www.wikidata.da-dk.nina.az

Klima Der mangler kildehenvisninger i tekstenDenne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne hen

Klima

Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.

Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010

Ordets oprindelse

Klima kommer af græsk (»hældning«) og blev af datidens geografer brugt om den hældningsvinkel, under hvilken solens stråler træffer jordens overflade. Efter hældningsvinkelens størrelse og efter den deraf afhængige varighed af den længste dag inddelte man jorden i klimabælter eller zoner, der til grænser havde de 24 parallelkredse, i hvilke den længste dags varighed er ½ time længere end ved den foregående, og de 6 parallelkredse, i hvilke den længste dag er henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 (polerne) måneder. Herved fik man hver af jordens halvkugler inddelt i 30 klimazoner således, at det første zone, nærmest ækvator, omfattede 8½ breddegrad, den 15. klimazone kun 1° (mellem 61° og 62° breddegrad), den 24. kun 3 minutter. Senere erkendte man, at en inddeling efter plantevækst gav et bedre billede af de enkelte steders klimaforhold, og derfor anvendes i dag sammensatte klima- og plantebælter som grundlag for jordens inddeling i naturgivne delområder.

Klimaets bestanddele

Klimadiagram for Berlin. Søjlerne angiver nedbørsmængden og kurven temperaturen. Begge dele er middelværdier pr. måned.

Beskrivelsen af klimaet omfatter:

Disse forhold beskrives med hensyn til gennemsnitlige størrelser, årsudsving og andre karakteristiske træk. Klimaangivelser er baseret på den seneste afsluttede 30-årige klimaperiodes vejrhistorie. På grundlag af disse beskrivelser er jorden inddelt i en række klimazoner. Ofte vises klimaet et givet sted grafisk ved et såkaldt klimadiagram, som på én og samme graf kan vise nedbørsmængde og temperaturudsving over året. Opstillingen er udviklet af Heinrich Walter, og det er i dag muligt at se diagrammer for mere end 8.000 målestationer fordelt over hele Jorden.

Grundvilkår

Uddybende artikler: Klimadiagram, temperatur, lufttryk, vind, luftfugtighed og nedbør

Klimaet bestemmes af en række grundvilkår:

Lidt forenklet sagt kan man sige, at solindstrålingen bevirker opvarmning af land og vand, der atter omsættes til afgivelse af varme til luften (luftens temperatur), hvilket afspejles i lufttrykket, der giver anledning til vinde, og som – sammen med luftens fugtighed og under hensyn til jordoverfladens beskaffenhed (terræn) – kan give anledning til større eller mindre nedbør. For planter og dyr er det den samlede helhed af disse forhold, der angiver det klima, de lever under.

Det bør dog siges, at klimaet ikke alene afspejles i de gennemsnitlige månedlige temperaturer og nedbørsmængder men nok så meget i antal dage om året, hvor fx temperaturen overstiger visse værdier eller der forekommer skydække. Det er disse tidsrums størrelser, der bestemmer hvilke planter, buske og træer, der kan trives et givet sted, og hvis sammensætning, vi kalder plantesamfund (hvis udbredelse vi udtrykker med ordet plantebælte).

Makro-, meso- og mikroklima

Klimaet og dets betydning afspejles i årringene i et træ. I gode år vokser træet mere end i dårlige

Det kan være afgørende for forståelsen, at man skelner mellem tre lag i klimabeskrivelsen for en lokalitet:

  • Makroklimaet er det overordnede klima, som meteorologerne kan regne sig frem til for et større område.
  • Mesoklimaet er det stedlige klima i dets afhængighed af soleksponering, kystnærhed, afdræningsforhold, læ med mere.
  • Mikroklimaet er det klima, den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat for helt nede i det nære miljø.

Beskrivelsen af klimaet

Når man vil fastlægge og beskrive klimaet, tager man udgangspunkt i målinger foretaget over en hel klimaperiode på 30 år. Derved sikrer man sig, at mindre, såkaldt "tilfældige" udsving ikke påvirker resultatet af den gennemsnitlige variation over fx et år. De daglige (= i løbet af døgnet) og årlige (= hver dag i årets løb) foretagne målinger opsummeres over klimaperioden, og der beregnes en gennemsnitlig værdi, som bruges til beskrivelsen af klimaets egenart.

Klima- og plantebælter

Uddybende artikel: Klima- og plantebælter

De gennemsnitlige størrelser og udsving heri, som de enkelte klimatiske komponenter udøver, veksler efter stedets beliggenhed. Således vil nærheden til ækvator (eller omvendt polerne) spille en rolle for temperaturen. Ligeledes spiller afstand til kysten en rolle, idet havet eksempelvis - alt andet lige - bidrager til at gøre temperaturudsvingene mindre (man skelner mellem kyst- og fastlandsklima), ligesom også terrænforholdene og terrænoverfladens højde over havet påvirker såvel temperaturen som nedbørsmængden og dennes fordeling.

Klimaet er én af de væsentligste grundbetingelser for et steds plantevækst og dyreliv. Som eksempel kan det nævnes, at Danmarks tempererede kystklima sætter vilkårene for den succession af vegetationer, der vil nå sit klimaks i form af blandet løvskov med lind (tilia) som det dominerende træ på de gode jorder og med eg (quercus) som det dominerende på de mere tørre, våde eller sure jorder. En bestemmende faktor for Danmarks klima er Golfstrømmen, som er en del af det globale thermohaline kredsløb. I det den varme Golfstrøm flyder mod nord, vil der ske en varmeafgivelse til atmosfæren ved fordampning, og den varme fugtige luft blæser ind over landet og bestemmer derved temperaturen og nedbøren.

Klimaforandringer

Uddybende artikel: Klimaændring

Det er velkendt, at temperaturen svinger i løbet af døgnet og ligeledes, at vejret skifter i løbet af året. Imidlertid sker der også udsving i selve klimaet, det vil sige udsving af længere varighed end den 30-årige klimaperiode.

Klimaets langtidsforskydninger skyldes indflydelse fra solen og månen, der bevirker, at jordens omdrejningsakse ikke ligger helt fast, men beskriver en cirkel (præcesserer) i løbet af omkring 26.000 år; i løbet af samme periode flytter forårs- og efterårspunkterne (ækvators skæring med ekliptika) sig gennem dyrekredsens tegn. Nutationen er en slingren i jordaksen overlejret af den påvirkning, der skyldes, at påvirkningerne fra solen og månen er ude af takt med hinanden, idet månens baneplan hælder 5o mod ekliptikas plan; denne periode er 18,61 år. Da ekliptika og ækvator har to skæringspunkter, fremkommer perioden 18,62:2 = 9,3 år. Denne periode er særlig mærkbar ved Polhavet, hvor den er beregnet til 18,6133 år og den halve længde til 18,6133:2 = 9,30665 år, hvilket kaldes for en luna-periode.

Luna-perioden samvirker med årstiderne, idet de forrykker den biologiske årscyklus til skade eller gavn for plantevækst og dyreliv. Der sker således en svingning i den biologiske frodighed, hvilket kaldes en "eco-periode" (økologisk periode). I løbet af 698 år indtræder den 9,3-årige luna-periode 75 gange, men på grund af forskydningen gennem årstiderne giver det kun anledning til 72 eco-perioder. Dette kan udtrykkes således:

Eco-perioden på 9,694427 år er i virkeligheden en mikro-istid.

Klimasvingningerne lader sig således opdele i:

  1. en langtidsperiode på ca 26.000 år (sammenlignelig med istider og mellemistider)
  2. en 697,99875-årig periode, skiftende mellem forholdsvis svag sommer-bevægelse i drivisen og forholdsvis stærk sommer-bevægelse i drivisen,
  3. med samme mellemrum men beliggende midt mellem toppunkterne i drivis-bevægelserne perioder med klimatisk-økologisk ligevægt.
  4. en 116,333125-årig periode, kendetegnet ved to større nedbørsperioder, henholdsvis påvirket nordfra og sydfra, hvilke virker til gavn for plantevækst og planteædende dyr, idet sidstnævnte påvirkes med halve tidsmellemrum (fra et yderpunkt med forholdsvis stor nedbør over mellempunktet med forholdsvis ringe nedbør til yderpunkt med forholdsvis megen nedbør).
  5. en luna-periode på 9,30665 år (svarende til eco-periode eller mikro-istid på 9,694427 år).

Inddelingen kan nuanceres yderligere, og det kan påvises, hvorledes de ulige perioder påvirker ulige dele af de klimatiske dele, hvilket atter påvirker betingelserne for plantevækst og dyreliv. Det kan yderligere påvises, at der er sammenfald mellem sådanne perioder og udviklingen af de store menneskelige kultursamfund.

Klimaændringer siden begyndelsen af industrialiseringen i slutningen af det nittende århundrede har været genstand for mange undersøgelser og diskussioner. Hovedspørgsmålet er, om den globale opvarmning siden industrialieringen er menneskeskabt, om den er en naturlig udvikling af Jordens forhold eller en kombination af menneskeskabte og naturlige forhold.


Se også

Noter

  1. Salmonsens, s. 124
  2. Vibe, s. 309
  3. Vibe, s. 310
  4. Vibe, s. 311
  5. ^ Vibe, s. 314
  6. Vibe, s. 312

Litteratur

  • Leo Lysgaard: "Vejr og klima" (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur, bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 11-134)
  • Erik A. Rasmussen: Vejret gennem 5000 år. Meteorologiens historie; Aarhus Universitetsforlag 2010; ISBN 978-87-7934-300-9
  • Mikkel Thorup & Jakob Bek-Thomsen: Klimaets idehistorie, Baggrund 2021
  • Christian Vibe: "Mikro-istider" (Naturens Verden nr 9, Rhodos, København 1982; ISBN 87-7496-821-1; s. 297-320)

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der mangler kildehenvisninger i tekstenDenne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder Ved klimaet eller vejrliget forstas en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret det daglige vejr som foregar inden for en klimaperiode pa 30 ar 1871 1900 1901 1930 1931 1960 1961 1990 1991 2020 og saledes videre og som plantevaekst og dyreliv ma tilpasse sig source source source source source source source source source source source source Animation af gennemsnitlige femarige temperatur anomalier i perioden fra 1880 2010 Indholdsfortegnelse 1 Ordets oprindelse 2 Klimaets bestanddele 3 Grundvilkar 4 Makro meso og mikroklima 5 Beskrivelsen af klimaet 6 Klima og plantebaelter 7 Klimaforandringer 8 Se ogsa 9 Noter 10 Litteratur 11 Eksterne henvisningerOrdets oprindelse RedigerKlima kommer af graesk haeldning og blev af datidens geografer brugt om den haeldningsvinkel under hvilken solens straler traeffer jordens overflade Efter haeldningsvinkelens storrelse og efter den deraf afhaengige varighed af den laengste dag inddelte man jorden i klimabaelter eller zoner der til graenser havde de 24 parallelkredse i hvilke den laengste dags varighed er time laengere end ved den foregaende og de 6 parallelkredse i hvilke den laengste dag er henholdsvis 1 2 3 4 5 og 6 polerne maneder Herved fik man hver af jordens halvkugler inddelt i 30 klimazoner saledes at det forste zone naermest aekvator omfattede 8 breddegrad den 15 klimazone kun 1 mellem 61 og 62 breddegrad den 24 kun 3 minutter Senere erkendte man at en inddeling efter plantevaekst gav et bedre billede af de enkelte steders klimaforhold og derfor anvendes i dag sammensatte klima og plantebaelter som grundlag for jordens inddeling i naturgivne delomrader 1 Klimaets bestanddele Rediger Klimadiagram for Berlin Sojlerne angiver nedborsmaengden og kurven temperaturen Begge dele er middelvaerdier pr maned Beskrivelsen af klimaet omfatter temperaturen nedborens art regn sne hagl og sa videre og omfang udtrykt i mm luftfugtigheden lufttrykket vindens styrke og retninger Disse forhold beskrives med hensyn til gennemsnitlige storrelser arsudsving og andre karakteristiske traek Klimaangivelser er baseret pa den seneste afsluttede 30 arige klimaperiodes vejrhistorie Pa grundlag af disse beskrivelser er jorden inddelt i en raekke klimazoner Ofte vises klimaet et givet sted grafisk ved et sakaldt klimadiagram som pa en og samme graf kan vise nedborsmaengde og temperaturudsving over aret Opstillingen er udviklet af Heinrich Walter og det er i dag muligt at se diagrammer for mere end 8 000 malestationer fordelt over hele Jorden Grundvilkar Rediger Uddybende artikler Klimadiagram temperatur lufttryk vind luftfugtighed og nedbor Klimaet bestemmes af en raekke grundvilkar Solindstralingen der giver Jorden dens energitilskud Varmetabet til rummet afgivelse af energi ved varmestraling Jordaksens haeldning der betinger arstidsvariationen Variationen i Jordens omlobsbane der er medbestemmende for istidscyklus en Kontinentaldriften som bestemmer fordelingen af hav og land Havnaerhed der regulerer udsving i temperatur p gr af vandets varmekapacitet Havstromme der omfordeler varme og kulde pa klodenLidt forenklet sagt kan man sige at solindstralingen bevirker opvarmning af land og vand der atter omsaettes til afgivelse af varme til luften luftens temperatur hvilket afspejles i lufttrykket der giver anledning til vinde og som sammen med luftens fugtighed og under hensyn til jordoverfladens beskaffenhed terraen kan give anledning til storre eller mindre nedbor For planter og dyr er det den samlede helhed af disse forhold der angiver det klima de lever under Det bor dog siges at klimaet ikke alene afspejles i de gennemsnitlige manedlige temperaturer og nedborsmaengder men nok sa meget i antal dage om aret hvor fx temperaturen overstiger visse vaerdier eller der forekommer skydaekke Det er disse tidsrums storrelser der bestemmer hvilke planter buske og traeer der kan trives et givet sted og hvis sammensaetning vi kalder plantesamfund hvis udbredelse vi udtrykker med ordet plantebaelte Makro meso og mikroklima Rediger Klimaet og dets betydning afspejles i arringene i et trae I gode ar vokser traeet mere end i darligeDet kan vaere afgorende for forstaelsen at man skelner mellem tre lag i klimabeskrivelsen for en lokalitet Makroklimaet er det overordnede klima som meteorologerne kan regne sig frem til for et storre omrade Mesoklimaet er det stedlige klima i dets afhaengighed af soleksponering kystnaerhed afdraeningsforhold lae med mere Mikroklimaet er det klima den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat for helt nede i det naere miljo Beskrivelsen af klimaet RedigerNar man vil fastlaegge og beskrive klimaet tager man udgangspunkt i malinger foretaget over en hel klimaperiode pa 30 ar Derved sikrer man sig at mindre sakaldt tilfaeldige udsving ikke pavirker resultatet af den gennemsnitlige variation over fx et ar De daglige i lobet af dognet og arlige hver dag i arets lob foretagne malinger opsummeres over klimaperioden og der beregnes en gennemsnitlig vaerdi som bruges til beskrivelsen af klimaets egenart Klima og plantebaelter Rediger Uddybende artikel Klima og plantebaelter De gennemsnitlige storrelser og udsving heri som de enkelte klimatiske komponenter udover veksler efter stedets beliggenhed Saledes vil naerheden til aekvator eller omvendt polerne spille en rolle for temperaturen Ligeledes spiller afstand til kysten en rolle idet havet eksempelvis alt andet lige bidrager til at gore temperaturudsvingene mindre man skelner mellem kyst og fastlandsklima ligesom ogsa terraenforholdene og terraenoverfladens hojde over havet pavirker savel temperaturen som nedborsmaengden og dennes fordeling Klimaet er en af de vaesentligste grundbetingelser for et steds plantevaekst og dyreliv Som eksempel kan det naevnes at Danmarks tempererede kystklima saetter vilkarene for den succession af vegetationer der vil na sit klimaks i form af blandet lovskov med lind tilia som det dominerende trae pa de gode jorder og med eg quercus som det dominerende pa de mere torre vade eller sure jorder En bestemmende faktor for Danmarks klima er Golfstrommen som er en del af det globale thermohaline kredslob I det den varme Golfstrom flyder mod nord vil der ske en varmeafgivelse til atmosfaeren ved fordampning og den varme fugtige luft blaeser ind over landet og bestemmer derved temperaturen og nedboren Klimaforandringer Rediger Uddybende artikel Klimaaendring Det er velkendt at temperaturen svinger i lobet af dognet og ligeledes at vejret skifter i lobet af aret Imidlertid sker der ogsa udsving i selve klimaet det vil sige udsving af laengere varighed end den 30 arige klimaperiode Klimaets langtidsforskydninger skyldes indflydelse fra solen og manen der bevirker at jordens omdrejningsakse ikke ligger helt fast men beskriver en cirkel praecesserer i lobet af omkring 26 000 ar i lobet af samme periode flytter forars og efterarspunkterne aekvators skaering med ekliptika sig gennem dyrekredsens tegn Nutationen er en slingren i jordaksen overlejret af den pavirkning der skyldes at pavirkningerne fra solen og manen er ude af takt med hinanden idet manens baneplan haelder 5o mod ekliptikas plan denne periode er 18 61 ar Da ekliptika og aekvator har to skaeringspunkter fremkommer perioden 18 62 2 9 3 ar Denne periode er saerlig maerkbar ved Polhavet hvor den er beregnet til 18 6133 ar og den halve laengde til 18 6133 2 9 30665 ar 2 hvilket kaldes for en luna periode 3 Luna perioden samvirker med arstiderne idet de forrykker den biologiske arscyklus til skade eller gavn for plantevaekst og dyreliv Der sker saledes en svingning i den biologiske frodighed hvilket kaldes en eco periode okologisk periode I lobet af 698 ar indtraeder den 9 3 arige luna periode 75 gange men pa grund af forskydningen gennem arstiderne giver det kun anledning til 72 eco perioder Dette kan udtrykkes saledes Luna periode x 75 72 Eco periode eller 9 30665 x 75 72 9 694427 Eco perioden pa 9 694427 ar er i virkeligheden en mikro istid 4 Klimasvingningerne lader sig saledes opdele i en langtidsperiode pa ca 26 000 ar sammenlignelig med istider og mellemistider en 697 99875 arig periode skiftende mellem forholdsvis svag sommer bevaegelse i drivisen og forholdsvis staerk sommer bevaegelse i drivisen med samme mellemrum men beliggende midt mellem toppunkterne i drivis bevaegelserne perioder med klimatisk okologisk ligevaegt 5 en 116 333125 arig periode kendetegnet ved to storre nedborsperioder henholdsvis pavirket nordfra og sydfra hvilke virker til gavn for plantevaekst og planteaedende dyr idet sidstnaevnte pavirkes med halve tidsmellemrum fra et yderpunkt med forholdsvis stor nedbor over mellempunktet med forholdsvis ringe nedbor til yderpunkt med forholdsvis megen nedbor 6 en luna periode pa 9 30665 ar svarende til eco periode eller mikro istid pa 9 694427 ar Inddelingen kan nuanceres yderligere og det kan pavises hvorledes de ulige perioder pavirker ulige dele af de klimatiske dele hvilket atter pavirker betingelserne for plantevaekst og dyreliv Det kan yderligere pavises at der er sammenfald mellem sadanne perioder og udviklingen af de store menneskelige kultursamfund 5 Klimaaendringer siden begyndelsen af industrialiseringen i slutningen af det nittende arhundrede har vaeret genstand for mange undersogelser og diskussioner Hovedsporgsmalet er om den globale opvarmning siden industrialieringen er menneskeskabt om den er en naturlig udvikling af Jordens forhold eller en kombination af menneskeskabte og naturlige forhold Se ogsa RedigerDrivhuseffekt El Nino sydlige oscillation Global opvarmning Jordens atmosfaere Klimachok i 535 536 Klimadiagram Klimaaendring Luftforurening Menneskeskabte drivhuseffekt Meteorologi Radar Aret uden sommer Koppens klimaklassifikationNoter Rediger Salmonsens s 124 Vibe s 309 Vibe s 310 Vibe s 311 a b Vibe s 314 Vibe s 312Litteratur RedigerLeo Lysgaard Vejr og klima Arne Norrevang og Torben J Meyer red Danmarks Natur bind 2 Klima og Levevilkar Politikens Forlag 1968 s 11 134 Erik A Rasmussen Vejret gennem 5000 ar Meteorologiens historie Aarhus Universitetsforlag 2010 ISBN 978 87 7934 300 9 Mikkel Thorup amp Jakob Bek Thomsen Klimaets idehistorie Baggrund 2021 Christian Vibe Mikro istider Naturens Verden nr 9 Rhodos Kobenhavn 1982 ISBN 87 7496 821 1 s 297 320 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til KlimaSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XIV s 124 125 opslag Klima J Egedal Om Variationer af Middelvaerdien af Lufttemperaturen over Nordvesteuropa Geografisk Tidsskrift Bind 46 1943 N Kingo Jacobsen Natural Geographical Regions of Denmark Geografisk Tidsskrift Bind 75 1976 V Willaume Jantzen Om Danmarks Varme og Nedborsforhold Geografisk Tidsskrift Bind 5 1881 Kr M Jensen Gennemsnitsvaerdierne i relation til de absolutte nedborsmaengder i Den Indiske Orken Geografisk Tidsskrift Bind 52 1952 Kr M Jensen An outline of the climate of Denmark Geografisk Tidsskrift Bind 59 1960 A Kiilerich Klimaet i Thorshavn Geografisk Tidsskrift Bind 29 1926 Leo Lysgaard Nogle Undersogelser over Nedborforholdene i Danmark Geografisk Tidsskrift Bind 38 1935 Leo Lysgaard AEndringer i Danmarks Klima i den nyeste Tid Med en kort Oversigt over Evropas og Vestgronlands Temperaturaendringer Geografisk Tidsskrift Bind 40 1937 C H Ostenfeld Skildringer af Vest Australiens Natur saerligt dets Plantevaekst Geografisk Tidsskrift Bind 23 1915 Helge Petersen Om meteorologiske Middeltal som klimatiske Karakteristika Geografisk Tidsskrift Bind 37 1934 V Willaume Jantzen Klimaforandringer i de sidste Aarhundreder Geografisk Tidsskrift Bind 12 1893 2004 05 06 Sciencedaily Plankton May Influence Climate Change Says UCSB Scientist Plankton appear to play a major role in regulating the global climate system according to new research Water vapor in the climate system Special Report December 1995 Arkiveret 20 marts 2007 hos Wayback Machine Citat There are exceptions in the major desert regions where the surface air is very dry despite its high temperature clouds also trap longwave radiation varme emitted by the Earth as does water vapor 2004 02 26 Sciencedaily Astonishing Discovery Over The Amazonian Rain Forest CItat natural aerosols from the Amazonian rain forest and has found that they contained two previously unknown compounds which are photooxidation products of isoprene These compounds are hygroscopic and could impact cloud formation rainfall and climate 2004 02 27 Sciencedaily Documenting A Paradox Smoke Decreases Rainfall But Ultimately Increases Its Intensity Liste over boger om klima Videnskab dks tema om klimaforskning Arkiveret 6 september 2009 hos Wayback Machine Klimaleksikon dk viden om klima formidlet til born og unge Hentet fra https da wikipedia org w index php title Klima amp oldid 11479366