www.wikidata.da-dk.nina.az

De Bornholmske Jernbaner DBJ med en samlet længde på 90 9 km var en sammenslutning pr 1 april 1934 af de tre bornholmske

De Bornholmske Jernbaner

De Bornholmske Jernbaner (DBJ) med en samlet længde på 90,9 km var en sammenslutning pr. 1. april 1934 af de tre bornholmske jernbaneselskaber, som fra starten havde haft fælles drift og fra 1920 fælles bestyrelsesformand.

Signet „De Bornholmske Jernbaner“
De Bornholmske Jernbaners banenet
De Bornholmske Jernbaners administrationsbygning på Munch Petersens Vej 2 i Rønne

Bornholms Jernbanemuseum i Nexø har udstilling om De Bornholmske Jernbaner.

Selskaber og strækninger Rediger

Rønne-Nexø Jernbane (RNJ):

Rønne-Allinge Jernbane (RAJ):

Alminding-Gudhjem Jernbane (AGJ):

De bornholmske jernbaner var alle anlagt som smalsporede (sporvidde 1.000 mm) og blev aldrig omlagt til normalspor. Det var ikke relevant at sejle godsvogne til og fra Bornholm, og der var den fordel, at man kunne overtage materiel fra andre smalsporsbaner, der blev omlagt til normalspor, f.eks. Skagensbanen i 1925. Da de sidste amtsbaner i Sønderjylland blev nedlagt i 1939, var de bornholmske baner de eneste tilbageværende i Danmark med smalspor.

Skrinlagte jernbaneprojekter Rediger

Jernbaneloven fra 1918 indeholdt to jernbaner på Bornholm, som ikke blev anlagt:

Sammen med Gudhjembanen og Allingebanen ville disse to strækninger have givet en sammenhængende bane langs Bornholms øst- og nordøstkyst mellem Nexø og Sandvig. Jernbanekommissionen fra 1923, som skulle vurdere 1918-lovens projekter, frarådede dog at anlægge disse baner.

Driften Rediger

Anlægsarbejdet på Nexøbanen begyndte i 1899 under ledelse af ingeniør Joachim Fagerlund, der blev banens første driftsbestyrer indtil 1929. Han supplerede banernes arkitekter ved at tegne enkelte stationer, en stribe "formandshuse" med venteværelse og ekspedition og forskellige mindre bygninger og inventar.

I 1930'erne transporterede de tre selskaber tilsammen 100.000 passagerer årligt. Men konkurrencen fra bilerne førte også på Bornholm til, at banernes resultater blev stadig dårligere. Nexøbanen overlevede efter at de to andre baner var nedlagt i starten af 1950'erne, men i midten af 1960'erne var skinnebusmateriellet ved at være nedslidt. I 1965 afløste Helge Vejrup banens mangeårige direktør C. Milner. Vejrup var udlånt af DSB og overtog ledelsen af DSB's rutebildrift på Bornholm i 1968. På en generalforsamling i februar 1968 blev det besluttet, at banedriften skulle ophøre samme år.

Sidste ordinære tog på den sidste bornholmske jernbane kørte fra Rønne til Nexø 28. september 1968 og returnerede som særtog fra Nexø kl 0.15.

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. "toptop.dk Nexø-Østermarie". fra originalen 5. marts 2016. Hentet 19. januar 2021.
  2. toptop.dk Gudhjem-Rø (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
De Bornholmske Jernbaner DBJ med en samlet laengde pa 90 9 km var en sammenslutning pr 1 april 1934 af de tre bornholmske jernbaneselskaber som fra starten havde haft faelles drift og fra 1920 faelles bestyrelsesformand Signet De Bornholmske Jernbaner De Bornholmske Jernbaners banenetDe Bornholmske Jernbaners administrationsbygning pa Munch Petersens Vej 2 i RonneBornholms Jernbanemuseum i Nexo har udstilling om De Bornholmske Jernbaner Indholdsfortegnelse 1 Selskaber og straekninger 1 1 Skrinlagte jernbaneprojekter 2 Driften 3 Se ogsa 4 Referencer 5 Eksterne kilder henvisningerSelskaber og straekninger RedigerRonne Nexo Jernbane RNJ Nexobanen Ronne H Nexo 13 december 1900 28 september 1968 laengde 36 6 km Aakirkeby Almindingen 31 maj 1901 18 august 1952 laengde 5 1 kmRonne Allinge Jernbane RAJ Allingebanen Ronne Nord Allinge Sandvig 6 maj 1913 15 september 1953 laengde 31 0 km inkl Allinge Havnebanes 1 3 kmAlminding Gudhjem Jernbane AGJ Gudhjembanen Almindingen Gudhjem 27 juni 1916 18 august 1952 laengde 18 2 kmDe bornholmske jernbaner var alle anlagt som smalsporede sporvidde 1 000 mm og blev aldrig omlagt til normalspor Det var ikke relevant at sejle godsvogne til og fra Bornholm og der var den fordel at man kunne overtage materiel fra andre smalsporsbaner der blev omlagt til normalspor f eks Skagensbanen i 1925 Da de sidste amtsbaner i Sonderjylland blev nedlagt i 1939 var de bornholmske baner de eneste tilbagevaerende i Danmark med smalspor Skrinlagte jernbaneprojekter Rediger Jernbaneloven fra 1918 indeholdt to jernbaner pa Bornholm som ikke blev anlagt Nexo Ostermarie med mulighed for mellemstationer i Norremark Arsdale Svaneke Listed og Bolshavn 1 Gudhjem Ro 2 Sammen med Gudhjembanen og Allingebanen ville disse to straekninger have givet en sammenhaengende bane langs Bornholms ost og nordostkyst mellem Nexo og Sandvig Jernbanekommissionen fra 1923 som skulle vurdere 1918 lovens projekter fraradede dog at anlaegge disse baner Driften RedigerAnlaegsarbejdet pa Nexobanen begyndte i 1899 under ledelse af ingenior Joachim Fagerlund der blev banens forste driftsbestyrer indtil 1929 Han supplerede banernes arkitekter ved at tegne enkelte stationer en stribe formandshuse med ventevaerelse og ekspedition og forskellige mindre bygninger og inventar I 1930 erne transporterede de tre selskaber tilsammen 100 000 passagerer arligt Men konkurrencen fra bilerne forte ogsa pa Bornholm til at banernes resultater blev stadig darligere Nexobanen overlevede efter at de to andre baner var nedlagt i starten af 1950 erne men i midten af 1960 erne var skinnebusmateriellet ved at vaere nedslidt I 1965 afloste Helge Vejrup banens mangearige direktor C Milner Vejrup var udlant af DSB og overtog ledelsen af DSB s rutebildrift pa Bornholm i 1968 Pa en generalforsamling i februar 1968 blev det besluttet at banedriften skulle ophore samme ar Sidste ordinaere tog pa den sidste bornholmske jernbane korte fra Ronne til Nexo 28 september 1968 og returnerede som saertog fra Nexo kl 0 15 Se ogsa RedigerDanske jernbanerReferencer Rediger toptop dk Nexo Ostermarie Arkiveret fra originalen 5 marts 2016 Hentet 19 januar 2021 toptop dk Gudhjem Ro Webside ikke laengere tilgaengelig Eksterne kilder henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til De Bornholmske Jernbaner Ann Vibeke Knudsen DBJ Historien om Jernbanerne pa Bornholm Bornholms Museum 2007 ISBN 9788788179743 Ludvig Mahler De Bornholmske Jernbaner 1900 1968 1993 ISBN 8788134032 EVP Erik V Pedersen DBJ Rullende materiel Arkiveret 28 september 2020 hos Wayback Machine amp DBJ Det stod i avisen Arkiveret 5 november 2020 hos Wayback Machine Signalposten 1968 6 s 130 162 Arkiveret 6 november 2016 hos Wayback Machine De Bornholmske Jernbaner Arkiveret 30 oktober 2016 hos Wayback Machine pa sporskiftet dk Hentet fra https da wikipedia org w index php title De Bornholmske Jernbaner amp oldid 11313600