www.wikidata.da-dk.nina.az

Svaneke er en havneby på det østlige Bornholm i Sogn Den lille købstad har 1 104 indbyggere 2023 1 Købstadsvåben Havnen

Svaneke

Svaneke er en havneby på det østlige Bornholm i Svaneke Sogn. Den lille købstad har 1.104 indbyggere (2023).

Svaneke
Købstadsvåben Havnen

Svaneke Kirke
Overblik
Land  Danmark
Region Region Hovedstaden
Kommune Bornholms Regionskommune
Sogn Svaneke Sogn
Postnr. 3740 Svaneke
Demografi
Svaneke by 1.104 (2023)
Kommunen 39.602 (2023)
 - Areal 588,534 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.brk.dk
Oversigtskort
Svaneke
Svanekes beliggenhed 55°8′12″N 15°08′34″Ø / 55.13667°N 15.14278°Ø / 55.13667; 15.14278Koordinater: 55°8′12″N 15°08′34″Ø / 55.13667°N 15.14278°Ø / 55.13667; 15.14278

Historie Rediger

Svaneke (Svaniké) nævnes som købstad i slutningen af det 15. århundrede og fik sine privilegier fornyede 1555. Til dens ældste historie kender man intet. I 1610 brændte næsten halvdelen af byen. Da de svenske soldater under Wrangel den 9. juni 1645 gjorde landgang ved Malkværnen nord for Neksø, gjorde en del unge svanekeboere alene tapper modstand under anførsel af rådmandssønnen Albret Wolfsen, der blev skudt ned og begravet i Svaneke kirkes våbenhus. I 1658 havde den 70 borgere.

Under enevælden Rediger

En mindre ildebrand nævnes 24. maj 1751. I 1769 var indbyggerantallet 559.

Byens købstadsstatus har i stor grad præget byen; det ses omkring havnen og torvet, hvor købmændene byggede de store gårde, der siden har præget bybilledet.

Den tidlige industrialisering Rediger

Svaneke omkring 1900

Svanekes befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet, men stagnerede i begyndelsen af 1900-tallet: 1.009 i 1850, 973 i 1855, 1.065 i 1860, 1.112 i 1870, 1.250 i 1880, 1.318 i 1890, 1.304 i 1901, 1.295 i 1906 og 1.320 i 1911.

Byen havde i ældre tid en ret god havn, men i begyndelsen af det 19.århundrede var den så at sige helt ødelagt på grund af manglende tilsyn. Da begyndte, navnlig ved købmand Jeppe Holsts bestræbelser, anlæg af en ny havn omtrent 1810. Den blev sprængt i klippegrunden; 1816 var der 5—7½ fod vand; omtrent 1850 uddybedes den sydlige del, 1866 havde havnen en dybde af omtrent 12 fod. Da måtte man, efter at havnen var bleven så godt som ødelagt ved Stormfloden i 1872, atter tage fat på arbejdet, som fuldendtes 1877 med en bekostning af 240.000 Kr. Havnen bestod der efter af en forhavn, der kun kan benyttedes af både (tidligere bådehavn var Frennehavn syd for Sandkås Odde), en yderhavn med 11½ og en inderhavn med 12 fod vand. Mellem yder- og inderhavnen var der en port (fornyet i 1895), hvorved rulning i inderhavnen kunne forhindres. Molerne var af granit. Havnen var vanskelig tilgængelig ved østlige og nordøstlige storme, hvilket formentlig skyldes den forandrede retning, der ved ombygningen gaves den ydre mole. Med pålandsstorm kunne skummet stå indtil 100 fod i vejret og føres langt ind i byen. Havnens størrelse var omtrent 15.000, Havnepladsens 20.000 kvadratalen. Bolværkernes længde var i yderhavnen 190, i inderhavnen 335 fod. Havnevæsenet bestyredes af et udvalg, der bestod af borgmesteren som formand og 4 byrådsmedlemmer.

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 1 savværk, 1 dampspinderi, 2 bådebyggerier, 1 garveri, 5 silderøgerier, 1 stenhuggeri, 1 bryggeri og 3 møller.

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 85 levede af immateriel virksomhed, 443 af håndværk og industri, 199 af handel og omsætning, 63 af søfart, 202 af fiskeri, 84 af jordbrug, mens 124 fordeltes på andre erhverv, 28 nød almisse, og 90 levede af deres midler. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.295, heraf ernærede 68 sig ved immateriel virksomhed, 83 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 147 ved fiskeri, 533 ved håndværk og industri, 143 ved handel med mere, 106 ved samfærdsel, 155 var aftægtsfolk, 51 levede af offentlig understøttelse og 9 af anden eller uangiven virksomhed.

Mellemkrigstiden Rediger

Gennem mellemkrigstiden var Svanekes indbyggertal stagnerende: i 1916 havde byen 1.318 indbyggere, i 1921 1.324 indbyggere, i 1925 1.321 indbyggere, i 1930 1.271 indbyggere, i 1935 1.212 indbyggere og i 1940 1.157 indbyggere. Nogen forstadsudvikling skete ikke.

Ved folketællingen i 1930 havde Svaneke 1.271 indbyggere, heraf ernærede 81 sig ved immateriel virksomhed, 410 ved håndværk og industri, 137 ved handel mm, 120 ved samfærdsel, 158 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 100 ved husgerning, 238 var ude af erhverv og 27 havde ikke oplyst indkomstkilde.

Efterkrigstiden Rediger

Efter 2. verdenskrig fortsatte Svaneke sin stagnerende befolkningsudvikling. I 1945 boede der 1.183 indbyggere i købstaden, i 1950 1.189 indbyggere, i 1955 1.187 indbyggere, i 1960 1.167 indbyggere og i 1965 1.174 indbyggere.

Kultur Rediger

Svaneke Bio

Svaneke er især kendt for sit store silderøgeri, Røgeriet i Svaneke.

Siden 1750 er der blevet brygget øl i byen med en kort pause. Det nuværende bryggeri, Svaneke Bryghus, åbnede i 2000 som et af Danmarks første mikrobryggerier.

Turismen spiller en stor rolle for byens erhverv, og i Søllings Gård på Torvet ligger en gammeldags købmandsforretning, Svaneke Købmandshandel. Bolsjefabrikken, Chokoladeriet, Svaneke Is & Cafe og Brugsen m.m. ligger også på Torvet. Her afholdes torvedage hver lørdag med fødevarer og håndarbejde.

Glaspusteriet Pernille Bülow Glas og Lakridsbutikken der drives af Johan Búlow ligger i Brænderigænget ved Glastorvet.

Svanekegaarden, som skuespilleren Preben Harris har gjort alt for at fremme til et velfungerende kulturcenter.

Kulturhuset FREM og Svaneke Bio (tidligere Cassiopeia) drives af frivillige og viser film hele året. Biograf og Kulturhus ligger ud til Brænderigænget og tæt på havnen.

Om sommeren bliver der afholdt Hønseskidning i Brænderigænget, hvor høns slippes løs på et mindre indhegnet område, der er inddelt i 100 nummererede firkanter, hvor hønen kan lægge en klat. Der kan købes lodder på de enkelte numre, hvormed der udloddes præmier.

Vandtårnet er tegnet af arkitekt Jørn Utzon.

Svaneke vandt prisen som Danmarks Smukkeste Købstad i 2013 efter en afstemning på hjemmesiden bygningskultur.dk.

Galleri Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 49
  3. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  4. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 48
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 47
  6. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12
  7. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 67
  8. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  9. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 170
  10. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 170
  11. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 121
  12. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 137
  13. Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 65
  14. Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 129

Litteratur Rediger

  • Rosenquist, Ulla. Havnebyer og fiskerlejer, Bornholms kystkultur, Bornholms turistråd, 1991, side 60.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Svaneke er en havneby pa det ostlige Bornholm i Svaneke Sogn Den lille kobstad har 1 104 indbyggere 2023 1 SvanekeKobstadsvaben HavnenSvaneke KirkeOverblikLand DanmarkRegionRegion HovedstadenKommuneBornholms RegionskommuneSognSvaneke SognPostnr 3740 SvanekeDemografiSvaneke by1 104 1 2023 Kommunen39 602 1 2023 Areal588 534 km AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww brk dkOversigtskortSvanekeSvanekes beliggenhed 55 8 12 N 15 08 34 O 55 13667 N 15 14278 O 55 13667 15 14278 Koordinater 55 8 12 N 15 08 34 O 55 13667 N 15 14278 O 55 13667 15 14278 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Under enevaelden 1 2 Den tidlige industrialisering 1 3 Mellemkrigstiden 1 4 Efterkrigstiden 2 Kultur 3 Galleri 4 Noter 5 Litteratur 6 Eksterne henvisningerHistorie RedigerSvaneke Svanike naevnes som kobstad i slutningen af det 15 arhundrede og fik sine privilegier fornyede 1555 Til dens aeldste historie kender man intet I 1610 braendte naesten halvdelen af byen Da de svenske soldater under Wrangel den 9 juni 1645 gjorde landgang ved Malkvaernen nord for Nekso gjorde en del unge svanekeboere alene tapper modstand under anforsel af radmandssonnen Albret Wolfsen der blev skudt ned og begravet i Svaneke kirkes vabenhus I 1658 havde den 70 borgere 2 Under enevaelden Rediger En mindre ildebrand naevnes 24 maj 1751 2 I 1769 var indbyggerantallet 559 Byens kobstadsstatus har i stor grad praeget byen det ses omkring havnen og torvet hvor kobmaendene byggede de store garde der siden har praeget bybilledet Den tidlige industrialisering Rediger nbsp Svaneke omkring 1900Svanekes befolkning var stigende i slutningen af 1800 tallet men stagnerede i begyndelsen af 1900 tallet 1 009 i 1850 973 i 1855 1 065 i 1860 1 112 i 1870 1 250 i 1880 1 318 i 1890 1 304 i 1901 1 295 i 1906 og 1 320 i 1911 3 Byen havde i aeldre tid en ret god havn men i begyndelsen af det 19 arhundrede var den sa at sige helt odelagt pa grund af manglende tilsyn Da begyndte navnlig ved kobmand Jeppe Holsts bestraebelser anlaeg af en ny havn omtrent 1810 Den blev spraengt i klippegrunden 1816 var der 5 7 fod vand omtrent 1850 uddybedes den sydlige del 1866 havde havnen en dybde af omtrent 12 fod Da matte man efter at havnen var bleven sa godt som odelagt ved Stormfloden i 1872 atter tage fat pa arbejdet som fuldendtes 1877 med en bekostning af 240 000 Kr Havnen bestod der efter af en forhavn der kun kan benyttedes af bade tidligere badehavn var Frennehavn syd for Sandkas Odde en yderhavn med 11 og en inderhavn med 12 fod vand Mellem yder og inderhavnen var der en port fornyet i 1895 hvorved rulning i inderhavnen kunne forhindres Molerne var af granit Havnen var vanskelig tilgaengelig ved ostlige og nordostlige storme hvilket formentlig skyldes den forandrede retning der ved ombygningen gaves den ydre mole Med palandsstorm kunne skummet sta indtil 100 fod i vejret og fores langt ind i byen Havnens storrelse var omtrent 15 000 Havnepladsens 20 000 kvadratalen Bolvaerkernes laengde var i yderhavnen 190 i inderhavnen 335 fod Havnevaesenet bestyredes af et udvalg der bestod af borgmesteren som formand og 4 byradsmedlemmer 4 Af fabrikker og industrielle anlaeg havde byen ved arhundredeskiftet 1 savvaerk 1 dampspinderi 2 badebyggerier 1 garveri 5 silderogerier 1 stenhuggeri 1 bryggeri og 3 moller 5 Efter naeringsveje fordeltes folkemaengden i 1890 i folgende grupper omfattende bade forsorgere og forsorgede 85 levede af immateriel virksomhed 443 af handvaerk og industri 199 af handel og omsaetning 63 af sofart 202 af fiskeri 84 af jordbrug mens 124 fordeltes pa andre erhverv 28 nod almisse og 90 levede af deres midler 5 Ifolge en opgorelse i 1906 var indbyggertallet 1 295 heraf ernaerede 68 sig ved immateriel virksomhed 83 ved landbrug skovbrug og mejeridrift 147 ved fiskeri 533 ved handvaerk og industri 143 ved handel med mere 106 ved samfaerdsel 155 var aftaegtsfolk 51 levede af offentlig understottelse og 9 af anden eller uangiven virksomhed 6 Mellemkrigstiden Rediger Gennem mellemkrigstiden var Svanekes indbyggertal stagnerende i 1916 havde byen 1 318 indbyggere i 1921 1 324 indbyggere 7 i 1925 1 321 indbyggere 8 i 1930 1 271 indbyggere 9 i 1935 1 212 indbyggere 10 og i 1940 1 157 indbyggere 11 Nogen forstadsudvikling skete ikke Ved folketaellingen i 1930 havde Svaneke 1 271 indbyggere heraf ernaerede 81 sig ved immateriel virksomhed 410 ved handvaerk og industri 137 ved handel mm 120 ved samfaerdsel 158 ved landbrug skovbrug og fiskeri 100 ved husgerning 238 var ude af erhverv og 27 havde ikke oplyst indkomstkilde 12 Efterkrigstiden Rediger Efter 2 verdenskrig fortsatte Svaneke sin stagnerende befolkningsudvikling I 1945 boede der 1 183 indbyggere i kobstaden i 1950 1 189 indbyggere i 1955 1 187 indbyggere i 1960 1 167 indbyggere 13 og i 1965 1 174 indbyggere 14 Kultur Rediger nbsp Svaneke BioSvaneke er isaer kendt for sit store silderogeri Rogeriet i Svaneke Siden 1750 er der blevet brygget ol i byen med en kort pause Det nuvaerende bryggeri Svaneke Bryghus abnede i 2000 som et af Danmarks forste mikrobryggerier Turismen spiller en stor rolle for byens erhverv og i Sollings Gard pa Torvet ligger en gammeldags kobmandsforretning Svaneke Kobmandshandel Bolsjefabrikken Chokoladeriet Svaneke Is amp Cafe og Brugsen m m ligger ogsa pa Torvet Her afholdes torvedage hver lordag med fodevarer og handarbejde Glaspusteriet Pernille Bulow Glas og Lakridsbutikken der drives af Johan Bulow ligger i Braenderigaenget ved Glastorvet Svanekegaarden som skuespilleren Preben Harris har gjort alt for at fremme til et velfungerende kulturcenter Kulturhuset FREM og Svaneke Bio tidligere Cassiopeia drives af frivillige og viser film hele aret Biograf og Kulturhus ligger ud til Braenderigaenget og taet pa havnen Om sommeren bliver der afholdt Honseskidning i Braenderigaenget hvor hons slippes los pa et mindre indhegnet omrade der er inddelt i 100 nummererede firkanter hvor honen kan laegge en klat Der kan kobes lodder pa de enkelte numre hvormed der udloddes praemier Vandtarnet er tegnet af arkitekt Jorn Utzon Svaneke vandt prisen som Danmarks Smukkeste Kobstad i 2013 efter en afstemning pa hjemmesiden bygningskultur dk Galleri Rediger nbsp Gamle huse i Svaneke nbsp Svaneke Vandtarn nbsp Bryghuset nbsp Gamle Svaneke huse source source source source source source source source source source source source source source Fremstilling af bolsjer hos Svaneke BolcherNoter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon a b J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 49 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 37 bind Folkemaengden 1 Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1911 s 4f J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 48 a b J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 47 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 28 bind Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketaellingen den 1 Februar 1906 Kobenhavn 1908 s 12 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 63 bind 1 haefte Folkemaengden 1 Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1921 s 67 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 76 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1927 s 3 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 86 bind 2 haefte Folkemaengden 5 November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1931 s 170 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 101 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1936 s 170 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 113 bind 3 haefte Folkemaengden 5 November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1941 s 121 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 137 Statistiske Undersogelser Nr 10 Folketal areal og klima 1901 60 Kobenhavn 1964 s 65 Statistiske Meddelelser 1968 3 Folkemaengden 27 september 1965 og Danmarks administrative inddeling Kobenhavn 1968 s 129Litteratur RedigerRosenquist Ulla Havnebyer og fiskerlejer Bornholms kystkultur Bornholms turistrad 1991 side 60 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Svaneke Svaneke ws Svaneke pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie Svaneke i J P Trap Kongeriget Danmark udarbejdet af H Weitemeyer 3 udgave 3 bind 1899 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Svaneke amp oldid 11188518