www.wikidata.da-dk.nina.az
Holmium efter Stockholms latinske navn Holmia er det 67 grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Ho Under normale temperatur og trykforhold optraeder dette lanthanid som et blodt solvskinnende metal HolmiumSolvskinnende metalPeriodiske system GenereltAtomtegnHoAtomnummer67Elektronkonfiguration2 8 18 29 8 2GruppeIngen Lanthanider Periode6BlokfAtomare egenskaberAtommasse164 93032 2 Elektronkonfiguration Xe 4f11 6s Elektroner i hver skal2 8 18 29 8 2Kemiske egenskaberOxidationstrin3 basisk oxid Elektronegativitet1 23 Paulings skala Fysiske egenskaberTilstandsformFastKrystalstrukturHexagonalMassefylde fast stof 8 79 g cm3Massefylde vaeske 8 34 g cm3Smeltepunkt1461 CKogepunkt2720 CSmeltevarme17 0 kJ molFordampningsvarme265 kJ molVarmefylde 25 C 27 15 J mol 1K 1Varmeledningsevne16 2 W m 1K 1Varmeudvidelseskoeff 11 2 mm m KMagnetiske egenskaberIkke oplystMekaniske egenskaberYoungs modul64 8 GPaForskydningsmodul26 3 GPaKompressibilitetsmodul40 2 GPaPoissons forhold0 231Hardhed Vickers 481 MPaHardhed Brinell 746 MPavdr Indholdsfortegnelse 1 Egenskaber 2 Tekniske anvendelser 3 Historie 4 Forekomst og udvinding 5 Isotoper af holmiumEgenskaber RedigerHolmium er nogenlunde modstandsdygtigt overfor iltning rust i tor atmosfaerisk luft men i fugtig luft eller ved hojere temperaturer angribes det hurtigt og danner et gulligt oxid Ved temperaturer over 150 C antaendes metallet og danner holmiumsesquioxid Ho2O3 Holmium reagerer med vand under dannelse af gasformig brint samt holmiumhydroxid og kan oploses i uorganiske syrer hvorved der ogsa dannes brint I vandige oplosninger danner holmium en kation Ho som farver oplosningen gul Holmium har en raekke usaedvanlige magnetiske egenskaber bl a det hojeste magnetiske moment blandt alle naturligt forekommende grundstoffer Sammen med yttrium danner det staerk magnetiske stoffer Tekniske anvendelser RedigerHolmiums specielle magnetiske egenskaber udnyttes blandt andet i kerner til de elektromagneter der danner de staerkeste kunstigt skabte magnetfelter Legeringer af holium og jern nikkel og kobolt blev tidligere brugt i magnetboblehukommelse Det hoje magnetiske moment gor holmium egnet til diodelasere der bruges i blandt andet medicinsk udstyr Holmium kan absorbere de neutroner der dannes ved fissionsprocesserne i en atomreaktor og bruges derfor i kontrolstaenger til atomreaktorer Holmiumoxid bruges som et gult farvestof i glas Historie RedigerHolmium blev forst konstateret ad spektroskopisk vej i 1878 af Marc Delafontaine og Jacques Louis Soret de kaldte det dengang ukendte grundstof for Grundstof X Samme ar men uafhaengigt af Delafontaine og Soret fandt Per Teodor Cleve stoffet i en prove af erbia jord erbiumoxid Cleve brugte en metode som Carl Gustaf Mosander havde udviklet Han fjernede alle de kendte urenheder og endte med to stoffer et gront og et brunt Det gronne kaldte han for thulia og det brune for holmia efter Stockholms latinske navn Holmia Senere har det vist sig at det gronne stof var thuliumoxid og det brune holmiumoxid Forekomst og udvinding RedigerSom de ovrige sjaeldne jordarter forekommer holmium aldrig i fri metallisk form i naturen men i kemiske forbindelser sammen med andre sjaeldne jordarter i mineraler som gadolinit og monazit Man mener at 1 3 gram per ton af Jordens skorpe udgores af holmium Kommercielt udvindes holmium fra mineralet monazit ved en ionbytningsproces men pa grund af de meget ens kemiske egenskaber er det stadig meget svaert at skille de sjaeldne jordarter helt fra hinanden Isotoper af holmium RedigerNaturligt forekommende holmium bestar af en stabil isotop holmium 165 hertil kendes et antal radioaktive isotoper hvoraf den mest langlivede er holmium 163 med en halveringstid pa 4570 ar Alle andre radioaktive Holmium isotoper har halveringstider under 1 117 dogn og de fleste er pa under 3 timer nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til Holmium Hentet fra https da wikipedia org w index php title Holmium amp oldid 10826455