www.wikidata.da-dk.nina.az

Nexø er en tidligere købstad på Bornholm og øens næststørste by med 3 674 indbyggere 2023 1 beliggende på østkysten 9 km

Nexø

Nexø er en tidligere købstad på Bornholm og øens næststørste by med 3.674 indbyggere (2023), beliggende på østkysten 9 km syd for Svaneke og 30 km øst for kommunesædet Rønne. Byen ligger i Bornholms Regionskommune, der hører til Region Hovedstaden.

Nexø
Købstadsvåben Nørregade

Nexø Kirke
Overblik
Land  Danmark
Borgmester Jacob Trøst, C (fra 2022)
Region Region Hovedstaden
Kommune Bornholms Regionskommune
Sogn Nexø Sogn
Grundlagt 1300-tallet
Postnr. 3730 Nexø
Demografi
Nexø by 3.674 (2023)
Kommunen 39.602 (2023)
 - Areal 588,53 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort
Nexø
Nexøs beliggenhed 55°03′49″N 15°07′56″Ø / 55.06361°N 15.13222°Ø / 55.06361; 15.13222Koordinater: 55°03′49″N 15°07′56″Ø / 55.06361°N 15.13222°Ø / 55.06361; 15.13222

Nexø hører til Nexø Sogn, og Nexø Kirke ligger i byen.

Erhverv Rediger

Nexø er præget af den store fiskerihavn, som blev kraftigt udbygget i 1980'erne, men siden er erhvervsfiskeriet gået kraftigt tilbage, og nu er kun få fiskefartøjer hjemmehørende i byen. Turismen trives til gengæld, og i sommerhalvåret har der tidligere været hyppig færgeforbindelse med Kołobrzeg i Polen, men ruten blev nedlagt på grund af COVID-19-pandemien og er endnu ikke genoptaget i år 2023 . I Nexø ligger Bornholms Glas- og Keramikskole og byens gamle røgeri.

Historie Rediger

Middelalderen Rediger

Byens ældste privilegier skal angiveligt stamme fra Lunds ærkebiskop Peder i 1346.

Nexø nævnes som købstad i 1451 og fik sine privilegier bekræftede i 1555. Colbergerne handlede meget på Bonholm og især i Nexø, hvor de havde et eget gilde. Ved lübeckernes angreb på øen i 1510 blev byen afbrændt.

Renæssancen Rediger

Byen led meget ved de svenskes overfald den 9. juni 1645, da de under Wrangel beskød og plyndrede den. Under pesten 1654 døde 413 mennesker i byen. I 1658 angaves den at have 100 borgere.

Byen har haft en latinskole, der dog har været meget ubetydelig (i 1621 havde den 12 elever).

Under enevælden Rediger

Den 28. oktober 1756 hærgedes byen af en voldsom ildebrand.

I 1769 var indbyggertallet 1.172.

Fra naturens hånd er Nexø ikke særligt velegnet som havn, men i takt med at behovet for udførsel af varer fra byen steg, blev havneanlægget forbedret og udbygget. I 1700-tallet var der behov for udførsel af store og tunge varer, nemlig sandsten fra det i 1754 åbnede Frederiks Stenbrud. Herfra blev der leveret sten til Frederiksstadens palæer og til gravsten og monumenter som fx Frihedsstøtten i København.

Den tidlige industrialisering Rediger

Nexø omkring år 1900

Nexøs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.403 i 1850, 1.414 i 1855, 1.485 i 1860, 1.584 i 1870, 1.999 i 1880, 2.322 i 1890, 2.523 i 1901, 2.575 i 1906 og 2.708 i 1911.

Ved slutningen af 18. det århundrede havde Nexø kun et 2 fod dybt, meget lille havnebassin, og byens få fartøjer måtte ligge uden for, fortøjede mellem to bolværker. Da tog befolkningen selv fat på anlægget af en havn, som ved 1810 havde en dybde af 6 fod og derover, men indløbet var kun mellem 5 og 6 fod dybt; senere gjordes der flere forbedringer, navnlig ved opførelsen af nye bolværker og indløbets uddybning til omtrent 7 fod. Dernæst anlagdes 1879 under ledelse af ingeniør H. Zahrtmann, og med 72.000 kr. i tilskud fra staten, et nyt, i sandstensgrunden udsprængt havnebassin nord for det gamle, og i 1891 forlængedes molerne, lige som der samtidig byggedes en tørdok, ligeledes under ledelse af Zahrtmann (indviet 25. januar 1892), den første kommunale tørdok i Danmark; den blev sprængt ud af et gammelt sandstensbrud og kostede omtrent 30.000 kr. og kunne lukkes med en pontonport; den kunne optage skibe af 165 fods længde og 12 fods dybgang. Havnen bestod her efter af den omtrent 8.400 kvadratalen store gamle havn med en dybde af 11 fod og en bolværkslængde af 460 alen, og den 9.760 kvadratalen store nye havn med en dybde af 14 fod og 430 alen bolværkslængde. Havnepladsens størrelse var omtrent 45.800 kvadratalen. Desuden lå der vest for den gamle havn en bådehavn med 4 fod vand. Ved indløbet til de to havnebassiner var der porte, som kunne holde dønning ude. Ud for indløbet, med 12 fod vand, lå der en omtrent 600 alen lang bølgebryder. Havnevæsenet blev bestyret af et udvalg af byrådet, der bestod af borgmesteren som formand og 4 andre medlemmer, hvoraf de to blev valgt af byrådets midte, de to uden for dette.

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 1 stenhuggeri (omtrent 65 arbejdere; Stenene tages fra Helledsgaarden ved Helvedesbakkerne), 1 jernstøberi og maskinværksted (omtrent 30 arbejdere), Bornholms Falstagstens-fabrik, 1 brændevinsbrænderi (aktieselskab, stiftet 1848), 1 ølbryggeri, 1 skibs- og bådebyggeri og 4 møller.

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 139 levede af immateriel virksomhed, 990 af håndværk og industri, 275 af handel og omsætning, 199 af søfart, 213 af fiskeri, 106 af jordbrug og 7 af gartneri, mens 191 fordeltes på andre erhverv, 35 nød almisse, 1 var i fængsel, og 166 levede af deres midler. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 2.575, heraf ernærede 174 sig ved immateriel virksomhed, 138 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 147 ved fiskeri, 1.155 ved håndværk og industri, 311 ved handel med mere, 301 ved samfærdsel, 276 var aftægtsfolk, 57 levede af offentlig understøttelse og 16 af anden eller uangiven virksomhed.

Nexøbanen Rediger

De Bornholmske Jernbaner (DBJ) åbnede den første strækning 13. december 1900 mellem Rønne og Nexø. Nexø Station blev anlagt midt i byen, hvor der nu er busstation. Ud for perronen var der 4 spor, hvoraf de 3 var samlet i en drejeskive for enden af stationen. Spor 4 fortsatte som havnespor, der havde adgang til det ene spor i den tosporede remise, som der også var adgang til fra den anden ende. Ved varehuset var der læssespor med kreaturfold, siderampe og stikspor til perronen.

Det sidste tog på Nexøbanen kørte 29. september 1968, og sporet blev senere taget op. Stationsbygningen blev revet ned i 1973, men remisen rummer nu Bornholms Jernbanemuseum, der fortæller om DBJ. Fra Søbækken i Nexø til Balka Strand går der en asfalteret sti på 2½ km, som er anlagt på banens tracé.

Mellemkrigstiden Rediger

Gennem mellemkrigstiden var Nexøs indbyggertal svagt voksende: i 1916 havde byen 2.722 indbyggere, i 1921 2.724 indbyggere, i 1925 2.767 indbyggere, i 1930 2.819 indbyggere, i 1935 2.817 indbyggere og i 1940 2.934 indbyggere. Nogen forstadsudvikling skete ikke.

Ved folketællingen i 1930 havde Nexø 2.819 indbyggere, heraf ernærede 170 sig ved immateriel virksomhed, 959 ved håndværk og industri, 344 ved handel mm, 309 ved samfærdsel, 325 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 264 ved husgerning, 427 var ude af erhverv og 21 havde ikke oplyst indkomstkilde.

2. verdenskrig Rediger

Den 7. og 8. maj 1945 blev Nexø ligesom Rønne ramt af et voldsomt russisk luftbombardement, der ødelagde ca. 750 af byens ca. 900 huse helt eller delvist. Derfor præges området omkring havnen og torvet af byggeri fra slutningen af 1940'erne, mens der længere fra bymidten stadig er hyggelige bymiljøer med gamle bindingsværkshuse.

Efterkrigstiden Rediger

Efter 2. verdenskrig fortsatte Nexø sin svage befolkningsudvikling. I 1945 boede der 3.074 indbyggere i købstaden, i 1950 3.280 indbyggere, i 1955 3.276 indbyggere, i 1960 3.220 indbyggere og i 1965 3.418 indbyggere.

Nexø Kommune Rediger

Med kommunalreformen i 1970 bortfaldt begrebet købstad, men Nexø blev kommunesæde i Nexø Kommune, der omfattede købstæderne Nexø og Svaneke samt 3 omliggende sognekommuner. I 2003 sluttede Nexø Kommune sig sammen med Bornholms Amts 4 andre kommuner og selve amtskommunen og dannede Bornholms Regionskommune, der fungerede både som kommune og amtskommune indtil 2007 og også efter kommunalreformen i 2007 beholdt visse opgaver, som i resten af landet varetages af regionerne.

Navnet Rediger

Da byen fik sine købstadsrettigheder, hed byen Neksø. Det stammer oprindeligt fra dens beliggenhed, nemlig, på et hjørne af kysten. På Bornholmsk ofte benævnt som nakke.

Byens navn har ofte skiftet stavemåde. I kirkebøgerne for 1688-1756 for eksempel står der både Neksø & Nexöe.

I 1997 besluttede byrådet, at Nexø skulle være den officielle stavemåde, og efterhånden er den også slået igennem på de fleste vejskilte.

Demografi Rediger

Nexøs indbyggertal har vokset siden starten af 1800-tallet.

  • 1801: 1.274
  • 1850: 1.403
  • 1901: 2.523
  • 1930: 2.819
  • 1950: 3.280
  • 2008: 3.833

Kultur Rediger

Nexø Museum.

Nexø Museum er indrettet i byens ældste bygning, der blev opført i 1796. Her fortælles om byens historie, både som fiskerleje og under besættelsen og bombardementet.

Bornholms Jernbanemuseum har en udstilling om De Bornholmske Jernbaner.

Kirke Rediger

Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå Nexø Kirkes alder. Måske er den ældste del fra 1300-tallet.[kilde mangler] Oprindeligt var kirken blot et kapel indviet til sømændenes skytshelgen Sankt Nikolaus. Murene blev 1730-31 forhøjet med 4 alen (ca. 2 m), og vinduerne fik den nuværende størrelse. Tårnet er fra 1500-tallet. Spiret med det løgformede kobbertag er sat op i 1910. Der var et lignende spir fra 1620 til 1797. Våbenhuset på sydsiden af kirken og ligkapellet på nordsiden er fra 1700-tallet. Det nordre sideskib er tilbygget i 1760.

Sport Rediger

Nexø Stadion er hjemmebane for NB Bornholm (tidligere Nexø Boldklub). Der er plads til omkring 3.000 tilskuere, hvoraf de 900 er siddepladser.

Notable bysbørn Rediger

Galleri Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. PolenNu: Færgen mellem Kolobrzeg og Nexø genoptages ikke
  3. TV2 Nyheder: Endegyldigt slut med færge fra Polen
  4. Thurah: Beskrivelse over Bornholm, s. 165
  5. Danske Atlas III; s. 210
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 54
  7. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  8. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 53
  9. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 52
  10. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12
  11. "EVP (Erik V. Pedersen): Rønne-Neksø Jernbane - RNJ". fra originalen 11. oktober 2016. Hentet 11. oktober 2016.
  12. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 64
  13. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  14. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 167
  15. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 167
  16. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 118
  17. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 137
  18. Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 65
  19. Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 127
  20. Martin Andersen Nexø museet

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Nexo er en tidligere kobstad pa Bornholm og oens naeststorste by med 3 674 indbyggere 2023 1 beliggende pa ostkysten 9 km syd for Svaneke og 30 km ost for kommunesaedet Ronne Byen ligger i Bornholms Regionskommune der horer til Region Hovedstaden NexoKobstadsvaben NorregadeNexo KirkeOverblikLand DanmarkBorgmesterJacob Trost C fra 2022 RegionRegion HovedstadenKommuneBornholms RegionskommuneSognNexo SognGrundlagt1300 talletPostnr 3730 NexoDemografiNexo by3 674 1 2023 Kommunen39 602 1 2023 Areal588 53 km AndetTidszoneUTC 1OversigtskortNexoNexos beliggenhed 55 03 49 N 15 07 56 O 55 06361 N 15 13222 O 55 06361 15 13222 Koordinater 55 03 49 N 15 07 56 O 55 06361 N 15 13222 O 55 06361 15 13222Nexo horer til Nexo Sogn og Nexo Kirke ligger i byen Indholdsfortegnelse 1 Erhverv 2 Historie 2 1 Middelalderen 2 2 Renaessancen 2 3 Under enevaelden 2 4 Den tidlige industrialisering 2 5 Nexobanen 2 6 Mellemkrigstiden 2 7 2 verdenskrig 2 8 Efterkrigstiden 2 9 Nexo Kommune 3 Navnet 4 Demografi 5 Kultur 5 1 Kirke 5 2 Sport 6 Notable bysborn 7 Galleri 8 Noter 9 Eksterne kilder henvisningerErhverv RedigerNexo er praeget af den store fiskerihavn som blev kraftigt udbygget i 1980 erne men siden er erhvervsfiskeriet gaet kraftigt tilbage og nu er kun fa fiskefartojer hjemmehorende i byen Turismen trives til gengaeld og i sommerhalvaret har der tidligere vaeret hyppig faergeforbindelse med Kolobrzeg i Polen men ruten blev nedlagt pa grund af COVID 19 pandemien og er endnu ikke genoptaget i ar 2023 2 3 I Nexo ligger Bornholms Glas og Keramikskole og byens gamle rogeri Historie RedigerMiddelalderen Rediger Byens aeldste privilegier skal angiveligt stamme fra Lunds aerkebiskop Peder i 1346 4 5 Nexo naevnes som kobstad i 1451 og fik sine privilegier bekraeftede i 1555 Colbergerne handlede meget pa Bonholm og isaer i Nexo hvor de havde et eget gilde Ved lubeckernes angreb pa oen i 1510 blev byen afbraendt 6 Renaessancen Rediger Byen led meget ved de svenskes overfald den 9 juni 1645 da de under Wrangel beskod og plyndrede den Under pesten 1654 dode 413 mennesker i byen I 1658 angaves den at have 100 borgere 6 Byen har haft en latinskole der dog har vaeret meget ubetydelig i 1621 havde den 12 elever 6 Under enevaelden Rediger Den 28 oktober 1756 haergedes byen af en voldsom ildebrand 6 I 1769 var indbyggertallet 1 172 6 Fra naturens hand er Nexo ikke saerligt velegnet som havn men i takt med at behovet for udforsel af varer fra byen steg blev havneanlaegget forbedret og udbygget I 1700 tallet var der behov for udforsel af store og tunge varer nemlig sandsten fra det i 1754 abnede Frederiks Stenbrud Herfra blev der leveret sten til Frederiksstadens palaeer og til gravsten og monumenter som fx Frihedsstotten i Kobenhavn Den tidlige industrialisering Rediger nbsp Nexo omkring ar 1900Nexos befolkning var stigende i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet 1 403 i 1850 1 414 i 1855 1 485 i 1860 1 584 i 1870 1 999 i 1880 2 322 i 1890 2 523 i 1901 2 575 i 1906 og 2 708 i 1911 7 Ved slutningen af 18 det arhundrede havde Nexo kun et 2 fod dybt meget lille havnebassin og byens fa fartojer matte ligge uden for fortojede mellem to bolvaerker Da tog befolkningen selv fat pa anlaegget af en havn som ved 1810 havde en dybde af 6 fod og derover men indlobet var kun mellem 5 og 6 fod dybt senere gjordes der flere forbedringer navnlig ved opforelsen af nye bolvaerker og indlobets uddybning til omtrent 7 fod Dernaest anlagdes 1879 under ledelse af ingenior H Zahrtmann og med 72 000 kr i tilskud fra staten et nyt i sandstensgrunden udspraengt havnebassin nord for det gamle og i 1891 forlaengedes molerne lige som der samtidig byggedes en tordok ligeledes under ledelse af Zahrtmann indviet 25 januar 1892 den forste kommunale tordok i Danmark den blev spraengt ud af et gammelt sandstensbrud og kostede omtrent 30 000 kr og kunne lukkes med en pontonport den kunne optage skibe af 165 fods laengde og 12 fods dybgang Havnen bestod her efter af den omtrent 8 400 kvadratalen store gamle havn med en dybde af 11 fod og en bolvaerkslaengde af 460 alen og den 9 760 kvadratalen store nye havn med en dybde af 14 fod og 430 alen bolvaerkslaengde Havnepladsens storrelse var omtrent 45 800 kvadratalen Desuden la der vest for den gamle havn en badehavn med 4 fod vand Ved indlobet til de to havnebassiner var der porte som kunne holde donning ude Ud for indlobet med 12 fod vand la der en omtrent 600 alen lang bolgebryder Havnevaesenet blev bestyret af et udvalg af byradet der bestod af borgmesteren som formand og 4 andre medlemmer hvoraf de to blev valgt af byradets midte de to uden for dette 8 Af fabrikker og industrielle anlaeg havde byen ved arhundredeskiftet 1 stenhuggeri omtrent 65 arbejdere Stenene tages fra Helledsgaarden ved Helvedesbakkerne 1 jernstoberi og maskinvaerksted omtrent 30 arbejdere Bornholms Falstagstens fabrik 1 braendevinsbraenderi aktieselskab stiftet 1848 1 olbryggeri 1 skibs og badebyggeri og 4 moller 9 Efter naeringsveje fordeltes folkemaengden i 1890 i folgende grupper omfattende bade forsorgere og forsorgede 139 levede af immateriel virksomhed 990 af handvaerk og industri 275 af handel og omsaetning 199 af sofart 213 af fiskeri 106 af jordbrug og 7 af gartneri mens 191 fordeltes pa andre erhverv 35 nod almisse 1 var i faengsel og 166 levede af deres midler 9 Ifolge en opgorelse i 1906 var indbyggertallet 2 575 heraf ernaerede 174 sig ved immateriel virksomhed 138 ved landbrug skovbrug og mejeridrift 147 ved fiskeri 1 155 ved handvaerk og industri 311 ved handel med mere 301 ved samfaerdsel 276 var aftaegtsfolk 57 levede af offentlig understottelse og 16 af anden eller uangiven virksomhed 10 Nexobanen Rediger De Bornholmske Jernbaner DBJ abnede den forste straekning 13 december 1900 mellem Ronne og Nexo Nexo Station blev anlagt midt i byen hvor der nu er busstation Ud for perronen var der 4 spor hvoraf de 3 var samlet i en drejeskive for enden af stationen Spor 4 fortsatte som havnespor der havde adgang til det ene spor i den tosporede remise som der ogsa var adgang til fra den anden ende Ved varehuset var der laessespor med kreaturfold siderampe og stikspor til perronen 11 Det sidste tog pa Nexobanen korte 29 september 1968 og sporet blev senere taget op Stationsbygningen blev revet ned i 1973 men remisen rummer nu Bornholms Jernbanemuseum der fortaeller om DBJ Fra Sobaekken i Nexo til Balka Strand gar der en asfalteret sti pa 2 km som er anlagt pa banens trace Mellemkrigstiden Rediger Gennem mellemkrigstiden var Nexos indbyggertal svagt voksende i 1916 havde byen 2 722 indbyggere i 1921 2 724 indbyggere 12 i 1925 2 767 indbyggere 13 i 1930 2 819 indbyggere 14 i 1935 2 817 indbyggere 15 og i 1940 2 934 indbyggere 16 Nogen forstadsudvikling skete ikke Ved folketaellingen i 1930 havde Nexo 2 819 indbyggere heraf ernaerede 170 sig ved immateriel virksomhed 959 ved handvaerk og industri 344 ved handel mm 309 ved samfaerdsel 325 ved landbrug skovbrug og fiskeri 264 ved husgerning 427 var ude af erhverv og 21 havde ikke oplyst indkomstkilde 17 2 verdenskrig Rediger Den 7 og 8 maj 1945 blev Nexo ligesom Ronne ramt af et voldsomt russisk luftbombardement der odelagde ca 750 af byens ca 900 huse helt eller delvist Derfor praeges omradet omkring havnen og torvet af byggeri fra slutningen af 1940 erne mens der laengere fra bymidten stadig er hyggelige bymiljoer med gamle bindingsvaerkshuse Efterkrigstiden Rediger Efter 2 verdenskrig fortsatte Nexo sin svage befolkningsudvikling I 1945 boede der 3 074 indbyggere i kobstaden i 1950 3 280 indbyggere i 1955 3 276 indbyggere i 1960 3 220 indbyggere 18 og i 1965 3 418 indbyggere 19 Nexo Kommune Rediger Med kommunalreformen i 1970 bortfaldt begrebet kobstad men Nexo blev kommunesaede i Nexo Kommune der omfattede kobstaederne Nexo og Svaneke samt 3 omliggende sognekommuner I 2003 sluttede Nexo Kommune sig sammen med Bornholms Amts 4 andre kommuner og selve amtskommunen og dannede Bornholms Regionskommune der fungerede bade som kommune og amtskommune indtil 2007 og ogsa efter kommunalreformen i 2007 beholdt visse opgaver som i resten af landet varetages af regionerne Navnet RedigerDa byen fik sine kobstadsrettigheder hed byen Nekso Det stammer oprindeligt fra dens beliggenhed nemlig pa et hjorne af kysten Pa Bornholmsk ofte benaevnt som nakke Byens navn har ofte skiftet stavemade I kirkebogerne for 1688 1756 for eksempel star der bade Nekso amp Nexoe 1757 1815 Nekso 1823 1855 Nexo amp Nexoe 1857 1886 Nexoe 1885 1891 Nexo 1892 1915 Nekso 1915 1922 Nexo I folketaellingen fra 1925 er det stavet Nekso Malebordsbladene har stavemaden Nexo I 1997 besluttede byradet at Nexo skulle vaere den officielle stavemade og efterhanden er den ogsa slaet igennem pa de fleste vejskilte Demografi RedigerNexos indbyggertal har vokset siden starten af 1800 tallet 1801 1 274 1850 1 403 1901 2 523 1930 2 819 1950 3 280 2008 3 833Kultur Rediger nbsp Nexo Museum Nexo Museum er indrettet i byens aeldste bygning der blev opfort i 1796 Her fortaelles om byens historie bade som fiskerleje og under besaettelsen og bombardementet Bornholms Jernbanemuseum har en udstilling om De Bornholmske Jernbaner Kirke Rediger Det er ikke muligt med sikkerhed at fastsla Nexo Kirkes alder Maske er den aeldste del fra 1300 tallet kilde mangler Oprindeligt var kirken blot et kapel indviet til somaendenes skytshelgen Sankt Nikolaus Murene blev 1730 31 forhojet med 4 alen ca 2 m og vinduerne fik den nuvaerende storrelse Tarnet er fra 1500 tallet Spiret med det logformede kobbertag er sat op i 1910 Der var et lignende spir fra 1620 til 1797 Vabenhuset pa sydsiden af kirken og ligkapellet pa nordsiden er fra 1700 tallet Det nordre sideskib er tilbygget i 1760 Sport Rediger Nexo Stadion er hjemmebane for NB Bornholm tidligere Nexo Boldklub Der er plads til omkring 3 000 tilskuere hvoraf de 900 er siddepladser Notable bysborn RedigerH C Sonne 1817 80 praest Startede i 1866 Danmarks forste levedygtige brugsforening i Thisted Martin Andersen Nexo 1869 1954 forfatter Tog navn efter byen som familien flyttede til i 1877 Hans barndomshjem er nu museum 20 Galleri Rediger nbsp Det gamle rogeri nbsp H C Sonnes fodehjem nbsp Gadeparti Aasen nbsp Gadeparti Norregade nbsp Nexo Havn nbsp Paradisvej med udsigt mod Paradisbakkerne nbsp Rutebad til Polen nbsp Udsigt til Nexo fra banestien fra BalkaNoter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon PolenNu Faergen mellem Kolobrzeg og Nexo genoptages ikke TV2 Nyheder Endegyldigt slut med faerge fra Polen Thurah Beskrivelse over Bornholm s 165 Danske Atlas III s 210 a b c d e J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 54 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 37 bind Folkemaengden 1 Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1911 s 4f J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 53 a b J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 52 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 28 bind Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketaellingen den 1 Februar 1906 Kobenhavn 1908 s 12 EVP Erik V Pedersen Ronne Nekso Jernbane RNJ Arkiveret fra originalen 11 oktober 2016 Hentet 11 oktober 2016 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 63 bind 1 haefte Folkemaengden 1 Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1921 s 64 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 76 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1927 s 3 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 86 bind 2 haefte Folkemaengden 5 November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1931 s 167 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 101 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1936 s 167 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 113 bind 3 haefte Folkemaengden 5 November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1941 s 118 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 137 Statistiske Undersogelser Nr 10 Folketal areal og klima 1901 60 Kobenhavn 1964 s 65 Statistiske Meddelelser 1968 3 Folkemaengden 27 september 1965 og Danmarks administrative inddeling Kobenhavn 1968 s 127 Martin Andersen Nexo museetEksterne kilder henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nexo Nexo pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie havnebaner dk Nexo med luftfoto af station og havnebane Nexo i J P Trap Kongeriget Danmark udarbejdet af H Weitemeyer 3 udgave 3 bind 1899 Geodatastyrelsen Hoje malebordsblade 1842 1899 og lave malebordsblade 1901 1971 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Nexo amp oldid 11524710