet mod en andel i de goder der kommer ud af det Suveraenitetsprincipper baseres pa hvad der ogsa kaldes Access and Benefit Sharing Agreements ABA eller Aftaler om deling af adgang og udbytte Riokonventionen forudsaetter et forudgaende informeret samtykke mellem landet med naturvaerdierne og indsamleren Derved skal det fastslas hvilke ressourcer man vil udnytte og hvad man agter at bruge dem til og det skal fastlaegge en aftale om retfaerdig deling af udbyttet Bioudnyttelse kan nemlig let blive en slags pirateri hvis disse principper ikke bliver respekteret Se ogsa RedigerAmazonskoven Bern konventionen Biogeografi Fredning Frobank Global 200 Habitatdirektivet Insektdoden International Organisation for Biologisk Bekaempelse International traktat om planter som genetiske ressourcer for fode og landbrug IUCN Riokonventionen BioD KonV Kulturel diversitet Miljookonomi Natura 2000 Nordisk Genbank Udryddelse masseuddoen OkoturismeEksterne links og henvisninger Rediger Beskyttede arter i Danmark mst dk hentet 7 december 2022 Rodliste 2019 hentet 7 december 2022 Earth has entered into a sixth mass extinction event Wired 2017 a b UN Report Nature s Dangerous Decline Unprecedented Species Extinction Rates Accelerating FN 2019 Den danske rodliste 2020 Institut for Bioscience It s official scientists say we re entering Earth s sixth mass extinction Science Alert Y Hautier D Tilman F Isbell E W Seabloom E T Borer og P B Reich Anthropogenic environmental changes affect ecosystem stability via biodiversity i Science 2015 348 side 336 Her skriver forfatterne Disse resultater antyder at aendringer i biodiversitet udlost af pavirkninger fra miljoaendringer kan vaere en vaesentlig faktor som afgor hvordan globale miljoaendringer pavirker okosystemers stabilitet engelsk En million dyre og plantearter er truet af udryddelse En global biodiversitetskrise truer menneskehedens livsgrundlag advarer FN DR 2019 Biodiversiteten er truet af kobber fra landbruget Arternes uddoen vil fortsaette Videnskab dk Biodiversitetkonventionen Arkiveret 15 december 2005 hos Wayback Machine Opdagelser af biodiversitet Ny global aftale om mere og bedre natur indgaet af 190 lande ved det globale topmode i Japan i oktober 2010 Naturstyrelsen Biodiversitet Arkiveret 11 maj 2011 hos Wayback Machine Biodiversitet en folkesag Webside ikke laengere tilgaengelig Miljoministeriet Naturstyrelsen 2011 Webside ikke laengere tilgaengelig ISBN 978 87 7279 190 6 Biologisk mangfoldighed i Danmark status og strategi Naturstyrelsen 2003 Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004 2009 Naturstyrelsen 2004 Mass Extinctions What Humans Can Learn from the Past Livescience comLitteratur RedigerDieter Heinrich Manfred Hergt 1992 Munksgaards atlas okologi Kobenhavn Munksgaard ISBN 87 16 10775 6 Plantekatalog Planter der understotter biodiversitet Beate Strandberg Marianne Bruus amp Jorgen Aagaard Axelsen Institut for Bioscience DCE Aarhus Universitet 2021 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Biodiversitet amp oldid 11509271