www.wikidata.da-dk.nina.az

Otto den Store Otto 1 også kaldet tysk Otto der Große 23 november 912 7 maj 973 var tysk romersk konge fra 936 til 973 o

Otto den Store

Otto 1., også kaldet Otto den Store (tysk: Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.

Otto 1.
(Otto den Store)
Kejser Otto 1., tegning fra omkring 1530'erne.
Kejser af Det Tysk-Romerske Rige
Kroning 2. februar 962
Peterskirken, Rom
Regerede 2. februar 962 – 7. maj 973
Forgænger Ubesat
(Titlen sidst indehavet af Berengar 1.)
Medkejser Otto 2. (967-973)
Efterfølger Otto 2.
Ægtefæller Edith af England
Adelheid af Burgund
Børn Vilhelm, Ærkebiskop af Mainz
Liutgard, Hertuginde af Lothringen
Liudolf, Hertug af Schwaben
Mathilde, Abbedisse af Quedlinburg
Otto 2., Tysk-romersk kejser
Hus Liudolfingerne
Far Henrik Fuglefænger
Mor Mathilde af Ringelheim
Født 23. november 912(912-11-23)
Død 7. maj 973 (60 år)
Memleben
Hvilested Magdeburg Domkirke
Signatur
Religion Romersk-katolsk

Han overtog den tyske trone efter sin far, Henrik Fuglefænger. Fra 936 var Otto 1. tysk-romersk konge og fra 951 konge af Italien. Han blev kronet til tysk-romersk kejser i år 962. I sine forsøg på at kristne Norden og de slaviske folk, udsendte han mange missionærer. Det førte til dannelsen af staterne Polen og Tjekkiet (Bøhmen). Især det førte til, at disse folk blev katolske og ikke ortodokse som de andre slaviske folk. Han reddede til og med kristenheden ved at afværge ungarske angreb, og blev derfor kaldt for "Europas befrier". Det afgørende slag ved Lechfeldslaget stod den 10. august 955.

Sønnen Otto 2. fulgte faderen som kejser i 973.

Liv og karriere Rediger

Tidlig styre Rediger

Otto blev gift med angelsaksiske Edith (Ædgyth) (910-946), datter af kong Edvard den ældre i 929. I 936 fulgte han sin far Henrik Fuglefænger på tronen.

Han valgte at blive kronet i Karl den stores tidligere hovedstad Aachen, hvor han blev salvet af Hildebert, ærkebiskop af Mainz, overhoved for den tyske kirke. I henhold til den saksiske historiker Widukind af Corvey var der fire andre hertuger fra riget tilstede, fra Franken, Schwaben, Bayern og Lorraine, og som var hans personlige ledsagere: Arnulf 1. af Bayern som marskalk (staldmester); Herman 1. af Schwaben som mundskænk; Eberhard 3. af Franken som hovmester, og Gilbert af Lorraine som kammerherre. Fra begyndelsen af Ottos styre gav han klare signaler om, at han var en efterfølger til Karl den store, hvis sidste arvinger til Østfranken var døde i 911, og at han havde den tyske kirke med dens mægtige biskopper og abbeder bag sig. Imidlertid var Vestfranken fortsat underlagt herskeren fra det karolingske dynasti.

Otto havde til hensigt at dominere kirken og forene de tyske landområder. Kirken tilbød rigdom, soldater og sit monopol på læse- og skrivekundskab. Han kunne til gengæld tilbyde beskyttelse mod adelen, love økonomiske tilskud og en vej til magt som hans administrative tjenere. I 938 blev en sølvkilde opdaget i Rammelsberg i Sachsen. Den mine sørgede for at finansiere Ottos aktiviteter gennem hele hans styre; faktisk bidrog den til skaffe det meste af Europas sølv, kobber og bly i de næste to hundrede år. Årsagen til det er, at andre sølvkilder var tørrede ud allerede i 820- og 830'erne på grund af politiske vanskeligheder i det muslimske Abbasiderrige og som igen havde ført til krise i Europa.

Ottos tidlige styre var kendetegnet af hertugernes oprør. I 938 havde Eberhard, hertug af Bayern, nægtet at betale ham tribut. Otto svarede med at gå i krig to gange: i foråret og i efteråret 938. Han besejrede Eberhard og forviste ham. Berthold, broder til Arnulf, tidligere hertug af Kärnten, blev ny hertug af Bayern.

Efter at Siegfried, greve af Merseburg, døde i 937, krævede Thankmar dette grevskab, men Otto udnævnte Gero, broder til Siegfried, som ny greve. I løbet af denne strid gjorde Eberhard 3. af Franken og Wichmann den ældre oprør mod Otto, og Thankmar slog sig sammen med dem. Thankmar og Eberhard erobrede Belecke ved floden Möhne. Wichmann den ældre forsonede sig medOtto, og oprøret i Sachsen brød sammen. Fæstningen Eresburg blev belejret og erobret af Ottos hær. Thankmar blev dræbt ved alteret i kirken. Eberhard blev for en tid holdt fængslet ved Hildesheim, men blev senere sluppet fri. Han gik siden i forbund med Henrik 1. af Bayern, Ottos yngre broder.

Otto den Store og Danmark Rediger

  • 7. juni 948: Der blev afholdt et kirkemøde i Tyskland og udnævnt bisper for bl.a. Ribe og Slesvig. I Århus blev Reginbrand indsat. Bispedømmerne var underlagt ærkebispen i Hamborg-Bremen.
  • 965: Kejseren udstedte privilegier, der fritog kirkens ejendom i "Danernes mark" for enhver skat eller tjenesteydelse. Det kunne han selvfølgelig sagtens gøre, da danskerne nok snarere betalte til Harald Blåtand, men udstedelsen antyder en aktiv tysk mission i Jylland.
  • Ca. samme år: Harald indførte Kristendommen i Danmark jf. den Store Jellingsten, muligvis fordi Harald ved at konvertere til kristendommen fjernede den tyske kejsers motiv til at føre korstog mod Danmark.

Familie Rediger

Otto 1. var søn af Henrik Fuglefænger og hans kone Mathilda den Hellige af Sachsen. Han blev gift med den angelsaksiske Ædgyth (910-946), datter af Edward af Wessex, konge af England, og i 951 med Adelheid af Burgund (931-999), datter af Rudolf 2. af Burgund. Han havde følgende børn:

  1. Ludolf
  2. Liutgard, gift med Konrad den røde af Lothringen
  3. Mathilda, abbedissen af Quedlinburg
  4. Otto II

Noter Rediger

  1. Widukind af Corvey: Res gestae saxonicum, Bog 2, kapitel 2: «duces vero ministrabant. Lothariorum dux Isilberhtus, ad cuius potestatem locus ille pertinebat, omnia procurabat; Evurhardus mensae preerat, Herimannus Franco pincernis, Arnulfus equestri ordini et eligendis locandisque castris preerat; Sigifridus vero, Saxonum optimus et a rege secundus, gener quondam regis, tunc vero affinitate coniunctus, eo tempore procurabat Saxoniam, ne qua hostium interim irruptio accidisset, nutriensque iuniorem Heinricum secum tenuit.» Bibliotheca Augustana.
  2. Holmes, George (1988): The Oxford Illustrated History of Medieval Europe, London, ss.106
  3. Holland T. (2009): Millennium. London. Abacus. ss. 59.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Otto den Store
Otto den Store
Født: 23. november 912 Død: 7. maj 973
Titler som regent
Ubesat
Forrige indehaver af titlen:
Berengar 1. 		Tysk-romersk kejser
962–973
med Otto 2. (967–973) 		Efterfølgende:
Otto 2.
Foregående:
Henrik 1. 		Tysk konge
936–973
med Otto 2. (961–973)
Foregående:
Henrik 1. 		Hertug af Sachsen
(som Otto 2.)
936–973 		Efterfølgende:
Bernhard 1.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Otto 1 ogsa kaldet Otto den Store tysk Otto der Grosse 23 november 912 7 maj 973 var tysk romersk konge fra 936 til 973 og den tysk romerske kejser fra 962 til 973 Otto 1 Otto den Store Kejser Otto 1 tegning fra omkring 1530 erne Kejser af Det Tysk Romerske RigeKroning2 februar 962 Peterskirken RomRegerede2 februar 962 7 maj 973ForgaengerUbesat Titlen sidst indehavet af Berengar 1 MedkejserOtto 2 967 973 EfterfolgerOtto 2 AEgtefaellerEdith af England Adelheid af BurgundBornVilhelm AErkebiskop af Mainz Liutgard Hertuginde af Lothringen Liudolf Hertug af Schwaben Mathilde Abbedisse af Quedlinburg Otto 2 Tysk romersk kejserHusLiudolfingerneFarHenrik FuglefaengerMorMathilde af RingelheimFodt23 november 912 912 11 23 Dod7 maj 973 60 ar MemlebenHvilestedMagdeburg DomkirkeSignaturReligionRomersk katolskvdrHan overtog den tyske trone efter sin far Henrik Fuglefaenger Fra 936 var Otto 1 tysk romersk konge og fra 951 konge af Italien Han blev kronet til tysk romersk kejser i ar 962 I sine forsog pa at kristne Norden og de slaviske folk udsendte han mange missionaerer Det forte til dannelsen af staterne Polen og Tjekkiet Bohmen Isaer det forte til at disse folk blev katolske og ikke ortodokse som de andre slaviske folk Han reddede til og med kristenheden ved at afvaerge ungarske angreb og blev derfor kaldt for Europas befrier Det afgorende slag ved Lechfeldslaget stod den 10 august 955 Sonnen Otto 2 fulgte faderen som kejser i 973 Indholdsfortegnelse 1 Liv og karriere 1 1 Tidlig styre 2 Otto den Store og Danmark 3 Familie 4 NoterLiv og karriere RedigerTidlig styre Rediger Otto blev gift med angelsaksiske Edith AEdgyth 910 946 datter af kong Edvard den aeldre i 929 I 936 fulgte han sin far Henrik Fuglefaenger pa tronen Han valgte at blive kronet i Karl den stores tidligere hovedstad Aachen hvor han blev salvet af Hildebert aerkebiskop af Mainz overhoved for den tyske kirke I henhold til den saksiske historiker Widukind af Corvey var der fire andre hertuger fra riget tilstede fra Franken Schwaben Bayern og Lorraine og som var hans personlige ledsagere Arnulf 1 af Bayern som marskalk staldmester Herman 1 af Schwaben som mundskaenk Eberhard 3 af Franken som hovmester og Gilbert af Lorraine som kammerherre 1 Fra begyndelsen af Ottos styre gav han klare signaler om at han var en efterfolger til Karl den store hvis sidste arvinger til Ostfranken var dode i 911 og at han havde den tyske kirke med dens maegtige biskopper og abbeder bag sig Imidlertid var Vestfranken fortsat underlagt herskeren fra det karolingske dynasti Otto havde til hensigt at dominere kirken og forene de tyske landomrader Kirken tilbod rigdom soldater og sit monopol pa laese og skrivekundskab Han kunne til gengaeld tilbyde beskyttelse mod adelen love okonomiske tilskud og en vej til magt som hans administrative tjenere I 938 blev en solvkilde opdaget i Rammelsberg i Sachsen Den mine sorgede for at finansiere Ottos aktiviteter gennem hele hans styre faktisk bidrog den til skaffe det meste af Europas solv kobber og bly i de naeste to hundrede ar Arsagen til det er at andre solvkilder var torrede ud allerede i 820 og 830 erne pa grund af politiske vanskeligheder i det muslimske Abbasiderrige og som igen havde fort til krise i Europa 2 Ottos tidlige styre var kendetegnet af hertugernes opror I 938 havde Eberhard hertug af Bayern naegtet at betale ham tribut Otto svarede med at ga i krig to gange i foraret og i efteraret 938 Han besejrede Eberhard og forviste ham Berthold broder til Arnulf tidligere hertug af Karnten blev ny hertug af Bayern Efter at Siegfried greve af Merseburg dode i 937 kraevede Thankmar dette grevskab men Otto udnaevnte Gero broder til Siegfried som ny greve I lobet af denne strid gjorde Eberhard 3 af Franken og Wichmann den aeldre opror mod Otto og Thankmar slog sig sammen med dem Thankmar og Eberhard erobrede Belecke ved floden Mohne Wichmann den aeldre forsonede sig medOtto og oproret i Sachsen brod sammen Faestningen Eresburg blev belejret og erobret af Ottos haer Thankmar blev draebt ved alteret i kirken Eberhard blev for en tid holdt faengslet ved Hildesheim men blev senere sluppet fri Han gik siden i forbund med Henrik 1 af Bayern Ottos yngre broder 3 Otto den Store og Danmark Rediger7 juni 948 Der blev afholdt et kirkemode i Tyskland og udnaevnt bisper for bl a Ribe og Slesvig I Arhus blev Reginbrand indsat Bispedommerne var underlagt aerkebispen i Hamborg Bremen 965 Kejseren udstedte privilegier der fritog kirkens ejendom i Danernes mark for enhver skat eller tjenesteydelse Det kunne han selvfolgelig sagtens gore da danskerne nok snarere betalte til Harald Blatand men udstedelsen antyder en aktiv tysk mission i Jylland Ca samme ar Harald indforte Kristendommen i Danmark jf den Store Jellingsten muligvis fordi Harald ved at konvertere til kristendommen fjernede den tyske kejsers motiv til at fore korstog mod Danmark Familie RedigerOtto 1 var son af Henrik Fuglefaenger og hans kone Mathilda den Hellige af Sachsen Han blev gift med den angelsaksiske AEdgyth 910 946 datter af Edward af Wessex konge af England og i 951 med Adelheid af Burgund 931 999 datter af Rudolf 2 af Burgund Han havde folgende born Ludolf Liutgard gift med Konrad den rode af Lothringen Mathilda abbedissen af Quedlinburg Otto IINoter Rediger Widukind af Corvey Res gestae saxonicum Bog 2 kapitel 2 duces vero ministrabant Lothariorum dux Isilberhtus ad cuius potestatem locus ille pertinebat omnia procurabat Evurhardus mensae preerat Herimannus Franco pincernis Arnulfus equestri ordini et eligendis locandisque castris preerat Sigifridus vero Saxonum optimus et a rege secundus gener quondam regis tunc vero affinitate coniunctus eo tempore procurabat Saxoniam ne qua hostium interim irruptio accidisset nutriensque iuniorem Heinricum secum tenuit Bibliotheca Augustana Holmes George 1988 The Oxford Illustrated History of Medieval Europe London ss 106 Holland T 2009 Millennium London Abacus ss 59 nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Otto den StoreOtto den StoreLiudolfingerneFodt 23 november 912 Dod 7 maj 973Titler som regentUbesatForrige indehaver af titlen Berengar 1 Tysk romersk kejser962 973med Otto 2 967 973 Efterfolgende Otto 2 Foregaende Henrik 1 Tysk konge936 973med Otto 2 961 973 Foregaende Henrik 1 Hertug af Sachsen som Otto 2 936 973 Efterfolgende Bernhard 1 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Otto den Store amp oldid 10039035