www.wikidata.da-dk.nina.az

Lutetium opkaldt efter det latinske navn for Paris Lutetia er det 71 grundstof i det periodiske system og har det kemisk

Lutetium

Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Lu: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette overgangsmetal som et sølvskinnende metal. Det er det hårdeste og det tungeste "medlem" af de sjældne jordarter.

Lutetium
Sølvskinnende metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Lu
Atomnummer 71
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 32, 9, 2
Gruppe 3 (Overgangsmetal)
Periode 6
Blok d
Atomare egenskaber
Atommasse 174,967(1)
Kovalent radius 160 pm
Elektronkonfiguration [Xe] 6s² 4f14 5d1
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 32, 9, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 3 (svagt basisk oxid)
Elektronegativitet 1,27 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Krystalstruktur Hexagonal
Massefylde (fast stof) 9,841 g/cm3
Massefylde (væske) 9,3 g/cm3
Smeltepunkt 1652 °C
Kogepunkt 3402 °C
Smeltevarme Cirka 22 kJ/mol
Fordampningsvarme 414 kJ/mol
Varmefylde (25 °C) 26,86 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne (300 K) 16,4 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff. 9,9 μm/m·K
Elektrisk resistivitet 582 nΩ·m
Magnetiske egenskaber Ikke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul 68,6 GPa
Forskydningsmodul 27,2 GPa
Kompressibilitetsmodul 47,6 GPa
Poissons forhold 0,261
Hårdhed (Vickers) 1160 MPa
Hårdhed (Brinell) 893 MPa

Kemiske egenskaber Rediger

Selv om lutetium "passer" ind i overgangsmetallerne med hensyn til placeringen i det periodiske system, dets elektronkonfiguration og dets fysiske egenskaber, ser man ofte lutetium kategoriseret blandt lanthaniderne.

Lutetium er forholdsvis modstandsdygtigt overfor iltning ("rust") ved kontakt med tør atmosfærisk luft, men i fugtig luft bliver overfladen anløben og grå. Ved temperaturer et stykke over stuetemperatur antændes metallet, og danner lutetiumsesquioxid (Lu2O3). Lutetium reagerer ganske langsomt med vand, under dannelse af gasformig brint og lutetiumhydroxid.

I kemiske forbindelser optræder lutetium med oxidationtrin 3. I vandige opløsninger er kationen Lu+++ farveløs.

Tekniske anvendelser Rediger

Rent, metallisk lutetium er ekstremt svært at fremstille, og derfor ekstremt dyrt; gram for gram cirka seks gange så dyrt som guld. Af den grund er der ikke ret mange praktiske anvendelser for dette grundstof. Det bruges blandt andet som katalysator i forskellige kemiske reaktioner, herunder i forbindelse med nedbrydning af større kulbrinter til mindre på raffinaderier. Lutetium-aluminium-granat har et højt brydningsindeks, og krystaller som lutetiumortooxysilikat bruges som scintillator i forbindelse med positronemissionstomografi.

Historie Rediger

Lutetium blev opdaget i 1905 af den franske videnskabsmand Georges Urbain og den østrigske mineralog Carl Auer von Welsbach, uafhængigt af hinanden. Begge fandt stoffet i mineralet ytterbia, som man på den tid ikke troede indeholdt andre sjældne jordarter end ytterbium. Urbain, som var den første af de to til at offentliggøre opdagelsen, fik æren af at navngive stoffet: Han valgte at kalde det nye stof for lucetium — denne stavemåde blev i 1949 ændret til lutetium.

Welsbach foreslog navnet cassiopium og det kemiske symbol Cp, efter stjernebilledet Cassiopeia, men dette navneforslag blev afvist. Mange tyske videnskabsfolk blev dog ved med at kalde stoffet for cassiopium op igennem 1950'erne.

Forekomst og udvinding Rediger

Lutetium findes aldrig i fri, metallisk form i naturen, men i kemiske forbindelser sammen med andre stoffer — især sammen med andre sjældne jordarter. Kommerciel udvinding af lutetium sker fra mineralet monazit; man udskiller det fra de øvrige metaller ved en ionbytningsproces, og udvinder så det rene metal ved at reducere vandfrit lutetium(III)klorid eller lutetium(III)fluorid ved hjælp af enten et alkalimetal eller jordalkalimetal.

Isotoper af lutetium Rediger

Naturligt forekommende lutetium består for 97,41 procents vedkommende af den eneste stabile isotop; lutetium-175. Hertil kender man 33 radioaktive isotoper, hvoraf lutetium -176 har den længste halveringstid; 37,8 milliarder år. De øvrige radioaktive isotoper har halveringstider fra nogle få år og nedefter.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Lutetium
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Lutetium opkaldt efter det latinske navn for Paris Lutetia er det 71 grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Lu Under normale temperatur og trykforhold optraeder dette overgangsmetal som et solvskinnende metal Det er det hardeste og det tungeste medlem af de sjaeldne jordarter LutetiumSolvskinnende metalPeriodiske system GenereltAtomtegnLuAtomnummer71Elektronkonfiguration2 8 18 32 9 2Gruppe3 Overgangsmetal Periode6BlokdAtomare egenskaberAtommasse174 967 1 Kovalent radius160 pmElektronkonfiguration Xe 6s 4f14 5d1Elektroner i hver skal2 8 18 32 9 2Kemiske egenskaberOxidationstrin3 svagt basisk oxid Elektronegativitet1 27 Paulings skala Fysiske egenskaberTilstandsformFastKrystalstrukturHexagonalMassefylde fast stof 9 841 g cm3Massefylde vaeske 9 3 g cm3Smeltepunkt1652 CKogepunkt3402 CSmeltevarmeCirka 22 kJ molFordampningsvarme414 kJ molVarmefylde 25 C 26 86 J mol 1K 1Varmeledningsevne 300 K 16 4 W m 1K 1Varmeudvidelseskoeff 9 9 mm m KElektrisk resistivitet582 nW mMagnetiske egenskaberIkke oplystMekaniske egenskaberYoungs modul68 6 GPaForskydningsmodul27 2 GPaKompressibilitetsmodul47 6 GPaPoissons forhold0 261Hardhed Vickers 1160 MPaHardhed Brinell 893 MPavdr Indholdsfortegnelse 1 Kemiske egenskaber 2 Tekniske anvendelser 3 Historie 4 Forekomst og udvinding 5 Isotoper af lutetiumKemiske egenskaber RedigerSelv om lutetium passer ind i overgangsmetallerne med hensyn til placeringen i det periodiske system dets elektronkonfiguration og dets fysiske egenskaber ser man ofte lutetium kategoriseret blandt lanthaniderne Lutetium er forholdsvis modstandsdygtigt overfor iltning rust ved kontakt med tor atmosfaerisk luft men i fugtig luft bliver overfladen anloben og gra Ved temperaturer et stykke over stuetemperatur antaendes metallet og danner lutetiumsesquioxid Lu2O3 Lutetium reagerer ganske langsomt med vand under dannelse af gasformig brint og lutetiumhydroxid I kemiske forbindelser optraeder lutetium med oxidationtrin 3 I vandige oplosninger er kationen Lu farvelos Tekniske anvendelser RedigerRent metallisk lutetium er ekstremt svaert at fremstille og derfor ekstremt dyrt gram for gram cirka seks gange sa dyrt som guld Af den grund er der ikke ret mange praktiske anvendelser for dette grundstof Det bruges blandt andet som katalysator i forskellige kemiske reaktioner herunder i forbindelse med nedbrydning af storre kulbrinter til mindre pa raffinaderier Lutetium aluminium granat har et hojt brydningsindeks og krystaller som lutetiumortooxysilikat bruges som scintillator i forbindelse med positronemissionstomografi Historie RedigerLutetium blev opdaget i 1905 af den franske videnskabsmand Georges Urbain og den ostrigske mineralog Carl Auer von Welsbach uafhaengigt af hinanden Begge fandt stoffet i mineralet ytterbia som man pa den tid ikke troede indeholdt andre sjaeldne jordarter end ytterbium Urbain som var den forste af de to til at offentliggore opdagelsen fik aeren af at navngive stoffet Han valgte at kalde det nye stof for lucetium denne stavemade blev i 1949 aendret til lutetium Welsbach foreslog navnet cassiopium og det kemiske symbol Cp efter stjernebilledet Cassiopeia men dette navneforslag blev afvist Mange tyske videnskabsfolk blev dog ved med at kalde stoffet for cassiopium op igennem 1950 erne Forekomst og udvinding RedigerLutetium findes aldrig i fri metallisk form i naturen men i kemiske forbindelser sammen med andre stoffer isaer sammen med andre sjaeldne jordarter Kommerciel udvinding af lutetium sker fra mineralet monazit man udskiller det fra de ovrige metaller ved en ionbytningsproces og udvinder sa det rene metal ved at reducere vandfrit lutetium III klorid eller lutetium III fluorid ved hjaelp af enten et alkalimetal eller jordalkalimetal Isotoper af lutetium RedigerNaturligt forekommende lutetium bestar for 97 41 procents vedkommende af den eneste stabile isotop lutetium 175 Hertil kender man 33 radioaktive isotoper hvoraf lutetium 176 har den laengste halveringstid 37 8 milliarder ar De ovrige radioaktive isotoper har halveringstider fra nogle fa ar og nedefter nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Lutetium Hentet fra https da wikipedia org w index php title Lutetium amp oldid 10392361