www.wikidata.da-dk.nina.az

Matrikel ejendom For alternative betydninger se Matrikel Se også artikler som begynder med Matrikel En matrikel er en fo

Matrikel (ejendom)

En matrikel er en fortegnelse over et lands faste ejendomme.

Marmorplade fra kejser Vespasians tid med matrikelinddeling nær den sydfranske by Orange.

Danmark

Middelalder og renæssance

Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er også kendt som Liber Census Daniæ (dansk: Danmarks skattebog). Den regnes for den første landsomfattende fortegnelse af Danmarks kongelige jordejendom med henblik på skatteansættelse. Nielsen (1873) mener det primært drejer sig om en indtægtsvurdering af de kongelige godser.

Efter 1660 (Enevældens indførelse)

Statsomvæltningen i 1660 førte til enevældens indførelse og skabelsen af amter med embedsmænd til at varetage landsdækkende skatteopkrævning mv.

Det skete ved at omdanne adelens len til amter i 1662. Denne inddeling blev ca. 130 år efter ændret til en ny struktur i Amter i 1793 i forbindelse med kortlægningen af Danmark af Videnskabernes Selskab og Jordreformerne. Denne inddeling holdt i næsten 200 år til kommunalreformen i 1970.

1662-matriklen

Den første matrikel i Danmark blev udarbejdet i 1662. Baggrunden var statsomvæltningen i 1660, der førte til enevældens indførelse. Allerede i oktober 1660 indkaldtes jordebøger fra både private og offentlige jordejere for at skaffe et samlet overblik over den "beskatning", som fæstebønderne var pålagt. Målet var at skabe et nyt skattesystem hvilende på hver enkelt bondegårds og hovedgårds skatteevne til afløsning for det ældre skattesystem, hvorefter gårdene var delt op i helgårde, halvgårde osv. Den 13. december 1660 forelå et kongebrev til rigsdrosk Joachim Gersdorff med ordre til i Statskollegiet at "delibrere hvorledes en Rigens Matricul" bedst kunne indrettes. Allerede den 19. december 1660 forelå et forslag om, at hver fæstegårds landgilde skulle anføres og derud over skulle angives "huad hand derimod Aarlig kand saae, nemblig Roug, Biug, Aar, Boghuede, Ertter, etc. Item huor meget Høe hand kand Auffle ... och saa Hartkornit in Margine med dess Valleur udj Pendinge anslagen". Man havde således for øje, at udsæden og det ved menneskealdres erfaring fastslåede mulige udbytte skulle være grundlag for den nye matrikel.

Den 31. maj 1661 udstedte Skatkammerkollegiet en ordre til landets biskopper og lensmænd om, at sognepræsterne skulle lave en fortegnelse over decimanterne med angivelse af deres landgilde, herlighed, udsæd og "huor meget høe hand kan auffle". De indkomne fortegnelser blev imidlertid ikke brugt; i stedet nedsattes for hvert stift en kommission, der skulle fastlægge de enkelte gårdes landgilde og udsæd. Den nye matrikel blev derefter udarbejdet i løbet af sommeren 1662 i henhold til en derom givet instruktion og indeholdt for hver gård oplysninger om:

  1. ejerens navn,
  2. brugerens navn,
  3. den årlige udsæds størrelse fordelt på kornarter,
  4. landgildens størrelse og sammensætning (herunder gæsteri, afløst hoveri o.lign.),
  5. den samlede landgilde (fraset gæsteri) omregnet til hartkorn,
  6. anslået handelsværdi udtrykt i rigsdaler pr. tønde hartkorn,
  7. høavlens størrelse,
  8. antal svin, der årligt kunne gå på olden.

Også hovedgårdene, der ikke svarede landgilde, blev ansat til hartkorn efter deres årlige udsæd divideret med 3, idet havre kun regnedes halvt – eller efter vurderinger ved skifter eller salg. Disse værdier blev derefter samlet efter hovedgårde, enkeltgårde og landsbyer, der atter samledes i sogne, derpå herreder eller birker og endelig i len.

Matriklen 1662 viser karakteristiske mønstre i landbrugsdriften: byg-landgildet var således koncentreret på landets mere frugtbare jordbund på øerne (fraset skovområder) og i den vestlige del af Limfjorden, rug-landgildet var derimod koncentreret omkring Roskilde fjord og den sjællandske Storebæltskyst,, smør-landgilde atter med en vis overvægt i skovegne, foderokser altovervejende på Fyn, fodernød nogenlunde jævnt fordelt over landet, staldokser i Vendsyssel samt nord for Vejle fjord og Horsens fjord, sild og ål som landgilde var overvejende samlet i Limfjorden, mens torsk som landgilde forekom især langs den vestjyske kyst og på det sydlige Djursland.

1664-matriklen

1662-matriklen afløstes af kong Frederik 3.s matrikel i 1664 (også kaldet amtsstuematriklen).

1688-matriklen

Under Frederik 3.'s efterfølger, kong Christian 5., blev matriklen af 1688 udfærdiget.

Den blev lavet helt fra grunden: i henhold til en instruks af 16. april 1681 til kommissarierne skulle landmålingen eller jordrebningen i hvert amt begynde med et møde, hvortil skriftligt var indstævnet amtmanden, jordegodsejerne, præsterne, amtsskriveren, regimentsskriveren, herreds- og birkefogederne, tingskrivere samt bønder fra de enkelte landsbyer i den rækkefølge, byerne skulle opmåles og takseres i.

For hvert herred skulle udpeges 4 "forstandige og paa Jord og dens Dyrkelse vel erfarne Bønder", der skulle ledsage landmålerne og efter landmålernes instruks "dømme og taxere" herredets jord og ejendomme.

Selve opmålingen skulle udføres så hver gårds jordstykker skulle opmåles hver for sig i længden og 2 bredder i sjællandske alen. Disse mål skulle omregnes til sjællandske kvadrat-alen og disse atter omregnes til enheden tønder land (Tdr.Ld.), idet 14.000 kvadrat-alen udgjorde 1 Td.L.

Værdisættelse efter ydeevne – korn

De enkelte jordstykker skulle samtidig værdisættes efter deres ydeevne i tønder hartkorn (Td.Htk.). Dette skete efter et system, hvor jorden blev delt i 4 klasser efter deres ydeevne:

  1. God eller middel byg-, rug- og ærteland: 2 Tdr.Ld. svarede til 1 Td.Htk.;
  2. Ond, skarp og ringe jord, dog egnet til rug-, byg- blandkorn- og boghvededyrkning: 3 Tdr.Ld. svarede til 1 td.Htk.;
  3. God havrejord: 4 Tdr.Ld. svarede til 1 Td.Htk.;
  4. Middel og ond havrejord: 6 Tdr.Ld. svarede til 1 Td.Htk.
Værdisættelse efter ydeevne – ikkedyrket jord

Jord, der ikke egnede sig til dyrkning (enge), skulle værdisættes efter deres ydeevne i læs hø, idet:

  1. 24 læs hø regnedes til 1 Td.Htk. (moser og kærjorder dog 48 læs hø),
  2. skove værdisættes efter det gennemsnitlige antal svin, der kunne fedes på deres olden, idet 32 svins olden regnedes til 1 Td.Htk.
Værdisættelse i hartkorn af møller

Yderligere værdiansattes vand- og vindmøller efter deres brugbarhed året rundt.

I løbet af 1681 og 1682 opmåltes al agerjord på øerne (fraset Bornholm) og i 1683 hele Jylland indtil Kongeåen. De oprindelige kladder samt oplysninger fra bønder, proprietærer, originale tiender fra præsterne og oversigter over sognenes bøndergårde blev renskrevet i såkaldte markbøger, hvori blev angivet ejer, bruger, mål og værdiansættelse (bonitet). Disse oplysninger blev derefter samlede i markbogsekstrakter. Derefter fulgte omregningskladder og de endelige beregninger blev så indførte i konceptmodelbøger gård for gård, ejer, bruger, areal, værdi og hartkornsansættelse; heri indgik tillige oplysningerne om enge, skove m.m..

Det store opmålings- og beregningsarbejde blev imidlertid undergravet af konstateringen af store afvigelser mellem tidligere og nye hartkornsansættelser (hvilket var formålet med opmålingsarbejdet). I de følgende år indkom stribevis af klager over de nye hartkornsansættelser, og man forsøgte på mange måder at modvirke en del af de største afvigelser, og det tog således henved 5 år at nå frem til de endelige hartkornsansættelser.

1844-matriklen

De tidlige matrikler blev imidlertid ikke vedligeholdt med hensyn til forandringer i ejendomsforholdene, og efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet var der behov for udarbejdelsen af en ny matrikel.

Matrikuleringsarbejdet begyndte i 1805, og opmålingen var afsluttet i 1822. Den nye matrikel trådte i kraft for landområdernes vedkommende 1. januar 1844. Matriklen blev oprettet med henblik på opkrævelse af skatter. Købstædernes bygrunde og landsbyerne blev ikke betragtet som skattebetalende områder og var derfor ikke med i matriklen fra 1844. Disse områder blev matrikuleret i perioden fra 1863 til 1885, således at hele det kongerigske område (dvs. kongeriget Danmark, der havde grænse ved Kongeåen) var dækket af matriklen.

Sønderjylland

Sønderjylland blev matrikuleret i tyskertiden (1864-1920), nærmere bestemt samtidig med opmålingen til det officielle 1:25.000 landkort af Preußische Landesaufnahme i årene 1878-1880. Dette system blev overtaget ved genforeningen i 1920. Ved etableringen af edb-matriklen i 1986 blev det prøjsiske system tillempet det danske, så data kunne præsenteres i det danske edb-system. Efter 1920 blev den sønderjyske matrikel ført efter det prøjsiske system af fire statslandinspektørembeder (i Haderslev, Sønderborg, Tønder, Aabenraa) og et teknisk kontor i Toftlund. Omkring årtusindskiftet blev det sønderjyske matrikelvæsen privatiseret, og også de sønderjyske matrikelsager må nu sendes til København til godkendelse.

Nutiden

Nutidens ejendomsmatrikulering hviler fortsat på matriklen af 1844, idet denne revideres løbende, hver gang et areal med et matrikelnummer deles, eller to arealer med forskellige matrikelnumre forenes.

Matriklen drives i dag af Geodatastyrelsen (det tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen) under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Tidligere var Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune undtagelser, hvor det var henholdsvis Stadskonduktørembedet og Stadslandinspektøren, der drev matriklen. Indtil 1989 lå opgaven hos Matrikeldirektoratet, der per 1. januar 1989 blev sammenlagt med Geodætisk Institut og Søkortarkivet.

Litteratur

  • Claus Bjørn (red): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810 ("1536-1720" ved Karl-Erik Frandsen); Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83; Bygd 1983; ISBN 87-87293-25-0
  • Finn Stendal Pedersen: Fynsk landbrugs vilkår 1682. Statistiske studier i produktionsmuligheder og ejendomsstruktur på grundlag af forarbejderne til Christian V‘s matrikel; Odense Universitetsforlag 1985; ISBN 87-7492-548-2
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet; Nordisk Forlag, København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975; ISBN 87-7526-056-5.
  • Håndbog om matrikelvæsen. Matrikeldirektoratets opgaver og organisation. Red. af Svend Balslev, Anne Holst & Steen Rydahl. Landbrugsministeriet 1986. ISBN 87-503-5918-5.
  • Nielsen, O. (1873), Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog (PDF), København: G.E.C. Gads Forlag

Noter

  1. Frandsen 1988, s. 18; http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=matrikel&submit=S%F8g
  2. Nielsen (1873, Indledning, s.I-II)
  3. ^ Frandsen 1983, s. 44
  4. Frandsen 1983, s. 45
  5. Frandsen 1988, s. 19
  6. Frandsen 1988, s. 20
  7. Frandsen 1988, s. 25
  8. Frandsen 1988, s. 24
  9. Frandsen 1988, s. 26
  10. Frandsen 1988, s. 58f
  11. Frandsen 1988, s. 60
  12. Pedersen 1977, s. 14f
  13. Frandsen 1988, s. 188
  14. Pedersen 1977, s. 16
  15. Pedersen 1977, s. 17
  16. Pedersen 1977, s. 18
  17. Frandsen 1988, s. 189
  18. Stendal Pedersen 1985, s. 25
  19. Frandsen 1988, s. 190
  20. Stendal Pedersen 1985, s. 45-159
  21. http://arkiv.kms.dk/mpn/ 4. marts 2010 hos Wayback Machine Flere Nuværende og historiske matrikelkort tilgængelige på internettet

Se også

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Matrikel Se ogsa artikler som begynder med Matrikel En matrikel er en fortegnelse over et lands faste ejendomme 1 Marmorplade fra kejser Vespasians tid med matrikelinddeling naer den sydfranske by Orange Indholdsfortegnelse 1 Danmark 1 1 Middelalder og renaessance 1 2 Efter 1660 Enevaeldens indforelse 1 2 1 1662 matriklen 1 2 2 1664 matriklen 1 2 3 1688 matriklen 1 2 3 1 Vaerdisaettelse efter ydeevne korn 1 2 3 2 Vaerdisaettelse efter ydeevne ikkedyrket jord 1 2 3 3 Vaerdisaettelse i hartkorn af moller 1 3 1844 matriklen 1 4 Sonderjylland 1 5 Nutiden 2 Litteratur 3 Noter 4 Se ogsa 5 Eksterne henvisningerDanmark RedigerMiddelalder og renaessance Rediger Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er ogsa kendt som Liber Census Daniae dansk Danmarks skattebog Den regnes for den forste landsomfattende fortegnelse af Danmarks kongelige jordejendom med henblik pa skatteansaettelse Nielsen 1873 mener det primaert drejer sig om en indtaegtsvurdering af de kongelige godser 2 Efter 1660 Enevaeldens indforelse Rediger Statsomvaeltningen i 1660 forte til enevaeldens indforelse og skabelsen af amter med embedsmaend til at varetage landsdaekkende skatteopkraevning mv Det skete ved at omdanne adelens len til amter i 1662 Denne inddeling blev ca 130 ar efter aendret til en ny struktur i Amter i 1793 i forbindelse med kortlaegningen af Danmark af Videnskabernes Selskab og Jordreformerne Denne inddeling holdt i naesten 200 ar til kommunalreformen i 1970 1662 matriklen Rediger Den forste matrikel i Danmark blev udarbejdet i 1662 Baggrunden var statsomvaeltningen i 1660 der forte til enevaeldens indforelse Allerede i oktober 1660 indkaldtes jordeboger fra bade private og offentlige jordejere for at skaffe et samlet overblik over den beskatning som faestebonderne var palagt Malet var at skabe et nyt skattesystem hvilende pa hver enkelt bondegards og hovedgards skatteevne til aflosning for det aeldre skattesystem hvorefter gardene var delt op i helgarde halvgarde osv Den 13 december 1660 forela et kongebrev til rigsdrosk Joachim Gersdorff med ordre til i Statskollegiet at delibrere hvorledes en Rigens Matricul bedst kunne indrettes Allerede den 19 december 1660 forela et forslag om at hver faestegards landgilde skulle anfores og derud over skulle angives huad hand derimod Aarlig kand saae nemblig Roug Biug Aar Boghuede Ertter etc Item huor meget Hoe hand kand Auffle och saa Hartkornit in Margine med dess Valleur udj Pendinge anslagen Man havde saledes for oje at udsaeden og det ved menneskealdres erfaring fastslaede mulige udbytte skulle vaere grundlag for den nye matrikel 3 Den 31 maj 1661 udstedte Skatkammerkollegiet en ordre til landets biskopper og lensmaend om at sognepraesterne skulle lave en fortegnelse over decimanterne med angivelse af deres landgilde herlighed udsaed og huor meget hoe hand kan auffle De indkomne fortegnelser blev imidlertid ikke brugt i stedet nedsattes for hvert stift en kommission der skulle fastlaegge de enkelte gardes landgilde og udsaed 3 Den nye matrikel blev derefter udarbejdet i lobet af sommeren 1662 i henhold til en derom givet instruktion og indeholdt for hver gard oplysninger om ejerens navn brugerens navn den arlige udsaeds storrelse fordelt pa kornarter landgildens storrelse og sammensaetning herunder gaesteri aflost hoveri o lign den samlede landgilde fraset gaesteri omregnet til hartkorn anslaet handelsvaerdi udtrykt i rigsdaler pr tonde hartkorn hoavlens storrelse antal svin der arligt kunne ga pa olden Ogsa hovedgardene der ikke svarede landgilde blev ansat til hartkorn efter deres arlige udsaed divideret med 3 idet havre kun regnedes halvt eller efter vurderinger ved skifter eller salg Disse vaerdier blev derefter samlet efter hovedgarde enkeltgarde og landsbyer der atter samledes i sogne derpa herreder eller birker og endelig i len 4 Matriklen 1662 viser karakteristiske monstre i landbrugsdriften byg landgildet var saledes koncentreret pa landets mere frugtbare jordbund pa oerne fraset skovomrader og i den vestlige del af Limfjorden 5 rug landgildet var derimod koncentreret omkring Roskilde fjord og den sjaellandske Storebaeltskyst 6 smor landgilde atter med en vis overvaegt i skovegne foderokser altovervejende pa Fyn 7 fodernod nogenlunde jaevnt fordelt over landet 8 staldokser i Vendsyssel samt nord for Vejle fjord og Horsens fjord 9 sild og al som landgilde var overvejende samlet i Limfjorden 10 mens torsk som landgilde forekom isaer langs den vestjyske kyst og pa det sydlige Djursland 11 1664 matriklen Rediger 1662 matriklen aflostes af kong Frederik 3 s matrikel i 1664 ogsa kaldet amtsstuematriklen 1688 matriklen Rediger Under Frederik 3 s efterfolger kong Christian 5 blev matriklen af 1688 udfaerdiget Den blev lavet helt fra grunden i henhold til en instruks af 16 april 1681 til kommissarierne skulle landmalingen eller jordrebningen i hvert amt begynde med et mode hvortil skriftligt var indstaevnet amtmanden jordegodsejerne praesterne amtsskriveren regimentsskriveren herreds og birkefogederne tingskrivere samt bonder fra de enkelte landsbyer i den raekkefolge byerne skulle opmales og takseres i For hvert herred skulle udpeges 4 forstandige og paa Jord og dens Dyrkelse vel erfarne Bonder der skulle ledsage landmalerne og efter landmalernes instruks domme og taxere herredets jord og ejendomme 12 Selve opmalingen skulle udfores sa hver gards jordstykker skulle opmales hver for sig i laengden og 2 bredder i sjaellandske alen Disse mal skulle omregnes til sjaellandske kvadrat alen og disse atter omregnes til enheden tonder land Tdr Ld idet 14 000 kvadrat alen udgjorde 1 Td L 13 Vaerdisaettelse efter ydeevne korn Rediger De enkelte jordstykker skulle samtidig vaerdisaettes efter deres ydeevne i tonder hartkorn Td Htk Dette skete efter et system hvor jorden blev delt i 4 klasser efter deres ydeevne God eller middel byg rug og aerteland 2 Tdr Ld svarede til 1 Td Htk Ond skarp og ringe jord dog egnet til rug byg blandkorn og boghvededyrkning 3 Tdr Ld svarede til 1 td Htk God havrejord 4 Tdr Ld svarede til 1 Td Htk Middel og ond havrejord 6 Tdr Ld svarede til 1 Td Htk 14 Vaerdisaettelse efter ydeevne ikkedyrket jord Rediger Jord der ikke egnede sig til dyrkning enge skulle vaerdisaettes efter deres ydeevne i laes ho idet 24 laes ho regnedes til 1 Td Htk moser og kaerjorder dog 48 laes ho skove vaerdisaettes efter det gennemsnitlige antal svin der kunne fedes pa deres olden idet 32 svins olden regnedes til 1 Td Htk 15 Vaerdisaettelse i hartkorn af moller Rediger Yderligere vaerdiansattes vand og vindmoller efter deres brugbarhed aret rundt 16 I lobet af 1681 og 1682 opmaltes al agerjord pa oerne fraset Bornholm og i 1683 hele Jylland indtil Kongeaen 17 De oprindelige kladder samt oplysninger fra bonder proprietaerer originale tiender fra praesterne og oversigter over sognenes bondergarde blev renskrevet i sakaldte markboger hvori blev angivet ejer bruger mal og vaerdiansaettelse bonitet Disse oplysninger blev derefter samlede imarkbogsekstrakter Derefter fulgte omregningskladder og de endelige beregninger blev sa indforte i konceptmodelboger gard for gard ejer bruger areal vaerdi og hartkornsansaettelse heri indgik tillige oplysningerne om enge skove m m 18 Det store opmalings og beregningsarbejde blev imidlertid undergravet af konstateringen af store afvigelser mellem tidligere og nye hartkornsansaettelser hvilket var formalet med opmalingsarbejdet 19 I de folgende ar indkom stribevis af klager over de nye hartkornsansaettelser og man forsogte pa mange mader at modvirke en del af de storste afvigelser 20 og det tog saledes henved 5 ar at na frem til de endelige hartkornsansaettelser 1844 matriklen Rediger De tidlige matrikler blev imidlertid ikke vedligeholdt med hensyn til forandringer i ejendomsforholdene og efter udskiftningen i slutningen af 1700 tallet var der behov for udarbejdelsen af en ny matrikel Matrikuleringsarbejdet begyndte i 1805 og opmalingen var afsluttet i 1822 Den nye matrikel tradte i kraft for landomradernes vedkommende 1 januar 1844 Matriklen blev oprettet med henblik pa opkraevelse af skatter Kobstaedernes bygrunde og landsbyerne blev ikke betragtet som skattebetalende omrader og var derfor ikke med i matriklen fra 1844 Disse omrader blev matrikuleret i perioden fra 1863 til 1885 saledes at hele det kongerigske omrade dvs kongeriget Danmark der havde graense ved Kongeaen var daekket af matriklen Sonderjylland Rediger Sonderjylland blev matrikuleret i tyskertiden 1864 1920 naermere bestemt samtidig med opmalingen til det officielle 1 25 000 landkort af Preussische Landesaufnahme i arene 1878 1880 Dette system blev overtaget ved genforeningen i 1920 Ved etableringen af edb matriklen i 1986 blev det projsiske system tillempet det danske sa data kunne praesenteres i det danske edb system Efter 1920 blev den sonderjyske matrikel fort efter det projsiske system af fire statslandinspektorembeder i Haderslev Sonderborg Tonder Aabenraa og et teknisk kontor i Toftlund Omkring artusindskiftet blev det sonderjyske matrikelvaesen privatiseret og ogsa de sonderjyske matrikelsager ma nu sendes til Kobenhavn til godkendelse Nutiden Rediger Nutidens ejendomsmatrikulering hviler fortsat pa matriklen af 1844 idet denne revideres lobende hver gang et areal med et matrikelnummer deles eller to arealer med forskellige matrikelnumre forenes 21 Matriklen drives i dag af Geodatastyrelsen det tidligere Kort og Matrikelstyrelsen under Klima Energi og Forsyningsministeriet Tidligere var Kobenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune undtagelser hvor det var henholdsvis Stadskonduktorembedet og Stadslandinspektoren der drev matriklen Indtil 1989 la opgaven hos Matrikeldirektoratet der per 1 januar 1989 blev sammenlagt med Geodaetisk Institut og Sokortarkivet Litteratur RedigerClaus Bjorn red Det danske landbrugs historie II 1536 1810 1536 1720 ved Karl Erik Frandsen Landbohistorisk Selskab 1988 ISBN 87 7526 074 3 Karl Erik Frandsen Vang og taegt Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682 83 Bygd 1983 ISBN 87 87293 25 0 Finn Stendal Pedersen Fynsk landbrugs vilkar 1682 Statistiske studier i produktionsmuligheder og ejendomsstruktur pa grundlag af forarbejderne til Christian V s matrikel Odense Universitetsforlag 1985 ISBN 87 7492 548 2 Henrik Pedersen De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V s Matrikel 1688 Udgivet efter hans Dod paa Bekostning af Carlsbergfondet Nordisk Forlag Kobenhavn MCMXXVIII Reprotryk for Landbohistorisk Selskab Kobenhavn 1975 ISBN 87 7526 056 5 Handbog om matrikelvaesen Matrikeldirektoratets opgaver og organisation Red af Svend Balslev Anne Holst amp Steen Rydahl Landbrugsministeriet 1986 ISBN 87 503 5918 5 Nielsen O 1873 Liber Census Daniae Kong Valdemar den Andens Jordebog PDF Kobenhavn G E C Gads ForlagNoter Rediger Frandsen 1988 s 18 http ordnet dk ods opslag opslag matrikel amp submit S F8g Nielsen 1873 Indledning s I II a b Frandsen 1983 s 44 Frandsen 1983 s 45 Frandsen 1988 s 19 Frandsen 1988 s 20 Frandsen 1988 s 25 Frandsen 1988 s 24 Frandsen 1988 s 26 Frandsen 1988 s 58f Frandsen 1988 s 60 Pedersen 1977 s 14f Frandsen 1988 s 188 Pedersen 1977 s 16 Pedersen 1977 s 17 Pedersen 1977 s 18 Frandsen 1988 s 189 Stendal Pedersen 1985 s 25 Frandsen 1988 s 190 Stendal Pedersen 1985 s 45 159 http arkiv kms dk mpn Arkiveret 4 marts 2010 hos Wayback Machine Flere Nuvaerende og historiske matrikelkort tilgaengelige pa internettetSe ogsa RedigerHartkorn SkelpaelEksterne henvisninger RedigerViggo Hansen Okologiske vilkar i en vestjysk landbrugsegn belyst gennem 1688 matriklen Fortid og Nutid 1985 s 271 282 Arkiveret 14 marts 2016 hos Wayback Machine Holger Hjelholt Den jydske landmalingsmatrikel Historie Jyske Samlinger 4 raekke Bind 3 1917 Holger Hjelholt Ansaettelsen til molleskyld i Christian V s matrikel Historisk Tidsskrift 10 raekke Bind 2 1932 Jorgen Ryden Romer Om den virkelige brug af agerjorden i Jylland 1683 Eller et overset jubilaeum for Christian den V s matrikel Fortid og Nutid 1989 s 204 215 Arkiveret 13 marts 2016 hos Wayback Machine Bekendtgorelse af lov om tinglysning Bekendtgorelse af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer og panterettigheder m v Lov om Kort og Matrikelstyrelsen Bekendtgorelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Lov om Indforelse af en ny Matrikul og Oprettelse af Tingboger for Fano http kmswww3 kms dk kortpaanettet findmatrikel htm Arkiveret 1 juni 2009 hos Wayback Machine Nuvaerende og historiske matrikelkort tilgaengelige pa internettet Flere Nuvaerende og historiske matrikelkort tilgaengelige pa internettet Arkiveret 4 marts 2010 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Matrikel ejendom amp oldid 11320709