www.wikidata.da-dk.nina.az

René Descartes For månekrateret opkaldt efter Descartes se Descartes månekrater udtales d eɪ k ɑːr t 1 født 31 marts 159

René Descartes

René Descartes (udtales d|eɪ|k|ɑːr|t; født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi.

René Descartes
Vestlig filosofi
Barokken/Klassicismen
Personlig information
Født 31. marts 1596
Descartes, Frankrig
Dåbsdato 3. april 1596
Død 11. februar 1650 (53 år)
Stockholm, Sverige
Dødsårsag Lungebetændelse
Gravsted Klostret Saint-Germain-des-Prés i Paris
Nationalitet Fransk
Far Joachim Descartes
Mor Jeanne Brochard
Søskende Pierre Descartes
Partner Helena Jans van der Strom
Barn Francine Descartes
Familie Catherine Descartes (niece)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universiteit Leiden,
Utrecht Universitet,
prytanée national militaire,
collège Henri-IV de La Flèche
Medlem af Académie des sciences
Fagområde Epistemologi, matematik, metafysik, videnskab
Arbejdssted Stockholm, La Flèche, Poitiers
Elever René Fédé, Gilles-François Boulduc
Kendte værker Beskrivelsen af menneskekroppen, mængdelære, Geometrien, Afhandling om metoden
Skole/tradition Rationalismen og grundlægger af Kartesianisme
Påvirket af Platon
Har påvirket Locke, Spinoza, Kant, Husserl
Betydningsfulde idéer "cogito ergo sum", metodisk tvivl, ontologisk gudsbevis, kartesiansk dualisme, analytisk geometri
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius.

Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.

Descartes' metode Rediger

Descartes prøvede at finde den rette metode for at få en gyldig erkendelse. Han gjorde op med den middelalderlige skolastik. Skolastikkens metode til at få erkendelse var i høj grad at læse i traditionens autoriteter: Bibelen og de klassiske græske filosoffer, først og fremmest Aristoteles. Descartes ville finde en metode, der i højere grad svarede til naturvidenskabens behov for at få en sikker viden om verden. Hans erkendelsesteori var inspireret af den naturvidenskabelige revolution i 1500- og 1600-tallet.

Første princip: Der bør tvivles om alt Rediger

I sit værk Metafysiske meditationer (1641) gør han rede for det princip, som han opbyggede sin filosofi på. Dette princip hedder på latin ”De omnibus dubitandum est” – på dansk: ”Der bør tvivles om alt.” Det var dog ikke hans mening, at man skulle tvivle og blive ved med at tvivle om alt. Hvad han mente var, at man skulle begynde med at tvivle om alt – for dermed af få afgjort, om alt kunne betvivles, eller om der måske findes noget, som det er umuligt at tvivle om, og som derfor må være sikkert.

Denne metodiske tvivl viser sig i Metafysiske meditationer som en indre dialog, som Descartes fører med sig selv. Han fremsætter en antagelse, og derefter betvivler han denne antagelse i form af en indvending. Derefter fremsætter han en ny antagelse, hvorefter han betvivler denne antagelse. Til sidst kommer han frem til en påstand, som han mener ikke kan betvivles. Den indre dialog forløber således (frit genfortalt):

Antagelse 1: Mine sanser fortæller mig, hvad der er sandt og sikkert.

Indvending: Men jeg har undertiden oplevet, at sanserne har bedraget mig (for eksempel når en pind, der bliver stukket ned under havoverfladen, ser ud til at knække i en vinkel lige i vandoverfladen). Jeg kan derfor ikke være sikker på, at sanserne giver mig et sandt billede af verden: "Alt, hvad jeg hidtil har anset for at være det mest sande og sikre, har jeg lært af sanserne. Men af og til har jeg erfaret, at sanserne bedrog mig, og det er klogt, aldrig at stole fuldstændig på den, der blot én gang har narret os."

Antagelse 2: Måske er der alligevel noget, som jeg ikke kan betvivle, selv om jeg erkender det ved hjælp af sanserne. For eksempel, at jeg lige nu har dette stykke papir i hånden.

Indvending: Men jeg har tit i drømme været sikker på, at jeg sad med et stykke papir i hånden. Jeg kan ikke være sikker på, at jeg ikke drømmer lige nu.

Antagelse 3: Der er dog nogle matematiske sætninger, der er sande, for eksempel at 2 plus 3 er 5, og at et kvadrat altid har 4 sider.

Indvending: Men det er muligt, at der findes en bedragerisk Gud – en Gud, der har indgivet mig nogle falske forestillinger. En sådan falsk forestilling kan for eksempel være, at 2 plus 3 er 5.

Antagelse 4: Alle disse indvendinger er rigtige. Alle mine antagelser kan tilsyneladende betvivles. Der findes dog én antagelse, som ikke kan betvivles: Jeg, som har falske forestillinger, som tvivler, som tænker, jeg eksisterer. Dette tvivlende og tænkende jeg må eksistere.

Dét er konklusionen på den indre dialog. Konklusionen opsummeres således: ”Jeg tænker, altså er jeg til.” (På latin: ”Cogito, ergo sum”).

Gudsbeviset Rediger

Denne konklusion – ”Jeg tænker, altså er jeg til” – bringer Descartes videre til hans Gudsbevis. Dette bevis er i det væsentlige identisk med det ontologiske gudsbevis, som blev fremsat af Anselm af Canterbury. Hvis vi har bevist, at der eksisterer en almægtig og algod Gud, mener Descartes, at en sådan Gud ikke vil tillade, at vi lever i en illusion, og at vores sanser er upålidelige. Derefter kan eksistensen af omverdenen bevises.

Metoderegler Rediger

Descartes var grundig, når han søgte efter en sikker erkendelse. Han opstillede fire metoderegler for, hvad man skal gøre for at få en så sikker erkendelse som mulig:

1. Man skal til at begynde med kun anse det for sandt, som fremtræder klart og tydeligt for bevidstheden og for sanserne. For eksempel fremtræder det klart, at en trekant kun har tre sider, og at en kugle kun har én overflade.

2. Hvert problem skal opdeles i så mange delproblemer som muligt. Et delproblem er nemlig lettere at løse end hele problemet. Hvis man for eksempel vil finde ud af, hvordan et hus er opbygget, hjælper det ikke meget, hvis man står udenfor og betragter hele huset. Man får en bedre forståelse, hvis man går ind i huset og undersøger hver etage for sig.

3. Man skal begynde med de elementer, som er de enkleste. Derefter skal man gradvist bevæge sig til de mere komplicerede elementer. Man skal for eksempel ikke begynde med at undersøge, om det dobbelte af 32 er 64. Man skal begynde med at undersøge, om det dobbelte af 1 er 2. Når man har fundet ud af, at det er tilfældet, kan man slutte sig til, at det dobbelte af 2 er 4, derefter at det dobbelte af 4 er 8, derefter at det dobbelte af 8 er 16, derefter at det dobbelte af 16 er 32, og til sidst at det dobbelte af 32 er 64.

4. Man skal lave en optælling af alle de forhold, der er relevante for det problem, man undersøger. Ellers bliver ens viden ikke sikker og fuldstændig. På den anden side skal man netop kun optælle de forhold, der er relevante for løsningen af problemet, og ikke tage noget overflødigt med i sin optælling. Hvis man for eksempel vil undersøge, om en cirkels areal er større end alle andre figurer med den samme omkreds, så behøver man ikke undersøge alle tænkelige figurer. Man behøver kun at undersøge et begrænset antal figurer. Derefter kan man slutte sig til (se induktion), om denne regel gælder for alle figurer.

Dualismen Rediger

Dualisme er det filosofiske standpunkt, at alt i verden er inddelt i to væsensforskellige dele. Allerede Platon sagde, at virkeligheden består af to selvstændige dele, nemlig ideer og fænomener.

Descartes formulerer den moderne udformning af dualismen. Han siger, at alt, hvad der er skabt af Gud, tilhører en af to substanser, nemlig den tænkende substans (latin: res cogitans) eller den udstrakte substans (latin: res extensa).

Den tænkende substans er summen af alt sjæleligt og alle sjæle i verden. Den udstrakte substans er summen af alt materielt.

Hvis vi ser på et enkelt menneske, så tilhører dette menneske begge substanser. Med sin sjæl tilhører det den tænkende substans, og med sit legeme tilhører det den udstrakte substans. Sjælen er det tidligere omtalte jeg, der tvivler og tænker. Descartes siger om jeget: ”Men hvad er jeg da for noget? En tænkende ting. Men hvad er da en tænkende ting? Det er noget, der tvivler, begriber, hævder, benægter, som vil et eller andet, som ikke vil et eller andet, som også har forestillingsbilleder, og som sanser.” Hvert menneske er altså et dobbeltvæsen, der tilhører begge substanser. Fem mennesker kan altså illustreres således:

Den tænkende substans Den udstrakte substans
Sjæl Legeme
Sjæl Legeme 
Sjæl Legeme          
Sjæl Legeme              
Sjæl Legeme              

Descartes formulerer herved det moderne sjæl-legeme-problem, der stadig ikke er løst. Sjælen er ifølge ham uudstrakt. Det vil sige: Den har ikke en bestemt udstrækning i rummet. Den har ikke en bestemt længde, bredde og dybde, som kan angives i centimeter. Det er ikke et materielt legeme. Derimod har legemet – som er noget materielt – en bestemt udstrækning i rummet.

Sjæl-legeme problemet består så i at forklare, hvordan de to substanser vekselvirker med hinanden. Hvordan kan sjælen, som er ikke-materiel og uudstrakt, påvirke legemet, som er materielt og udstrakt? Og hvordan kan legemet påvirke sjælen?

Descartes antager, at der er en intim forbindelse mellem de to, og at denne sker i den del af hjernen, der kaldes koglekirtlen. Denne antagelse har dog ingen støtte i dag. Det løser heller ikke problemet at pege på, hvor vekselvirkningen foregår, hvis man ikke kan forklare, hvordan den foregår. Problemet er stadig uløst.

Descartes' hvirvelteori

Videnskabeligt arbejde Rediger

Matematik Rediger

Descartes opfandt bl.a. koordinatsystemet.

Fysik Rediger

Descartes mente ikke, at matematik er vigtigt i fysikken. Han brugte i stedet begrebslig analyse. Han afviste eksistensen af tomrum. I stedet mente han, at al bevægelse foregik i hvirvler. At kraftudveksling foregår gennem stød. Da det kræver plads for en ting at bevæge sig, fremsatte Descartes den tese at al fysisk bevægelse sker ved hjælp af hvirvelstrømme, hvori materie bytter plads.

Descartes' fysik dominerede til starten af 1700-tallet, men blev fuldkommen opgivet til fordel for Newtons fysik. Der er ingen af Descartes naturvidenskabelige synspunker, der har fundet varig interesse.

Anatomi Rediger

Descartes arbejdede også med anatomi og lavede blandt andet forsøg med at dissekere kalve. Han var i polemik med William Harvey om hjertets funktion. Descartes mente, at hjertet indeholder en usynlig ild af samme type som når man observerer, at våde høstakke kan brænde uden ild (en kemisk proces). Denne ild regulerer blodet i en indviklet proces af opvarmning, kogning, trykdannelse og nedkøling. William Harvey beskrev den korrekte proces: at hjertet er en pumpe, som pumper blodet i cirkulation gennem venerne og arterierne. Vi kan se Descartes´ gæld til den klassiske græske tradition, da begrebet om en ild i hjertet stammer herfra.

Bibliografi Rediger

Principia philosophiae, 1685
  • 1618. Compendium Musica (Kompendiet Musica).
  • 1628. Regulae ad directionem ingenii (Regler for sindets retning).
  • 1637. Discours de la Méthode ([Afhandling om metoden]). En introduktion til Dioptrique, Des Météores og La Géométrie. Skrevet på Fransk til et bredere publikum.
  • 1637. La Géométrie (Geometrien).
  • 1641. Meditationes de Prima Philosophia (Meditationer over førstefilosofien, dvs. metafysikken), på Latin, også kendt som Metaphysical Meditations (Metafysiske Meditationer). Inkluderer seks protester og modsvar. Den anden udgave blev udgivet det følgende år og inkluderede yderligere én protest og ét modsvar, samt et Brev til Dinet.
  • 1644. Principia philosophiae/Les Principes de la philosophie (Filosofiens principper), beregnet til studerende.
  • 1646. Epitaphe.
  • 1647. Notae in programma.
  • 1647. La description du corps humain (Beskrivelsen af menneskekroppen).
  • 1648. Samtaler med Burman.
  • 1649. Les Passions de l'âme. Dedikeret til Prinsessen Elizabeth af Bohemia.
  • 1664. Traité du monde et de la lumière. Udgivet posthumt.

Litteratur på dansk Rediger

  • Dalsgård-Hansen, Poul (red.): Descartes - De store tænkere. Munksgaard, 1996
  • Descartes, René: Meditationer over den første filosofi. Det lille Forlag 2006.
  • Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed. Nordisk Forlag 2000. ISBN 87-00-45118-5
  • Vilhelm Maar: Lidt om Descartes og Danmark. H.H. Therkels Bogtrykkeri, 1931.
  • Zeller, Jörg & Michael Rasmussen (red.): Descartes som filosof. Aalborg Universitetsforlag 2011. ISBN 978-87-7307-998-0

Referencer Rediger

  1. "Descartes". Collins English Dictionary. HarperCollins.
  2. Jørgen Jørgensen: Tænkt og talt, 1934, Levin og Munksgaard (fra Erik Elten: Religionskritik, Gyldendal 1978, s. 20-21. ISBN 87-01-67491-9)
  3. Descartes - De store tænkere. Red. Poul-Dalsgård-Hansen, Munksgaard 1991, s. 134.
  4. Descartes, René (2006): “Meditationer over den første filosofi”. København: Det lille Forlag.
  5. Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed, Gyldendal 2000, s. 118.
  6. Descartes: Meditationer, 2. meditation
  7. Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed, s. 62
    • Wikisource har kildemateriale til denne artikel
    • Wikisource har kildemateriale til denne artikel
    • Wikisource har kildemateriale til denne artikel
    • Wikisource har kildemateriale til denne artikel

Eksterne henvisninger Rediger

  • Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra "Værker af Descartes" på fransk
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For manekrateret opkaldt efter Descartes se Descartes manekrater Rene Descartes udtales d eɪ k ɑːr t 1 fodt 31 marts 1596 i La Haye nuv Descartes dod 11 februar 1650 i Stockholm var en fransk filosof og matematiker der grundlagde den analytiske geometri Det var Descartes der opfandt det retvinklede koordinatsystem som vi bruger det i dag Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi Rene DescartesVestlig filosofi Barokken KlassicismenPersonlig informationFodt31 marts 1596Descartes FrankrigDabsdato3 april 1596Dod11 februar 1650 53 ar Stockholm SverigeDodsarsagLungebetaendelseGravstedKlostret Saint Germain des Pres i ParisNationalitetFranskFarJoachim DescartesMorJeanne BrochardSoskendePierre DescartesPartnerHelena Jans van der StromBarnFrancine DescartesFamilieCatherine Descartes niece Uddannelse og virkeUddannelses stedUniversiteit Leiden Utrecht Universitet prytanee national militaire college Henri IV de La FlecheMedlem afAcademie des sciencesFagomradeEpistemologi matematik metafysik videnskabArbejdsstedStockholm La Fleche PoitiersEleverRene Fede Gilles Francois BoulducKendte vaerkerBeskrivelsen af menneskekroppen maengdelaere Geometrien Afhandling om metodenSkole traditionRationalismen og grundlaegger af KartesianismePavirket afPlatonHar pavirketLocke Spinoza Kant HusserlBetydningsfulde ideer cogito ergo sum metodisk tvivl ontologisk gudsbevis kartesiansk dualisme analytisk geometriSignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Tillaegsordene kartesisk og kartesiansk som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber er begge afledt af Descartes latinske navneform Cartesius Descartes star som den ubestridte grundlaegger af den moderne filosofi Han var den forste til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme Sjael legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning Indholdsfortegnelse 1 Descartes metode 1 1 Forste princip Der bor tvivles om alt 1 2 Gudsbeviset 1 3 Metoderegler 1 4 Dualismen 2 Videnskabeligt arbejde 2 1 Matematik 2 2 Fysik 2 3 Anatomi 3 Bibliografi 4 Litteratur pa dansk 5 Referencer 6 Eksterne henvisningerDescartes metode RedigerDescartes provede at finde den rette metode for at fa en gyldig erkendelse Han gjorde op med den middelalderlige skolastik Skolastikkens metode til at fa erkendelse var i hoj grad at laese i traditionens autoriteter Bibelen og de klassiske graeske filosoffer forst og fremmest Aristoteles Descartes ville finde en metode der i hojere grad svarede til naturvidenskabens behov for at fa en sikker viden om verden Hans erkendelsesteori var inspireret af den naturvidenskabelige revolution i 1500 og 1600 tallet Forste princip Der bor tvivles om alt Rediger I sit vaerk Metafysiske meditationer 1641 gor han rede for det princip som han opbyggede sin filosofi pa Dette princip hedder pa latin De omnibus dubitandum est pa dansk Der bor tvivles om alt Det var dog ikke hans mening at man skulle tvivle og blive ved med at tvivle om alt Hvad han mente var at man skulle begynde med at tvivle om alt for dermed af fa afgjort om alt kunne betvivles eller om der maske findes noget som det er umuligt at tvivle om og som derfor ma vaere sikkert 2 Denne metodiske tvivl viser sig i Metafysiske meditationer som en indre dialog som Descartes forer med sig selv Han fremsaetter en antagelse og derefter betvivler han denne antagelse i form af en indvending Derefter fremsaetter han en ny antagelse hvorefter han betvivler denne antagelse Til sidst kommer han frem til en pastand som han mener ikke kan betvivles Den indre dialog forlober saledes frit genfortalt Antagelse 1 Mine sanser fortaeller mig hvad der er sandt og sikkert Indvending Men jeg har undertiden oplevet at sanserne har bedraget mig for eksempel nar en pind der bliver stukket ned under havoverfladen ser ud til at knaekke i en vinkel lige i vandoverfladen Jeg kan derfor ikke vaere sikker pa at sanserne giver mig et sandt billede af verden Alt hvad jeg hidtil har anset for at vaere det mest sande og sikre har jeg laert af sanserne Men af og til har jeg erfaret at sanserne bedrog mig og det er klogt aldrig at stole fuldstaendig pa den der blot en gang har narret os 3 Antagelse 2 Maske er der alligevel noget som jeg ikke kan betvivle selv om jeg erkender det ved hjaelp af sanserne For eksempel at jeg lige nu har dette stykke papir i handen Indvending Men jeg har tit i dromme vaeret sikker pa at jeg sad med et stykke papir i handen Jeg kan ikke vaere sikker pa at jeg ikke drommer lige nu Antagelse 3 Der er dog nogle matematiske saetninger der er sande for eksempel at 2 plus 3 er 5 og at et kvadrat altid har 4 sider Indvending Men det er muligt at der findes en bedragerisk Gud en Gud der har indgivet mig nogle falske forestillinger En sadan falsk forestilling kan for eksempel vaere at 2 plus 3 er 5 Antagelse 4 Alle disse indvendinger er rigtige Alle mine antagelser kan tilsyneladende betvivles Der findes dog en antagelse som ikke kan betvivles Jeg som har falske forestillinger som tvivler som taenker jeg eksisterer Dette tvivlende og taenkende jeg ma eksistere Det er konklusionen pa den indre dialog Konklusionen opsummeres saledes Jeg taenker altsa er jeg til Pa latin Cogito ergo sum 4 Gudsbeviset Rediger Denne konklusion Jeg taenker altsa er jeg til bringer Descartes videre til hans Gudsbevis Dette bevis er i det vaesentlige identisk med det ontologiske gudsbevis som blev fremsat af Anselm af Canterbury Hvis vi har bevist at der eksisterer en almaegtig og algod Gud mener Descartes at en sadan Gud ikke vil tillade at vi lever i en illusion og at vores sanser er upalidelige Derefter kan eksistensen af omverdenen bevises Metoderegler Rediger Descartes var grundig nar han sogte efter en sikker erkendelse Han opstillede fire metoderegler for hvad man skal gore for at fa en sa sikker erkendelse som mulig 1 Man skal til at begynde med kun anse det for sandt som fremtraeder klart og tydeligt for bevidstheden og for sanserne For eksempel fremtraeder det klart at en trekant kun har tre sider og at en kugle kun har en overflade 2 Hvert problem skal opdeles i sa mange delproblemer som muligt Et delproblem er nemlig lettere at lose end hele problemet Hvis man for eksempel vil finde ud af hvordan et hus er opbygget hjaelper det ikke meget hvis man star udenfor og betragter hele huset Man far en bedre forstaelse hvis man gar ind i huset og undersoger hver etage for sig 3 Man skal begynde med de elementer som er de enkleste Derefter skal man gradvist bevaege sig til de mere komplicerede elementer Man skal for eksempel ikke begynde med at undersoge om det dobbelte af 32 er 64 Man skal begynde med at undersoge om det dobbelte af 1 er 2 Nar man har fundet ud af at det er tilfaeldet kan man slutte sig til at det dobbelte af 2 er 4 derefter at det dobbelte af 4 er 8 derefter at det dobbelte af 8 er 16 derefter at det dobbelte af 16 er 32 og til sidst at det dobbelte af 32 er 64 4 Man skal lave en optaelling af alle de forhold der er relevante for det problem man undersoger Ellers bliver ens viden ikke sikker og fuldstaendig Pa den anden side skal man netop kun optaelle de forhold der er relevante for losningen af problemet og ikke tage noget overflodigt med i sin optaelling Hvis man for eksempel vil undersoge om en cirkels areal er storre end alle andre figurer med den samme omkreds sa behover man ikke undersoge alle taenkelige figurer Man behover kun at undersoge et begraenset antal figurer Derefter kan man slutte sig til se induktion om denne regel gaelder for alle figurer 5 Dualismen Rediger Dualisme er det filosofiske standpunkt at alt i verden er inddelt i to vaesensforskellige dele Allerede Platon sagde at virkeligheden bestar af to selvstaendige dele nemlig ideer og faenomener Descartes formulerer den moderne udformning af dualismen Han siger at alt hvad der er skabt af Gud tilhorer en af to substanser nemlig den taenkende substans latin res cogitans eller den udstrakte substans latin res extensa Den taenkende substans er summen af alt sjaeleligt og alle sjaele i verden Den udstrakte substans er summen af alt materielt Hvis vi ser pa et enkelt menneske sa tilhorer dette menneske begge substanser Med sin sjael tilhorer det den taenkende substans og med sit legeme tilhorer det den udstrakte substans Sjaelen er det tidligere omtalte jeg der tvivler og taenker Descartes siger om jeget Men hvad er jeg da for noget En taenkende ting Men hvad er da en taenkende ting Det er noget der tvivler begriber haevder benaegter som vil et eller andet som ikke vil et eller andet som ogsa har forestillingsbilleder og som sanser 6 Hvert menneske er altsa et dobbeltvaesen der tilhorer begge substanser Fem mennesker kan altsa illustreres saledes Den taenkende substans Den udstrakte substansSjael LegemeSjael Legeme Sjael Legeme Sjael Legeme Sjael Legeme Descartes formulerer herved det moderne sjael legeme problem der stadig ikke er lost Sjaelen er ifolge ham uudstrakt Det vil sige Den har ikke en bestemt udstraekning i rummet Den har ikke en bestemt laengde bredde og dybde som kan angives i centimeter Det er ikke et materielt legeme Derimod har legemet som er noget materielt en bestemt udstraekning i rummet Sjael legeme problemet bestar sa i at forklare hvordan de to substanser vekselvirker med hinanden Hvordan kan sjaelen som er ikke materiel og uudstrakt pavirke legemet som er materielt og udstrakt Og hvordan kan legemet pavirke sjaelen Descartes antager at der er en intim forbindelse mellem de to og at denne sker i den del af hjernen der kaldes koglekirtlen Denne antagelse har dog ingen stotte i dag Det loser heller ikke problemet at pege pa hvor vekselvirkningen foregar hvis man ikke kan forklare hvordan den foregar Problemet er stadig ulost 7 nbsp Descartes hvirvelteoriVidenskabeligt arbejde RedigerMatematik Rediger Descartes opfandt bl a koordinatsystemet Fysik Rediger Descartes mente ikke at matematik er vigtigt i fysikken Han brugte i stedet begrebslig analyse Han afviste eksistensen af tomrum I stedet mente han at al bevaegelse foregik i hvirvler At kraftudveksling foregar gennem stod Da det kraever plads for en ting at bevaege sig fremsatte Descartes den tese at al fysisk bevaegelse sker ved hjaelp af hvirvelstromme hvori materie bytter plads Descartes fysik dominerede til starten af 1700 tallet men blev fuldkommen opgivet til fordel for Newtons fysik Der er ingen af Descartes naturvidenskabelige synspunker der har fundet varig interesse Anatomi Rediger Descartes arbejdede ogsa med anatomi og lavede blandt andet forsog med at dissekere kalve Han var i polemik med William Harvey om hjertets funktion Descartes mente at hjertet indeholder en usynlig ild af samme type som nar man observerer at vade hostakke kan braende uden ild en kemisk proces Denne ild regulerer blodet i en indviklet proces af opvarmning kogning trykdannelse og nedkoling William Harvey beskrev den korrekte proces at hjertet er en pumpe som pumper blodet i cirkulation gennem venerne og arterierne Vi kan se Descartes gaeld til den klassiske graeske tradition da begrebet om en ild i hjertet stammer herfra Bibliografi Rediger nbsp Principia philosophiae 16851618 Compendium Musica Kompendiet Musica 1628 Regulae ad directionem ingenii Regler for sindets retning 8 1637 Discours de la Methode Afhandling om metoden 9 En introduktion til Dioptrique Des Meteores og La Geometrie Skrevet pa Fransk til et bredere publikum 1637 La Geometrie Geometrien 1641 Meditationes de Prima Philosophia Meditationer over forstefilosofien dvs metafysikken pa Latin ogsa kendt som Metaphysical Meditations Metafysiske Meditationer 10 Inkluderer seks protester og modsvar Den anden udgave blev udgivet det folgende ar og inkluderede yderligere en protest og et modsvar samt et Brev til Dinet 1644 Principia philosophiae Les Principes de la philosophie Filosofiens principper beregnet til studerende 11 1646 Epitaphe 1647 Notae in programma 1647 La description du corps humain Beskrivelsen af menneskekroppen 1648 Samtaler med Burman 1649 Les Passions de l ame Dedikeret til Prinsessen Elizabeth af Bohemia 1664 Traite du monde et de la lumiere Udgivet posthumt Litteratur pa dansk RedigerDalsgard Hansen Poul red Descartes De store taenkere Munksgaard 1996 Descartes Rene Meditationer over den forste filosofi Det lille Forlag 2006 Jimmy Zander Hagen Erkendelse og sandhed Nordisk Forlag 2000 ISBN 87 00 45118 5 Vilhelm Maar Lidt om Descartes og Danmark H H Therkels Bogtrykkeri 1931 Zeller Jorg amp Michael Rasmussen red Descartes som filosof Aalborg Universitetsforlag 2011 ISBN 978 87 7307 998 0Referencer Rediger Descartes Collins English Dictionary HarperCollins Jorgen Jorgensen Taenkt og talt 1934 Levin og Munksgaard fra Erik Elten Religionskritik Gyldendal 1978 s 20 21 ISBN 87 01 67491 9 Descartes De store taenkere Red Poul Dalsgard Hansen Munksgaard 1991 s 134 Descartes Rene 2006 Meditationer over den forste filosofi Kobenhavn Det lille Forlag Jimmy Zander Hagen Erkendelse og sandhed Gyldendal 2000 s 118 Descartes Meditationer 2 meditation Jimmy Zander Hagen Erkendelse og sandhed s 62 nbsp Wikisource har kildemateriale til denne artikel nbsp Wikisource har kildemateriale til denne artikel nbsp Wikisource har kildemateriale til denne artikel nbsp Wikisource har kildemateriale til denne artikel nbsp Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rene Descartes nbsp Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Vaerker af Descartes pa fransk Rene Descartes Filosofiens Grundsaetninger I II AIGIS 11 1 2011 Arkiveret 19 oktober 2013 hos Wayback Machine The Rationalists Web Works by Rene Descartes text concordances and frequency lists Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rene Descartes amp oldid 11428956