www.wikidata.da-dk.nina.az

Borger En borger kan enten betegne en statsborger altså en indbygger med borgerrettigheder i et land eller mere snævert

Borger

En borger kan enten betegne en statsborger, altså en indbygger med borgerrettigheder i et land, eller mere snævert et medlem af borgerskabet, altså en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper. De to forskellige hovedbetydninger adskilles klart på flere hovedsprog; således bruges på engelsk ordet citizen (fransk: citoyen) om en borger i den første betydning, mens ordet bourgeois både på engelsk og fransk omfatter den anden betydning.

Antikkens borgerbegreb

Begrebet borger (citizen) har rødder tilbage i den græsk-romerske idé om byen som det politiske fællesskabs vugge. Borgerskab (citizenship) betød at have borgerrettigheder og borgerpligter i byen. Som borger i det gamle Athen havde man således en forpligtelse til at tage del i Athens fælles anliggender.

På græsk betyder polis både by og stat. I de oldgræske byer faldt begrebet "byborger" sammen med begrebet "statsborger". Men Rom, der oprindelig var en bystat, kom efterhånden til at beherske først hele Italien og derpå hele Middelhavsområdet. Dermed blev også romersk borgerskab, der i begyndelsen var begrænset til byen Roms frie indbyggere, udvidet til at omfatte de fleste af Italiens frie indbyggere i år 90 fvt. og alle Romerrigets frie indbyggere i 212 evt. Hermed var der skabt et statsborgerbegreb adskilt fra byborgerbegrebet. Ved Romerrigets sammenbrud i 400-tallet forsvandt dette borgerbegreb dog foreløbig igen.

Middelalderen

En borger er et plattysk ord, som kom i brug på dansk i de sidste århundreder af middelalderen og efterhånden afløste de ældre udtryk "bymand", "købstadmand" o.l. Ordet er afledt af "borg".

Købstæder opstod typisk ved, at folk bosatte sig omkring en borg, der kunne yde dem beskyttelse, f.eks. Nyborg eller Vordingborg. Borgerne var handlende og håndværkere, der havde løst borgerskab og derigennem fået monopol på at styre byens indre anliggender. Borgerstanden udgjorde i middelalderen købstædernes borgere, der sammen med gejstlige, adelige og bønderne udgjorde landets fire stænder. Det var dog langtfra alle indbyggere i en købstad, der var borgerlige. Gejstlige eller adelige betragtedes således ikke som borgere, selvom de boede fast inden for bymuren, ligesom tjenestefolk mfl. ikke regnedes til borgerstanden. Borgerne udgjorde dermed en slags middelklasse, som politisk og socialt stod under adelen og kirken, men over bønder og arbejdere. Borgerne omtaltes også som tredjestanden i samfundets firestænderrigsdag.

I 1320-årene var reglen i Danmark og Skåne, at den, der ønskede borgerskab i en by, blev indskrevet i "stadens bog". Var man ikke født i byen, behøvede man borgerskab, selv om man ikke var udlænding. En udenbys mand, der var gift med en lokalfødt kvinde, eller med datter af en mand, der havde hus og ejendom i byen, behøvede ikke borgerskab. Kun tilflyttere og udlændinge blev afkrævet borger-ed. Forordning af 15. februar 1422 for enkelte danske byer gjorde borgerskab til en forudsætning for at udøve erhverv i byen. Dertil skulle bystyret føre tilsyn med håndværkere. Først ved forordning af 1475 blev reglerne gjort gældende for hele Danmark. I København omkring 1500 var forudsætningen for at opnå borgerskab skriftligt vidnesbyrd eller troværdige vidner fra det forrige bosted om ens forhold, såsom at man skiltes fra sin tidligere husbond i mindelighed. Derefter aflagde man troskabsed. Borgerskabet gik tabt, hvis borgeren forlod byen med sin kone og ejendom, og ikke vendte tilbage "inden år og dag". Den ældste separate bog for indførsel af borgerskab i Danmark er fra Århus rådstue i 1470; den næstældste fra Ålborg i 1545, og dernæst fra Ribe i 1587. Udstedelse af borgerbrev begynde først omkring 1700.

Nyere tid

I Bergen var der strenge regler for borgernes fravær fra byen.
Foto: Anders Beer Wilse (ca 1910-20)

Christian 4.s reces fra 1643 præciserer, at når en håndværker tog borgerskab, skulle det oplyses i hvilket håndværk. Christian 5.s danske lov fra 1683 stiller krav om edsaflæggelse og betaling efter politiordningen. Dertil måtte borgeren betale for "Huus og Ildstæd" i byen (dvs. have bolig og være bosat der), og udføre og betale "al Borgerlig og Byens Tyngde" (dvs. hverv, skatter og afgifter). Der skulle betales tre København-skilling til "wor scultus", samt en skilling til hver af rådstuerettens medlemmer, og til hver af rådmændene og bytjenerne. Malmøs rådstueprotokol 1503-48 opgiver afgiften for at aflægge borgerskab som varierende mellem 3 og 15 danske mark, formentlig udregnet efter borgerens fag og indtægtsmuligheder.

I Bergen var der regler for, at borgere ikke måtte være borte fra byen længere end 1 år og 1 dag, bekræftet af kongen 1. december 1579. Dertil var det forbudt at tage sin kone med ud af Bergen, bortset fra i slagtetiden om efteråret. Ligeledes måtte manden blive i byen, hvis hans kone var vækrejst. Hensigten var, at en af dem altid skulle være tilgængelig for at udføre tjenester, som kongen eller byen havde krav på. Især var der begrænset udrejse for krambodhandlere, der kun måtte forlade Bergen i slagtetiden fra korsmesse (14. september) til mortensdag (11. november). Håndværkere havde forbud mod at drive handel, men kunne rejse ud af byen om efteråret for at få købt slagtervarer til egen husholdning. Købmænd og borgere havde forbud mod at indlogere nogen, der ikke var "Eedtagne Borgere", for at undgå, at fremmede gik Bergens egne borgere og håndværkere i næringen.

I de kommende århundreder, og i Danmark ikke mindst efter enevældens indførelse i 1660, fik borgerskabet en stærkere økonomisk og social position, og blandt andet mulighed for at uddanne sig til og besætte stillingerne i centraladministrationen. Borgerstandens selvfølelse steg dermed også. I løbet af 1700-tallet genopstod interessen for den klassiske oldtid og dens borgerbegreber. I forbindelse med den amerikanske frihedskrig og den franske revolution i slutningen af 1700-tallet slog et nyt statsborgerskab igennem. Efter disse begivenheder var amerikanerne og franskmændene ikke at betragte som undersåtter, men blev borgere i et demokrati, og indgik dermed i et nyt politisk fællesskab. Fra dette tidspunkt blev ordet "borger" anvendt i begge de grundlæggende betydninger, det har i dag.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:
borger

Kilder

  1. ^ Korsgaard, O.: Medborgerskab - hvad er det? I Korsgaard, O., L. Sigurdsson og K. Skovmand: Medborgerskab - et nyt dannelsesideal? Religionspædagogisk Forlag 2007. S. 17f.
  2. "Borger" i Salmonsens Konversationsleksikon, 1915.
  3. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=borger
  4. ^ "Borger" i Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, 1995.
  5. Knut Geelmuyden: "Borgerskap og borgerbok i Bergen", Festskrift til byarkivar Arne Skivenes (s. 73-74), 2017, ISBN 978-82-93298-15-1
  6. Knut Geelmuyden: "Borgerskap og borgerbok i Bergen", Festskrift til byarkivar Arne Skivenes (s. 78-79)
  7. Knut Geelmuyden: "Borgerskap og borgerbok i Bergen", Festskrift til byarkivar Arne Skivenes (s. 77-78)


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En borger kan enten betegne en statsborger altsa en indbygger med borgerrettigheder i et land eller mere snaevert et medlem af borgerskabet altsa en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsaetning til andre samfundsgrupper De to forskellige hovedbetydninger adskilles klart pa flere hovedsprog saledes bruges pa engelsk ordet citizen fransk citoyen om en borger i den forste betydning mens ordet bourgeois bade pa engelsk og fransk omfatter den anden betydning Indholdsfortegnelse 1 Antikkens borgerbegreb 2 Middelalderen 3 Nyere tid 4 Se ogsa 5 KilderAntikkens borgerbegreb RedigerBegrebet borger citizen har rodder tilbage i den graesk romerske ide om byen som det politiske faellesskabs vugge Borgerskab citizenship betod at have borgerrettigheder og borgerpligter i byen Som borger i det gamle Athen havde man saledes en forpligtelse til at tage del i Athens faelles anliggender 1 Pa graesk betyder polis bade by og stat I de oldgraeske byer faldt begrebet byborger sammen med begrebet statsborger Men Rom der oprindelig var en bystat kom efterhanden til at beherske forst hele Italien og derpa hele Middelhavsomradet Dermed blev ogsa romersk borgerskab der i begyndelsen var begraenset til byen Roms frie indbyggere udvidet til at omfatte de fleste af Italiens frie indbyggere i ar 90 fvt og alle Romerrigets frie indbyggere i 212 evt Hermed var der skabt et statsborgerbegreb adskilt fra byborgerbegrebet Ved Romerrigets sammenbrud i 400 tallet forsvandt dette borgerbegreb dog forelobig igen 1 Middelalderen RedigerEn borger er et plattysk ord som kom i brug pa dansk i de sidste arhundreder af middelalderen og efterhanden afloste de aeldre udtryk bymand kobstadmand o l 2 Ordet er afledt af borg 3 Kobstaeder opstod typisk ved at folk bosatte sig omkring en borg der kunne yde dem beskyttelse f eks Nyborg eller Vordingborg Borgerne var handlende og handvaerkere der havde lost borgerskab og derigennem faet monopol pa at styre byens indre anliggender Borgerstanden udgjorde i middelalderen kobstaedernes borgere der sammen med gejstlige adelige og bonderne udgjorde landets fire staender 1 Det var dog langtfra alle indbyggere i en kobstad der var borgerlige Gejstlige eller adelige betragtedes saledes ikke som borgere selvom de boede fast inden for bymuren ligesom tjenestefolk mfl ikke regnedes til borgerstanden Borgerne udgjorde dermed en slags middelklasse som politisk og socialt stod under adelen og kirken men over bonder og arbejdere Borgerne omtaltes ogsa som tredjestanden i samfundets firestaenderrigsdag 4 I 1320 arene var reglen i Danmark og Skane at den der onskede borgerskab i en by blev indskrevet i stadens bog Var man ikke fodt i byen behovede man borgerskab selv om man ikke var udlaending En udenbys mand der var gift med en lokalfodt kvinde eller med datter af en mand der havde hus og ejendom i byen behovede ikke borgerskab Kun tilflyttere og udlaendinge blev afkraevet borger ed Forordning af 15 februar 1422 for enkelte danske byer gjorde borgerskab til en forudsaetning for at udove erhverv i byen Dertil skulle bystyret fore tilsyn med handvaerkere Forst ved forordning af 1475 blev reglerne gjort gaeldende for hele Danmark I Kobenhavn omkring 1500 var forudsaetningen for at opna borgerskab skriftligt vidnesbyrd eller trovaerdige vidner fra det forrige bosted om ens forhold sasom at man skiltes fra sin tidligere husbond i mindelighed Derefter aflagde man troskabsed Borgerskabet gik tabt hvis borgeren forlod byen med sin kone og ejendom og ikke vendte tilbage inden ar og dag Den aeldste separate bog for indforsel af borgerskab i Danmark er fra Arhus radstue i 1470 den naestaeldste fra Alborg i 1545 og dernaest fra Ribe i 1587 Udstedelse af borgerbrev begynde forst omkring 1700 5 Nyere tid Rediger I Bergen var der strenge regler for borgernes fravaer fra byen Foto Anders Beer Wilse ca 1910 20 Christian 4 s reces fra 1643 praeciserer at nar en handvaerker tog borgerskab skulle det oplyses i hvilket handvaerk Christian 5 s danske lov fra 1683 stiller krav om edsaflaeggelse og betaling efter politiordningen Dertil matte borgeren betale for Huus og Ildstaed i byen dvs have bolig og vaere bosat der og udfore og betale al Borgerlig og Byens Tyngde dvs hverv skatter og afgifter Der skulle betales tre Kobenhavn skilling til wor scultus samt en skilling til hver af radstuerettens medlemmer og til hver af radmaendene og bytjenerne Malmos radstueprotokol 1503 48 opgiver afgiften for at aflaegge borgerskab som varierende mellem 3 og 15 danske mark formentlig udregnet efter borgerens fag og indtaegtsmuligheder 6 I Bergen var der regler for at borgere ikke matte vaere borte fra byen laengere end 1 ar og 1 dag bekraeftet af kongen 1 december 1579 Dertil var det forbudt at tage sin kone med ud af Bergen bortset fra i slagtetiden om efteraret Ligeledes matte manden blive i byen hvis hans kone var vaekrejst Hensigten var at en af dem altid skulle vaere tilgaengelig for at udfore tjenester som kongen eller byen havde krav pa Isaer var der begraenset udrejse for krambodhandlere der kun matte forlade Bergen i slagtetiden fra korsmesse 14 september til mortensdag 11 november Handvaerkere havde forbud mod at drive handel men kunne rejse ud af byen om efteraret for at fa kobt slagtervarer til egen husholdning Kobmaend og borgere havde forbud mod at indlogere nogen der ikke var Eedtagne Borgere for at undga at fremmede gik Bergens egne borgere og handvaerkere i naeringen 7 I de kommende arhundreder og i Danmark ikke mindst efter enevaeldens indforelse i 1660 fik borgerskabet en staerkere okonomisk og social position og blandt andet mulighed for at uddanne sig til og besaette stillingerne i centraladministrationen Borgerstandens selvfolelse steg dermed ogsa I lobet af 1700 tallet genopstod interessen for den klassiske oldtid og dens borgerbegreber 4 I forbindelse med den amerikanske frihedskrig og den franske revolution i slutningen af 1700 tallet slog et nyt statsborgerskab igennem Efter disse begivenheder var amerikanerne og franskmaendene ikke at betragte som undersatter men blev borgere i et demokrati og indgik dermed i et nyt politisk faellesskab 1 Fra dette tidspunkt blev ordet borger anvendt i begge de grundlaeggende betydninger det har i dag Se ogsa Rediger Se Wiktionarys definition pa ordet borgerBorgerskab BorgerligKilder Rediger a b c d Korsgaard O Medborgerskab hvad er det I Korsgaard O L Sigurdsson og K Skovmand Medborgerskab et nyt dannelsesideal Religionspaedagogisk Forlag 2007 S 17f Borger i Salmonsens Konversationsleksikon 1915 http ordnet dk ddo ordbog query borger a b Borger i Den Store Danske Encyklopaedi Gyldendal 1995 Knut Geelmuyden Borgerskap og borgerbok i Bergen Festskrift til byarkivar Arne Skivenes s 73 74 2017 ISBN 978 82 93298 15 1 Knut Geelmuyden Borgerskap og borgerbok i Bergen Festskrift til byarkivar Arne Skivenes s 78 79 Knut Geelmuyden Borgerskap og borgerbok i Bergen Festskrift til byarkivar Arne Skivenes s 77 78 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Borger amp oldid 11312302