www.wikidata.da-dk.nina.az

Korsør Denne artikel handler om selve byen Ordet bruges ofte også som en kort betegnelse for Kommune er en by på det yde

Korsør

Korsør er en by på det yderste vestlige hjørne af Sydvestsjælland ved farvandet Storebælt. Byen har 14.418 indbyggere (2023) og ligger i Slagelse Kommune i Region Sjælland.

Korsør
Bysegl Byvåben

Korsør Søbatteri
Overblik
Land  Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Slagelse Kommune
Sogn Sankt Povls Sogn
Postnr. 4220 Korsør
Demografi
Korsør by 14.418 (2023)
Kommunen 79.728 (2023)
 - Areal 567,34 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.slagelse.dk
Oversigtskort
Korsør
Korsørs beliggenhed 55°20′1″N 11°8′23″Ø / 55.33361°N 11.13972°Ø / 55.33361; 11.13972Koordinater: 55°20′1″N 11°8′23″Ø / 55.33361°N 11.13972°Ø / 55.33361; 11.13972

Byen er delt i to bydele, Sydbyen der ligger syd for havnen og noret – samt Halsskov, der ligger nord for noret. Halsskov husede i sin nordligste bydel (indtil Storebæltsbroen var færdig i 1998) en stor færgehavn for bilfærgerne til Knudshoved, i bydelens sydligste del tættest på Sydbyen fandtes endestationen på jernbanestrækningen København – Korsør. Herfra afgik jernbanefærgerne til Nyborg. Stationen og færgehavnen blev nedlagt i 1997 og erstattet af en nyere station nord for Halsskov i forbindelse med åbningen af jernbanedelen af Storebæltsforbindelsen.

Folk, der bor i eller kommer fra Korsør, kaldes korsoranere eller korsørianere, tidligere også crucisoranere (af lat. crux, kors). Folk, der bor på Halsskov-siden kaldes undertiden for "halskovitter".

Historie

Første del af stednavnet Korsør er Kors efter et korsformet sømærke på sandstranden, hvilket sidste (gruset eller sandet strandbred) har heddet ør(e) som kendt fra stednavne som Helsingør, Dragør og Øresund. Korset optræder i byens våben fra 1608, velnok dannet efter navnet. Det ældste kendte byvåben fra 1519 viste bykirkens gavl.

Stedet har utvivlsomt meget tidligt haft betydning som overfartssted til Fyn. Svend Grathe skal have anlagt et slot ved Korsør, men det er ikke godt at afgøre, om der med dette menes Tårnborg Slot eller et slot lige ved byen, og i senere beretninger er det også ofte usikkert, hvad der menes, når Korsør Slot nævnes, således da det berettes, at det under Grevens Fejde indtoges af nogle som hesteprangere forklædte skælskørborgere. Måske er det egentlige Korsør Slot, der har ligget på det senere søbatteris plads, først opstået, da Tårnborg Slot havde tabt sin betydning, om der endog tidligere har ligget en mindre befæstning ved indløbet til havnen. Af slottets høvedsmænd kendes hr. Erik Barnumsen 1364, Jørgen (Jens?) Rud 1369—70, Claus Holste 1376, Oluf Pant († 1397), hr. Oluf Nielsen 1409, Anders Skytte 1415, Iver Jensen Dyre 1439, hr. Oluf Lunge 1464, hr. Henrik Meinstrup 1471—96, Stig Griis 1497, Erik Hardenberg 1499, Oluf Hansen 1505, Mourids Jepsen Sparre 1512—16, hr. Henrik Gøye 1516—23 osv. Slottet har dog vist aldrig spillet nogen større rolle eller været videre stærkt befæstet.

Heller ikke byen har trods sin gode beliggenhed nogensinde haft stor betydning. I 1288 blev den udplyndret af Marsk Stig og hans parti. Der omtales nogle af Erik Menved på Tårnborg Slot givne privilegier, men byens ældste købstadsprivilegier, ved hvilke den tillige fik „Fægang paa Sprogø," er vist givnt 1425 af Erik af Pommern; de er ofte senere bekræftede og udvidede, blandt andet af Christoffer af Bayern 1445 (det var i Korsør, at Danmarks Riges Råd udstedte brevet 28. oktober 1438, hvorved det indkaldte Christoffer som konge).

Renæssancen

Nye privilegier fik byen i 1558, da der blev tilsagt byen samme stadsret, bylov og privilegier som Roskilde og Kalundborg samt ret til at lade heste og kvæg gå på „Halffskoug", og i 1648, da borgerne havde klaget over den skade, som Skibsholms Havn gjorde dem. En vigtig indtægtskilde for byen var vel færgefarten til Nyborg, men den havde også sine ulemper for borgerne, da de uden godtgørelse ofte måtte bære udgifter, når hoffet skulle over Bæltet; således befaledes det dem 1578 at indrette staldrum til 400 heste og have fourage til dem til brug for kongen, og 1644 fik byen en alvorlig irettesættelse, fordi færgefolkene havde sagt, at de hellere ville afbrænde deres både end overføre kongens folk og bude. Mest har vel byen følt trykket under krigsforhold, når den måtte skaffe tropper og materiel over, som fx under Karl Gustav-krigene 1658—60, da Korsør også særlig led under indkvartering og beskatning. De svenske landede uhindret her 7. august 1658, og de holdt slottet besat under hele krigen og forstærkede befæstningerne således, at fæstningen endog siges at være anlagt af svenskerne; desuden nedbrød de en del af byens huse i nærheden af slottet og anlagde en ny befæstning inde i noret på "Lilleø", der nu er inddæmmet. Bekendt er sagnet om, at Karl Gustav stod på Korsør Slot og så sine troppers nederlag ved Nyborg, og de "velkomstord", hvormed han modtog Stenbock. Efter 1660 har fæstningen stået forsømt, og 1764 solgtes den med undtagelse af tårnet og nogle magasinhuse.

Under enevælden

I 1661 blev Korsør tillige med København stabelstad, som „alene maa bruge den udenlandske Handel", og i 1664 blev befalet, at havnene ved Skibsholm, Våsen, Gedehuset, Bisserup og Basnæs Fjord skulle nedlægges som skadelige for Korsør.

Byen havde i 1672 kun 826 indbyggere, og både på den tid og i hele 18. århundrede klages der meget over dens fattigdom. I 1769 havde den 1.280 indbyggere. Byen har vel også som de andre byer lidt under ildebrande, skønt der kun er beretning om en større brand i juli 1557, da en svend hos lensmanden på Nyborg Slot skød ild på byen, så at den brændte på 10—11 gårde nær.

Den tidlige industrialisering

I det 19. århundrede voksede byen betydeligt til, især efter at jernbanen var blevet anlagt, og havnens betydning steg. I august—oktober 1857 led Korsør meget af koleraepidemien, der bortrev over 200 mennesker.

I 1855 havde Korsør: 1 skibsbyggeri, 3 ølbryggerier, 2 brændevinsbrænderier, 1 teglværk, 1 kalkbrænderi, 4 vind-melmøller og 1 tobaksfabrik. I 1872 havde Korsør: 1 skibsbyggeri, 1 cokesbrænderi, 1 fabrik for kunstgødning med svovlsyrefabrik, 1 gasværk, 3 ølbryggerier, 2 teglværker, 1 kalkbrænderi, 2 vind-melmøller og 1 tobaksfabrik. Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredskiftet: 2 hvidtøls-bryggerier, 1 mindre dampsnedkeri, 1 dampbødkeri, 1 mindre skibsbyggeri med savmølle, 1 bådebyggeri med savmølle, 2 bogtrykkerier, alle i den gamle by; på Halskovsiden lå en højtliggende petroleumsbeholder til 10.000 tønder petroleum med pumpeledning fra bolværket og med aftapningsanstalt, 1 jernstøberi med maskinværksted, og 1 teglværk med slemmeværk (40—50 mand) samt en vindmølle; umiddelbart syd for byen lå en planteskole med stort rosendriveri, samt 2 vindmøller og en tagpapfabrik.

I Korsør er der "Dampskibsselskabet Korsør" (aktieselskab, oprettet 1. juni 1889).

I Korsør blev udgivet to aviser; Korsør Avis og Korsør Adresseavis.

Korsørs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.819 i 1850, 2.236 i 1855, 2.957 i 1860, 3.759 i 1870, 3.954 i 1880, 4.685 i 1890, 6.054 i 1901, 7.064 i 1906 og 8.065 i 1911.

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 898 levede af immateriel virksomhed, 1.229 af håndværk og industri, 558 af handel og omsætning, 191 af jordbrug, 45 af gartneri, 608 af søfart, 184 af fiskeri, mens 805 fordeltes på andre erhverv, 105 levede af deres midler, 59 nød almisse, og 3 var i fængsel. Med hensyn til handelen bemærkes, at Korsør vel var en særdeles vigtig indførselshavn for det vestlige Sjælland, lige som der foregik en stor udførsel af landbrugsprodukter til Tyskland over den, men i øvrigt var handelen ringe, da byen næsten intet opland havde. Industri og håndværk var heller ikke betydelige. Derimod indtog søfart og fiskeri en fremskudt plads. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.064, heraf ernærede 346 sig ved immateriel virksomhed, 248 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 253 ved fiskeri, 2.328 ved håndværk og industri, 818 ved handel med mere, 2.546 ved samfærdsel, 238 var aftægtsfolk, 195 levede af offentlig understøttelse og 92 af anden eller uangiven virksomhed.

Mellemkrigstiden

Gennem mellemkrigstiden var Korsørs indbyggertal voksende: i 1921 8.939, i 1925 9.760, i 1930 9.728, i 1935 9.671, i 1940 9.896 indbyggere. Men samtidig skete der en vækst i forstaden Halsskov Huse i Tårnborg Sogn, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Korsør, og allerede pr. 1. april 1922 blev forstaden indlemmet i købstaden.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Korsør købstad 8.380 8.939 9.760 9.728 9.671 9.896
Halsskov Huse (Tårnborg Kommune) 782 908 * * * *
Korsør med forstæder 9.162 9.847 9.760 9.728 9.671 9.896

Ved folketællingen i 1930 havde Korsør 9.728 indbyggere, heraf ernærede 707 sig ved immateriel virksomhed, 3.014 ved håndværk og industri, 1.302 ved handel mm, 2.694 ved samfærdsel, 569 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 707 ved husgerning, 933 var ude af erhverv og 86 havde ikke oplyst indkomstkilde.

Korsør Glasværk blev etableret i 1937.

Efterkrigstiden

Efter 2. verdenskrig fortsatte Korsør sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 10.667 indbyggere i købstaden, i 1950 11.885 indbyggere, i 1955 12.957 indbyggere, i 1960 14.276 indbyggere og i 1965 15.269 indbyggere.

I 1960 havde Korsør Glasværk 400 ansatte og var byens største industrivirksomhed.

Historiske bygninger og flådestationen

I Korsørs gamle bydel findes strategisk placeret ved den gamle indsejling til havnen et fæstningsanlæg, som går helt tilbage til 1100-tallet. Det store røde tårn står stadigvæk i sin fulde højde og er synligt langt omkring. Bag voldgraven kan man også se en af de store magasinbygninger opført i 1600-tallet. Bygningen huser i dag By og Overfartsmuseet om Korsør og den nedlagte Storebæltsoverfart.

Ikke langt fra de gamle voldanlæg ligger de nutidige forsvarsanlæg i form af Flådestation Korsør, som udgør en af den danske flådes to baser. Flådestationen har mange hundrede ansatte og er hjemsted for en stor del af søværnets skibe med tilhørende depotfaciliteter placeret i og omkring Korsør. Mest markante depot er flådestationens oliedepot, som er placeret flere kilometer fra havnen i området ved "Søskær Mose" lige vest for Korsør Skov. Her anes de enorme nedgravede tanke som store bakker inde på det indhegnede og bevogtede område. Olien transporteres igennem nedgravede rørledninger, der løber gennem Korsørs sydlige bydele ind til flådestationen.

I den nordøstlige ende af byen ligger herregården Tårnborg.

Overfartsbyen ved Storebælt

Uddybende artikel: Storebæltsoverfarten
Udsigt over centrum
Statue af Jens Baggesen

Korsør har i alle tider været præget af at være det naturlige udgangspunkt for sejlads til Fyn, og overfart har fundet sted i mange århundreder til Nyborg. I Algade finder man således Kongegården, som er en flere hundrede år gammel herskabelig bygning, opført med det formål for øje, at kongen og hans følge kunne have et komfortabelt sted at opholde sig, når man på rejse mod Fyn ventede på gunstigt vejr til sejladsen over Storebælt. Kongegården bruges i dag til en permanent udstilling af Korsør-kunstneren Harald Isenstein og dels til skiftende udstillinger, koncerter m.m.

Demografi

År Indbyggere
2006 14.850
2008 14.659
2010 14.439
2011 14.412
2012 14.538
2013 14.501
2014 14.369

Indvandringsområde

De almene boliger på Motalavej blev kendt og har været centrale i medierne som ghettoområde. Motalavej står nu ikke længere på ghettolisten. Vejen er opkaldt efter Motala i Sverige, som er Korsørs venskabsby.

Kultur

Korsør og omegn har 8 km badestrand. Flere naturområder tæller Korsør Nor, Lejodden og de udstrakte strandenge nord for Halsskov til kystskrænterne i Korsør Skov sydøst for byen.

Byens biograf, Korsør Biograf Teater, blev grundlagt i august 1908 og er dermed verdens ældste stadigt fungerende biograf. Den havde 100-års jubilæum i 2008 og har også været i Guinness Rekordbog. Den drives af 30 frivillige og fungerer som en foreningsbiograf.

Byen rummer også Korsør By- og Overfartsmuseum, der er indrettet i Store Magasin på Korsør Fæstning, og som er både bymuseum og museum for Storebæltsoverfarten mellem Korsør og Nyborg.

Dele af Korsør Fæstning står stadig. Kongegården blev opført i 1751, og den er blandt de fremmeste rokokobygninger i provinsen. Den bruges i dag som kunsthal. Vandtårnet Kindtanden er opført i 1948 og det er 30 m højt.

Sport

Broløbet er et halvmaraton i Korsør, som i 2008 blev afholdt for fjerde gang i Storebæltsbroens historie. Der er mere end 10.000 deltagere fra mere end 20 lande. Løbet arrangeres af Korsør Atletik & Motion.

Venskabsbyer

Kendte mennesker fra Korsør

Galleri

Se også

Referencer

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. https://trap.lex.dk/Korsør
  3. https://denstoredanske.lex.dk/Korsør
  4. Bent Jørgensen: Danske stednavne. Gyldendal 2008. https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27475825
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 604
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 605
  7. J.P. trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1858; s. 306
  8. J.P. trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Bind: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 352
  9. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 602
  10. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  11. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 601
  12. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 7
  13. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 63
  14. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 166
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 166
  16. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6
  17. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 134
  18. https://udsatteområder.dk/udsatte-boligomrader/2017/motalavej/
  19. https://www.tv2east.dk/slagelse/motalavej-og-ringparken-fjernes-fra-ghettolisten
  20. dr.dk
  21. Historie. Kongegården. Hentet 16/8-2022
  22. Broløbet

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel handler om selve byen Korsor Ordet Korsor bruges ofte ogsa som en kort betegnelse for Korsor Kommune Korsor er en by pa det yderste vestlige hjorne af Sydvestsjaelland ved farvandet Storebaelt Byen har 14 418 indbyggere 2023 1 og ligger i Slagelse Kommune i Region Sjaelland KorsorBysegl ByvabenKorsor SobatteriOverblikLand DanmarkRegionRegion SjaellandKommuneSlagelse KommuneSognSankt Povls SognPostnr 4220 KorsorDemografiKorsor by14 418 1 2023 Kommunen79 728 1 2023 Areal567 34 km AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww slagelse dkOversigtskortKorsorKorsors beliggenhed 55 20 1 N 11 8 23 O 55 33361 N 11 13972 O 55 33361 11 13972 Koordinater 55 20 1 N 11 8 23 O 55 33361 N 11 13972 O 55 33361 11 13972Byen er delt i to bydele Sydbyen der ligger syd for havnen og noret samt Halsskov der ligger nord for noret Halsskov husede i sin nordligste bydel indtil Storebaeltsbroen var faerdig i 1998 en stor faergehavn for bilfaergerne til Knudshoved i bydelens sydligste del taettest pa Sydbyen fandtes endestationen pa jernbanestraekningen Kobenhavn Korsor Herfra afgik jernbanefaergerne til Nyborg Stationen og faergehavnen blev nedlagt i 1997 og erstattet af en nyere station nord for Halsskov i forbindelse med abningen af jernbanedelen af Storebaeltsforbindelsen Folk der bor i eller kommer fra Korsor kaldes korsoranere eller korsorianere tidligere ogsa crucisoranere af lat crux kors Folk der bor pa Halsskov siden kaldes undertiden for halskovitter Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Renaessancen 1 2 Under enevaelden 1 3 Den tidlige industrialisering 1 4 Mellemkrigstiden 1 5 Efterkrigstiden 2 Historiske bygninger og fladestationen 3 Overfartsbyen ved Storebaelt 4 Demografi 4 1 Indvandringsomrade 5 Kultur 5 1 Sport 5 2 Venskabsbyer 6 Kendte mennesker fra Korsor 7 Galleri 8 Se ogsa 9 Referencer 10 Eksterne henvisningerHistorie RedigerForste del af stednavnet Korsor er Kors efter et korsformet somaerke pa sandstranden hvilket sidste gruset eller sandet strandbred har heddet or e som kendt fra stednavne som Helsingor Dragor og Oresund 2 3 4 Korset optraeder i byens vaben fra 1608 velnok dannet efter navnet Det aeldste kendte byvaben fra 1519 viste bykirkens gavl 5 Stedet har utvivlsomt meget tidligt haft betydning som overfartssted til Fyn Svend Grathe skal have anlagt et slot ved Korsor men det er ikke godt at afgore om der med dette menes Tarnborg Slot eller et slot lige ved byen og i senere beretninger er det ogsa ofte usikkert hvad der menes nar Korsor Slot naevnes saledes da det berettes at det under Grevens Fejde indtoges af nogle som hesteprangere forklaedte skaelskorborgere 5 Maske er det egentlige Korsor Slot der har ligget pa det senere sobatteris plads forst opstaet da Tarnborg Slot havde tabt sin betydning om der endog tidligere har ligget en mindre befaestning ved indlobet til havnen 6 Af slottets hovedsmaend kendes hr Erik Barnumsen 1364 Jorgen Jens Rud 1369 70 Claus Holste 1376 Oluf Pant 1397 hr Oluf Nielsen 1409 Anders Skytte 1415 Iver Jensen Dyre 1439 hr Oluf Lunge 1464 hr Henrik Meinstrup 1471 96 Stig Griis 1497 Erik Hardenberg 1499 Oluf Hansen 1505 Mourids Jepsen Sparre 1512 16 hr Henrik Goye 1516 23 osv 6 Slottet har dog vist aldrig spillet nogen storre rolle eller vaeret videre staerkt befaestet Heller ikke byen har trods sin gode beliggenhed nogensinde haft stor betydning I 1288 blev den udplyndret af Marsk Stig og hans parti Der omtales nogle af Erik Menved pa Tarnborg Slot givne privilegier men byens aeldste kobstadsprivilegier ved hvilke den tillige fik Faegang paa Sprogo er vist givnt 1425 af Erik af Pommern de er ofte senere bekraeftede og udvidede blandt andet af Christoffer af Bayern 1445 det var i Korsor at Danmarks Riges Rad udstedte brevet 28 oktober 1438 hvorved det indkaldte Christoffer som konge 6 Renaessancen Rediger Nye privilegier fik byen i 1558 da der blev tilsagt byen samme stadsret bylov og privilegier som Roskilde og Kalundborg samt ret til at lade heste og kvaeg ga pa Halffskoug 6 og i 1648 da borgerne havde klaget over den skade som Skibsholms Havn gjorde dem 6 En vigtig indtaegtskilde for byen var vel faergefarten til Nyborg men den havde ogsa sine ulemper for borgerne da de uden godtgorelse ofte matte baere udgifter nar hoffet skulle over Baeltet saledes befaledes det dem 1578 at indrette staldrum til 400 heste og have fourage til dem til brug for kongen og 1644 fik byen en alvorlig irettesaettelse fordi faergefolkene havde sagt at de hellere ville afbraende deres bade end overfore kongens folk og bude Mest har vel byen folt trykket under krigsforhold nar den matte skaffe tropper og materiel over som fx under Karl Gustav krigene 1658 60 da Korsor ogsa saerlig led under indkvartering og beskatning 6 De svenske landede uhindret her 7 august 1658 og de holdt slottet besat under hele krigen og forstaerkede befaestningerne saledes at faestningen endog siges at vaere anlagt af svenskerne desuden nedbrod de en del af byens huse i naerheden af slottet og anlagde en ny befaestning inde i noret pa Lilleo der nu er inddaemmet Bekendt er sagnet om at Karl Gustav stod pa Korsor Slot og sa sine troppers nederlag ved Nyborg og de velkomstord hvormed han modtog Stenbock Efter 1660 har faestningen staet forsomt og 1764 solgtes den med undtagelse af tarnet og nogle magasinhuse 6 Under enevaelden Rediger I 1661 blev Korsor tillige med Kobenhavn stabelstad som alene maa bruge den udenlandske Handel 6 og i 1664 blev befalet at havnene ved Skibsholm Vasen Gedehuset Bisserup og Basnaes Fjord skulle nedlaegges som skadelige for Korsor 6 Byen havde i 1672 kun 826 indbyggere og bade pa den tid og i hele 18 arhundrede klages der meget over dens fattigdom I 1769 havde den 1 280 indbyggere Byen har vel ogsa som de andre byer lidt under ildebrande skont der kun er beretning om en storre brand i juli 1557 da en svend hos lensmanden pa Nyborg Slot skod ild pa byen sa at den braendte pa 10 11 garde naer 6 Den tidlige industrialisering Rediger I det 19 arhundrede voksede byen betydeligt til isaer efter at jernbanen var blevet anlagt og havnens betydning steg I august oktober 1857 led Korsor meget af koleraepidemien der bortrev over 200 mennesker 6 I 1855 havde Korsor 1 skibsbyggeri 3 olbryggerier 2 braendevinsbraenderier 1 teglvaerk 1 kalkbraenderi 4 vind melmoller og 1 tobaksfabrik 7 I 1872 havde Korsor 1 skibsbyggeri 1 cokesbraenderi 1 fabrik for kunstgodning med svovlsyrefabrik 1 gasvaerk 3 olbryggerier 2 teglvaerker 1 kalkbraenderi 2 vind melmoller og 1 tobaksfabrik 8 Af fabrikker og industrielle anlaeg havde byen omkring arhundredskiftet 2 hvidtols bryggerier 1 mindre dampsnedkeri 1 dampbodkeri 1 mindre skibsbyggeri med savmolle 1 badebyggeri med savmolle 2 bogtrykkerier alle i den gamle by pa Halskovsiden la en hojtliggende petroleumsbeholder til 10 000 tonder petroleum med pumpeledning fra bolvaerket og med aftapningsanstalt 1 jernstoberi med maskinvaerksted og 1 teglvaerk med slemmevaerk 40 50 mand samt en vindmolle umiddelbart syd for byen la en planteskole med stort rosendriveri samt 2 vindmoller og en tagpapfabrik 9 I Korsor er der Dampskibsselskabet Korsor aktieselskab oprettet 1 juni 1889 9 I Korsor blev udgivet to aviser Korsor Avis og Korsor Adresseavis 9 Korsors befolkning var stigende i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet 1 819 i 1850 2 236 i 1855 2 957 i 1860 3 759 i 1870 3 954 i 1880 4 685 i 1890 6 054 i 1901 7 064 i 1906 og 8 065 i 1911 10 Efter naeringsveje fordeltes folkemaengden i 1890 i folgende grupper omfattende bade forsorgere og forsorgede 898 levede af immateriel virksomhed 1 229 af handvaerk og industri 558 af handel og omsaetning 191 af jordbrug 45 af gartneri 608 af sofart 184 af fiskeri mens 805 fordeltes pa andre erhverv 105 levede af deres midler 59 nod almisse og 3 var i faengsel Med hensyn til handelen bemaerkes at Korsor vel var en saerdeles vigtig indforselshavn for det vestlige Sjaelland lige som der foregik en stor udforsel af landbrugsprodukter til Tyskland over den men i ovrigt var handelen ringe da byen naesten intet opland havde Industri og handvaerk var heller ikke betydelige Derimod indtog sofart og fiskeri en fremskudt plads 11 Ifolge en opgorelse i 1906 var indbyggertallet 7 064 heraf ernaerede 346 sig ved immateriel virksomhed 248 ved landbrug skovbrug og mejeridrift 253 ved fiskeri 2 328 ved handvaerk og industri 818 ved handel med mere 2 546 ved samfaerdsel 238 var aftaegtsfolk 195 levede af offentlig understottelse og 92 af anden eller uangiven virksomhed 12 Mellemkrigstiden Rediger Gennem mellemkrigstiden var Korsors indbyggertal voksende i 1921 8 939 13 i 1925 9 760 i 1930 9 728 14 i 1935 9 671 15 i 1940 9 896 indbyggere 16 Men samtidig skete der en vaekst i forstaden Halsskov Huse i Tarnborg Sogn hvor der bosatte sig en raekke personer med arbejde i Korsor og allerede pr 1 april 1922 blev forstaden indlemmet i kobstaden 15 Ar 1916 1921 1925 1930 1935 1940Korsor kobstad 8 380 8 939 9 760 9 728 9 671 9 896Halsskov Huse Tarnborg Kommune 782 908 Korsor med forstaeder 9 162 9 847 9 760 9 728 9 671 9 896Ved folketaellingen i 1930 havde Korsor 9 728 indbyggere heraf ernaerede 707 sig ved immateriel virksomhed 3 014 ved handvaerk og industri 1 302 ved handel mm 2 694 ved samfaerdsel 569 ved landbrug skovbrug og fiskeri 707 ved husgerning 933 var ude af erhverv og 86 havde ikke oplyst indkomstkilde 17 Korsor Glasvaerk blev etableret i 1937 Efterkrigstiden Rediger Efter 2 verdenskrig fortsatte Korsor sin befolkningsvaekst I 1945 boede der 10 667 indbyggere i kobstaden i 1950 11 885 indbyggere i 1955 12 957 indbyggere i 1960 14 276 indbyggere og i 1965 15 269 indbyggere I 1960 havde Korsor Glasvaerk 400 ansatte og var byens storste industrivirksomhed Historiske bygninger og fladestationen RedigerI Korsors gamle bydel findes strategisk placeret ved den gamle indsejling til havnen et faestningsanlaeg som gar helt tilbage til 1100 tallet Det store rode tarn star stadigvaek i sin fulde hojde og er synligt langt omkring Bag voldgraven kan man ogsa se en af de store magasinbygninger opfort i 1600 tallet Bygningen huser i dag By og Overfartsmuseet om Korsor og den nedlagte Storebaeltsoverfart Ikke langt fra de gamle voldanlaeg ligger de nutidige forsvarsanlaeg i form af Fladestation Korsor som udgor en af den danske flades to baser Fladestationen har mange hundrede ansatte og er hjemsted for en stor del af sovaernets skibe med tilhorende depotfaciliteter placeret i og omkring Korsor Mest markante depot er fladestationens oliedepot som er placeret flere kilometer fra havnen i omradet ved Soskaer Mose lige vest for Korsor Skov Her anes de enorme nedgravede tanke som store bakker inde pa det indhegnede og bevogtede omrade Olien transporteres igennem nedgravede rorledninger der lober gennem Korsors sydlige bydele ind til fladestationen I den nordostlige ende af byen ligger herregarden Tarnborg Overfartsbyen ved Storebaelt Rediger Uddybende artikel Storebaeltsoverfarten Udsigt over centrum Statue af Jens Baggesen Korsor har i alle tider vaeret praeget af at vaere det naturlige udgangspunkt for sejlads til Fyn og overfart har fundet sted i mange arhundreder til Nyborg I Algade finder man saledes Kongegarden som er en flere hundrede ar gammel herskabelig bygning opfort med det formal for oje at kongen og hans folge kunne have et komfortabelt sted at opholde sig nar man pa rejse mod Fyn ventede pa gunstigt vejr til sejladsen over Storebaelt Kongegarden bruges i dag til en permanent udstilling af Korsor kunstneren Harald Isenstein og dels til skiftende udstillinger koncerter m m Demografi RedigerAr Indbyggere2006 14 8502008 14 6592010 14 4392011 14 4122012 14 5382013 14 5012014 14 369Indvandringsomrade Rediger De almene boliger pa Motalavej blev kendt og har vaeret centrale i medierne som ghettoomrade 18 Motalavej star nu ikke laengere pa ghettolisten 19 Vejen er opkaldt efter Motala i Sverige som er Korsors venskabsby Kultur RedigerKorsor og omegn har 8 km badestrand Flere naturomrader taeller Korsor Nor Lejodden og de udstrakte strandenge nord for Halsskov til kystskraenterne i Korsor Skov sydost for byen Byens biograf Korsor Biograf Teater blev grundlagt i august 1908 og er dermed verdens aeldste stadigt fungerende biograf Den havde 100 ars jubilaeum i 2008 og har ogsa vaeret i Guinness Rekordbog 20 Den drives af 30 frivillige og fungerer som en foreningsbiograf Byen rummer ogsa Korsor By og Overfartsmuseum der er indrettet i Store Magasin pa Korsor Faestning og som er bade bymuseum og museum for Storebaeltsoverfarten mellem Korsor og Nyborg Dele af Korsor Faestning star stadig Kongegarden blev opfort i 1751 og den er blandt de fremmeste rokokobygninger i provinsen Den bruges i dag som kunsthal 21 Vandtarnet Kindtanden er opfort i 1948 og det er 30 m hojt Sport Rediger Brolobet er et halvmaraton i Korsor som i 2008 blev afholdt for fjerde gang i Storebaeltsbroens historie Der er mere end 10 000 deltagere fra mere end 20 lande 22 Lobet arrangeres af Korsor Atletik amp Motion Venskabsbyer Rediger Police Polen Motala SverigeKendte mennesker fra Korsor RedigerJens Baggesen 1764 1826 digter og forfatter til rejseskildringen Labyrinten fra 1792 93 Rasmus Langeland handelsmand Valdemar Kahler fabrikant og virksomhedsgrundlaegger Gustav Kahler erhvervsmand Claus Kahler erhvervsmand Borge Ramboll virksomhedsgrundlaegger og professor Brian Nielsen bokser Helga Pedersen hojesteretsdommer politiker og minister Line Kruuse model Pernille Rosenkrantz Theil politiker Matilde Kimer journalistGalleri Rediger Korsor omkring 1900 Korsor Faestning Kongegarden Parti fra Gagaden Den gamle station Den nye station Indsejling til Korsor havn Den gamle postbygning Slottensgade Kindtanden vandtarn i KorsorSe ogsa RedigerKompilation fra Korsor en film fra 1936 med dokumentariske optagelser fra KorsorReferencer Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon https trap lex dk Korsor https denstoredanske lex dk Korsor Bent Jorgensen Danske stednavne Gyldendal 2008 https bibliotek dk linkme php rec id 870970 basis 3A27475825 a b J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1898 s 604 a b c d e f g h i j k J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1898 s 605 J P trap Kongeriget Danmark 1 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1858 s 306 J P trap Kongeriget Danmark 2 Udgave 3 Bind Amterne Frederiksborg Kjobenhavn Holbaek Soro og Praesto samt Bornholm Kjobenhavn 1872 s 352 a b c J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1898 s 602 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 37 bind Folkemaengden 1 Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1911 s 2f J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 2 Bind Frederiksborg Kjobenhavns Holbaek Soro og Praesto Amter Kjobenhavn 1898 s 601 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 28 bind Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketaellingen den 1 Februar 1906 Kobenhavn 1908 s 7 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 63 bind 1 haefte Folkemaengden 1 Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1921 s 63 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 86 bind 2 haefte Folkemaengden 5 November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1931 s 166 a b Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 101 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1936 s 166 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 113 bind 3 haefte Folkemaengden 5 November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1941 s 6 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 134 https udsatteomrader dk udsatte boligomrader 2017 motalavej https www tv2east dk slagelse motalavej og ringparken fjernes fra ghettolisten dr dk Historie Kongegarden Hentet 16 8 2022 BrolobetEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Korsor Korsor Turistbureau Arkiveret 28 september 2008 hos Wayback Machine Korsor pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie Hentet fra https da wikipedia org w index php title Korsor amp oldid 11460451