Osfrid af Skåne Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed eller Osf

Osfrid af Skåne eller Osfred af Skåne alternativt Osfrid fra Skåne (latin: Osfrid de Sconaowe ), hvilket af forskellige oversættes til navneformer som Asfred, Aasfred, Åsfrid, og Ansifrid var en skånsk hersker (jarl eller konge), der regerede Skåne under kongerne Godfred og Hemming (i samme tidsrum som Karl den Store var konge af Frankerriget). Han gik også i senere tradition under navnet Osfrith den Forfærdelige.

Afstamning Rediger

Osfrid var søn af Olof den Dristige, der angiveligt var hersker af Skåne siden Pipin den Lilles dage (768).

Repræsentant for kong Hemming i 811 Rediger

Osfrid af Skåne mødte i 811 sammen med en række andre repræsentanter for kong Hemming op ved Ejderen for sammen med de frankiske repræsentanter at sværge ed på den indgåede fredsaftale

Osfrids navn blev allerede i samtiden noteret i De frankiske rigsannaler ^(en). Osfrid er derigennem mest kendt for at være en af de stormænd og repræsentanter for kong Hemming, der i år 811 mødtes med 12 repræsentanter for Kejser Karl den Store et sted i nærheden af Ejderen for at bekræfte en grænsedragnings- og fredsaftale mellem Frankerriget og Danerriget og deres respektive konger.

Lidt usædvanligt ved mødet i 811 var, at hele tre af Hemmings repræsentanter hed "Osfrid" – så helt ualmindeligt har navnet altså ikke været på den tid.

At Osfrid af Skåne var en af de udvalgte repræsentanter ved denne lejlighed understreger, at Skåne var et vigtigt område i det rige eller magtområde, som kongerne Godfred og Hemming rådede over.

Osfrids styre af Skåne Rediger

Nogle detaljer om Osfrids tid som regent af Skåne er ikke kendt, og vi ved således heller ikke, om han residerede i Uppåkra eller andet steds?

Senere tradition om Osfrid Rediger

Ales sten set fra luften - en folkelig tradition ville tidligere vide, at monumentet udgjorde gravstedet for Osfrid og hans far Olof

I en tradition, der var levende i det sydlige Skåne i 1140'erne, gengives en antagelse om, at den skibssætning, vi i vore dage kender som Ales sten (1624: Als Stene), skulle være gravsted for Osfrid og hans far Olof. Nogen grav fra denne periode kan dog ikke med bestemthed godtgøres ved de undersøgelser, der har været af Ales Sten. Lokalt kaldes stedet også for "Heds stenar" eller "Urbans grav".

Abbed Gunterus fra klosteret Clara Silvio er den, der i et brev fra 1142 eller 1143 til ærkebiskop Eskil, giver en nærmere beskrivelse af Ales Sten. Det er fra samme periode, at traditionen om tilnavnet "den Forfærdelige" er overleveret.

Henvisninger Rediger

Noter Rediger

Navnet er også overleveret i formerne: Offrid, Osfred & Ostfred
Det er ved lejlighed blevet bemærket, at den omstændighed at en person bliver angivet som at være fra en bestemt landsdel ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at den pågældende landsdel var en del af kongens territorium – altså forstået på den vis, at en "udlænding" ved visse lejligheder godt kunne gøre tjeneste hos et andet lands konge. Da kildegrundlaget om Osfrid imidlertid har udviklet sig i en sådan grad, at vi kan sige, at han var den egentlige hersker i Skåne, så fortæller dette os samtidigt, at Osfrid må have været én af Hemmings undergivne lokale herskere, da en selvstændig og uafhængig leder af en anden nation aldrig ville kunne stå i en rolle som edsrepræsentant for et andet lands konge.

Referencer Rediger

Lund, Niels (2020); Jellingkongerne og deres forgængere, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Gylling, 2020, ISBN 9788785180759 (s. 52)
Andersen, Kasper H. (2015); "Glimt af Nordens etnografi i de frankiske kilder fra det 9. århundrede" - I: Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk (red.), Et fælles hav – Skagerrak og Kattegat i vikingetiden, Artikler fra et seminar på Nationalmuseet, København, 19. – 20. september 2012, Nationalmuseet, ISBN 978-87-7602-324-9 (ss. 37-51)
Weibull, Lauritz (1940); Scandia, Vol. 13, No. 2 (1940): "Fredsfördragen mellan frankerna och danerna 811 och 813"
Schledermann, Helmuth (1967); "Slesvig/Hedebys tilblivelse II. Historiske meddelelser om kongemagten og byen" - I: Sønderjyske Årbøger, 1. halvbind 1967, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland (s. 12)
Munch, P. A., Det norske folks historie. II, Instituttet for Historisk Forskning, Oslo, 1941 (s. 33)
Forssander, J. E. (1938); "Vikingatid" - I: Ewert Wrangel (red.), Svenska folket genom tiderna. Första bandet. Sveriges förhistoriska bebyggelse, Malmö, 1938 (s. 289)
Schousboe, Karen (2019); "Sigfred and Godfred (804 – 810) – Ferocious Vikings from the North", Medieval Histories, 07/09/2019 (hentet 15. maj 2023)
^ Rosborn, Sven (2023); Cistercienserkloster i Skåne (ss. 22-23 & 30), Academia.edu, maj 2023 (hentet 15. maj 2023)
Universos mercatores de hansa Theutonicorum: "Ergänzungsseite II a zu Seekriege und Seegefechte der Hanse - Schonen"
^ Rosborn, Sven (2022); Foredrag i Tullstorps kyrka 11-4-2022 om de tidligste cistercienserklostre mm. i Skåne (2. del), (YouTube, 10. april 2023)
Rosborn, Sven (2004); Den skånska historien. Vikingar, Lund, 2004, ISBN 9788785180759 (ss. 18-19)
Dernback, Anders (2017); Vikingatiden i Skåne (s. 2), 15-Apr-2017 (hentet 15. maj 2023)
Luddes språk och historia: "Skåne – landskapet som motvilligt drogs in i det danska riket och sedan blev slagpåse i århundraden", 13. marts 2023 (hentet 15. maj 2023)
NOMOS: "Frankiske rigsannaler: Om forhandlinger mellem franker og daner (omkr. 820)"
Olsen, Olaf (1999); Da Danmark blev til, Fremad, 1999, ISBN 87 557 2249 0 (s. 25)
Hjulström, André (2019); Gränsfortifikationer i det sydsvenska landskapet - En regionalstudie om en forntida gräns mellan Skåne och Blekinge, Lunds Universitet, Institutionen för arkeologi och antikens historia (Kandidatuppsats, Höstterminen 2019)
^ Peter Sawyer ^(en): "Godfreds rige" - I: Lex.dk: Danmarkshistorien (hentet 15. maj 2023)
Rosborn, Sven (2023); Cistercienserkloster i Skåne (ss. 5-6, 22-23, 27-28 & 30), Academia.edu, maj 2023 (hentet 15. maj 2023)

Litteratur Rediger

Weibull, Lauritz: Nordisk historia I. Forskningar och undersökningar; (afsnit: "Fredsfördragen mellan frankerna och danerna 811 och 813"), Lund, 1948 (ss. 153-163)
Rosborn, Sven: Den skånska historien. Vikingar; Lund, 2004; ISBN 9788785180759 (ss. 18-19)
Rosborn, Sven: Cistercienserkloster i Skåne; Academia.edu, maj 2023 (hentet 15. maj 2023)

[4] Navnet er også overleveret i formerne: Offrid, Osfred & Ostfred

[19] Det er ved lejlighed blevet bemærket, at den omstændighed at en person bliver angivet som at være fra en bestemt landsdel ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at den pågældende landsdel var en del af kongens territorium – altså forstået på den vis, at en "udlænding" ved visse lejligheder godt kunne gøre tjeneste hos et andet lands konge. Da kildegrundlaget om Osfrid imidlertid har udviklet sig i en sådan grad, at vi kan sige, at han var den egentlige hersker i Skåne, så fortæller dette os samtidigt, at Osfrid må have været én af Hemmings undergivne lokale herskere, da en selvstændig og uafhængig leder af en anden nation aldrig ville kunne stå i en rolle som edsrepræsentant for et andet lands konge.

[1] Lund, Niels (2020); Jellingkongerne og deres forgængere, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Gylling, 2020, ISBN 9788785180759 (s. 52)

[2] Andersen, Kasper H. (2015); "Glimt af Nordens etnografi i de frankiske kilder fra det 9. århundrede" - I: Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk (red.), Et fælles hav – Skagerrak og Kattegat i vikingetiden, Artikler fra et seminar på Nationalmuseet, København, 19. – 20. september 2012, Nationalmuseet, ISBN 978-87-7602-324-9 (ss. 37-51)

[3] Weibull, Lauritz (1940); Scandia, Vol. 13, No. 2 (1940): "Fredsfördragen mellan frankerna och danerna 811 och 813"

[5] Schledermann, Helmuth (1967); "Slesvig/Hedebys tilblivelse II. Historiske meddelelser om kongemagten og byen" - I: Sønderjyske Årbøger, 1. halvbind 1967, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland (s. 12)

[6] Munch, P. A., Det norske folks historie. II, Instituttet for Historisk Forskning, Oslo, 1941 (s. 33)

[7] Forssander, J. E. (1938); "Vikingatid" - I: Ewert Wrangel (red.), Svenska folket genom tiderna. Första bandet. Sveriges förhistoriska bebyggelse, Malmö, 1938 (s. 289)

[8] Schousboe, Karen (2019); "Sigfred and Godfred (804 – 810) – Ferocious Vikings from the North", Medieval Histories, 07/09/2019 (hentet 15. maj 2023)

[Cistercienserkloster1-9] Rosborn, Sven (2023); Cistercienserkloster i Skåne (ss. 22-23 & 30), Academia.edu, maj 2023 (hentet 15. maj 2023)

[10] Universos mercatores de hansa Theutonicorum: "Ergänzungsseite II a zu Seekriege und Seegefechte der Hanse - Schonen"

[Foredrag-11] Rosborn, Sven (2022); Foredrag i Tullstorps kyrka 11-4-2022 om de tidligste cistercienserklostre mm. i Skåne (2. del), (YouTube, 10. april 2023)

[12] Rosborn, Sven (2004); Den skånska historien. Vikingar, Lund, 2004, ISBN 9788785180759 (ss. 18-19)

[13] Dernback, Anders (2017); Vikingatiden i Skåne (s. 2), 15-Apr-2017 (hentet 15. maj 2023)

[14] Luddes språk och historia: "Skåne – landskapet som motvilligt drogs in i det danska riket och sedan blev slagpåse i århundraden", 13. marts 2023 (hentet 15. maj 2023)

[15] NOMOS: "Frankiske rigsannaler: Om forhandlinger mellem franker og daner (omkr. 820)"

[16] Olsen, Olaf (1999); Da Danmark blev til, Fremad, 1999, ISBN 87 557 2249 0 (s. 25)

[17] Hjulström, André (2019); Gränsfortifikationer i det sydsvenska landskapet - En regionalstudie om en forntida gräns mellan Skåne och Blekinge, Lunds Universitet, Institutionen för arkeologi och antikens historia (Kandidatuppsats, Höstterminen 2019)

[Sawyer-18] Peter Sawyer ^(en): "Godfreds rige" - I: Lex.dk: Danmarkshistorien (hentet 15. maj 2023)

[Cistercienserkloster2-20] Rosborn, Sven (2023); Cistercienserkloster i Skåne (ss. 5-6, 22-23, 27-28 & 30), Academia.edu, maj 2023 (hentet 15. maj 2023)