www.wikidata.da-dk.nina.az

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg af det græske navn hydrargyrum der betyder vandsølv eller flydende sølv og

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system. Under normale tryk- og temperaturforhold optræder dette overgangsmetal som et tungt, flydende og sølvskinnende metal. Kviksølv er det ene af to grundstoffer (det andet er brom) og det eneste metalliske grundstof, der forekommer i sin flydende form under disse betingelser, skønt andre metaller som cæsium, gallium og rubidium smelter umiddelbart over stuetemperatur.

Kviksølv
Flydende sølvskinnende metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Hg
Atomnummer 80
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 32, 18, 2
Gruppe 12 (Overgangsmetal)
Periode 6
Blok d
CAS-nummer 7439-97-6
PubChem 23931
Atomare egenskaber
Atommasse 200,59
Kovalent radius 149 pm
Van der Waals-radius 155 pm
Elektronkonfiguration [Xe] 4f14 5d10 6s²
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 32, 18, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin +1, +2 (svagt basisk oxid)
Elektronegativitet 2,00 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Flydende
Krystalstruktur Trigonal
Massefylde (fast stof) 13,534 g/cm3
Massefylde (væske) 13,534 g/cm3
Smeltepunkt 234,32K / -38,83 °C
Kogepunkt 629,88K / 356,73 °C
Kritisk punkt 1477 °C / 1750K, 172,00MPa
Smeltevarme 2,29 kJ/mol
Fordampningsvarme 59,11 kJ/mol
Varmefylde (25 °C) 27,983
Varmeledningsevne (300K) 8,30 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff. (25 °C) 60,4 μm/m·K
Elektrisk resistivitet (25 °C) 961 nΩ·m
Magnetiske egenskaber Diamagnetisk
Information med symbolet hentes fra Wikidata.
 [ redigér på Wikidata ]

Kviksølv forekommer i naturen hovedsageligt som del af mineralet cinnober (kviksølvsulfid, HgS). Det røde pigment vermilion fremstilles ved knusning af naturligt cinnober eller syntetisk kviksølvsulfid.

Kviksølv anvendes i termometre, barometre, manometre, blodtryksmålere, svømmerventiler, kviksølvrelæer, fluorescenslamper og andre apparater, men på grund af sin giftighed er stoffets anvendelse i termometre blevet kraftigt reduceret i kliniske miljøer og erstattet af alternativer som alkohol- eller galinstan-fyldte termometre, termistor-termometre eller infrarøde termometre. Kviksølvbaserede blodtryksmålere er ligeledes blevet erstattet af alternativer, der benytter mekanisk tryk eller elektronisk belastning. Kviksølv anvendes dog fortsat i videnskabelig forskning og i amalgam til tandfyldninger. Når en elektrisk strøm ledes igennem kviksølvdampe i en fluorescenslampe, udsendes der kortbølget ultraviolet (UV) lys, som får fosforet i røret til at udsende synligt lys ved fluorescens.

Kviksølvforgiftning kan ske som følge af udsættelse for vandopløselige kviksølvforbindelser (f.eks. kviksølvklorid, HgCl2, eller methylkviksølv, CH3HgX, hvor X betegner en anion), ved indånding af kviksølvdampe eller indtagelse af en hvilken som helst form for kviksølv eller kviksølvforbindelse. Kviksølv optages gennem fødekæden i små mængder. Danskernes forurening med kviksølv bedømmes dog ikke at være farlig.

Egenskaber Rediger

Kviksølv og brom er de eneste grundstoffer der er flydende under standardtryk og -temperatur, dvs. 1 atmosfæres tryk og 20 grader Celsius. Fire andre metaller smelter ved temperaturer ikke så langt fra stuetemperatur; det er cæsium, francium, gallium og rubidium.

Når det opvarmes, reagerer kviksølv med den atmosfæriske lufts indhold af ilt og danner kviksølvoxid: Varmes dette stof yderligere op, dekomponerer dette stof og bliver til kviksølv og ilt igen.

Da kviksølv står "under" brint i spændingsrækken, reagerer det med de færreste syrer. Undtagelserne er koncentreret svovlsyre (hvormed der dannes kviksølvsulfat) og salpetersyre (som danner kviksølvnitrat) samt kongevand (under dannelse af kviksølvklorid). Ligesom sølv kan "anløbes" af svovlbrinte, reagerer kviksølv også med denne gas, men også rent, fast svovl i flager kan reagere med kviksølv – dette udnyttes sammen med aktivt kulstøv og pulveriseret zink som "rengøringsmidler" til spildt kviksølv.

Såvel rent kviksølv som de fleste kemiske forbindelser der indeholder kviksølv, er giftige – især organiske kviksølvforbindelser som metylkviksølv og dimetylkviksølv. Af den grund træffer man sikkerhedsforanstaltninger mod især dampe når man transporterer og arbejder med kviksølv og dets forbindelser.

Kviksølv opløses og danner et amalgam med andre metaller det måtte komme i kontakt med, herunder guld og zink og især aluminium: Rent aluminium danner et ganske tyndt lag lufttæt aluminiumoxid på overfladen, som beskytter resten af metallet mod iltning, og mod kviksølv. Men så snart kviksølvet finder et hul eller en ridse i oxidlaget, danner det et kviksølv-aluminium-amalgam: Når aluminium nær dette amalgams overflade danner aluminiumoxid ved mødet med luftens ilt, skaller oxidet af i små flager, mens kviksølvet bliver hvor det er, og kan danne mere amalgam. På den måde kan en lille mængde kviksølv "æde" sig igennem store stykker aluminium. Denne proces er især et sikkerhedsproblem i luftfarten, hvor transport af kviksølv normalt er forbudt fordi de fleste fly for en stor dels vedkommende er bygget af aluminium.

Jern er en undtagelse, som kviksølv ikke kan danne amalgam med; af den grund har man traditionelt brugt jernbeholdere ved handel med og transport af kviksølv.

Tekniske anvendelser Rediger

Kviksølv er traditionelt blevet brugt i en lang række måleinstrumenter, her et barometer.

Kviksølv bruges til en lang række formål, og har været anvendt til endnu flere før i tiden – stoffets giftighed er en relativ ny erkendelse, og man har siden bestræbt sig på at udfase brugen af kviksølv.

På grund af dets lave damptryk og næsten lineære varmeudvidelse er kviksølv længe blevet brugt i forskellige termometre, barometre, blodtryksmålere og andre måleinstrumenter, hvor en væske skal "fungere" under varierende tryk, uden at fordampe.

Dampe af kviksølv bruges i en række specielle "radiorør", herunder ignitroner, thyratroner og kviksølvensrettere. Ligeledes indeholder lysstofrør og visse neonrør kviksølvdampe, som i disse sammenhænge udsender blåt og ultraviolet lys. I argon-holdige udladningsrør bruges ligeledes en smule kviksølv; her hjælper stoffet argon-gassen med at ionisere og lyse jævnt.

Det flydende og skinnende blanke metal bruges også som flydende spejl til teleskoper: Sådanne spejle består af en roterende "skål" med kviksølv, hvor centripetalkraften giver overfladen en noget nær perfekt parabol-facon, til en 100-del af prisen for et "fast" spejl. Ulempen er at et sådan spejl kun kan peges i én retning; lodret opad.

Kviksølv blev tidligere brugt som kølevæske i kernereaktorer, men fordi dette tunge stof kræver meget energi at pumpe rundt i kølesystemet, overvejer man at bruge natrium i stedet. Til gengæld er kviksølv foreslået anvendt i kølesystemet i rumfartøjer.

Kviksølv har også været brugt som "drivmiddel" i tidlige ionmotorer: Her er blandt andet stoffets høje molmasse og lave ioniseringsenergi en fordel. Til gengæld er kviksølvs giftighed og miljøskadelige egenskaber en ulempe under test og udvikling af sådanne motorer. NASA opsendte de to første fartøjer med sådanne motorer, SERT-1 og SERT-2 i henholdsvis 1964 og 1970.

Kviksølv bruges i elektrokemien som del af en sekundær referenceelektrode kaldet en kalomelelektrode: Denne bruges til bestemmelse af det elektriske potential af halvceller. Indenfor elektronikken udnyttes det flydende, elektrisk ledende metal i kviksølvkontakter, hvori en lille dråbe kviksølv slutter kontakten mellem to elektroder hvis komponenten vippes i en bestemt retning i forhold til tyngdekraften.

En gigantisk kviksølvforurening truer flere områder i verden som følge af udvinding af guld ved hjælp af kviksølv. Det gælder filippinske guldgravere, der udleder mellem 200 og 500 ton kviksølv i naturen årligt ved småskala-minedrift.

Medicinsk anvendelse Rediger

Kviksølv er blevet anvendt til medicinsk behandling af spedalskhed og syfilis i Danmark siden middelalderen og i amalgam til tandfyldninger.

Forekomst og udvinding Rediger

Kviksølv er ekstremt sjældent, idet hver ton jordskorpe-materiale i gennemsnit blot indeholder 0,08 gram kviksølv. Men da kviksølv ikke er særlig reaktivt overfor jordskorpens primære bestanddele, kan man finde forekomster med forbløffende højt kviksølvindhold; de bedste kviksølvmalme indeholder op til 2,5 masseprocent, og selv de "magreste" malme der udnyttes indeholder mindst 0,1%; eller 12.000 gange så meget som jordskorpens gennemsnitsindhold.

I sjældne tilfælde indeholder naturlige forekomster rent, flydende metal, men som oftest er det kemisk bundet i forskellige mineraler, først og fremmest cinnober men også corderoit og livingstonit med flere. Metallet udvindes ved at opvarme cinnober (HgS) i en luftstrøm, og kondensere kviksølvdampe der derved dannes.

I 2005 var Kina verdens største kviksølvproducent, med nær ved to tredjedele af verdensproduktionen, med Kirgisistan på en andenplads. Hertil menes en lang række andre lande at producere mindre mængder kviksølv, blandt andet som biprodukt af udvindingen af kobber.

Historie Rediger

Mennesket har kendt til kviksølv siden førhistorisk tid, og er beskrevet af Aristoteles, Plinius den Ældre og flere andre antikke kilder. I oldtidens Grækenland, det gamle Egypten og Romerriget brugte man kviksølv i blandt andet kosmetik, og omkring 500 f.Kr. lavede man amalgamer med kviksølv.

Alkymien så kviksølv som en slags "basismateriale" for alle andre metaller, og at disse andre metaller, specielt guld, kunne fremstilles ud fra kviksølv med forskellige mængder og kvaliteter af svovl. Alkymisternes store drøm var at kunne omdanne mindre ædle metaller til guld.

I 1563 fandt man store forekomster af kviksølv i Huancavelica-regionen i Peru, og siden da er udvundet mere end 100.000 tons, og kviksølv herfra spillede en afgørende rolle for sølvproduktionen i de spanske kolonier i Latinamerika. Mange andre store forekomster, blandt andet i Italien, USA og Mexico, som tidligere stod for en stor del af produktionen, er blevet udtømt. I andre tilfælde i Spanien og Slovenien har lave priser på kviksølv gjort udvindingen urentabel og dermed lukket for produktionen.

Fænomenet superledning blev første gang observeret i kviksølv: I 1911 opdagede den hollandske fysiker Heike Kamerlingh Onnes at stoffets resistans helt forsvinder ved temperaturer under 4,2 kelvin, eller −268,9 °C.

Isotoper af kviksølv Rediger

Naturligt forekommende kviksølv består af seks stabile isotoper; 202Hg (den mest udbredte med 29,86%), 200Hg, 199Hg, 201Hg, 198Hg, og 204Hg, og dertil 196Hg, som "på papiret" er radioaktiv, men har så lang en halveringstid at den i praksis kan regnes for at være stabil. Hertil kendes 33 "egentlig" radioaktive isotoper, hvor 194Hg skiller sig ud med en halveringstid på 444 år, mens de øvrige isotopers halveringstider ligger på 10,53 minutter og mindre.

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. . Arkiveret fra originalen 19. april 2013. Hentet 18. april 2013.
  2. . Arkiveret fra originalen 7. november 2014. Hentet 7. november 2014.
  3. Gigantisk kviksølvkatastrofe truer Filippinerne. Videnskab.dk 2010
  4. Middelalderlæger helbredte spedalskhed med kviksølv. Videnskab.dk 2008
  5. Arkæolog-scoop: Opløste organer afslører skeletters sidste dag. Videnskab.dk 2013

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kviksolv er et grundstof med kemisk symbol Hg af det graeske navn hydrargyrum der betyder vandsolv eller flydende solv og atomnummer 80 i det periodiske system Under normale tryk og temperaturforhold optraeder dette overgangsmetal som et tungt flydende og solvskinnende metal Kviksolv er det ene af to grundstoffer det andet er brom og det eneste metalliske grundstof der forekommer i sin flydende form under disse betingelser skont andre metaller som caesium gallium og rubidium smelter umiddelbart over stuetemperatur KviksolvFlydende solvskinnende metalPeriodiske system GenereltAtomtegnHgAtomnummer80Elektronkonfiguration2 8 18 32 18 2Gruppe12 Overgangsmetal Periode6BlokdCAS nummer7439 97 6PubChem23931Atomare egenskaberAtommasse200 59Kovalent radius149 pmVan der Waals radius155 pmElektronkonfiguration Xe 4f14 5d10 6s Elektroner i hver skal2 8 18 32 18 2Kemiske egenskaberOxidationstrin 1 2 svagt basisk oxid Elektronegativitet2 00 Paulings skala Fysiske egenskaberTilstandsformFlydendeKrystalstrukturTrigonalMassefylde fast stof 13 534 g cm3Massefylde vaeske 13 534 g cm3Smeltepunkt234 32K 38 83 CKogepunkt629 88K 356 73 CKritisk punkt1477 C 1750K 172 00MPaSmeltevarme2 29 kJ molFordampningsvarme59 11 kJ molVarmefylde 25 C 27 983Varmeledningsevne 300K 8 30 W m 1K 1Varmeudvidelseskoeff 25 C 60 4 mm m KElektrisk resistivitet 25 C 961 nW mMagnetiske egenskaberDiamagnetiskInformation med symbolet hentes fra Wikidata rediger pa Wikidata vdrKviksolv forekommer i naturen hovedsageligt som del af mineralet cinnober kviksolvsulfid HgS Det rode pigment vermilion fremstilles ved knusning af naturligt cinnober eller syntetisk kviksolvsulfid Kviksolv anvendes i termometre barometre manometre blodtryksmalere svommerventiler kviksolvrelaeer fluorescenslamper og andre apparater men pa grund af sin giftighed er stoffets anvendelse i termometre blevet kraftigt reduceret i kliniske miljoer og erstattet af alternativer som alkohol eller galinstan fyldte termometre termistor termometre eller infrarode termometre Kviksolvbaserede blodtryksmalere er ligeledes blevet erstattet af alternativer der benytter mekanisk tryk eller elektronisk belastning Kviksolv anvendes dog fortsat i videnskabelig forskning og i amalgam til tandfyldninger Nar en elektrisk strom ledes igennem kviksolvdampe i en fluorescenslampe udsendes der kortbolget ultraviolet UV lys som far fosforet i roret til at udsende synligt lys ved fluorescens Kviksolvforgiftning kan ske som folge af udsaettelse for vandoploselige kviksolvforbindelser f eks kviksolvklorid HgCl2 eller methylkviksolv CH3HgX hvor X betegner en anion ved indanding af kviksolvdampe eller indtagelse af en hvilken som helst form for kviksolv eller kviksolvforbindelse Kviksolv optages gennem fodekaeden i sma maengder Danskernes forurening med kviksolv bedommes dog ikke at vaere farlig 1 Indholdsfortegnelse 1 Egenskaber 2 Tekniske anvendelser 3 Medicinsk anvendelse 4 Forekomst og udvinding 5 Historie 6 Isotoper af kviksolv 7 Se ogsa 8 Referencer 9 Eksterne henvisningerEgenskaber RedigerKviksolv og brom er de eneste grundstoffer der er flydende under standardtryk og temperatur dvs 1 atmosfaeres tryk og 20 grader Celsius Fire andre metaller smelter ved temperaturer ikke sa langt fra stuetemperatur det er caesium francium gallium og rubidium Nar det opvarmes reagerer kviksolv med den atmosfaeriske lufts indhold af ilt og danner kviksolvoxid Varmes dette stof yderligere op dekomponerer dette stof og bliver til kviksolv og ilt igen Da kviksolv star under brint i spaendingsraekken reagerer det med de faerreste syrer Undtagelserne er koncentreret svovlsyre hvormed der dannes kviksolvsulfat og salpetersyre som danner kviksolvnitrat samt kongevand under dannelse af kviksolvklorid Ligesom solv kan anlobes af svovlbrinte reagerer kviksolv ogsa med denne gas men ogsa rent fast svovl i flager kan reagere med kviksolv dette udnyttes sammen med aktivt kulstov og pulveriseret zink som rengoringsmidler til spildt kviksolv Savel rent kviksolv som de fleste kemiske forbindelser der indeholder kviksolv er giftige isaer organiske kviksolvforbindelser som metylkviksolv og dimetylkviksolv Af den grund traeffer man sikkerhedsforanstaltninger mod isaer dampe nar man transporterer og arbejder med kviksolv og dets forbindelser 2 Kviksolv oploses og danner et amalgam med andre metaller det matte komme i kontakt med herunder guld og zink og isaer aluminium Rent aluminium danner et ganske tyndt lag lufttaet aluminiumoxid pa overfladen som beskytter resten af metallet mod iltning og mod kviksolv Men sa snart kviksolvet finder et hul eller en ridse i oxidlaget danner det et kviksolv aluminium amalgam Nar aluminium naer dette amalgams overflade danner aluminiumoxid ved modet med luftens ilt skaller oxidet af i sma flager mens kviksolvet bliver hvor det er og kan danne mere amalgam Pa den made kan en lille maengde kviksolv aede sig igennem store stykker aluminium Denne proces er isaer et sikkerhedsproblem i luftfarten hvor transport af kviksolv normalt er forbudt fordi de fleste fly for en stor dels vedkommende er bygget af aluminium Jern er en undtagelse som kviksolv ikke kan danne amalgam med af den grund har man traditionelt brugt jernbeholdere ved handel med og transport af kviksolv Tekniske anvendelser Rediger nbsp Kviksolv er traditionelt blevet brugt i en lang raekke maleinstrumenter her et barometer Kviksolv bruges til en lang raekke formal og har vaeret anvendt til endnu flere for i tiden stoffets giftighed er en relativ ny erkendelse og man har siden bestraebt sig pa at udfase brugen af kviksolv Pa grund af dets lave damptryk og naesten lineaere varmeudvidelse er kviksolv laenge blevet brugt i forskellige termometre barometre blodtryksmalere og andre maleinstrumenter hvor en vaeske skal fungere under varierende tryk uden at fordampe Dampe af kviksolv bruges i en raekke specielle radioror herunder ignitroner thyratroner og kviksolvensrettere Ligeledes indeholder lysstofror og visse neonror kviksolvdampe som i disse sammenhaenge udsender blat og ultraviolet lys I argon holdige udladningsror bruges ligeledes en smule kviksolv her hjaelper stoffet argon gassen med at ionisere og lyse jaevnt Det flydende og skinnende blanke metal bruges ogsa som flydende spejl til teleskoper Sadanne spejle bestar af en roterende skal med kviksolv hvor centripetalkraften giver overfladen en noget naer perfekt parabol facon til en 100 del af prisen for et fast spejl Ulempen er at et sadan spejl kun kan peges i en retning lodret opad Kviksolv blev tidligere brugt som kolevaeske i kernereaktorer men fordi dette tunge stof kraever meget energi at pumpe rundt i kolesystemet overvejer man at bruge natrium i stedet Til gengaeld er kviksolv foreslaet anvendt i kolesystemet i rumfartojer Kviksolv har ogsa vaeret brugt som drivmiddel i tidlige ionmotorer Her er blandt andet stoffets hoje molmasse og lave ioniseringsenergi en fordel Til gengaeld er kviksolvs giftighed og miljoskadelige egenskaber en ulempe under test og udvikling af sadanne motorer NASA opsendte de to forste fartojer med sadanne motorer SERT 1 og SERT 2 i henholdsvis 1964 og 1970 Kviksolv bruges i elektrokemien som del af en sekundaer referenceelektrode kaldet en kalomelelektrode Denne bruges til bestemmelse af det elektriske potential af halvceller Indenfor elektronikken udnyttes det flydende elektrisk ledende metal i kviksolvkontakter hvori en lille drabe kviksolv slutter kontakten mellem to elektroder hvis komponenten vippes i en bestemt retning i forhold til tyngdekraften En gigantisk kviksolvforurening truer flere omrader i verden som folge af udvinding af guld ved hjaelp af kviksolv Det gaelder filippinske guldgravere der udleder mellem 200 og 500 ton kviksolv i naturen arligt ved smaskala minedrift 3 Medicinsk anvendelse RedigerKviksolv er blevet anvendt til medicinsk behandling af spedalskhed og syfilis i Danmark siden middelalderen og i amalgam til tandfyldninger 4 5 Forekomst og udvinding RedigerKviksolv er ekstremt sjaeldent idet hver ton jordskorpe materiale i gennemsnit blot indeholder 0 08 gram kviksolv Men da kviksolv ikke er saerlig reaktivt overfor jordskorpens primaere bestanddele kan man finde forekomster med forbloffende hojt kviksolvindhold de bedste kviksolvmalme indeholder op til 2 5 masseprocent og selv de magreste malme der udnyttes indeholder mindst 0 1 eller 12 000 gange sa meget som jordskorpens gennemsnitsindhold I sjaeldne tilfaelde indeholder naturlige forekomster rent flydende metal men som oftest er det kemisk bundet i forskellige mineraler forst og fremmest cinnober men ogsa corderoit og livingstonit med flere Metallet udvindes ved at opvarme cinnober HgS i en luftstrom og kondensere kviksolvdampe der derved dannes I 2005 var Kina verdens storste kviksolvproducent med naer ved to tredjedele af verdensproduktionen med Kirgisistan pa en andenplads Hertil menes en lang raekke andre lande at producere mindre maengder kviksolv blandt andet som biprodukt af udvindingen af kobber Historie RedigerMennesket har kendt til kviksolv siden forhistorisk tid og er beskrevet af Aristoteles Plinius den AEldre og flere andre antikke kilder I oldtidens Graekenland det gamle Egypten og Romerriget brugte man kviksolv i blandt andet kosmetik og omkring 500 f Kr lavede man amalgamer med kviksolv Alkymien sa kviksolv som en slags basismateriale for alle andre metaller og at disse andre metaller specielt guld kunne fremstilles ud fra kviksolv med forskellige maengder og kvaliteter af svovl Alkymisternes store drom var at kunne omdanne mindre aedle metaller til guld I 1563 fandt man store forekomster af kviksolv i Huancavelica regionen i Peru og siden da er udvundet mere end 100 000 tons og kviksolv herfra spillede en afgorende rolle for solvproduktionen i de spanske kolonier i Latinamerika Mange andre store forekomster blandt andet i Italien USA og Mexico som tidligere stod for en stor del af produktionen er blevet udtomt I andre tilfaelde i Spanien og Slovenien har lave priser pa kviksolv gjort udvindingen urentabel og dermed lukket for produktionen Faenomenet superledning blev forste gang observeret i kviksolv I 1911 opdagede den hollandske fysiker Heike Kamerlingh Onnes at stoffets resistans helt forsvinder ved temperaturer under 4 2 kelvin eller 268 9 C Isotoper af kviksolv RedigerNaturligt forekommende kviksolv bestar af seks stabile isotoper 202Hg den mest udbredte med 29 86 200Hg 199Hg 201Hg 198Hg og 204Hg og dertil 196Hg som pa papiret er radioaktiv men har sa lang en halveringstid at den i praksis kan regnes for at vaere stabil Hertil kendes 33 egentlig radioaktive isotoper hvor 194Hg skiller sig ud med en halveringstid pa 444 ar mens de ovrige isotopers halveringstider ligger pa 10 53 minutter og mindre Se ogsa RedigerGiftstoffer Kviksolvforgiftning TungmetallerReferencer Rediger Danskerne har mindre kemikalie i kroppen end andre europaeere Videnskab dk 2013 Arkiveret fra originalen 19 april 2013 Hentet 18 april 2013 Graensevaerdier bor saettes ned Teknologiradet Arkiveret fra originalen 7 november 2014 Hentet 7 november 2014 Gigantisk kviksolvkatastrofe truer Filippinerne Videnskab dk 2010 Middelalderlaeger helbredte spedalskhed med kviksolv Videnskab dk 2008 Arkaeolog scoop Oploste organer afslorer skeletters sidste dag Videnskab dk 2013Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kviksolv Har du en kronisk kviksolvforgiftning Henrik E Kock Kviksolvforurening gor EU milliarder af euro fattigere Videnskab dk Kviksolvforgiftning Netdoktor dk Symptomer pa kronisk tungmetalforgiftning Klinik for Tandsundhed Kviksolv afslorer elite munke fra middelalderen Videnskab dk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kviksolv amp oldid 11429042