www.wikidata.da-dk.nina.az

Bygd fra norrønt bygð at bygge eller bebygget er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted 1 Ordet bruges o

Bygd

Bygd (fra norrønt bygð, at bygge eller bebygget) er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted. Ordet bruges om en gård, landsby, et mindre beboet distrikt eller en egn, der har så stor social og administrativ sammenhæng, at man betragter indbyggerne og området under ét. Inden for dansk middelalderhistorie omtaler man f.eks. visse grupper af landsbyer som "skovbygder" i modsætning til de mere gængse samlinger af landsbyer i det åbne land. Betegnelsen bygd bruges stadig i stedet for landsby i Norge, på Grønland og på Færøerne.

Tidligere var boplads den almindeligt brugte danske betegnelse for en mindre grønlandsk bebyggelse. Denne betegnelse blev afløst af udsted, der nu er erstattet af bygd.

På svensk betegner en bygd både en landsby og en egn. Betegnelserne landsbygd og skogsbygd har nogenlunde samme betydning som i Norge. Glesbygd er den svenske betegnelse for tyndt befolkede (glesa) områder.

I middelalderen blev bygd også brugt som en betegnelse for større kulturgeografiske områder i Nord- og Vestjylland. Således hed Vendsyssels ting i Hjørring Vendelbo Bygdeting, Thysyssels ting i Thisted hed Thybo Bygdeting og Hardsyssels ting i Holstebro hed Harbo Bygdeting.

I nyere tid har bygd haft to uens betydninger:

  1. en ældre bebyggelsesbeskrivende betydning, og
  2. en moderne levevilkårsbeskrivende eller økologisk betydning.

Bygd i ældre forskning

Den ældre brug af bygdebegrebet er afledt af dets oprindelige, bebyggelsesområde-beskrivende betydning.

Ordet bygd blev genoptaget i sproget omkring århundredeskiftet (1900) som betegnelse for større, sammenhængende og i forhold til omverdenen forholdsvis velafgrænsede bebyggelsessamlinger. Det var især arkæologerne, der tog begrebet i anvendelse. Først ude var Sophus Müller, der i afhandlingen "Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen" fra 1904 forsøgte at udskille forhistoriske bygder som sådanne områder, hvor sporene efter menneskelig tilværelse var hyppigst og/eller tættest. Ud fra samme tankegang foretog Vilhelm la Cour først i en afhandling i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie i 1916 og siden i disputatsen "Sjællands ældste Bygder" fra 1927 forsøg på at kortlægge henholdsvis stednavneendelser og arkæologiske fund for derved at udskille forhistoriske bygder. Metoden blev siden fastholdt især inden for stednavneforskningen som en måde til at fremstille den forhistoriske bebyggelse på og i særdeleshed til at udpege formodede befolkningsrige og bebyggelsestætte bygder, der formodedes at være indbyrdes adskilte af mere eller mindre befolknings- og bebyggelsestomme grænseområder – til trods for, at det snart viste sig, at udfaldet af sådanne undersøgelser var behæftede med usikkerhed så snart, man inddrog andre fundgrupper.

Bygden som grundlag for sysler og herreder

Med omtrent samme forudsætninger foretog historikeren Aksel E. Christensen en analyse af bygdebegrebet. På grundlag af især love fra ældre middelalder mente han at kunne påvise, at bygdebegrebet synes af have omtrent samme betydning som syslet og mere nøjagtigt, at

Yderligere mente han – måske inspireret fra tysk forskning – at:

Inspireret af stednavneforskernes kortlægning mente han at kunne se "kontinuiteten fra oldtidsbygd til herred" på Fyn, "hvor Erling Albrectsens kort fra 1951 i det væsentlige bekræfter H. V. Clausens gamle bygdekort ud fra stednavnenes kronologiske lagdeling", og han slutter sine overvejelser på denne måde:

Yderligere menes kontinuitet (ubrudt fortsættelse) fra oldtidsbygd til herredsinddeling godtgjort ved, at udpegede bygder udgjorde en herredskerne adskilt fra naboherreder ved større eller mindre skovstrækninger. Noget sådant menes set på Fyn, hvor dog Gudme og Sunds herreder på Sydøstfyn kun var svagt bebyggede i oldtiden, for Sjællands vedkommende tegnes et lignende billede for Strø, Lynge, Horns, Ods, Løve, Merløse, Flakkebjerg, Hammer, Baarse, Stevns og Bjæverskov herreder, mens grænserne er mere udviskede for Ars, Løve og Slagelse herreder i vest, Alsted, Tybjerg og Ringsted herreder på Midtsjælland og endelig "Heden" mellem Roskilde og København tegner sig som et sammenhængende område, en "storbygd", der efterfølgende er opdelt i mindre herreder. For Skånes vedkommende "er det ikke muligt at konstatere oprindelige bygdekærner indenfor herredsgrænserne" og betegnes som "konstruerede", opståede ved en deling af gamle bygder, der var for store til at udgøre et enkelt herred, mens herrederne i Halland siges at have "bygdenavne" og herreder i Blekinge ses som en enkel tredeling. For Jyllands vedkommende opfattes bygderne som værende større end på øerne, snarere svarende til hele og halve sysler, og herredsdelingen synes "konstrueret" senere.

Aksel E. Christensens fortolkning har også fundet vej til nyere Danmarkshistoriske fremstillinger, således "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" fra 1988, hvori det blandt andet hedder:

Bygd i moderne forskning

Siden 1980 har begrebet bygd imidlertid tillige vundet plads i forskningen som betegnelse for uens landskaber og heraf betingede kulturmiljøer. I landskabelig henseende skelnes mellem:

  • agerbygder,
  • skovbygder,
  • hedebygder,
  • kystbygder og
  • marskbygder.

For hver af disse landskabstyper (eller om man vil: økotyper) gælder det, at de særlige naturgivne vilkår anses at have påvirket bebyggelsens størrelse og tilpasning til livsbetingelserne. For hver af dem kan der således udskilles særegne træk, der indbyrdes adskiller dem.

Bygdebegrebet og andre landskabsinddelinger

Selve tanken om at inddele landskabet i delområder er ikke ny: dette er for længst gjort af eksempelvis biologer i form af inddeling i plantesamfund, af geologer dels med hensyn til undergrund dels med hensyn til terrænets dannelsesforhold og jordbundsforhold, og af geografer med hensyn til fordelingsmønstre for afgrøder og husdyrhold. For at det nye bygdebegreb skulle have værdi, skulle det opfylde mindst to krav:

  1. det skulle adskille sig fra andre inddelinger,
  2. det skulle have en brugelighedsværdi, det vil sige være (bedre) egnet til at forklare andre forhold, især bebyggelsesforhold og uligheder i landbrugets driftsformer.

Det er klart, at de biologiske og geologiske opdelinger var lavet for at tilgodese disse fagområders særlige behov. Omvendt havde hverken arkæologer eller geografer indtil 1980 udviklet egne tilpassede landskabsinddelinger. Arkæologerne havde nøjes med enten at konstatere den forhistoriske bebyggelses fordeling eller – når det gik højt – at sætte disse i forhold til jordbundsforholdene og kunne herved gøre væsentlige iagttagelser blandt andet om en omflytning fra "lettere" (mere sandede) jorder til "tungere" (mere lerede) jorder fra i ældre jernalder. Naturgeograferne havde ganske overtaget geologernes landskabsinddeling, mens kulturgeografernes virksomhed samlede sig om at lave:

  • dels mikroundersøgelser af de enkelte bebyggelsers (landsbyers) tilpasning til terrænet,
  • dels landsdækkende undersøgelser, hvor forholdene opløftes uden at sammenholde med de terrængivne forhold.

Det er kendetegnende for kulturgeografien, at det første forsøg på at udvikle en egentlig kulturgeografisk inddeling af landet blev lavet af Aage H. Kampp og tog udgangspunkt i erkendelsen af uligheder i fordelingen af dyrkede afgrøder og husdyrhold hvilende på statistiske opgørelser fra midten af det 20. århundrede opgjorte sognevis. Dette førte til en inddeling af landet i 9 såkaldte "landbrugsgeografiske regioner", hvoraf to – det landbrugsgeografiske Østdanmark og det landbrugsgeografiske Vestjylland – stort set svarede til en deling mellem agerbygd og hedebygd, mens fremgangsmåden ikke formåede at udskille skovområder eller kystområder, men til gengæld udskilte særlige historisk betingede forhold for Sønderjyllands og hovedstadens byspredning for Nordsjællands vedkommende som særlige områder. En svaghed ved fremgangsmåden var tillige ret store "jyske overgangsområder".

Kriterier for bygdebegrebet

Da det nye bygdebegreb blev opkastet, skete det hovedkulds og uden et entydigt indhold. Selve idéen fængede imidlertid og bibragte tiltag for at give bygdebegrebet et fastere indhold. Som udgangspunkt herfor er taget en beskrivelse af kulturlandskabet, som denne tog sig ud inden landboreformerne, herunder især følgende forhold:

  • agerlandets andel af jorden omkring 1800,
  • skovarealets andel af jorden omkring 1800,
  • lynghedens andel af jorden omkring 1800,
  • opdyrkningsgraden i 1682,
  • fordelingen af dyrkningsmåder i 1682-83,
  • jordens værdiansættelse (hektar pr. tønde hartkorn) i 1688 og 1844,
  • sognenes arealmæssige størrelse i 1844,
  • antal bøndergårde pr. 1000 ha i 1682,
  • bøndergårdenes gennemsnitlige størrelse i 1688,
  • samlede antal huse og husmandssteder pr. gård i 1682,
  • bebyggelsestætheden (antal gårde, husmandssteder og huse pr. 1000 ha) i 1682,
  • tilstedeværelse af landsbyer med mindst 20 gårde i 1682,
  • andel af enestegårde i 1682,
  • hovedgårdenes hartkorn i 1688,
  • købstædernes og middelalderborgenes fordeling,
  • antallet af fiskere i 1885,
  • afgrænsning ud mod havkyst.

På grundlag af disse forhold udpegedes herefter 5 bygdetyper, der lod sig beskrive ved opfyldelse (eller ikke-opfyldelse) af nogle krav til de undersøgte emner (se nedenfor).

Hvad viser bygdeinddelingen

Det nyskabte bygdebegreb skulle for at have størst mulig brugsværdi som analyseredskab og referenceramme kunne belyse fire forhold:

  1. de naturgivne forudsætninger: jordoverfladens bakkethed og hældninger, de hydrologiske forhold samt de klimatiske forhold,
  2. bestemmelse af de brugsværdier eller ressourcer, som landskabet kunne tilbyde sin bruger: adgang til ferskvand, dyrkningsbart areal, græsningsmuligheder for husdyrene, brændsel, byggematerialer, gærdselsmaterialer, fiskemuligheder og så videre,
  3. bebyggelsens fordeling og indretning som større, samlede eller spredt bebyggelse,
  4. besiddelsesforhold og godsstrukturer.

Det ligger som et underforstået forhold, at de enkelte forhold var indbyrdes forbundne, og ligeledes, at deres indbyrdes forhold var således, at de mere eller mindre entydigt udøvede indflydelse på hinanden i den angivne rangorden.

Bygdetyperne

Agerbygder

Agerbygderne kendetegnedes ved højt hartkorn i forhold til arealet og stor opdyrkningsgrad (over 31% af jorden). Landskabet overvejende morænesletter med lerbund. Landsbyerne var forholdsvis store, med store gårde, herregårde og forholdsvis mange jordløse huse.

Skovbygder

Skovbygderne kendetegnedes ved forholdsvis megen skov (mindst 25% af jorden), der påvirkede driftsforhold og binæringer. Kuperet terræn, blandet jordbund (ler og sand), med enkeltgårde og små landsbyer, forholdsvis små gårde, herregårde i tilknytning til skove, mange huse med jord.

Hedebygder

Hedebygder kendetegnedes ved forholdsvis megen hede (mindst 35% af jorden), hvilket påvirkede driftsforholdene. Landskabeligt hedeslette eller bakkeø, sandet jord, vådbundsarealer (kær og moser), med mange enkeltgårde, små landsbyer, små gårde, få og ret små herregårde, mange huse med jord.

Kystbygder

Kystbygder udgjordes af de kystnære ejerlav, hvor udnyttelse af havet ved binæringer (fiskeri, skibsfart) spillede en rolle. Landskabet mangesidigt (morænelandskab, hævet havbund eller klit), mange købstæder, store landsbyer og fiskerlejer, små gårde og fiskerhuse, mange hovedgårde.

Marskbygder

Marskbygden kendetegnedes ved et næsten fravær af egentlige landsbyer; enkeltgårde på ophøjede verfter spillede her en hovedrolle.

Litteratur

  • Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
  • Mette Guldberg: "Bygder set fra kysten" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 63-76)
  • Viggo Hansen: "Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet" (Kulturgeografiske Skrifter, Bd. 7; København 1964)
  • Viggo Hansen: "Bebyggelsens historie" (Danmarks Natur, bd. 9: Det bebyggede land; s. 9-138; København 1970)
  • Lotte Hedeager: "Danernes land" (bind 2 i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie; København 1988; ISBN 87-89068-03-3)
  • Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen: "Oldtid. o. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr." (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie, bind I: Oldtid og middelalder; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-073-5)
  • Aage H. Kampp: "Landbrugsgeografiske Studier over Danmark"; Kulturgeografiske Skrifter 6; C.A.Reitzels Forlag, København 1959
  • Per Grau Møller (i samarbejde med Erland Porsmose): Kulturhistorisk inddeling af landskabet; Skov- og Naturstyrelsen 1997; ISBN 87-7279-090-3
  • Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1
  • Politikens Blå Ordbøger: Nudansk Ordbog, Første bind; Politikens Forlag, København 1953
  • Erland Porsmose: "Den regulerede landsby I-II" (Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 72; Odense Universitetsforlag 1981; ISBN 87-7492-349-8)
  • Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid" (Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 109; Odense Universitetsforlag 1987; ISBN 87-7492-650-0)
  • Erland Porsmose: "Landsbyer" (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 46-59)
  • Erland Porsmose: "Bygder. Regionale variationer – problemer og muligheder" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 9-24)
  • Carsten Porskrog Rasmussen: "Godsejermagt eller naturtilpasning?" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 41-62)
  • Peter Sawyer: "Da Danmark blev Danmark" (bind 3 i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie; København 1988; ISBN 87-89068-04-1)
  • Bjarne Stoklund: "Bygder, aktivitetsfelter og økotyper. Etnologien og de regionale variationer" (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1; s. 25-39)

Eksterne henvisninger

Noter

  1. Politiken, s. 126
  2. Christensen, s. 80
  3. Hedeager, s. 276f; Stoklund, s. 25
  4. jvf. Johansens anmeldelse
  5. ^ Christensen, s. 81
  6. i Tyskland mente man i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med udgangspunkt i de antikke kilders omtale af "folk" eller "stammer" at kunne udskille kulturelle uligheder i blandt andet bygningsformer (eksempelvis "saksergården"), der kunne føres tilbage til disse folk, jvf. Stoklund, s. 25f
  7. Christensen, s. 85
  8. Christensen, s. 90
  9. Christensen, s. 86
  10. Christensen, s. 85-87
  11. Sawyer, s. 33
  12. Porsmose 1981 og Porsmose 1987
  13. Grau Møller 1997, s. 47
  14. Stoklund, s. 30
  15. Porsmose (2006), s. 13
  16. se fx. Lotte Hedeager, s. 114
  17. se fx. Kristian Kristiansen, s. 100
  18. Christensen, s. 60
  19. se fx. Viggo Hansens omtale af bebyggelsens historie i Politikens "Danmarks Natur" bind 9, s. 24 og 25
  20. Kampp
  21. jvf. Grau Møller (1997)
  22. Porsmose (2006), s. 14-16
  23. ^ Grau Møller 1997, s. 41
  24. ^ Grau Møller 1997, s. 13
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Bygd fra norront bygd at bygge eller bebygget er et faellesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted 1 Ordet bruges om en gard landsby et mindre beboet distrikt eller en egn der har sa stor social og administrativ sammenhaeng at man betragter indbyggerne og omradet under et Inden for dansk middelalderhistorie omtaler man f eks visse grupper af landsbyer som skovbygder i modsaetning til de mere gaengse samlinger af landsbyer i det abne land Betegnelsen bygd bruges stadig i stedet for landsby i Norge pa Gronland og pa Faeroerne Tidligere var boplads den almindeligt brugte danske betegnelse for en mindre gronlandsk bebyggelse Denne betegnelse blev aflost af udsted der nu er erstattet af bygd Pa svensk betegner en bygd bade en landsby og en egn Betegnelserne landsbygd og skogsbygd har nogenlunde samme betydning som i Norge Glesbygd er den svenske betegnelse for tyndt befolkede glesa omrader I middelalderen blev bygd ogsa brugt som en betegnelse for storre kulturgeografiske omrader i Nord og Vestjylland Saledes hed Vendsyssels ting i Hjorring Vendelbo Bygdeting Thysyssels ting i Thisted hed Thybo Bygdeting og Hardsyssels ting i Holstebro hed Harbo Bygdeting 2 I nyere tid har bygd haft to uens betydninger en aeldre bebyggelsesbeskrivende betydning og en moderne levevilkarsbeskrivende eller okologisk betydning Indholdsfortegnelse 1 Bygd i aeldre forskning 1 1 Bygden som grundlag for sysler og herreder 2 Bygd i moderne forskning 2 1 Bygdebegrebet og andre landskabsinddelinger 2 2 Kriterier for bygdebegrebet 2 3 Hvad viser bygdeinddelingen 2 4 Bygdetyperne 2 4 1 Agerbygder 2 4 2 Skovbygder 2 4 3 Hedebygder 2 4 4 Kystbygder 2 4 5 Marskbygder 3 Litteratur 4 Eksterne henvisninger 5 NoterBygd i aeldre forskning RedigerDen aeldre brug af bygdebegrebet er afledt af dets oprindelige bebyggelsesomrade beskrivende betydning Ordet bygd blev genoptaget i sproget omkring arhundredeskiftet 1900 som betegnelse for storre sammenhaengende og i forhold til omverdenen forholdsvis velafgraensede bebyggelsessamlinger Det var isaer arkaeologerne der tog begrebet i anvendelse Forst ude var Sophus Muller der i afhandlingen Vej og Bygd i Sten og Bronzealderen fra 1904 forsogte at udskille forhistoriske bygder som sadanne omrader hvor sporene efter menneskelig tilvaerelse var hyppigst og eller taettest Ud fra samme tankegang foretog Vilhelm la Cour forst i en afhandling i Aarboger for nordisk Oldkyndighed og Historie i 1916 og siden i disputatsen Sjaellands aeldste Bygder fra 1927 forsog pa at kortlaegge henholdsvis stednavneendelser og arkaeologiske fund for derved at udskille forhistoriske bygder Metoden blev siden fastholdt isaer inden for stednavneforskningen som en made til at fremstille den forhistoriske bebyggelse pa og i saerdeleshed til at udpege formodede befolkningsrige og bebyggelsestaette bygder der formodedes at vaere indbyrdes adskilte af mere eller mindre befolknings og bebyggelsestomme graenseomrader 3 til trods for at det snart viste sig at udfaldet af sadanne undersogelser var behaeftede med usikkerhed sa snart man inddrog andre fundgrupper 4 Bygden som grundlag for sysler og herreder Rediger Med omtrent samme forudsaetninger foretog historikeren Aksel E Christensen en analyse af bygdebegrebet Pa grundlag af isaer love fra aeldre middelalder mente han at kunne pavise at bygdebegrebet synes af have omtrent samme betydning som syslet og mere nojagtigt at sysseltinget er en omstobning eller en videreforelse af et gammelt bygdeting der har vaeret centrum i et fra gammel tid afsluttet bosaettelsesomraade en bygd 5 Yderligere mente han maske inspireret fra tysk forskning 6 at sadanne bygdestammer har i flere tilfaelde udgjort hvad man da kaldte et folk arveord eller et tjod et forsvundet ord der maaske bedst kan gengives ved stammefolk jfr Svitjod dvs sveernes tjod Sverige hvad enten den daekkede et folk eller et tjod har haft faelles modeplads kaldet ting arveord Det gaelder ikke blot charuder og kimbrer der har givet navn til Hardsyssel og Himmersyssel men ogsaa de ovrige nordjyske sysler Vendler i Vendsyssel Aabo syssel der egentlig er aaboernes syssel Ommer Omungernes syssel og Salling Sallingboernes syssel mens Thy aeldre form Thyuth er identisk med selve ordet tjod For de sydlige sysler har navngivningen en anden karakter 5 Inspireret af stednavneforskernes kortlaegning mente han at kunne se kontinuiteten fra oldtidsbygd til herred pa Fyn hvor Erling Albrectsens kort fra 1951 i det vaesentlige bekraefter H V Clausens gamle bygdekort ud fra stednavnenes kronologiske lagdeling 7 og han slutter sine overvejelser pa denne made Der kan saaledes naeppe vaere tvivl om at der forud for de middelalderlige syssel og herredsting har eksisteret andre folkelige tingfaellesskaber i de selvgroede bygder og at disse bygdeting paa maalhojene har strakt sig langt tilbage i den hedenske oldtid 8 Yderligere menes kontinuitet ubrudt fortsaettelse fra oldtidsbygd til herredsinddeling godtgjort ved at udpegede bygder udgjorde en herredskerne adskilt fra naboherreder ved storre eller mindre skovstraekninger Noget sadant menes set pa Fyn hvor dog Gudme og Sunds herreder pa Sydostfyn kun var svagt bebyggede i oldtiden for Sjaellands vedkommende tegnes et lignende billede for Stro Lynge Horns Ods Love Merlose Flakkebjerg Hammer Baarse Stevns og Bjaeverskov herreder mens graenserne er mere udviskede for Ars Love og Slagelse herreder i vest Alsted Tybjerg og Ringsted herreder pa Midtsjaelland og endelig Heden mellem Roskilde og Kobenhavn tegner sig som et sammenhaengende omrade en storbygd der efterfolgende er opdelt i mindre herreder For Skanes vedkommende er det ikke muligt at konstatere oprindelige bygdekaerner indenfor herredsgraenserne 9 og betegnes som konstruerede opstaede ved en deling af gamle bygder der var for store til at udgore et enkelt herred mens herrederne i Halland siges at have bygdenavne og herreder i Blekinge ses som en enkel tredeling For Jyllands vedkommende opfattes bygderne som vaerende storre end pa oerne snarere svarende til hele og halve sysler og herredsdelingen synes konstrueret senere 10 Aksel E Christensens fortolkning har ogsa fundet vej til nyere Danmarkshistoriske fremstillinger saledes Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie fra 1988 hvori det blandt andet hedder Landsbyer og garde dannede tilsammen storre enheder bygder som ofte havde naturlige graenser isaer kyster og aer Nogle af bygdenavnene lever videre i syssel og herredsnavne Saledes er Abosyssel opkaldt efter de folk der boede ved Gudenaen som danner dette syssels vestgraense mens Vendsyssel som oprindeligt hed Waendel eller Vaendlae indeholder navnet pa det folkefaerd der levede ved Limfjorden Indbyggerne i en anden bygd i Limfjordsegnen gav navn til Vandfuld Herred vest for Lemvig som forste gang naevnes 1231 som Waendlefolkhaereth Lignende bygdenavne forekommer overalt i Danmark Det er sandsynligt at disse bygders frie indbyggere i vid udstraekning styrede deres egne anliggender og regelmaessigt modtes pa tinge for at afgore tvistigheder og arvesager Det er ogsa troligt at indvanerne i disse bygder stod under en eller anden form for ovrighed 11 Bygd i moderne forskning RedigerSiden 1980 12 har begrebet bygd imidlertid tillige vundet plads i forskningen som betegnelse for uens landskaber og heraf betingede kulturmiljoer I landskabelig henseende skelnes mellem 13 agerbygder skovbygder hedebygder kystbygder og marskbygder For hver af disse landskabstyper eller om man vil okotyper 14 gaelder det at de saerlige naturgivne vilkar anses at have pavirket bebyggelsens storrelse og tilpasning til livsbetingelserne For hver af dem kan der saledes udskilles saeregne traek der indbyrdes adskiller dem Bygdebegrebet og andre landskabsinddelinger Rediger Selve tanken om at inddele landskabet i delomrader er ikke ny dette er for laengst gjort af eksempelvis biologer i form af inddeling i plantesamfund af geologer dels med hensyn til undergrund dels med hensyn til terraenets dannelsesforhold og jordbundsforhold og af geografer med hensyn til fordelingsmonstre for afgroder og husdyrhold For at det nye bygdebegreb skulle have vaerdi skulle det opfylde mindst to krav det skulle adskille sig fra andre inddelinger det skulle have en brugelighedsvaerdi det vil sige vaere bedre egnet til at forklare andre forhold isaer bebyggelsesforhold og uligheder i landbrugets driftsformer 15 Det er klart at de biologiske og geologiske opdelinger var lavet for at tilgodese disse fagomraders saerlige behov Omvendt havde hverken arkaeologer eller geografer indtil 1980 udviklet egne tilpassede landskabsinddelinger Arkaeologerne havde nojes med enten at konstatere den forhistoriske bebyggelses fordeling 16 eller nar det gik hojt at saette disse i forhold til jordbundsforholdene 17 og kunne herved gore vaesentlige iagttagelser blandt andet om en omflytning fra lettere mere sandede jorder til tungere mere lerede jorder fra i aeldre jernalder 18 Naturgeograferne havde ganske overtaget geologernes landskabsinddeling mens kulturgeografernes virksomhed samlede sig om at lave dels mikroundersogelser af de enkelte bebyggelsers landsbyers tilpasning til terraenet 19 dels landsdaekkende undersogelser hvor forholdene oploftes uden at sammenholde med de terraengivne forhold Det er kendetegnende for kulturgeografien at det forste forsog pa at udvikle en egentlig kulturgeografisk inddeling af landet blev lavet af Aage H Kampp og tog udgangspunkt i erkendelsen af uligheder i fordelingen af dyrkede afgroder og husdyrhold hvilende pa statistiske opgorelser fra midten af det 20 arhundrede opgjorte sognevis Dette forte til en inddeling af landet i 9 sakaldte landbrugsgeografiske regioner hvoraf to det landbrugsgeografiske Ostdanmark og det landbrugsgeografiske Vestjylland stort set svarede til en deling mellem agerbygd og hedebygd mens fremgangsmaden ikke formaede at udskille skovomrader eller kystomrader men til gengaeld udskilte saerlige historisk betingede forhold for Sonderjyllands og hovedstadens byspredning for Nordsjaellands vedkommende som saerlige omrader En svaghed ved fremgangsmaden var tillige ret store jyske overgangsomrader 20 Kriterier for bygdebegrebet Rediger Da det nye bygdebegreb blev opkastet skete det hovedkulds og uden et entydigt indhold Selve ideen faengede imidlertid og bibragte tiltag for at give bygdebegrebet et fastere indhold Som udgangspunkt herfor er taget en beskrivelse af kulturlandskabet som denne tog sig ud inden landboreformerne herunder isaer folgende forhold 21 agerlandets andel af jorden omkring 1800 skovarealets andel af jorden omkring 1800 lynghedens andel af jorden omkring 1800 opdyrkningsgraden i 1682 fordelingen af dyrkningsmader i 1682 83 jordens vaerdiansaettelse hektar pr tonde hartkorn i 1688 og 1844 sognenes arealmaessige storrelse i 1844 antal bondergarde pr 1000 ha i 1682 bondergardenes gennemsnitlige storrelse i 1688 samlede antal huse og husmandssteder pr gard i 1682 bebyggelsestaetheden antal garde husmandssteder og huse pr 1000 ha i 1682 tilstedevaerelse af landsbyer med mindst 20 garde i 1682 andel af enestegarde i 1682 hovedgardenes hartkorn i 1688 kobstaedernes og middelalderborgenes fordeling antallet af fiskere i 1885 afgraensning ud mod havkyst Pa grundlag af disse forhold udpegedes herefter 5 bygdetyper der lod sig beskrive ved opfyldelse eller ikke opfyldelse af nogle krav til de undersogte emner se nedenfor Hvad viser bygdeinddelingen Rediger Det nyskabte bygdebegreb skulle for at have storst mulig brugsvaerdi som analyseredskab og referenceramme kunne belyse fire forhold de naturgivne forudsaetninger jordoverfladens bakkethed og haeldninger de hydrologiske forhold samt de klimatiske forhold bestemmelse af de brugsvaerdier eller ressourcer som landskabet kunne tilbyde sin bruger adgang til ferskvand dyrkningsbart areal graesningsmuligheder for husdyrene braendsel byggematerialer gaerdselsmaterialer fiskemuligheder og sa videre bebyggelsens fordeling og indretning som storre samlede eller spredt bebyggelse besiddelsesforhold og godsstrukturer 22 Det ligger som et underforstaet forhold at de enkelte forhold var indbyrdes forbundne og ligeledes at deres indbyrdes forhold var saledes at de mere eller mindre entydigt udovede indflydelse pa hinanden i den angivne rangorden Bygdetyperne Rediger Agerbygder Rediger Agerbygderne kendetegnedes ved hojt hartkorn i forhold til arealet og stor opdyrkningsgrad over 31 af jorden 23 Landskabet overvejende moraenesletter med lerbund Landsbyerne var forholdsvis store med store garde herregarde og forholdsvis mange jordlose huse 24 Skovbygder Rediger Skovbygderne kendetegnedes ved forholdsvis megen skov mindst 25 af jorden der pavirkede driftsforhold og binaeringer 23 Kuperet terraen blandet jordbund ler og sand med enkeltgarde og sma landsbyer forholdsvis sma garde herregarde i tilknytning til skove mange huse med jord 24 Hedebygder Rediger Hedebygder kendetegnedes ved forholdsvis megen hede mindst 35 af jorden hvilket pavirkede driftsforholdene 23 Landskabeligt hedeslette eller bakkeo sandet jord vadbundsarealer kaer og moser med mange enkeltgarde sma landsbyer sma garde fa og ret sma herregarde mange huse med jord 24 Kystbygder Rediger Kystbygder udgjordes af de kystnaere ejerlav hvor udnyttelse af havet ved binaeringer fiskeri skibsfart spillede en rolle 23 Landskabet mangesidigt moraenelandskab haevet havbund eller klit mange kobstaeder store landsbyer og fiskerlejer sma garde og fiskerhuse mange hovedgarde 24 Marskbygder Rediger Marskbygden kendetegnedes ved et naesten fravaer af egentlige landsbyer enkeltgarde pa ophojede verfter spillede her en hovedrolle Litteratur RedigerAksel E Christensen Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund 2 udgave Akademisk Forlag Universitetsforlaget i Kobenhavn 1977 ISBN 87 500 1732 2 Mette Guldberg Bygder set fra kysten i Per Grau Moller og Mette Svart Kristiansen red Bygder Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000 Beretning fra et seminar pa Skarrildhus november 2003 Landbohistorisk Selskab 2006 ISBN 87 7526 206 1 s 63 76 Viggo Hansen Landskab og bebyggelse i Vendsyssel Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600 tallet Kulturgeografiske Skrifter Bd 7 Kobenhavn 1964 Viggo Hansen Bebyggelsens historie Danmarks Natur bd 9 Det bebyggede land s 9 138 Kobenhavn 1970 Lotte Hedeager Danernes land bind 2 i Olaf Olsen red Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Kobenhavn 1988 ISBN 87 89068 03 3 Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen Oldtid o 4000 f Kr 1000 e Kr i Claus Bjorn red Det danske landbrugs historie bind I Oldtid og middelalder Landbohistorisk Selskab 1988 ISBN 87 7526 073 5 Aage H Kampp Landbrugsgeografiske Studier over Danmark Kulturgeografiske Skrifter 6 C A Reitzels Forlag Kobenhavn 1959 Per Grau Moller i samarbejde med Erland Porsmose Kulturhistorisk inddeling af landskabet Skov og Naturstyrelsen 1997 ISBN 87 7279 090 3 Per Grau Moller og Mette Svart Kristiansen red Bygder Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000 Beretning fra et seminar pa Skarrildhus november 2003 Landbohistorisk Selskab 2006 ISBN 87 7526 206 1 Politikens Bla Ordboger Nudansk Ordbog Forste bind Politikens Forlag Kobenhavn 1953 Erland Porsmose Den regulerede landsby I II Odense University Studies in History and Social Sciences Vol 72 Odense Universitetsforlag 1981 ISBN 87 7492 349 8 Erland Porsmose De fynske landsbyers historie i dyrkningsfaellesskabets tid Odense University Studies in History and Social Sciences Vol 109 Odense Universitetsforlag 1987 ISBN 87 7492 650 0 Erland Porsmose Landsbyer Kulturhistorien i planlaegningen De kulturhistoriske interesser i Landskabet Miljo og Energiministeriet Skov og Naturstyrelsen 1996 s 46 59 Erland Porsmose Bygder Regionale variationer problemer og muligheder i Per Grau Moller og Mette Svart Kristiansen red Bygder Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000 Beretning fra et seminar pa Skarrildhus november 2003 Landbohistorisk Selskab 2006 ISBN 87 7526 206 1 s 9 24 Carsten Porskrog Rasmussen Godsejermagt eller naturtilpasning i Per Grau Moller og Mette Svart Kristiansen red Bygder Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000 Beretning fra et seminar pa Skarrildhus november 2003 Landbohistorisk Selskab 2006 ISBN 87 7526 206 1 s 41 62 Peter Sawyer Da Danmark blev Danmark bind 3 i Olaf Olsen red Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Kobenhavn 1988 ISBN 87 89068 04 1 Bjarne Stoklund Bygder aktivitetsfelter og okotyper Etnologien og de regionale variationer i Per Grau Moller og Mette Svart Kristiansen red Bygder Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000 Beretning fra et seminar pa Skarrildhus november 2003 Landbohistorisk Selskab 2006 ISBN 87 7526 206 1 s 25 39 Eksterne henvisninger RedigerPeter Dragsbo Kulturmiljoet en tvaerfaglig erkendelsesproces Fortid og Nutid september 2001 s 227 229 Arkiveret 23 oktober 2007 hos Wayback Machine K Friis Johansen anmeldelse af Vilhelm la Cour Sjaellands aeldste Bygder Kbh 1927 Historisk Tidsskrift 9 raekke Bind 5 1926 Per Grau Moller Kulturmiljoregistrering Fortid og Nutid marts 2001 s 1 13 Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine Helge Nelson Skane overgangsomradet Granszoner och regioner Geografisk Tidsskrift Bind 52 1952 Noter Rediger Politiken s 126 Christensen s 80 Hedeager s 276f Stoklund s 25 jvf Johansens anmeldelse a b Christensen s 81 i Tyskland mente man i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet med udgangspunkt i de antikke kilders omtale af folk eller stammer at kunne udskille kulturelle uligheder i blandt andet bygningsformer eksempelvis saksergarden der kunne fores tilbage til disse folk jvf Stoklund s 25f Christensen s 85 Christensen s 90 Christensen s 86 Christensen s 85 87 Sawyer s 33 Porsmose 1981 og Porsmose 1987 Grau Moller 1997 s 47 Stoklund s 30 Porsmose 2006 s 13 se fx Lotte Hedeager s 114 se fx Kristian Kristiansen s 100 Christensen s 60 se fx Viggo Hansens omtale af bebyggelsens historie i Politikens Danmarks Natur bind 9 s 24 og 25 Kampp jvf Grau Moller 1997 Porsmose 2006 s 14 16 a b c d Grau Moller 1997 s 41 a b c d Grau Moller 1997 s 13 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bygd amp oldid 11312699