Gudhjembanen mellem Almindingen og Gudhjem (1916-52) var en jernbane, der blev anlagt af Alminding-Gudhjem Jernbaneselskab (AGJ), som 1. april 1934 indgik i De Bornholmske Jernbaner sammen med Nexøbanen og Allingebanen. De var alle smalsporede og blev aldrig omlagt til normalspor.
| Gudhjembanen | ||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Historie Rediger
Gudhjembanen var med i den store jernbanelov i 1908. Eneretsbevilling blev givet 14. september 1910. Anlægsarbejdet blev først påbegyndt i 1911, fordi Allingebanen skulle gøres færdig først. Banen blev anlagt som en forlængelse af Nexøbanens sidebane fra Aakirkeby til Almindingen. Driften blev indledt 27. juni 1916 med to daglige tog i hver retning, om søndagen dog tre.
Det meste af banens levetid var der direkte tog fra Rønne til Christianshøj, som lå nærmere ved Almindingens seværdigheder end Almindingen Station. Togene fra Gudhjem fik heller ikke endestation i Almindingen. De kørte til/fra Aakirkeby, som blev Bornholms store jernbaneknudepunkt, hvor tog fra 3 sider mødtes. Strækningen Aakirkeby-Almindingen blev reelt en del af Gudhjembanen og blev nedlagt sammen med den 18. august 1952.
Strækningsdata Rediger
Standsningssteder Rediger
Alle stationer havde omløbs-/læssespor med kreaturfold og siderampe. Km angivet fra Aakirkeby:
- Almindingen station i km 5,0. Det oprindelige perronspor havde kurs mod skovridergården Rømersdal, så der måtte anlægges ny perron og to 140 m lange spor med kurs øst om gården. Den drejeskive, stationen havde fra starten, var for lille til Gudhjembanens lokomotiver.
- Christianshøj trinbræt i km 6,8 med 120 m omløbs-/læssespor og stikspor med rampe. Trinbrætbygningen ejes af Naturstyrelsen og bruges som et lille skov- og jernbanemuseum.
- Åløse station i km 10,7. Togfølgestation 1916-21, helt lukket 1921-44, igen togfølgestation 1944-50, så trinbræt med sidespor.
- Østermarie station i km 13,7. Ekstra læssespor med stikspor til varehuset og privat sidespor til brugsforeningen.
- Østerlars station i km 17,8. For enden af perronen ekstra læssespor med privat pakhus og privat sidespor til mejeriet.
- Stavehøl trinbræt i km 20,5.
- Gudhjem station i km 23,1 med 3 spor ud for perronen og sidespor til tosporet remise med vandkran og tosporet vognskur.
Bevarede bygninger Rediger
Stationsbygningerne, som alle er bevaret, og trinbrætbygningen på Christianshøj er tegnet af Kay Fisker og Aage Rafn i en pittoresk nyklassicisme. De er alle fredet undtagen Åløse.
Strækninger hvor banetracéet er bevaret Rediger
4½ km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt, bl.a. 2 km mellem Østerlars og vandfaldet Stavehøl.
Eksterne kilder/henvisninger Rediger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gudhjembanen
- Ann Vibeke Knudsen: DBJ – Historien om Jernbanerne på Bornholm. Bornholms Museum 2007 ISBN 9788788179743
- Ludvig Mahler: De Bornholmske Jernbaner 1900-1968 1993 ISBN 8788134032
- Niels Jensen: Danske jernbaner 1847-1972. J.Fr. Clausens Forlag 1972 ISBN 8711017651, s. 179 f.
- Niels Jensen: Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm. Clausens Forlag 1977 ISBN 8711037776
- EVP (Erik V. Pedersen): Almindingen-Gudhjem Jernbane - AGJ
- Signalposten 1968/6, s. 130-162
- De Bornholmske Jernbaner på sporskiftet.dk