www.wikidata.da-dk.nina.az

Markgrevskabet Brandenburg også blot Mark Brandenburg er et tidligere rigsumiddelbart territorium og markgrevskab i det

Markgrevskabet Brandenburg

Markgrevskabet Brandenburg (også blot: Mark Brandenburg) er et tidligere rigsumiddelbart territorium og markgrevskab i det Tysk-romerske rige og et historisk landskab i nutidens nordøstlige Tyskland og vestlige Polen.

Markgrevskabet Brandenburg

Markgrafschaft Brandenburg
Territorium i Det Tysk-romerske rige
1157–1806
Flag
Nationalvåben
Mark Brandenburg i den sene middelalder
Hovedstad Brandenburg an der Havel
Berlin (fra 1417)
Religion
Romersk-katolsk
Lutheransk
Calvinistisk
Regeringsform Monarki
Markgrever  
• 1157-1170
Albrekt Bjørnen
• 1640-1688
Frederik Vilhelm af Brandenburg
• 1740-1786
Frederik den Store
• 1797-1806
Frederik Vilhelm 3. af Preussen
Historie  
• Etableret
3. oktober 1157
• Ophøjet til Kurfyrstendømme
25. december 1356
• Indgår i personalunion med Hertugdømmet Preussen
27. august 1618
• Indgår i Kongeriget Preussen
18. januar 1701
• Ophørt
6. august 1806
Efterfulgte		 Efterfulgt af
Nordmark

Brandenburg blev grundlagt som markgrevskab i 1157 i et område, hvor Nordmark var etableret i et territorium, der var beboet af de slaviske vendere. I den Gyldne Bulle i 1356 blev markgreverne tildelt den prestigefyldte værdighed som kurfyrste, der gav dem ret til at deltage i valget af den tysk romerske kejser. Markgrevskabet Brandenburg blev herefter også i daglig tale kendt som Kurbrandenburg eller Kurfyrstendømmet Brandenburg.

Fra 1415 blev markgrevskabet regeret af Huset Hohenzollern. I 1618 indgik Brandenburg i personalunion med Hertugdømmet Preussen. I 1701 blev det en del af det nyoprettede Kongerige Preussen, der i løbet af 1700-tallet blev en af de ledende tyske stater. Med opløsningen af det Tysk-romerske rige i 1806 ophørte markgrevskabet Brandenburg og blev afløst af den preussiske provins Brandenburg i 1815.

Geografisk omfattede Mark Brandenburg nutidens forbundsland Brandenburg, Berlin og nordlige Sachsen-Anhalt gennem området Altmark og næsten hele dagens voivodskab Lubuskie og en lille del af voivodskabet Pomorskie udgjorde området Neumark. Navnet Mark Brandenburg bruges i dag stadig i daglig tale om den tyske delstat Brandenburg, selv om dennes territorium strengt taget ikke er sammenfaldende med det historiske Mark Brandenburg.

Overfladeforhold Rediger

Den nordlige del gennemstryges af en del af den nordtyske landryg, der er rig på søer, gennembrydes af Oder og når sin største højde, 125 m, ved Pritzwalk nær Mecklenburgs grænse. Et andet højdedrag gennemstryger den sydlige del af Brandenburg under navnene Lausitzer Grenzwall og Fläming; det højeste punkt er Rückenberg (229 m) ved Sorau i det sydøstlige hjørne af provinsen. Mellem disse to højdedrag ligger lavere plateauer og store mosestrækninger. Jordbunden består hovedsagelig af istidsaflejringer og alluviale dannelser; tertiære dannelser med brunkul findes omkring Oders dal. Provinsen gennemstrømmes af Oder, der optager Warthe og flere andre bifloder og begrænses delvis mod vest af Elben, der optager Havel med bifloden Spree. Provinsen har et forholdsvis stort antal søer (over 600), men de er alle små.

Talrige kanaler letter samfærdselen, især Finow-kanalen og Oder-Spree-kanalen, der forbinder Elbens og Oders vandområder, samt Hohenzollern-skibsfartskanalen, der forbinder Berlin med Stettin og Østersøen.

Klima Rediger

Klimaet er ret sundt, men med stor forskel på sommer- og vinter-temperaturer. og hyppig blæst. Regnmængden er 50-60 cm årlig.

Historie Rediger

I de første århundreder af vor tidsregning var det nuværende Brandenburg befolket af de germanske senoner, der dog under folkevandringstiden blev fortrængt af slaviske (vendiske) folkeslag, som Frankerrigets hersker Karl den Store forgæves søgte at undertvinge. Den østfrankiske konge Henrik Fuglefænger gjorde en del af landet skatskyldig, og markgreve Gero af den sachsiske Østmark fortsatte erobringen. Kejser Otto 1. grundlagde to bispedømmer, Havelberg i 946 og Brandenburg i 948. Allerede under Kejser Otto 2. forjog venderne dog de tyske herrer og bevarede deres uafhængighed i 150 år, indtil Kejser Lothar i 1134 gav det såkaldte "Nordmark" i len til Albrekt Bjørnen af fyrsteslægten Askanien. Denne erobrede Priegnitz samt landene ved Spree og Havel, kaldte sig markgreve af Brandenburg, byggede borge og klostre og indkaldte tyske kolonister. Under hans efterfølgere skred landets fortyskning fremad: venderne blev udryddede eller gjort livegne, stæderne Berlin, Frankfurt an der Oder og andre voksede frem, grænsen udvidedes ved erobring og køb, og Brandenburg vandt lenshøjhed over Pommern. 1320 uddøde det askaniske hus, og efter 3 års interregnum gav Kejser Ludvig 4. Brandenburg til sin søn Ludvig fra Huset Wittelbach. Under Huset Wittelsbach (1323-1373) og Huset Luxembourg (1373-1415) led Brandenburg meget under slet regering, opstande og røveruvæsen: landbrug, handel og samfærdsel gik tilbage. I 1356 blev Brandenburg ophøjet til kurfyrstendømme.

Frederik af Hohenzollern, borggreven af Nürnberg, der 1411 blev sat til regent over Brandenburg og 1415 blev kurfyrste af Brandenburg, bragte ordnede tilstande tilveje i landet; han er stamfader til det preussiske kongehus. Ved hans død 1440 deltes hans lande mellem hans fire sønner, men samledes atter under en af dem, Albrecht, der på grund af sin krigerdygtighed kaldtes den tyske Achilles. Kurfyrst Joachim 2. gik 1539 over til lutheranismen, men Brandenburg holdt sig forsigtigt uden for religionskrigene. Johan Sigismunds regeringstid (1608-1619) var af stor politisk betydning, idet han som følge af den jülichske arvefølgestrid fik Kleve, Ravensberg og Ravenstein 1614 og 1618 erhvervede det polske len Østpreussen.

Georg Vilhelm (1619-1640) søgte forgæves at holde sig neutral under 30-årskrigen, og hans land blev ødelagt først af de kejserlige og siden af de svenske hære. Hans søn Frederik Vilhelm, »den store kurfyrste« (1640-1688) bragte atter landet på fode, reformerede skattevæsenet, reorganiserede administrationen, begunstigede industri og handel og skabte en stående hær. Ved den westfalske fred 1648 erhvervede han Forpommern samt bispedømmerne Halberstadt, Minden og Magdeburg, og ved klog udnyttelse af krigen mellem Sverige og Polen frigjorde han sig for Polens lenshøjhed over Østpreussen. Under hans søn og efterfølger, kurfyrste Frederik 3., forvandledes Brandenburg til Kongeriget Preussen. Ved forvaltningens omordning 1815 blev Brandenburg en provins af Preussen; dog blev Altmark, på venstre Elbbred, forenet med provinsen Sachsen, hvor imod en del af det tidligere kongerige Sachsen (Nieder-Lausitz) lagdes til Brandenburg.

Hansestæder Rediger

Følgende hansestæder hørte under markgreven af Brandenburgs område:

  1. Berlin
  2. Brandenburg
  3. Gardelegen
  4. Havelberg
  5. Kyritz
  6. Perleberg
  7. Salzwedel
  8. Seehausen
  9. Tangemünde

Litteratur Rediger

  • Hermann Kinder & Werner Hilgemann: dtv-Atlas Weltgeschicte von Anfängen bis zur Gegenwart (Deutscher Taschenbuch Verlag GmbH&Co.KG, München 2000)

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Markgrevskabet Brandenburg ogsa blot Mark Brandenburg er et tidligere rigsumiddelbart territorium og markgrevskab i det Tysk romerske rige og et historisk landskab i nutidens nordostlige Tyskland og vestlige Polen Markgrevskabet BrandenburgMarkgrafschaft BrandenburgTerritorium i Det Tysk romerske rige1157 1806Flag NationalvabenMark Brandenburg i den sene middelalderHovedstadBrandenburg an der HavelBerlin fra 1417 ReligionRomersk katolskLutheranskCalvinistiskRegeringsformMonarkiMarkgrever 1157 1170Albrekt Bjornen 1640 1688Frederik Vilhelm af Brandenburg 1740 1786Frederik den Store 1797 1806Frederik Vilhelm 3 af PreussenHistorie Etableret3 oktober 1157 Ophojet til Kurfyrstendomme25 december 1356 Indgar i personalunion med Hertugdommet Preussen27 august 1618 Indgar i Kongeriget Preussen18 januar 1701 Ophort6 august 1806Efterfulgte Efterfulgt afNordmark Provinsen BrandenburgBrandenburg blev grundlagt som markgrevskab i 1157 i et omrade hvor Nordmark var etableret i et territorium der var beboet af de slaviske vendere I den Gyldne Bulle i 1356 blev markgreverne tildelt den prestigefyldte vaerdighed som kurfyrste der gav dem ret til at deltage i valget af den tysk romerske kejser Markgrevskabet Brandenburg blev herefter ogsa i daglig tale kendt som Kurbrandenburg eller Kurfyrstendommet Brandenburg Fra 1415 blev markgrevskabet regeret af Huset Hohenzollern I 1618 indgik Brandenburg i personalunion med Hertugdommet Preussen I 1701 blev det en del af det nyoprettede Kongerige Preussen der i lobet af 1700 tallet blev en af de ledende tyske stater Med oplosningen af det Tysk romerske rige i 1806 ophorte markgrevskabet Brandenburg og blev aflost af den preussiske provins Brandenburg i 1815 Geografisk omfattede Mark Brandenburg nutidens forbundsland Brandenburg Berlin og nordlige Sachsen Anhalt gennem omradet Altmark og naesten hele dagens voivodskab Lubuskie og en lille del af voivodskabet Pomorskie udgjorde omradet Neumark Navnet Mark Brandenburg bruges i dag stadig i daglig tale om den tyske delstat Brandenburg selv om dennes territorium strengt taget ikke er sammenfaldende med det historiske Mark Brandenburg Indholdsfortegnelse 1 Overfladeforhold 2 Klima 3 Historie 4 Hansestaeder 5 Litteratur 6 Eksterne henvisningerOverfladeforhold RedigerDen nordlige del gennemstryges af en del af den nordtyske landryg der er rig pa soer gennembrydes af Oder og nar sin storste hojde 125 m ved Pritzwalk naer Mecklenburgs graense Et andet hojdedrag gennemstryger den sydlige del af Brandenburg under navnene Lausitzer Grenzwall og Flaming det hojeste punkt er Ruckenberg 229 m ved Sorau i det sydostlige hjorne af provinsen Mellem disse to hojdedrag ligger lavere plateauer og store mosestraekninger Jordbunden bestar hovedsagelig af istidsaflejringer og alluviale dannelser tertiaere dannelser med brunkul findes omkring Oders dal Provinsen gennemstrommes af Oder der optager Warthe og flere andre bifloder og begraenses delvis mod vest af Elben der optager Havel med bifloden Spree Provinsen har et forholdsvis stort antal soer over 600 men de er alle sma Talrige kanaler letter samfaerdselen isaer Finow kanalen og Oder Spree kanalen der forbinder Elbens og Oders vandomrader samt Hohenzollern skibsfartskanalen der forbinder Berlin med Stettin og Ostersoen Klima RedigerKlimaet er ret sundt men med stor forskel pa sommer og vinter temperaturer og hyppig blaest Regnmaengden er 50 60 cm arlig Historie RedigerI de forste arhundreder af vor tidsregning var det nuvaerende Brandenburg befolket af de germanske senoner der dog under folkevandringstiden blev fortraengt af slaviske vendiske folkeslag som Frankerrigets hersker Karl den Store forgaeves sogte at undertvinge Den ostfrankiske konge Henrik Fuglefaenger gjorde en del af landet skatskyldig og markgreve Gero af den sachsiske Ostmark fortsatte erobringen Kejser Otto 1 grundlagde to bispedommer Havelberg i 946 og Brandenburg i 948 Allerede under Kejser Otto 2 forjog venderne dog de tyske herrer og bevarede deres uafhaengighed i 150 ar indtil Kejser Lothar i 1134 gav det sakaldte Nordmark i len til Albrekt Bjornen af fyrsteslaegten Askanien Denne erobrede Priegnitz samt landene ved Spree og Havel kaldte sig markgreve af Brandenburg byggede borge og klostre og indkaldte tyske kolonister Under hans efterfolgere skred landets fortyskning fremad venderne blev udryddede eller gjort livegne staederne Berlin Frankfurt an der Oder og andre voksede frem graensen udvidedes ved erobring og kob og Brandenburg vandt lenshojhed over Pommern 1320 uddode det askaniske hus og efter 3 ars interregnum gav Kejser Ludvig 4 Brandenburg til sin son Ludvig fra Huset Wittelbach Under Huset Wittelsbach 1323 1373 og Huset Luxembourg 1373 1415 led Brandenburg meget under slet regering opstande og roveruvaesen landbrug handel og samfaerdsel gik tilbage I 1356 blev Brandenburg ophojet til kurfyrstendomme Frederik af Hohenzollern borggreven af Nurnberg der 1411 blev sat til regent over Brandenburg og 1415 blev kurfyrste af Brandenburg bragte ordnede tilstande tilveje i landet han er stamfader til det preussiske kongehus Ved hans dod 1440 deltes hans lande mellem hans fire sonner men samledes atter under en af dem Albrecht der pa grund af sin krigerdygtighed kaldtes den tyske Achilles Kurfyrst Joachim 2 gik 1539 over til lutheranismen men Brandenburg holdt sig forsigtigt uden for religionskrigene Johan Sigismunds regeringstid 1608 1619 var af stor politisk betydning idet han som folge af den julichske arvefolgestrid fik Kleve Ravensberg og Ravenstein 1614 og 1618 erhvervede det polske len Ostpreussen Georg Vilhelm 1619 1640 sogte forgaeves at holde sig neutral under 30 arskrigen og hans land blev odelagt forst af de kejserlige og siden af de svenske haere Hans son Frederik Vilhelm den store kurfyrste 1640 1688 bragte atter landet pa fode reformerede skattevaesenet reorganiserede administrationen begunstigede industri og handel og skabte en staende haer Ved den westfalske fred 1648 erhvervede han Forpommern samt bispedommerne Halberstadt Minden og Magdeburg og ved klog udnyttelse af krigen mellem Sverige og Polen frigjorde han sig for Polens lenshojhed over Ostpreussen Under hans son og efterfolger kurfyrste Frederik 3 forvandledes Brandenburg til Kongeriget Preussen Ved forvaltningens omordning 1815 blev Brandenburg en provins af Preussen dog blev Altmark pa venstre Elbbred forenet med provinsen Sachsen hvor imod en del af det tidligere kongerige Sachsen Nieder Lausitz lagdes til Brandenburg Hansestaeder RedigerFolgende hansestaeder horte under markgreven af Brandenburgs omrade Berlin Brandenburg Gardelegen Havelberg Kyritz Perleberg Salzwedel Seehausen TangemundeLitteratur RedigerHermann Kinder amp Werner Hilgemann dtv Atlas Weltgeschicte von Anfangen bis zur Gegenwart Deutscher Taschenbuch Verlag GmbH amp Co KG Munchen 2000 Eksterne henvisninger RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind III s 828 opslag Brandenburg Hentet fra https da wikipedia org w index php title Markgrevskabet Brandenburg amp oldid 10923940