www.wikidata.da-dk.nina.az

Gottfried Wilhelm Leibniz Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes p

Gottfried Wilhelm Leibniz

Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Gottfried Leibniz
Christoph Bernhard Francke: portræt af Gottfried Leibniz (ca. 1695), Herzog Anton Ulrich-Museum.
Personlig information
Født 1. juli 1646
Leipzig, Sachsen, Tyskland
Død 14. november 1716 (70 år)
Hannover, Niedersachsen, Tyskland
Gravsted Neustädter Hof- und Stadtkirche St. Johannis
Ægtefælle Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Friedrich-Schiller-Universität Jena (1663-1663),
Leipzig Universitet (1661-1666),
Alte Nikolaischule (1653-1661),
Thomasschule zu Leipzig,
Universität Altdorf (1666-1667)
Elev af Jakob Thomasius, Erhard Weigel, Bartholomäus Leonhard von Schwendendörffer
Medlem af Royal Society (fra 1673),
Académie des sciences (1700),
Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1700),
Pavelige Videnskabsakademi (1689)
Beskæftigelse Filosof, matematiker, politisk rådgiver
Fagområde Kristen apologetik, matematisk analyse
Arbejdsgiver Leipzig Universitet
Arbejdssted Hannover (fra 1676), Wien (1712-1714), Leipzig, Rom, Wolfenbüttel (fra 1690), Altdorf bei Nürnberg, Berlin, London, Paris
Elever Jakob Bernoulli, Johann Bernoulli, Rafael Levi
Kendt for Integralregning
Bevægelse Rationalisme
Påvirket af Hypatia af Alexandria, Jakob Bernoulli, Johann Amos Comenius, Maimonides, Blaise Pascal med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Han arbejdede ihærdigt for at skabe en religiøs verdensfred, idet han søgte at forene videnskab og religion i en helhed. Han arbejdede også med en ide om et folkenes forbund, der skulle bygge på staternes ligeret. Han anses for den sidste polyhistor, der beherskede hele sin samtids viden og kundskab.

Filosofi Rediger

Leibniz udviklede differential- og integralregningen uafhængigt af Isaac Newton cirka 10 år efter Newtons udgivelse. Derudover er han kendt for sin opdeling af verden i et uendeligt antal metafysiske substanser kaldet Monader, beskrevet i Monadologie 1714, og som er det materielles essens. Leibniz mener, at hvis den materielle verdens essens er udstrækning, som Descartes redegjorde for i sine Meditationer, medfører dette, at de materielle legemer kan deles i en uendelighed, og derfor er det absurd at tildele materien udstrækning som essens. I modsætning til Descartes´ dualistiske verdensbillede har Leibniz et monistisk verdensbillede i form af en værensform, nemlig monaderne, som dog må siges at repræsentere et pluralistisk verdensbillede med et uendeligt antal monader – altså værenssubstanser. Disse monader har "ingen vinduer", er altså et lukket 'system,' som ikke kan påvirkes, og i følge Leibniz´ metafysik har Monaderne (af Gud) en præetableret harmoni, som sørger for verdensordenen. Det materielle verden er ifølge Leibniz udelukkende en fænomenverden.

Erkendelsesteori Rediger

Der eksisterer kun to arter af sande domme:

  1. Domme der nødvendigvis er sande, altså fornuftsandheder.
  2. Faktiske sandheder, altså sandheder, der faktisk er sande, men ikke nødvendigvis er det.

Matematik Rediger

Infinitisimalregning Rediger

Under et ophold i Paris i årene 1672 til 1676 kom Leibniz i kontakt med sin tids førende matematikere. Uden sikre teoretisk grundlag underviste man den gang i at summere uendelige følger og rækker. Leibniz fandt et kriterie til at bestemme konvergens for alternerende rækker (Leibniz-kriteriet). Den såkaldte Leibniz-række følger af Leibniz-kriteriet. Gennem geometriske betragtninger bestemte han grænseværdien for Leibniz-rækken til .

Gennem rækkesummer kom Leibniz i 1675 frem til integral- og derfra til differentialregning. Han dokumenterede sine betragtninger i 1684 med en publikation i acta eruditorium. Efter nutidig målestok mht. førsteudgivelse (prioritet) burde han fremstå som egentlig skaber af infinitisimalregningen; denne tilgang til historien eftersom videnskabelig kommunikation dengang primært foregik mundtligt, gennem adgang til noter og gennem brevveksling. Blivende fortjeneste er dog især den til data stadig mest anvendte notation af differentialer (med bogstavet "d" fra latinsk differentia), differentialkvotienter () og integraler (; integraltegnet er en afledning af bogstavet S fra latinsk summa)

Referencer Rediger

  1. Pahuus, s. 9

Se også Rediger

Litteratur Rediger

  • Mogens Pahuus: "Leibniz" i serien: De store tænkere; Munksgaard, København 1991; ISBN 87-16-10873-6

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Du kan hjaelpe ved at angive kilder til de pastande der fremfores Hvis ikke der tilfojes kilder vil artiklen muligvis blive slettet februar 2018 Laer hvordan og hvornar man skal fjerne denne skabelon besked Gottfried Wilhelm Leibniz fodt 1 juli 1646 dod 1716 tysk rationalistisk filosof matematiker og politisk radgiver Gottfried LeibnizChristoph Bernhard Francke portraet af Gottfried Leibniz ca 1695 Herzog Anton Ulrich Museum Personlig informationFodt1 juli1646 Leipzig Sachsen TysklandDod14 november1716 70 ar Hannover Niedersachsen TysklandGravstedNeustadter Hof und Stadtkirche St JohannisAEgtefaelleBlev aldrig giftUddannelse og virkeUddannelses stedFriedrich Schiller Universitat Jena 1663 1663 Leipzig Universitet 1661 1666 Alte Nikolaischule 1653 1661 Thomasschule zu Leipzig Universitat Altdorf 1666 1667 Elev afJakob Thomasius Erhard Weigel Bartholomaus Leonhard von SchwendendorfferMedlem afRoyal Society fra 1673 Academie des sciences 1700 Det Preussiske Videnskabsakademi fra 1700 Pavelige Videnskabsakademi 1689 BeskaeftigelseFilosof matematiker politisk radgiverFagomradeKristen apologetik matematisk analyseArbejdsgiverLeipzig UniversitetArbejdsstedHannover fra 1676 Wien 1712 1714 Leipzig Rom Wolfenbuttel fra 1690 Altdorf bei Nurnberg Berlin London ParisEleverJakob Bernoulli Johann Bernoulli Rafael LeviKendt forIntegralregningBevaegelseRationalismePavirket afHypatia af Alexandria Jakob Bernoulli Johann Amos Comenius Maimonides Blaise Pascal med flereSignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Han arbejdede ihaerdigt for at skabe en religios verdensfred idet han sogte at forene videnskab og religion i en helhed Han arbejdede ogsa med en ide om et folkenes forbund der skulle bygge pa staternes ligeret Han anses for den sidste polyhistor der beherskede hele sin samtids viden og kundskab Indholdsfortegnelse 1 Filosofi 1 1 Erkendelsesteori 2 Matematik 2 1 Infinitisimalregning 3 Referencer 4 Se ogsa 5 Litteratur 6 Eksterne henvisningerFilosofi RedigerLeibniz udviklede differential og integralregningen 1 uafhaengigt af Isaac Newton cirka 10 ar efter Newtons udgivelse Derudover er han kendt for sin opdeling af verden i et uendeligt antal metafysiske substanser kaldet Monader beskrevet i Monadologie 1714 og som er det materielles essens Leibniz mener at hvis den materielle verdens essens er udstraekning som Descartes redegjorde for i sine Meditationer medforer dette at de materielle legemer kan deles i en uendelighed og derfor er det absurd at tildele materien udstraekning som essens I modsaetning til Descartes dualistiske verdensbillede har Leibniz et monistisk verdensbillede i form af en vaerensform nemlig monaderne som dog ma siges at repraesentere et pluralistisk verdensbillede med et uendeligt antal monader altsa vaerenssubstanser Disse monader har ingen vinduer er altsa et lukket system som ikke kan pavirkes og i folge Leibniz metafysik har Monaderne af Gud en praeetableret harmoni som sorger for verdensordenen Det materielle verden er ifolge Leibniz udelukkende en faenomenverden Erkendelsesteori Rediger Der eksisterer kun to arter af sande domme Domme der nodvendigvis er sande altsa fornuftsandheder Faktiske sandheder altsa sandheder der faktisk er sande men ikke nodvendigvis er det Matematik RedigerInfinitisimalregning Rediger Under et ophold i Paris i arene 1672 til 1676 kom Leibniz i kontakt med sin tids forende matematikere Uden sikre teoretisk grundlag underviste man den gang i at summere uendelige folger og raekker Leibniz fandt et kriterie til at bestemme konvergens for alternerende raekker Leibniz kriteriet Den sakaldte Leibniz raekke folger af Leibniz kriteriet Gennem geometriske betragtninger bestemte han graensevaerdien for Leibniz raekken til p 4 displaystyle dfrac pi 4 nbsp Gennem raekkesummer kom Leibniz i 1675 frem til integral og derfra til differentialregning Han dokumenterede sine betragtninger i 1684 med en publikation i acta eruditorium Efter nutidig malestok mht forsteudgivelse prioritet burde han fremsta som egentlig skaber af infinitisimalregningen denne tilgang til historien eftersom videnskabelig kommunikation dengang primaert foregik mundtligt gennem adgang til noter og gennem brevveksling Blivende fortjeneste er dog isaer den til data stadig mest anvendte notation af differentialer med bogstavet d fra latinsk differentia differentialkvotienter d y d x displaystyle operatorname d y over operatorname d x nbsp og integraler d x displaystyle int operatorname d x nbsp integraltegnet er en afledning af bogstavet S fra latinsk summa Referencer Rediger Pahuus s 9Se ogsa RedigerLeibniz raekkeLitteratur RedigerMogens Pahuus Leibniz i serien De store taenkere Munksgaard Kobenhavn 1991 ISBN 87 16 10873 6Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gottfried Wilhelm Leibniz Gottfried Wilhelm Leibniz pa Leksikon org Hentet fra https da wikipedia org w index php title Gottfried Wilhelm Leibniz amp oldid 11319896