www.wikidata.da-dk.nina.az

Menneske t Homo sapiens er den eneste nulevende art af slægten Homo t er karakteriseret ved den store hjerne og den opre

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo. Mennesket er karakteriseret ved den store hjerne og den oprette gang på to ben, der er unikt blandt primaterne. Ligesom deres nærmeste slægtning chimpansen er mennesket altædende. Det videnskabelige navn Homo sapiens blev givet af Carl von Linné i 1758 og betyder "det tænkende menneske". Mennesket er Jordens mest udbredte art af pattedyr. Siden 1800 er antallet af mennesker steget fra en milliard til over syv milliarder. Den samlede biomasse af alle mennesker på Jorden i 2018 er blevet vurderet til cirka 60 millioner tons kulstof, omkring 10 gange mere end alle vildtlevende pattedyr tilsammen. Ordet "menneske" anvendes ofte som modsætning til "dyr", uanset de store biologiske ligheder imellem mennesker og andre primater og pattedyr.

Menneske
Billede af en mand og en kvinde.
Bevaringsstatus

Ikke truet (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia
(Dyr)
Række Chordata
(Chordater)
Underrække Vertebrata
(Hvirveldyr)
Overklasse Tetrapoda
(Tetrapoder)
Klasse Mammalia
(Pattedyr)
Underklasse Placentalia
(Placentale pattedyr)
Orden Primates
(Primater)
Underorden Haplorrhini
(Højere primater)
Infraorden Simiiformes
(Ægte aber)
Parvorden Catarrhini
(Østaber)
Overfamilie Hominoidea
(Menneskeaber)
Familie Hominidae
(Store menneskeaber)
Underfamilie Homininae
Tribus Hominini
(Abemennesker)
Slægt Homo
Art H. sapiens
Videnskabeligt artsnavn
Homo sapiens
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Mennesket i tal

Se også: Menneskets anatomi.

Mennesket har ca. 1,8 m2 hud, ca. 600 muskler, 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut hele livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde blodlegemer som hver er ca. 0,007 mm i diameter. Deres samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til fem millioner hår.

Særlige karaktertræk

Sprog

Uddybende artikel: Sprog

Talesproget er det vigtigste træk der adskiller mennesket fra dyrene. Sproget gør det muligt at dele erfaringer og tanker. Der findes omkring 6.000 forskellige sprog i verden. Skriftsproget menes at være blevet udviklet for cirka 5-6000 år siden.

Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Et lignende gen ses også hos mus og chimpanser, men ikke i samme variation eller med samme funktion.

Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en barndom som mennesket, der først er voksen i en alder af omkring 18 år. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp, fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er omtrent lige så stor som et menneske, er den voksen på bare et år. En årsag til den lange barndom er, at menneskets komplekse hjerne kræver lang tid til at udvikle sig. Gennem barndommen udvikles hjernen til at fungere i deres meget komplekse samfund og kultur som det kræver 20 til 30 år at tilegne sig.

Tobenet gang

Sammenligning af skelettet fra et menneske og en gorilla - strakt så proportionerne kan sammenlignes.
Forskellene viser menneskets tilpasning til opret gang.

Man har ment, at mennesket sammen med fugle var enestående ved den tobenede gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobenede dinosaurer er beslægtede med nutidens fugle. Den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde knogang. De store menneskeaber har bevaret knogangen, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne

Uddybende artikel: Menneskets hjerne

Mennesket har en stor hjerne – dog ikke den største blandt dyrene, f.eks. har både elefant og blåhval betydeligt større hjerner. Set i forhold til kroppens størrelse er menneskets hjerne blandt de største, men et mål for dyrs intelligens opnås bedre gennem den såkaldte encefaliseringskoefficient. Delfiner og dødningehovedaber er eksempler på dyr med forholdsmæssigt store hjerner.

Menneskets store hjerne har sat dem i stand til at forudsige deres handlingers konsekvenser, planlægge deres handlinger og manipulere deres omgivelser i større grad end nogen anden dyreart. Mennesket er derfor i højere grad end andre dyrearter afhængig af kompleks tillært kultur, som en måde at tilpasse deres levevis til deres miljø, til at organisere mangfoldige samfundsformer og udvikle et stort repertoire af teknologier. Ifølge mange teorier er den udviklingsmæssige fordel som har gjort mest for at definere menneskeartens historie udviklingen af sprog – det komplekse symbolsystem hvormed de kan kommunikere komplekse ideer til hinanden, og som sætter dem i stand til at samarbejde, og til at konstruere symbolske kategorier som de kan bruge til at interagere med verden. Lignende symbolsystemer kendes blandt andre dyrearter, men de er langt mindre komplekse. Fra deres store hjerne udspringer også en bevidsthed om deres egen eksistens og deres forhold til resten af verden. Denne bevidsthed om deres egen eksistens som art gør at mennesket ofte har anset sig selv for stående uden for dyreriget.

Et gen (MGC8902) er fundet i særlig mange kopier hos mennesket og forudsagt til at være involveret i konstruktionen af proteinet DUF1220. DUF1220 er især udtrykt i hjernen.

Skjult ægløsning

Se også: Graviditet og Menstruationscyklus.

Mennesket har som det eneste pattedyr skjult ægløsning. Det kan være forklaringen på, at monogami er opstået som parringssystem. Den skjulte ægløsning gjorde det sværere for mændene at vide, hvornår kvinderne var frugtbare.

Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen er opbygget for at være klar til en eventuel graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og/eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation, så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Teknologi

Uddybende artikel: Teknologi

Blandt menneskets mest omsiggribende teknologiske udviklinger er brugen af ild og redskaber (først stenredskaber blandt Homo habilis ca. 2-2,4 millioner år siden), udviklingen af landbrug (ca. 12.000 år siden), skrift (ca. 5.000 år siden), og metaludvindelse og -forarbejdning, og senere udviklingen af moderne industriel teknologi (ca. 200 år siden), og udviklingen af brugen af elektrisk energi indtil videre kulminerende i den digitale teknologi baseret på brugen af elektricitet og komplekse symbolsystemer. Disse teknologier har sat mennesket i stand til at bebo næsten alle jordens klimazoner og har understøttet en eksponentiel befolkningsvækst. En udvikling der er sket på bekostning af andre arter både i deres egen slægt og for mange andre pattedyr. Samtidig er deres teknologiers utilsigtede skadelige effekter på miljøet blandt fremtidens udfordringer for mennesket, ligesom det til stadighed vil være en udfordring at søge en løsning på problemet omkring, hvordan deres eksplosive befolkningsvækst kan forenes med jordens begrænsede ressourcer.

Oprindelse

Uddybende artikel: Menneskets udvikling
Menneskets stamtræ begyndende fra prokaryoterne. Af Ernst Haeckel (1874)

De ældste fossiler efter de første anatomisk moderne mennesker menes at være cirka 200.000 (eller måske 300.000) år gamle og stammer fra Afrika. Mennesket spredte sig til Europa og Asien for omkring 60.000 år siden. Inden da var tidlige mennesketyper, de såkaldte arkaiske Homo sapiens (bl.a. neandertalere, denisovaer og Homo erectus), allerede udvandret fra Afrika. De andre mennesketyper blev fortrængt af mennesket. Neandertalerne uddøde for 30-40 tusind år siden.

Arten Homo sapiens bliver af nogle inddelt i underarter, hvor neandertalere eksempelvis kaldes for Homo sapiens neanderthalensis) og nutidsmennesket for Homo sapiens sapiens.

Nærmeste slægtninge

Menneskets nærmeste slægtninge blandt primaterne er bonoboen, chimpansen, gorillaen, orangutangen og gibbonen.

Mennesket deler næsten 99% af deres genetiske materiale (DNA) med de afrikanske menneskeaber – chimpanser og gorillaer. På baggrund af DNA-undersøgelser menes det, at chimpansen og mennesket havde en fælles stamfader, der levede for ca. 7 millioner år siden.

Se også

Referencer og noter

  1. "Homo sapiens". IUCN's Rødliste over Truede arter (engelsk). 2015. Hentet 5. april 2015.
  2. "World's population reaches six billion". BBC News. 5. august 1999. fra originalen 15. april 2008. Hentet 5. februar 2008.
  3. . Population Division, United Nations. Arkiveret fra originalen 7. maj 2011. Hentet 4. juli 2013.
  4. Bar-On, Yinon M.; Phillips, Rob; Milo, Ron (2018-06-19). . Proceedings of the National Academy of Sciences (engelsk). 115 (25): 6506-6511. doi:10.1073/pnas.1711842115. ISSN 0027-8424. PMID 29784790. Arkiveret fra originalen 23. juli 2018. Hentet 22. juli 2018.
  5. ^ Rasmus Bach Hansen, Pia Møller Søe (2012-03-19), Det vidende menneske (= homo sapien), APPETIZE magasin, MediaX
  6. Bent Jørgensen (2003), Dyret i dit spejl, Gyldendal, s. 148, ISBN 87-02-01479-3
  7. Nudel R, Newbury DF (2013). "FOXP2". Wiley Interdiscip Rev Cogn Sci. 4 (5): 547-560. doi:10.1002/wcs.1247. PMC 3992897. PMID 24765219.
  8. Robert Winston; Susan Aldridge (2005), Mennesket - et illustreret opslagsværk, Aktium, ISBN 87-91296-18-8
  9. Der er dog beskrevet flokke af forladte børn under 2. verdenskrig. Disse 3-6 årige børn klarede sig på egen hånd.
  10. Kristian Sjøgren (17. marts 2014), Hvorfor er barndommen så lang og skrøbelig?, videnskab.dk
  11. Magdalena C. Popesco og andre, "Human Lineage-Specific Amplification, Selection, and Neuronal Expression of DUF1220 Domains", Science, 313(5791):1304-1307, 2006 September.
  12. Sabine Bott Pedersen (6. februar 2012), Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?, Videnskab.dk
  13. Rasmus Kragh Jakobsen (7. juni 2017), Sensationelt fund: Homo sapiens levede længe før troet, Videnskab.dk
  14. ^ Peter K. A. Jensen (2017), Odysséen om mennesket: fra skabelse til evolution, Gyldendal, s. 474-493, ISBN 9788702196757
  15. Kjærgaard, P. C. (2020). Menneskets evolutionshistorie. In H. Høgh-Olesen, & T. Dalsgaard (Eds.), Evolution og Adfærdspsykologi (pp. 17-41). Plurafutura Publishing.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Mennesket Homo sapiens er den eneste nulevende art af slaegten Homo Mennesket er karakteriseret ved den store hjerne og den oprette gang pa to ben der er unikt blandt primaterne Ligesom deres naermeste slaegtning chimpansen er mennesket altaedende Det videnskabelige navn Homo sapiens blev givet af Carl von Linne i 1758 og betyder det taenkende menneske Mennesket er Jordens mest udbredte art af pattedyr Siden 1800 er antallet af mennesker steget fra en milliard til over syv milliarder 2 3 Den samlede biomasse af alle mennesker pa Jorden i 2018 er blevet vurderet til cirka 60 millioner tons kulstof omkring 10 gange mere end alle vildtlevende pattedyr tilsammen 4 Ordet menneske anvendes ofte som modsaetning til dyr uanset de store biologiske ligheder imellem mennesker og andre primater og pattedyr MenneskeBillede af en mand og en kvinde BevaringsstatusIkke truet IUCN 3 1 1 Videnskabelig klassifikationRigeAnimalia Dyr RaekkeChordata Chordater UnderraekkeVertebrata Hvirveldyr OverklasseTetrapoda Tetrapoder KlasseMammalia Pattedyr UnderklassePlacentalia Placentale pattedyr OrdenPrimates Primater UnderordenHaplorrhini Hojere primater InfraordenSimiiformes AEgte aber ParvordenCatarrhini Ostaber OverfamilieHominoidea Menneskeaber FamilieHominidae Store menneskeaber UnderfamilieHomininaeTribusHominini Abemennesker SlaegtHomoArtH sapiensVidenskabeligt artsnavnHomo sapiensLinnaeus 1758Hjaelp til laesning af taksobokse Indholdsfortegnelse 1 Mennesket i tal 2 Saerlige karaktertraek 2 1 Sprog 2 2 Lang barndom 2 3 Tobenet gang 2 4 Stor hjerne 2 5 Skjult aeglosning 3 Teknologi 4 Oprindelse 4 1 Naermeste slaegtninge 5 Se ogsa 6 Referencer og noter 7 Eksterne henvisningerMennesket i tal Rediger Se ogsa Menneskets anatomi Mennesket har ca 1 8 m2 hud ca 600 muskler 206 knogler over 100 led 90 000 km vener arterier og kapillaerer samt 13 milliarder nerveceller Hvert minut hele livet igennem pumpes 4 6 liter blod gennem hjertet Mennesket har ca 25 billioner rode blodlegemer som hver er ca 0 007 mm i diameter Deres samlede overflade menes at vaere ca 1 300 m Hjernen vejer gennemsnitligt 1 350 gram Mennesket har op til fem millioner har 5 Saerlige karaktertraek RedigerSprog Rediger Uddybende artikel Sprog Talesproget er det vigtigste traek der adskiller mennesket fra dyrene Sproget gor det muligt at dele erfaringer og tanker Der findes omkring 6 000 forskellige sprog i verden Skriftsproget menes at vaere blevet udviklet for cirka 5 6000 ar siden 6 Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forstaelse af sprog 7 Et lignende gen ses ogsa hos mus og chimpanser men ikke i samme variation eller med samme funktion Lang barndom Rediger Ingen dyrearter har sa lang en barndom som mennesket der forst er voksen i en alder af omkring 18 ar 8 Kvinders menstruation indtraeder normalt i 9 15 ars alderen Menneskeborn er normalt forst i stand til at klare sig selv uden voksnes hjaelp fra de er omkring 9 ar gamle 9 Selv om en gris er omtrent lige sa stor som et menneske er den voksen pa bare et ar En arsag til den lange barndom er at menneskets komplekse hjerne kraever lang tid til at udvikle sig Gennem barndommen udvikles hjernen til at fungere i deres meget komplekse samfund og kultur som det kraever 20 til 30 ar at tilegne sig 10 Tobenet gang Rediger Sammenligning af skelettet fra et menneske og en gorilla strakt sa proportionerne kan sammenlignes Forskellene viser menneskets tilpasning til opret gang Man har ment at mennesket sammen med fugle var enestaende ved den tobenede gang Men flere fortidsdyr har kunnet ga pa to ben dinosaurerne taeller ikke med her da de tobenede dinosaurer er beslaegtede med nutidens fugle Den faelles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde knogang De store menneskeaber har bevaret knogangen hvor de gar pa fingrenes yderside med knyttede naever Stor hjerne Rediger Uddybende artikel Menneskets hjerne Mennesket har en stor hjerne dog ikke den storste blandt dyrene f eks har bade elefant og blahval betydeligt storre hjerner Set i forhold til kroppens storrelse er menneskets hjerne blandt de storste men et mal for dyrs intelligens opnas bedre gennem den sakaldte encefaliseringskoefficient Delfiner og dodningehovedaber er eksempler pa dyr med forholdsmaessigt store hjerner 5 Menneskets store hjerne har sat dem i stand til at forudsige deres handlingers konsekvenser planlaegge deres handlinger og manipulere deres omgivelser i storre grad end nogen anden dyreart Mennesket er derfor i hojere grad end andre dyrearter afhaengig af kompleks tillaert kultur som en made at tilpasse deres levevis til deres miljo til at organisere mangfoldige samfundsformer og udvikle et stort repertoire af teknologier Ifolge mange teorier er den udviklingsmaessige fordel som har gjort mest for at definere menneskeartens historie udviklingen af sprog det komplekse symbolsystem hvormed de kan kommunikere komplekse ideer til hinanden og som saetter dem i stand til at samarbejde og til at konstruere symbolske kategorier som de kan bruge til at interagere med verden Lignende symbolsystemer kendes blandt andre dyrearter men de er langt mindre komplekse Fra deres store hjerne udspringer ogsa en bevidsthed om deres egen eksistens og deres forhold til resten af verden Denne bevidsthed om deres egen eksistens som art gor at mennesket ofte har anset sig selv for staende uden for dyreriget Et gen MGC8902 er fundet i saerlig mange kopier hos mennesket og forudsagt til at vaere involveret i konstruktionen af proteinet DUF1220 DUF1220 er isaer udtrykt i hjernen 11 Skjult aeglosning Rediger Se ogsa Graviditet og Menstruationscyklus Mennesket har som det eneste pattedyr skjult aeglosning Det kan vaere forklaringen pa at monogami er opstaet som parringssystem Den skjulte aeglosning gjorde det svaerere for maendene at vide hvornar kvinderne var frugtbare 12 Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage Den kan variere mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner Under menstruationen bloder kvinden da slimhinderne i livmoderen der igennem cyklussen er opbygget for at vaere klar til en eventuel graviditet afstodes Darlig ernaering og eller hardt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmaessig menstruation sa fortidens kvinder oplevede ikke sa mange menstruationer som nutidens kvinder Teknologi Rediger Uddybende artikel Teknologi Blandt menneskets mest omsiggribende teknologiske udviklinger er brugen af ild og redskaber forst stenredskaber blandt Homo habilis ca 2 2 4 millioner ar siden udviklingen af landbrug ca 12 000 ar siden skrift ca 5 000 ar siden og metaludvindelse og forarbejdning og senere udviklingen af moderne industriel teknologi ca 200 ar siden og udviklingen af brugen af elektrisk energi indtil videre kulminerende i den digitale teknologi baseret pa brugen af elektricitet og komplekse symbolsystemer Disse teknologier har sat mennesket i stand til at bebo naesten alle jordens klimazoner og har understottet en eksponentiel befolkningsvaekst En udvikling der er sket pa bekostning af andre arter bade i deres egen slaegt og for mange andre pattedyr Samtidig er deres teknologiers utilsigtede skadelige effekter pa miljoet blandt fremtidens udfordringer for mennesket ligesom det til stadighed vil vaere en udfordring at soge en losning pa problemet omkring hvordan deres eksplosive befolkningsvaekst kan forenes med jordens begraensede ressourcer Oprindelse Rediger Uddybende artikel Menneskets udvikling Menneskets stamtrae begyndende fra prokaryoterne Af Ernst Haeckel 1874 De aeldste fossiler efter de forste anatomisk moderne mennesker menes at vaere cirka 200 000 eller maske 300 000 ar gamle og stammer fra Afrika 13 Mennesket spredte sig til Europa og Asien for omkring 60 000 ar siden Inden da var tidlige mennesketyper de sakaldte arkaiske Homo sapiens bl a neandertalere denisovaer og Homo erectus allerede udvandret fra Afrika De andre mennesketyper blev fortraengt af mennesket Neandertalerne uddode for 30 40 tusind ar siden 14 Arten Homo sapiens bliver af nogle inddelt i underarter hvor neandertalere eksempelvis kaldes for Homo sapiens neanderthalensis og nutidsmennesket for Homo sapiens sapiens 15 Naermeste slaegtninge Rediger Menneskets naermeste slaegtninge blandt primaterne er bonoboen chimpansen gorillaen orangutangen og gibbonen Mennesket deler naesten 99 af deres genetiske materiale DNA med de afrikanske menneskeaber chimpanser og gorillaer Pa baggrund af DNA undersogelser menes det at chimpansen og mennesket havde en faelles stamfader der levede for ca 7 millioner ar siden 14 Se ogsa RedigerThe missing link Menneskets oldtid Menneskets genetiske variation Menneskets afstamning og Parringsvalget RacelaereReferencer og noter Rediger Homo sapiens IUCN s Rodliste over Truede arter engelsk 2015 Hentet 5 april 2015 World s population reaches six billion BBC News 5 august 1999 Arkiveret fra originalen 15 april 2008 Hentet 5 februar 2008 UN population estimates Population Division United Nations Arkiveret fra originalen 7 maj 2011 Hentet 4 juli 2013 Bar On Yinon M Phillips Rob Milo Ron 2018 06 19 The biomass distribution on Earth Proceedings of the National Academy of Sciences engelsk 115 25 6506 6511 doi 10 1073 pnas 1711842115 ISSN 0027 8424 PMID 29784790 Arkiveret fra originalen 23 juli 2018 Hentet 22 juli 2018 a b Rasmus Bach Hansen Pia Moller Soe 2012 03 19 Det vidende menneske homo sapien APPETIZE magasin MediaX Bent Jorgensen 2003 Dyret i dit spejl Gyldendal s 148 ISBN 87 02 01479 3 Nudel R Newbury DF 2013 FOXP2 Wiley Interdiscip Rev Cogn Sci 4 5 547 560 doi 10 1002 wcs 1247 PMC 3992897 PMID 24765219 Robert Winston Susan Aldridge 2005 Mennesket et illustreret opslagsvaerk Aktium ISBN 87 91296 18 8 Der er dog beskrevet flokke af forladte born under 2 verdenskrig Disse 3 6 arige born klarede sig pa egen hand Kristian Sjogren 17 marts 2014 Hvorfor er barndommen sa lang og skrobelig videnskab dk Magdalena C Popesco og andre Human Lineage Specific Amplification Selection and Neuronal Expression of DUF1220 Domains Science 313 5791 1304 1307 2006 September Sabine Bott Pedersen 6 februar 2012 Hvorfor far kvinder menstruation samtidig Videnskab dk Rasmus Kragh Jakobsen 7 juni 2017 Sensationelt fund Homo sapiens levede laenge for troet Videnskab dk a b Peter K A Jensen 2017 Odysseen om mennesket fra skabelse til evolution Gyldendal s 474 493 ISBN 9788702196757 Kjaergaard P C 2020 Menneskets evolutionshistorie In H Hogh Olesen amp T Dalsgaard Eds Evolution og Adfaerdspsykologi pp 17 41 Plurafutura Publishing Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Kategorien Human pa Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen Taksonomi fra Wikispecies Fri laering fra Wikiversity engelsk Danske arkaeologer finder de forste menneskers bopladser Videnskab dk Ing dk 10 11 2000 Europa har ti forfaedre Arkiveret 12 februar 2009 hos Wayback Machine Ing dk 26 04 2000 Europa har syv modre Arkiveret 12 februar 2009 hos Wayback Machine Ing dk 05 12 2000 AEldste menneske aber fundet Arkiveret 12 februar 2009 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Menneske amp oldid 11408939