www.wikidata.da-dk.nina.az

Christoffer Valkendorf H E 1 september 1525 17 januar 1601 var rentemester under Frederik II Personlig informationFødt1

Christoffer Valkendorf

H.E. Christoffer Valkendorf (1. september 1525 – 17. januar 1601) var rentemester under Frederik II.

Christoffer Valkendorf

Personlig information
Født 1. september 1525
Glorup, Danmark
Død 17. januar 1601 (75 år)
København, Danmark
Gravsted Vor Frue Kirke
Far Henning Valkendorf
Søskende Erik Valkendorf
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Embedsmand, statsmand, højtstående embedsmand
Fagområde Statsadministration
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Elefantordenen (1580)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Valkendorf, som stod for finanspolitikken og ordningen af lensvæsenet efter Den Nordiske Syvårskrig, hvor statskassen nærmest var tom, blev i disse år en betydningsfuld og indflydelsesrig kongetjener, der ikke ved sin private godspolitik virkede så udfordrende som Peder Oxe, og ikke som Johan Friis i så udpræget grad repræsenterede højadelens synspunkter. Når da samtidig kansleren var den stilfærdige Niels Kaas, der ved sin totale mangel på interesse for jordisk gods er et særsyn i tiden, var der grundlag for et ganske harmonisk samarbejde mellem kongen og centraladministrationen. Alt tyder da også på, at kongen satte pris på Valkendorf og lagde vægt på hans domme, selv om man kan spore, at Valkendorf vist var noget af en gnavpotte, som det kunne være svært at gøre tilfreds, og som kun var lykkelig, når han kunne komme til at sætte ny skik på tingene og få en mængde fra hånden i en fart. Fra kongen måtte han nu og da høre drillende bemærkninger om sin ugifte stand. Billedet af ham med de alvorsfulde rynker over næsen, den strenge mund under det skråt nedhængende skæg, der understreger næsefurerne, viser os ikke den fornøjelige selskabsmand, kongen hentyder til, når han ønsker ham hos sig på Koldinghus for »med drik at gøre gæsterne fyldest og med dansen og anden kortvillighed … at gøre fruer og jomfruer des lystigere«.

Derimod svarer Valkendorfs usædvanlige rundhåndethed over for byen København og over for den lærde stand til kongens karakteristik i samme brev, hvori det hedder: »… at og stoddere, fattige uden porten, skulle vide Eders overflødige rundhed at berømme.« I en snæver vending var han ikke bange for at yde kongen en lille privattjeneste som at låne ham for 400 daler af en guldkæde til 600, fordi kongen netop var i bekneb. Denne udtrykte også ved en anden lejlighed sin taknemmelighed, da rentemesteren uopfordret havde sendt ham to tønder sild. Valkendorfs forretninger som rentemester og statholder var mangfoldige; i 1576 fik han f.eks. pålagt at sende alt det sennep, han kunne skaffe i København, til Krogen. Flæsket var blevet for fedt.

Det kan undre, at Valkendorf, der besad en af de egenskaber, kongen havde sværest ved at affinde sig med hos sine undergivne, nemlig lysten til at handle resolut uden at spørge, kunne bevare det gode forhold til hoffet. Der findes da også eksempler på, at kongen har skældt ud over rentemesterens selvtægt, og når Christoffer Valkendorf ikke i Frederik 2.'s tid fik tildelt noget rigsembede, skønt hofmesterposten stod ledig, kunne det naturligvis tydes som frygt for Valkendorfs myndighed. Men spørgsmålet er, om Valkendorf kunne få mere reel magt, end han havde som rentemester og statholder på Københavns Slot. Og der var ikke noget usædvanligt i, at et af embederne stod ledigt i en årrække. I hvert fald synes det klart, at Valkendorf sammen med Niels Kaas ved Frederik 2.'s død stod på hoffets side mod de øvrige rigsembedsmænd og rigsrådet.

For byen København blev Valkendorfs virke af stor betydning. Han var selv grundejer og havde huse og boder i Vestergade, Skindergade, Sankt Pederstræde og Stenboderne. Ved Stranden, lige over for slottet, lå desuden den store gård, hvor han havde sin bolig. I samarbejde med magistraten sørgede han for, at der blev "god politi" i staden. Han fik også voldene istandsat og vandforsyningen og kloakforholdene bragt orden. I den forbindelse veg han ikke tilbage for selv at gå op »på muren til murermestrene« for at »undervise dem derudi«.

Ved indvielsen af Frederik II's mausoleum i Roskilde klagede den menige adel over lenspolitikken. Det var Valkendorf, man var ude efter. Det blev dog uoverensstemmelser i de højere cirkler, der satte tingene i skred og uddybede modsætningen mellem regeringen og enkedronningen. Den skotske konge, Jakob 6., havde for flere år siden indledt forhandlinger om et ægteskab mellem sig og en af Frederik 2.'s døtre; hans bagtanke var, endelig at få klaret spørgsmålet om Orkneyøerne, som Danmark ønskede tilbage (de var sat i pant for medgiften, da Christian 1.'s datter Margrethe i 1469 blev gift med Jakob 3. af Skotland). Frederik 2. var mod en sådan forbindelse, og i mellemtiden var den ældste datter Elisabeth blevet bortlovet til Heinrich Julius af Braunschzweig-Wolfenbüttel. Efter kongens død fik enkedronningen imidlertid en forbindelse i stand mellem kong Jakob og prinsesse Anna. I september 1589 afsejlede rigsadmiral Peder Munk med prinsessen og hendes følge, men efterårsstormene tvang ham til at opgive rejsen og gå i land i Norge. Den skotske konge drog derfor hertil, og efter at brylluppet havde fundet sted i Oslo, rejste parret til Danmark for at tilbringe vinteren der. Det var i denne forbindelse, kong Jakob besøgte Tycho Brahe og Hemmingsen i Roskilde.

På den følgende herredag, i Kolding 1590, rejste Munk anklage mod sin kollega i regeringsrådet Christoffer Valkendorf. Han måtte som statholder på Københavns Slot bære ansvaret for, at flåden på rejsen til Skotland ikke havde været i forsvarlig stand. Statholderen klarede frisag ved at henvise til, at flådens uheld skyldtes trolddom; tretten kvinder blev da også brændt i København i den anledning. Men anklagen viser, at Valkendorf ikke havde lutter venner blandt kollegerne, og en anden sag rejst på samme herredag fældede ham.

Valkendorfs fald Rediger

Lensmanden på Ålborghus Hans Lindenov sigtede Valkendorf for på uret vis at have ladet lensmandens handelspartner på Færøerne, Magnus Heinason (Mogens Heinesen) henrette året før.

Færingen Magnus Heinason var en dristig sømand og talentfuld handelsmand med en enestående evne til at skaffe sig ud af de vanskeligheder, hans hensynsløse fremfærd gang på gang bragte ham i. Frederik 2. havde holdt hånden over ham, fordi folk af hans type var velegnede til at hævde kongens rettigheder i Nordatlanten.

Heinason havde et godt rygte efter sin tjeneste for Holland i frihedskampen mod Spanien, og kongen forstod, at denne erfarne og uforfærdede kriger kunne blive en nyttig mand for ham. Heinason blev først sendt til Færøerne for at inddrive en gæld for kongen. Året efter fik Heinason − som første færing i historien − af kongen eneret til at forestå handelen på øerne trods protester fra rentemester Christoffer Valkendorf.

Sørøveri mod færøske bygder gjorde livet vanskeligt for færingerne. Den første sommer, Magnus Heinason havde ansvar for handelen i 1579, blev Tórshavn plyndret af skotten Klerck. Hele handelens varebeholdning samt uerstattelige historiske dokumenter gik tabt. Efter denne hændelse fik Heinason kaperbrev af kongen med ret til at opbringe engelske og hollandske skibe i farvandet mellem Færøerne og Norge. Han fik sat en stopper for de mange plyndringer, og han blev beundret som en helt af befolkningen. Han gik derpå i gang med at bygge et forsvarsanlæg i Tórshavn, 'Skansin' (det ses i udbygget stand ved den velkendte Eystaravág i Tórshavn). Men Magnus Heinason kunne ikke være alle steder på en gang, og mens han var optaget af at lede byggeriet, sejlede et tysk smuglerskib rundt om øerne og handlede med befolkningen. Dermed mistede kronen indtægter, og rentemester Valkendorf fik presset igennem, at Heinason måtte afgive eneretten til handel.

For at blødgøre kongen tilbød Heinason nu at prøve at finde en sejlrute til Grønland. Det klarede han dog ikke. Valkendorf var stadig ude efter at fælde ham, og i 1581 blev han anklaget for bedrageri ved handelen og om voldtægt i Norge. Efterhånden blev situationen så truende for Heinason, at han flygtede til Holland og på ny gik i tjeneste for prinsen af Oranien. To år senere opsøgte han igen sin tidligere ven kong Frederik 2., som slog en streg over gamle anklager og lod Magnus få øen Egholm i Limfjorden som len. Men Valkendorf havde ikke tænkt sig at give op, og nu fik han hjælp af englændere, som anklagede Heinason for ulovlig opbringelse af et engelsk skib, mens han gjorde tjeneste i Holland.

Magnus flygtede igen, men blev arresteret i Norge. Christoffer Valkendorfs forsøg på at ramme Magnus Heinason var altid stødt på modstand hos kongen, men i mellemtiden døde kongen pludselig, og Valkendorf brugte anledningen til at gennemføre en hurtig og ureglementeret rettergang. Valkendorf beordrede, at henrettelsen skulle ske straks efter, at rådstueretten i København havde dømt Heinason til døden uden at give tid til appel til herredagen. To dage efter, den 18. januar 1589, blev Heinason henrettet ved halshugning på slotspladsen i København. Valkendorff var endelig sluppet af med sin fjende.

For denne tilsidesættelse af retsreglerne måtte han nu stå Hans Lindenov og Magnus Heinasons enke til regnskab. Resultatet blev et forlig, der gav den henrettede Magnus Heinason æren tilbage, og Valkendorf måtte betale en betydelig erstatning til enken og til Lindenov og fratræde de fleste af sine embeder. Liget af Magnus Heinason blev flyttet og fik en hædersbegravelse i kirken i Ørslev Kloster. Valkendorf fornemmede nu den store modstand og trak sig tilbage som rentemester, forlod regeringen og helligede sig sin private gøremål.

På slottet Jægerspris knejser en mindesten over søhelten Magnus Heinason sammen med sten over Tordenskjold, Ludvig Holberg, Snorre Sturlason og andre kendte og hæderkronede navne fra det danske rige.

Kilder/litteratur Rediger

  • Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887–1905)
  • Arthur G. Hassø, Rigshofmester Kristoffer Valkendorf til Glorup (1525-1601) : en Biografi, Levin & Munksgaard, 1933.
  • Casper Peter Rothe: Christoffer Valkendorffs Levnet. 1745
  • Dansk Folkekal. 1869.
  • Vinding: Acad. Haun. S. 448 f.
  • Y. Nielsen: Bergen S. 292 ff.
  • O. Nielsen: Københavns Historie og Beskrivelse III, 83 ff.
  • Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. I, 95 ff.
  • Rørdam: Københavns Universitets Historie 1537-1621 III, 689 ff.
  • H. F. Rørdam.
  • Lucas Debes: Færoæ & Færoa reserata: Det er Færøernis oc færøeske Indbyggeris beskrifvelse, udi hvilcken føris til liuset adskillige naturens hemeligheder, oc nogle antiqviteter, som her til dags udi mørcket hafve været indelugt, oc nu her opladis / alle curieuse til velbehagelighed, sammenskrefven oc forklaret aff Lucas Jacobsøn Debes. København 1673
  • Troels Lund: „Heinesen, Mogens“ i: Dansk Biografisk Leksikon 1887-1905
  • Hans J. Debes: Føroya Søga. bd. 2.
  • Heini Madsen: Færøerne i 1000 år
  • John F. West: Færøerne : en nation og dens historie
  • Roskildehistorie.dk:„Valkendorf, Christoffer“
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
H E Christoffer Valkendorf 1 september 1525 17 januar 1601 var rentemester under Frederik II Christoffer ValkendorfPersonlig informationFodt1 september1525 Glorup DanmarkDod17 januar1601 75 ar Kobenhavn DanmarkGravstedVor Frue KirkeFarHenning ValkendorfSoskendeErik ValkendorfUddannelse og virkeBeskaeftigelseEmbedsmand statsmand hojtstaende embedsmandFagomradeStatsadministrationNomineringer og priserUdmaerkelserRidder af Elefantordenen 1580 Information med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Ridder af Elefantordenen 1580Valkendorf som stod for finanspolitikken og ordningen af lensvaesenet efter Den Nordiske Syvarskrig hvor statskassen naermest var tom blev i disse ar en betydningsfuld og indflydelsesrig kongetjener der ikke ved sin private godspolitik virkede sa udfordrende som Peder Oxe og ikke som Johan Friis i sa udpraeget grad repraesenterede hojadelens synspunkter Nar da samtidig kansleren var den stilfaerdige Niels Kaas der ved sin totale mangel pa interesse for jordisk gods er et saersyn i tiden var der grundlag for et ganske harmonisk samarbejde mellem kongen og centraladministrationen Alt tyder da ogsa pa at kongen satte pris pa Valkendorf og lagde vaegt pa hans domme selv om man kan spore at Valkendorf vist var noget af en gnavpotte som det kunne vaere svaert at gore tilfreds og som kun var lykkelig nar han kunne komme til at saette ny skik pa tingene og fa en maengde fra handen i en fart Fra kongen matte han nu og da hore drillende bemaerkninger om sin ugifte stand Billedet af ham med de alvorsfulde rynker over naesen den strenge mund under det skrat nedhaengende skaeg der understreger naesefurerne viser os ikke den fornojelige selskabsmand kongen hentyder til nar han onsker ham hos sig pa Koldinghus for med drik at gore gaesterne fyldest og med dansen og anden kortvillighed at gore fruer og jomfruer des lystigere Derimod svarer Valkendorfs usaedvanlige rundhandethed over for byen Kobenhavn og over for den laerde stand til kongens karakteristik i samme brev hvori det hedder at og stoddere fattige uden porten skulle vide Eders overflodige rundhed at beromme I en snaever vending var han ikke bange for at yde kongen en lille privattjeneste som at lane ham for 400 daler af en guldkaede til 600 fordi kongen netop var i bekneb Denne udtrykte ogsa ved en anden lejlighed sin taknemmelighed da rentemesteren uopfordret havde sendt ham to tonder sild Valkendorfs forretninger som rentemester og statholder var mangfoldige i 1576 fik han f eks palagt at sende alt det sennep han kunne skaffe i Kobenhavn til Krogen Flaesket var blevet for fedt Det kan undre at Valkendorf der besad en af de egenskaber kongen havde svaerest ved at affinde sig med hos sine undergivne nemlig lysten til at handle resolut uden at sporge kunne bevare det gode forhold til hoffet Der findes da ogsa eksempler pa at kongen har skaeldt ud over rentemesterens selvtaegt og nar Christoffer Valkendorf ikke i Frederik 2 s tid fik tildelt noget rigsembede skont hofmesterposten stod ledig kunne det naturligvis tydes som frygt for Valkendorfs myndighed Men sporgsmalet er om Valkendorf kunne fa mere reel magt end han havde som rentemester og statholder pa Kobenhavns Slot Og der var ikke noget usaedvanligt i at et af embederne stod ledigt i en arraekke I hvert fald synes det klart at Valkendorf sammen med Niels Kaas ved Frederik 2 s dod stod pa hoffets side mod de ovrige rigsembedsmaend og rigsradet For byen Kobenhavn blev Valkendorfs virke af stor betydning Han var selv grundejer og havde huse og boder i Vestergade Skindergade Sankt Pederstraede og Stenboderne Ved Stranden lige over for slottet la desuden den store gard hvor han havde sin bolig I samarbejde med magistraten sorgede han for at der blev god politi i staden Han fik ogsa voldene istandsat og vandforsyningen og kloakforholdene bragt orden I den forbindelse veg han ikke tilbage for selv at ga op pa muren til murermestrene for at undervise dem derudi Ved indvielsen af Frederik II s mausoleum i Roskilde klagede den menige adel over lenspolitikken Det var Valkendorf man var ude efter Det blev dog uoverensstemmelser i de hojere cirkler der satte tingene i skred og uddybede modsaetningen mellem regeringen og enkedronningen Den skotske konge Jakob 6 havde for flere ar siden indledt forhandlinger om et aegteskab mellem sig og en af Frederik 2 s dotre hans bagtanke var endelig at fa klaret sporgsmalet om Orkneyoerne som Danmark onskede tilbage de var sat i pant for medgiften da Christian 1 s datter Margrethe i 1469 blev gift med Jakob 3 af Skotland Frederik 2 var mod en sadan forbindelse og i mellemtiden var den aeldste datter Elisabeth blevet bortlovet til Heinrich Julius af Braunschzweig Wolfenbuttel Efter kongens dod fik enkedronningen imidlertid en forbindelse i stand mellem kong Jakob og prinsesse Anna I september 1589 afsejlede rigsadmiral Peder Munk med prinsessen og hendes folge men efterarsstormene tvang ham til at opgive rejsen og ga i land i Norge Den skotske konge drog derfor hertil og efter at brylluppet havde fundet sted i Oslo rejste parret til Danmark for at tilbringe vinteren der Det var i denne forbindelse kong Jakob besogte Tycho Brahe og Hemmingsen i Roskilde Pa den folgende herredag i Kolding 1590 rejste Munk anklage mod sin kollega i regeringsradet Christoffer Valkendorf Han matte som statholder pa Kobenhavns Slot baere ansvaret for at fladen pa rejsen til Skotland ikke havde vaeret i forsvarlig stand Statholderen klarede frisag ved at henvise til at fladens uheld skyldtes trolddom tretten kvinder blev da ogsa braendt i Kobenhavn i den anledning Men anklagen viser at Valkendorf ikke havde lutter venner blandt kollegerne og en anden sag rejst pa samme herredag faeldede ham Valkendorfs fald RedigerLensmanden pa Alborghus Hans Lindenov sigtede Valkendorf for pa uret vis at have ladet lensmandens handelspartner pa Faeroerne Magnus Heinason Mogens Heinesen henrette aret for Faeringen Magnus Heinason var en dristig somand og talentfuld handelsmand med en enestaende evne til at skaffe sig ud af de vanskeligheder hans hensynslose fremfaerd gang pa gang bragte ham i Frederik 2 havde holdt handen over ham fordi folk af hans type var velegnede til at haevde kongens rettigheder i Nordatlanten Heinason havde et godt rygte efter sin tjeneste for Holland i frihedskampen mod Spanien og kongen forstod at denne erfarne og uforfaerdede kriger kunne blive en nyttig mand for ham Heinason blev forst sendt til Faeroerne for at inddrive en gaeld for kongen Aret efter fik Heinason som forste faering i historien af kongen eneret til at foresta handelen pa oerne trods protester fra rentemester Christoffer Valkendorf Soroveri mod faeroske bygder gjorde livet vanskeligt for faeringerne Den forste sommer Magnus Heinason havde ansvar for handelen i 1579 blev Torshavn plyndret af skotten Klerck Hele handelens varebeholdning samt uerstattelige historiske dokumenter gik tabt Efter denne haendelse fik Heinason kaperbrev af kongen med ret til at opbringe engelske og hollandske skibe i farvandet mellem Faeroerne og Norge Han fik sat en stopper for de mange plyndringer og han blev beundret som en helt af befolkningen Han gik derpa i gang med at bygge et forsvarsanlaeg i Torshavn Skansin det ses i udbygget stand ved den velkendte Eystaravag i Torshavn Men Magnus Heinason kunne ikke vaere alle steder pa en gang og mens han var optaget af at lede byggeriet sejlede et tysk smuglerskib rundt om oerne og handlede med befolkningen Dermed mistede kronen indtaegter og rentemester Valkendorf fik presset igennem at Heinason matte afgive eneretten til handel For at blodgore kongen tilbod Heinason nu at prove at finde en sejlrute til Gronland Det klarede han dog ikke Valkendorf var stadig ude efter at faelde ham og i 1581 blev han anklaget for bedrageri ved handelen og om voldtaegt i Norge Efterhanden blev situationen sa truende for Heinason at han flygtede til Holland og pa ny gik i tjeneste for prinsen af Oranien To ar senere opsogte han igen sin tidligere ven kong Frederik 2 som slog en streg over gamle anklager og lod Magnus fa oen Egholm i Limfjorden som len Men Valkendorf havde ikke taenkt sig at give op og nu fik han hjaelp af englaendere som anklagede Heinason for ulovlig opbringelse af et engelsk skib mens han gjorde tjeneste i Holland Magnus flygtede igen men blev arresteret i Norge Christoffer Valkendorfs forsog pa at ramme Magnus Heinason var altid stodt pa modstand hos kongen men i mellemtiden dode kongen pludselig og Valkendorf brugte anledningen til at gennemfore en hurtig og ureglementeret rettergang Valkendorf beordrede at henrettelsen skulle ske straks efter at radstueretten i Kobenhavn havde domt Heinason til doden uden at give tid til appel til herredagen To dage efter den 18 januar 1589 blev Heinason henrettet ved halshugning pa slotspladsen i Kobenhavn Valkendorff var endelig sluppet af med sin fjende For denne tilsidesaettelse af retsreglerne matte han nu sta Hans Lindenov og Magnus Heinasons enke til regnskab Resultatet blev et forlig der gav den henrettede Magnus Heinason aeren tilbage og Valkendorf matte betale en betydelig erstatning til enken og til Lindenov og fratraede de fleste af sine embeder Liget af Magnus Heinason blev flyttet og fik en haedersbegravelse i kirken i Orslev Kloster Valkendorf fornemmede nu den store modstand og trak sig tilbage som rentemester forlod regeringen og helligede sig sin private goremal Pa slottet Jaegerspris knejser en mindesten over sohelten Magnus Heinason sammen med sten over Tordenskjold Ludvig Holberg Snorre Sturlason og andre kendte og haederkronede navne fra det danske rige Kilder litteratur RedigerDansk biografisk leksikon 1 udgave 1887 1905 Arthur G Hasso Rigshofmester Kristoffer Valkendorf til Glorup 1525 1601 en Biografi Levin amp Munksgaard 1933 Casper Peter Rothe Christoffer Valkendorffs Levnet 1745 Dansk Folkekal 1869 Vinding Acad Haun S 448 f Y Nielsen Bergen S 292 ff O Nielsen Kobenhavns Historie og Beskrivelse III 83 ff Saml t Fyens Hist og Topogr I 95 ff Rordam Kobenhavns Universitets Historie 1537 1621 III 689 ff H F Rordam Lucas Debes Faeroae amp Faeroa reserata Det er Faeroernis oc faeroeske Indbyggeris beskrifvelse udi hvilcken foris til liuset adskillige naturens hemeligheder oc nogle antiqviteter som her til dags udi morcket hafve vaeret indelugt oc nu her opladis alle curieuse til velbehagelighed sammenskrefven oc forklaret aff Lucas Jacobson Debes Kobenhavn 1673 Troels Lund Heinesen Mogens i Dansk Biografisk Leksikon 1887 1905 Hans J Debes Foroya Soga bd 2 Heini Madsen Faeroerne i 1000 ar John F West Faeroerne en nation og dens historie Roskildehistorie dk Valkendorf Christoffer Hentet fra https da wikipedia org w index php title Christoffer Valkendorf amp oldid 11258623