www.wikidata.da-dk.nina.az
Europium opkaldt efter Europa er det 63 grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Eu Under normale temperatur og trykforhold optraeder dette lanthanid som et forholdsvis blodt omtrent som bly solvhvidt metal der hurtigt iltes ruster EuropiumSolvhvidt metal der iltes letPeriodiske system GenereltAtomtegnEuAtomnummer63Elektronkonfiguration2 8 18 25 8 2GruppeIngen Lanthanider Periode6BlokfAtomare egenskaberAtommasse151 964 1 Elektronkonfiguration Xe 4f7 6s Elektroner i hver skal2 8 18 25 8 2Kemiske egenskaberOxidationstrin3 2 mildt basisk oxid Elektronegativitet1 2 Paulings skala Fysiske egenskaberTilstandsformFastKrystalstrukturKubisk rumcentreretMassefylde fast stof 5 264 g cm3Massefylde vaeske 5 13 g cm3Smeltepunkt826 CKogepunkt1529 CSmeltevarme9 21 kJ molFordampningsvarme176 kJ molVarmefylde 25 C 27 66 J mol 1K 1Varmeledningsevne 300 K 13 9 W m 1K 1Varmeudvidelseskoeff 35 mm m KElektrisk resistivitet900 nW mMagnetiske egenskaberIkke oplystMekaniske egenskaberYoungs modul18 2 GPaForskydningsmodul7 9 GPaKompressibilitetsmodul8 3 GPaPoissons forhold0 152Hardhed Vickers 167 MPavdr Indholdsfortegnelse 1 Kemiske egenskaber 2 Tekniske anvendelser 3 Historisk 4 Forekomst 5 Isotoper 6 Eksterne linksKemiske egenskaber RedigerEuropium er det mest reaktionsvillige lanthanid og angribes ojeblikkeligt af atmosfaerisk luft Ved temperaturer mellem 150 og 180 C antaendes stoffet spontant og braender med en rod flamme under dannelse af Europium III oxid Eu2O3 Selv nar det opbevares under mineralsk olie for at hindre luften adgang ser man sjaeldent det rene ikke iltede metal I forbindelse med vand danner det gas formig brint og det svagt basiske europiumhydroxid Mens de fleste andre lanthanider alene optraeder med oxidationstrin 3 kan europium indga med bade oxidationstrin 2 og 3 og meget usaedvanligt for lanthaniderne synes europium at foretraekke oxidationstrin 2 frem for 3 som hos de andre lanthanider Europium i oxidationstrin 2 opforer sig i kemisk henseende meget som barium i samme oxidationstrin da de har naesten ens ionradier Tekniske anvendelser RedigerEuropium tilsaettes visse glas sorter til brug i lasere og bruges i test for Downs syndrom og en raekke andre medfodte defekter Stoffets evne til at absorbere neutroner udnyttes i atomreaktorer Europiumoxid bruges i vid udstraekning i rollen som det rode fosfor i farve billedror til gammeldags fjernsyn og computerskaerme samt i sparepaerer Europiums fluoriscerende egenskaber udnyttes i fremstillingen af fluorescerende glas og i fluorescerende monstre pa Euro pengesedler der skal modvirke falskmonteri Historisk RedigerEuropium blev forste gang konstateret i 1890 af den franske kemiker Paul Emile Lecoq de Boisbaudran som i spektret for en blanding af samarium og gadolinium fandt spektrallinjer som ikke kunne forklares ud fra de to stoffers spektre Men aeren for opdagelsen af europium tilskrives normalt hans landsmand Eugene Antole Demarcay som i 1896 kom pa sporet af stoffet i urene prover af de dengang nyopdagede samarium og i 1901 isolerede europium Aret efter lykkedes det at udvinde rent metallisk europium Forekomst RedigerPa grund af stoffets reaktionsvillighed finder man aldrig europium i dets rene metalliske form i naturen til gengaeld findes det i en lang raekke mineraler hvoraf de vigtigste for den kommercielle udvinding af stoffet er monazit og bastnasit Herfra udvindes flere forskellige sjaeldne jordarter ved en ionbytnings proces Europium er desuden blevet konstateret i spektrene fra Solen samt visse andre stjerner Isotoper RedigerNaturligt forekommende europium bestar af to stabile isotoper 151Eu og 153Eu hvoraf sidstnaevnte er den mest udbredte med 52 2 procent Dertil kender man 35 radioaktive isotoper hvoraf 150Eu er den mest stabile med en halveringstid pa 36 9 ar Eksterne links Rediger nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til EuropiumEuropium what do cathode ray tubes Blue John and moon rocks have in common GRRLScientist Arkiveret 12 maj 2014 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Europium amp oldid 10592250