www.wikidata.da-dk.nina.az

Tycho Brahe Der er flere personer med dette navn se Thyge Brahe Thyge Ottesen Brahe oftest kaldet født 14 december 1546

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fornavnet "Tycho" er en latinisering af det danske Thyge. Han blev født i Skåne på Knudstrup (Knutstorp) uden for Landscrone og døde i Prag i Bøhmen, hvor han er begravet i Teyn-kirken. Krateret Tycho på Månen og krateret Tycho Brahe på Mars er opkaldt efter ham.

Tycho Brahe
Brahe 1596 Skokloster slot
Personlig information
Født Thyge Ottesen Brahe
14. december 1546
Knudstrup, daværende danske Skåne i Danmark-Norge
Død 14. okt. (gs) / 24. okt. (ns) 1601 (54 år)
Prag, Tysk-romerske rige
Gravsted Týnkirken i Prag
Nationalitet Dansk
Far Otte Thygesen Brahe
Mor Beate Clausdatter Bille
Søskende Knud Brahe,
Jørgen Ottesen Brahe,
Steen Brahe til Knudstrup,
Axel Ottesen Brahe,
Sophie Brahe
Ægtefælle Kirsten Barbara Jørgensdatter
Barn Sidsel Brahe
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Elev af Valentin Thau, Caspar Peucer
Beskæftigelse Astronom, astrolog, alkymist, selvbiograf, skribent, digter
Arbejdssted Prag, Uranienborg (1576-1597), Benátky nad Jizerou (1599-1601)
Elever Adriaan Adriaanszoon, Ambrosius Rhode, Simon Marius, Johannes Kepler
Kendt for Uranienborg
Kendte værker De nova stella, Tychonisk system, De rudolfinske tabeller
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Elefantordenen (1580)
Signatur
Andet
Krateret Tycho på Månen og krateret Tycho Brahe på Mars er opkaldt efter ham. Det gælder også Tycho Brahe Planetarium i København.
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund og havde som assistent sin søster Sophie Brahe.

Universitetet

19. april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier på Københavns Universitet kun 12 år gammel, hvilket ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev interesseret i astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var blevet forudsagt. Han begyndte derfor egne studier af astronomi hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574 og til næste forår var Tycho tilbage på Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi.

Tychos næse

En kunstig næse af den type Brahe brugte. Dette eksemplar var dog ikke ejet af Brahe.

I 1566 rejste Brahe til Rostock for at studere på Universität Rostock. Her studerede han med professorer i medicin på universitetets berømte lægestudie, og han blev interesseret i alkymi og botanisk medicin. Den 29. december 1566 mistede Brahe en del af sin næse under en duel med sværd mod den danske adelsmand Manderup Parsberg, som han også var i familie med langt ude. De havde været fulde under professor Lucas Bachmeisters forlovelsesfest den 10. december, og de var kommet op at skændes om, hvem der var den bedste matematiker. De fik afgjort deres fejde med en duel i mørke den 29. december. Selvom de fik sluttet fred og senere blev gode venner resulterede duellen i at Brahe mistede en del af næsen og måtte gå med en protese resten af sit liv. Den blev holdt på plads med klister eller lim, og det siges at den var fremstillet af sølv eller guld. I november 2012 rapporterede danske og tjekkiske forskere, at hans protesen i virkeligheden var fremstillet af messing efter at have lavet kemisk analyse på en lille knogleprøve fra hans næse, som de havde taget i 2010, da hans grav blev åbnet.

Stella Nova

Uddybende artikel: SN 1572
Tycho Brahes stjernekort over Cassiopeia med positionen af den nye stjerne (øverst). Fra Tycho Brahes De nova stella
Skyen efter Tychos supernova SN 1572, som vi "ser" den i dag. Billedet er kunstigt farvet efter energien af den modtagne røntgenstråling. Skyen, som består af gas og støv, befinder sig 7.500 lysår fra Jorden.

At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en tilsyneladende ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden var alment accepteret, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det, hvilket han publicerede i 1573 i bogen De nova stella. Det er herfra betegnelsen en nova stammer om en pludselig opflammende stjerne.

I dag ved vi, at han observerede en supernova. Supernovaer formodes at dannes, når en stjerne af typen hvid dværg gennemgår en kæmpemæssig termonuklear eksplosion; materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s, en tiendedel af lysets hastighed. Brahes supernova har senere fået navnet SN 1572; SN står for supernova og 1572 er årstallet da den blev observeret. Resterne fra supernovaen befinder sig 7.500 lysår fra jorden.[kilde mangler] Da selve eksplosionen blev observeret for 400 år siden og stjernen befandt sig 7.500 lysår væk, skete eksplosionen altså reelt for 7.900 år siden. Siden er der dannet en enorm sky af gas og støv efter eksplosionen. Den elektromagnetiske stråling, som aktuelt når os fra SN 1572, viser, at gas- og støvskyen i sine første 400 år nåede en diameter på mere end 20 lysår.[kilde mangler] Men selve beskaffenheden[forklar yderligere] af den oprindelige eksplosion, som skabte denne rest, er ukendt.[kilde mangler]

Observationen af supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at kometerne var længere væk end Månen og ikke noget i jordens atmosfære, som alle indtil da mente. Han fastholdt det ptolemæiske verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var Jorden universets midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en virkelig omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som Aristoteles holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden.

På grundlag af sine målinger fastslog han, at Solen måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle Stellar-parallakser, at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart lysår. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk.

Efter at det i løbet af 1600-tallet blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage parallaksemålinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i 1838 lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en kikkertteknologi samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.

Uranienborg og Stjerneborg

Skitse over Uranienborg, udført i vandfarver

I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. På grund af pladsmangel dér, og fordi vinden bevægede bygningen og dermed måleinstrumenterne, begyndte han at bygge observatoriet Stjerneborg seks år senere. Det lå lige uden for Uranienborgs have. Han havde lært af sine fejl og gravede det nye observatorium ned i jorden, så kun kuplerne stak op.

I dag er der kun rækker af sten, der markerer omkredsen af Uranienborg. Stjerneborg er markeret i beton. I observatoriet, som kan besøges af offentligheden, står kopier af en række måleinstrumenter. På skift bliver måleinstrumenterne fremhævet i en lille simulationssekvens med en svensktalende fiktiv Tycho Brahe som fortæller.

Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som sørgede for at få dem noteret korrekt ned.

Astronomi, digtning og bogtrykkeri

Illustration af Tycho Brahe i sit laboratorium

Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog.

Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og fik sit eget bogtrykkeri her.

Emigration til Prag

Staten finansierede gavmildt såvel arbejdet som Tycho Brahes adelige levned. Men efter Frederik 2.s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviteter til Bøhmen, hvor han slog sig ned i Prag, hvor han døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte forstod han ikke, hvorfor han blev jaget ud af fædrelandet.

Død

Brahes hjem i Prag.

Tycho Brahe døde i 1601, efter han 13. oktober havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion.

En teori gik engang på, at han har behandlet sig selv med et kviksølvholdigt lægemiddel, og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning.

En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv. Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig.

To engelske journalister har i deres bog Heavenly Intrigue fremført en teori om, at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 åbnede graven i Prag for at undersøge Brahes dødsårsag. Den 15. november 2012 kom resultatet: "Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [var] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det".

En udbredt myte siger, at Brahes blære skulle være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Myten siger, at han under middagen havde brug for at lade vandet, men at han af høflighed ikke ville forlade bordet. Dette er dog en myte, da en blære ifølge læger ikke kan sprænges af den grund.

Brahe efterlod sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger end Brahes, var Brahes materiale i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af Frederik 3., og her kom bl.a. Rasmus Bartholin og Ole Rømer til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i Paris og kom senere tilbage til København, og først i 1913-29 blev det udgivet i 15 bind af astronomen Johan Ludvig Emil Dreyer.

Tycho Brahe blev i en afstemning i 1999 af P4 Radio Malmös lyttere udråbt til "årtusindets skåning".

Tycho Brahes navn lever

I astronomien bruges Tycho Brahes navn flere gange:

Tycho Brahes Dag

Statue af Tycho Brahe og Johannes Kepler i Prag.

Tycho Brahe var også astrolog og lagde den nyfødte Christian 4.'s horoskop.

Ifølge observator ved Rundetårn, Erling Poulsen, har ideen om at visse dage er uheldige intet med Tycho Brahe at gøre. Salmonsens Konversationsleksikon oplyser: "Det er dog sikkert ganske med Urette, at disse Dage er satte i Forbindelse med Tycho Brahe's Navn. Brahe nærede, i det mindste paa sine ældre Dage, stor Mistillid til Astrologien og i Flemløse's paa Uranienborg trykte Astrologi, der nærmest er en praktisk Meterorologi, omtales de uheldige Dage ikke med et Ord." Ideen om at bestemte dage skulle være særlig uheldige har ingen videnskabelig basis, hverken astronomisk og astrologisk set. Ideen kan føres tilbage til Den Romerske Republiks dage, hvorfra de første lister over uheldige dage kendes ("dies atri", grufulde dage eller "dies nefasti" uheldsvangre dage), det kan hænge sammen med at uheld blev knyttet sammen med bestemte faser af Månen, og da man på den tid brugte en månekalender ville Månens forskellige faser falde på den samme dag i måneden. Senere slog ideen rod i Ægypten og fra gammel tid er uheldige dage blevet kaldt "ægyptiske dage" i Danmark.

De angiveligt uheldige dage skulle være:

Leonora Christine mærkede sig, at 1. nytårsdag var en ulykkesdag, og skrev i Jammersminde fra sit næstsidste nytår indespærret i Blåtårn:

Velkommen, Nyt-Aars-Dag, hvorvel dig Brahe regner
at være første Tal af de, han onde tegner,
og mener, hvad som helst begyndes først paa dig,
ej kan god Fremgang faa og være lykkelig.

O Brahe, jeg tror vist, naar en Ting vel begyndes
idag som anden Tid, og dermed ikke syndes,
at det gaar lykkelig og falder ud til Gavn,
helst naar begyndes paa i søde Jesu Navn.

"Saa endtes denne Tychobrahes-dag," lader Frederik Paludan-Müller Adam Homo udbryde.

Referencer

  1. Se entry of Tycho Brahe i Rostock Matrikelportal
  2. Benecke, Mark (juli-august 2004). "The Search for Tycho Brahe's Nose". Annals of Improbable Research: 6.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  3. Boerst, William J. (2003). Tycho Brahe: Mapping the Heavens. Morgan Reynolds Publishing. s. 34-35. ISBN 978-1883846978.
  4. Gannon, Megan (16. november 2012). "Tycho Brahe Died from Pee, Not Poison". LiveScience. Hentet 17. november 2012.
  5. Lauritz Nielsen, Tycho Brahes bogtrykkeri. En bibliografisk-boghistorisk undersøgelse, Vald. Pedersens bogtrykkeri, 1946.
  6. T. Morsing, "Mysteriet om Tycho Brahes død", Ingeniøren, side 16, 16. februar 2007.
  7. Aase R. Jacobsen, Lars Petersen, "How Tycho Brahe Really Died", Planetarian, Bind 30, nummer 4, december 2001.
  8. Joshua Gilder, Anne-Lee Gilder, Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries, Doubleday, 2004. ISBN 0-385-50844-1.
  9. dr.dk - Nyheder - Nu står det fast: Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksølv
  10. – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet
  11. Presspunkten
  12. Rundetårn: Erling Poulsen 17. januar 2018 hos Wayback Machine, hentet 17. januar 2018
  13. Salmonsens Konversationsleksikon: Dagvælger, hentet 17. januar 2018
  14. ^ rundetaarn.dk: Erling Poulsen: Tycho Brahe dage 3. marts 2016 hos Wayback Machine, hentet 17. januar 2018
  15. Ordbog over det danske Sprog: Tycho Brahes Dag, hentet 17. januar 2018

Henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er flere personer med dette navn se Thyge Brahe Thyge Ottesen Brahe oftest kaldet Tycho Brahe fodt 14 december 1546 pa Knudstrup borg i Skane dod 24 oktober 1601 i Prag i det Tysk romerske rige var en dansk astronom og adelsmand som betragtes som grundlaeggeren af den moderne observerende astronomi Fornavnet Tycho er en latinisering af det danske Thyge Han blev fodt i Skane pa Knudstrup Knutstorp uden for Landscrone og dode i Prag i Bohmen hvor han er begravet i Teyn kirken Krateret Tycho pa Manen og krateret Tycho Brahe pa Mars er opkaldt efter ham Tycho BraheBrahe 1596 Skokloster slotPersonlig informationFodtThyge Ottesen Brahe 14 december 1546Knudstrup davaerende danske Skane i Danmark NorgeDod14 okt gs 24 okt ns 1601 54 ar Prag Tysk romerske rigeGravstedTynkirken i PragNationalitetDanskFarOtte Thygesen BraheMorBeate Clausdatter BilleSoskendeKnud Brahe Jorgen Ottesen Brahe Steen Brahe til Knudstrup Axel Ottesen Brahe Sophie BraheAEgtefaelleKirsten Barbara JorgensdatterBarnSidsel BraheUddannelse og virkeUddannelses stedKobenhavns UniversitetElev afValentin Thau Caspar PeucerBeskaeftigelseAstronom astrolog alkymist selvbiograf skribent digterArbejdsstedPrag Uranienborg 1576 1597 Benatky nad Jizerou 1599 1601 EleverAdriaan Adriaanszoon Ambrosius Rhode Simon Marius Johannes KeplerKendt forUranienborgKendte vaerkerDe nova stella Tychonisk system De rudolfinske tabellerNomineringer og priserUdmaerkelserRidder af Elefantordenen 1580 SignaturAndetKrateret Tycho pa Manen og krateret Tycho Brahe pa Mars er opkaldt efter ham Det gaelder ogsa Tycho Brahe Planetarium i Kobenhavn Information med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Ridder af Elefantordenen 1580Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var at han indsa at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat og at det kraevede instrumenter med den storst mulige nojagtighed Med dette for oje opforte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg pa oen Hven i Oresund og havde som assistent sin soster Sophie Brahe Indholdsfortegnelse 1 Universitetet 1 1 Tychos naese 2 Stella Nova 2 1 Uranienborg og Stjerneborg 2 2 Astronomi digtning og bogtrykkeri 2 3 Emigration til Prag 3 Dod 4 Tycho Brahes navn lever 5 Tycho Brahes Dag 6 Referencer 7 HenvisningerUniversitetet Rediger19 april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier pa Kobenhavns Universitet kun 12 ar gammel hvilket ikke var usaedvanligt pa den tid Han begyndte pa jurastudiet men blev interesseret i astronomi En partiel solformorkelse den 21 august 1560 gjorde et stort indtryk pa ham isaer fordi den var blevet forudsagt Han begyndte derfor egne studier af astronomi hjulpet af nogle af sine professorer I september 1574 og til naeste forar var Tycho tilbage pa Kobenhavns Universitet hvor han forelaeste i astronomi Tychos naese Rediger En kunstig naese af den type Brahe brugte Dette eksemplar var dog ikke ejet af Brahe I 1566 rejste Brahe til Rostock for at studere pa Universitat Rostock Her studerede han med professorer i medicin pa universitetets beromte laegestudie og han blev interesseret i alkymi og botanisk medicin 1 Den 29 december 1566 mistede Brahe en del af sin naese under en duel med svaerd mod den danske adelsmand Manderup Parsberg som han ogsa var i familie med langt ude De havde vaeret fulde under professor Lucas Bachmeisters forlovelsesfest den 10 december og de var kommet op at skaendes om hvem der var den bedste matematiker 2 De fik afgjort deres fejde med en duel i morke den 29 december Selvom de fik sluttet fred og senere blev gode venner resulterede duellen i at Brahe mistede en del af naesen og matte ga med en protese resten af sit liv Den blev holdt pa plads med klister eller lim og det siges at den var fremstillet af solv eller guld 3 I november 2012 rapporterede danske og tjekkiske forskere at hans protesen i virkeligheden var fremstillet af messing efter at have lavet kemisk analyse pa en lille knogleprove fra hans naese som de havde taget i 2010 da hans grav blev abnet 4 Stella Nova Rediger Uddybende artikel SN 1572 Tycho Brahes stjernekort over Cassiopeia med positionen af den nye stjerne overst Fra Tycho Brahes De nova stella Skyen efter Tychos supernova SN 1572 som vi ser den i dag Billedet er kunstigt farvet efter energien af den modtagne rontgenstraling Skyen som bestar af gas og stov befinder sig 7 500 lysar fra Jorden At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave skyldtes et ejendommeligt tilfaelde En aften i november 1572 iagttog han pa Herrevad i Skane en tilsyneladende ny staerkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia Da det siden oldtiden var alment accepteret at stjerneverdenen var uforanderlig sogte andre at bortforklare faenomenet ved at pasta at dette himmellegeme matte befinde sig i Jordens atmosfaere Ved nojagtige malinger kunne han imidlertid afvise det hvilket han publicerede i 1573 i bogen De nova stella Det er herfra betegnelsen en nova stammer om en pludselig opflammende stjerne I dag ved vi at han observerede en supernova Supernovaer formodes at dannes nar en stjerne af typen hvid dvaerg gennemgar en kaempemaessig termonuklear eksplosion materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder pa op til 30 000 km s en tiendedel af lysets hastighed Brahes supernova har senere faet navnet SN 1572 SN star for supernova og 1572 er arstallet da den blev observeret Resterne fra supernovaen befinder sig 7 500 lysar fra jorden kilde mangler Da selve eksplosionen blev observeret for 400 ar siden og stjernen befandt sig 7 500 lysar vaek skete eksplosionen altsa reelt for 7 900 ar siden Siden er der dannet en enorm sky af gas og stov efter eksplosionen Den elektromagnetiske straling som aktuelt nar os fra SN 1572 viser at gas og stovskyen i sine forste 400 ar naede en diameter pa mere end 20 lysar kilde mangler Men selve beskaffenheden forklar yderligere af den oprindelige eksplosion som skabte denne rest er ukendt kilde mangler Observationen af supernovaen fra 1572 blev en milepael i videnskabshistorien Brahe fastslog at kometerne var laengere vaek end Manen og ikke noget i jordens atmosfaere som alle indtil da mente Han fastholdt det ptolemaeiske verdensbillede der var udbredt Ikke alene var Jorden universets midtpunkt men Jorden var ubevaegelig Himlens tilsyneladende daglige omdrejning var en virkelig omdrejning af den sfaere hvorpa fiksstjernerne var faestede Den tanke kunne datiden acceptere bl a fordi den i meget hoj grad undervurderede universets dimensioner og fordi mange som Aristoteles holdt pa at helt andre love radede pa himlen end pa Jorden Pa grundlag af sine malinger fastslog han at Solen matte ga i en bane rundt om Jorden da han ellers ville kunne male Stellar parallakser at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve ar Ellers matte de i hvert fald vaere uhyre langt vaek nar han ikke kunne male det Han kunne male hvad der svarer til et kvart lysar Vi ved i dag at den naermeste stjerne til Jorden bortset fra solen er omtrent fire lysar vaek Efter at det i lobet af 1600 tallet blev klart at det virkelig var Jorden der bevaegede sig rundt om Solen kaempede alverdens videnskabsfolk med at foretage parallaksemalinger der kunne vise at denne bevaegelse virkelig kunne males pa sma arlige bevaegelser af naere stjerner Forst i 1838 lykkedes det som ingen kunne dromme om pa Tycho Brahes tid takket vaere udviklingen af en kikkertteknologi samt en staerk tradition for systematiske videnskabelige malinger Uranienborg og Stjerneborg Rediger Skitse over Uranienborg udfort i vandfarverI august 1576 pabegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg pa Hven Pa grund af pladsmangel der og fordi vinden bevaegede bygningen og dermed maleinstrumenterne begyndte han at bygge observatoriet Stjerneborg seks ar senere Det la lige uden for Uranienborgs have Han havde laert af sine fejl og gravede det nye observatorium ned i jorden sa kun kuplerne stak op I dag er der kun raekker af sten der markerer omkredsen af Uranienborg Stjerneborg er markeret i beton I observatoriet som kan besoges af offentligheden star kopier af en raekke maleinstrumenter Pa skift bliver maleinstrumenterne fremhaevet i en lille simulationssekvens med en svensktalende fiktiv Tycho Brahe som fortaeller Stjerneborg blev opfort med et centralt rum med gange ud til flere sma observatorier hvor assistenterne sad Pa hans signal rabte de sa deres forskellige resultater til Tycho Brahe som sorgede for at fa dem noteret korrekt ned Astronomi digtning og bogtrykkeri Rediger Illustration af Tycho Brahe i sit laboratoriumTycho Brahe skrev sine astronomiske vaerker pa latin han digtede ogsa pa dette sprog Det var dog ikke kun astronomi og digtning der optog ham Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han Danmarks forste papirmolle pa Herrevad i Skane og fik sit eget bogtrykkeri her 5 Emigration til Prag Rediger Staten finansierede gavmildt savel arbejdet som Tycho Brahes adelige levned Men efter Frederik 2 s dod blev Tycho Brahes forhold til den danske stat aendret Det forte til at han matte flytte sine aktiviteter til Bohmen hvor han slog sig ned i Prag hvor han dode og blev begravet Ifolge et af sine digte forstod han ikke hvorfor han blev jaget ud af faedrelandet Dod Rediger Brahes hjem i Prag Tycho Brahe dode i 1601 efter han 13 oktober havde vaeret til middag hos en af sine venner Peter Vok von Rosenberg Her blev Brahe syg under middagen maske af en urinvejsinfektion En teori gik engang pa at han har behandlet sig selv med et kviksolvholdigt laegemiddel og at han da det ikke virkede dode af enten en prostataforstorrelse eller af kviksolvforgiftning 6 En retsmedicinsk undersogelse i 1901 af Tycho Brahes skaeg fandt en hoj koncentration af bly og en meget hoj koncentration af kviksolv 7 Teorien om kviksolvforgiftning blev hurtigt almindelig To engelske journalister har i deres bog Heavenly Intrigue 8 fremfort en teori om at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat et kviksolvholdigt stof Teorien blev modbevist da man i 2010 abnede graven i Prag for at undersoge Brahes dodsarsag Den 15 november 2012 kom resultatet Tycho Brahe blev ikke forgivet med kviksolv og var heller ikke medicineret sa meget at han dode af det 9 En udbredt myte siger at Brahes blaere skulle vaere spraengt efter middagen hos Rosenberg Myten siger at han under middagen havde brug for at lade vandet men at han af hoflighed ikke ville forlade bordet Dette er dog en myte da en blaere ifolge laeger ikke kan spraenges af den grund 10 Brahe efterlod sig et meget omfattende og praecist observationsmateriale og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600 tallet gav mulighed for langt mere forfinede malinger end Brahes var Brahes materiale i saerklasse Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af Frederik 3 og her kom bl a Rasmus Bartholin og Ole Romer til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse Det viste at vaere et stort og dyrt arbejde der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at faerdiggore Materialet havnede i Paris og kom senere tilbage til Kobenhavn og forst i 1913 29 blev det udgivet i 15 bind af astronomen Johan Ludvig Emil Dreyer Tycho Brahe blev i en afstemning i 1999 af P4 Radio Malmos lyttere udrabt til artusindets skaning 11 Tycho Brahes navn lever RedigerI astronomien bruges Tycho Brahes navn flere gange Tychos Supernova Tycho s Nova Tycho s supernova remnant SN 1572 Tycho et prominent nedslagskrater pa Manen Tycho Brahe et nedslagskrater pa Mars Brahe en exoplanet 1677 Tycho Brahe en asteroide Tycho 2 kataloget et astronomisk reference katalog Tycho Brahe PlanetariumTycho Brahes Dag Rediger Statue af Tycho Brahe og Johannes Kepler i Prag Tycho Brahe var ogsa astrolog og lagde den nyfodte Christian 4 s horoskop Ifolge observator ved Rundetarn Erling Poulsen 12 har ideen om at visse dage er uheldige intet med Tycho Brahe at gore Salmonsens Konversationsleksikon oplyser Det er dog sikkert ganske med Urette at disse Dage er satte i Forbindelse med Tycho Brahe s Navn Brahe naerede i det mindste paa sine aeldre Dage stor Mistillid til Astrologien og i Flemlose s paa Uranienborg trykte Astrologi der naermest er en praktisk Meterorologi omtales de uheldige Dage ikke med et Ord 13 Ideen om at bestemte dage skulle vaere saerlig uheldige har ingen videnskabelig basis hverken astronomisk og astrologisk set 14 Ideen kan fores tilbage til Den Romerske Republiks dage hvorfra de forste lister over uheldige dage kendes dies atri grufulde dage eller dies nefasti uheldsvangre dage det kan haenge sammen med at uheld blev knyttet sammen med bestemte faser af Manen og da man pa den tid brugte en manekalender ville Manens forskellige faser falde pa den samme dag i maneden Senere slog ideen rod i AEgypten og fra gammel tid er uheldige dage blevet kaldt aegyptiske dage i Danmark 14 De angiveligt uheldige dage skulle vaere 14 Januar 1 2 4 6 11 12 og 20 Februar 11 17 og 18 Marts 1 4 14 og 15 April 10 17 og 18 Maj 7 og 18 Juni 6 Juli 17 og 21 August 20 og 21 September 10 og 18 Oktober 6 November 6 og 18 December 6 11 og 18 Leonora Christine maerkede sig at 1 nytarsdag var en ulykkesdag og skrev i Jammersminde fra sit naestsidste nytar indespaerret i Blatarn Velkommen Nyt Aars Dag hvorvel dig Brahe regnerat vaere forste Tal af de han onde tegner og mener hvad som helst begyndes forst paa dig ej kan god Fremgang faa og vaere lykkelig O Brahe jeg tror vist naar en Ting vel begyndesidag som anden Tid og dermed ikke syndes at det gaar lykkelig og falder ud til Gavn helst naar begyndes paa i sode Jesu Navn Saa endtes denne Tychobrahes dag lader Frederik Paludan Muller Adam Homo udbryde 15 Referencer Rediger Se entry of Tycho Brahe i Rostock Matrikelportal Benecke Mark juli august 2004 The Search for Tycho Brahe s Nose Annals of Improbable Research 6 b cite journal b CS1 vedligeholdelse Dato format link Boerst William J 2003 Tycho Brahe Mapping the Heavens Morgan Reynolds Publishing s 34 35 ISBN 978 1883846978 Gannon Megan 16 november 2012 Tycho Brahe Died from Pee Not Poison LiveScience Hentet 17 november 2012 Lauritz Nielsen Tycho Brahes bogtrykkeri En bibliografisk boghistorisk undersogelse Vald Pedersens bogtrykkeri 1946 T Morsing Mysteriet om Tycho Brahes dod Ingenioren side 16 16 februar 2007 Aase R Jacobsen Lars Petersen How Tycho Brahe Really Died Planetarian Bind 30 nummer 4 december 2001 Joshua Gilder Anne Lee Gilder Heavenly Intrigue Johannes Kepler Tycho Brahe and the Murder Behind One of History s Greatest Scientific Discoveries Doubleday 2004 ISBN 0 385 50844 1 dr dk Nyheder Nu star det fast Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksolv Niels Bohr Institutet Kobenhavns Universitet Presspunkten Rundetarn Erling Poulsen Arkiveret 17 januar 2018 hos Wayback Machine hentet 17 januar 2018 Salmonsens Konversationsleksikon Dagvaelger hentet 17 januar 2018 a b c rundetaarn dk Erling Poulsen Tycho Brahe dage Arkiveret 3 marts 2016 hos Wayback Machine hentet 17 januar 2018 Ordbog over det danske Sprog Tycho Brahes Dag hentet 17 januar 2018Henvisninger RedigerTycho Brahe pa gravsted dk Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tycho Brahe Abningen af Tycho Brahes grav Arkiveret 3 maj 2011 hos Wayback Machine Om abningen af Tycho Brahes grav november 2010 Desuden henvisning til flere artikler om Tycho Brahe De stella Nova Arkiveret 24 februar 2009 hos Wayback Machine Om den nye og aldrig siden Verdens begyndelse i nogen tidsalders erindring for observerede stjerne Breve og Aktstykker angaaende Tyge Brahe og hans Slaegt samlet og udgivet af F R Friis 1875 digitalt tilgaengelige via Internet Archive Peter Zeeberg Tycho Brahes Uraniaelegi Nyoversaettelse tekst og kommentarer Renaessanceforum 3 2007 Arkiveret 18 juni 2008 hos Wayback Machine Tyge Brahe i Dansk biografisk Lexikon 1888 Nogle af Tycho Brahes videnskabelige vaerker er digitalt tilgaengelige via Internet Archive Wittendorff Alex Tyge Brahe Gad 1994 ISBN 87 12 02272 1 Tycho Brahes digte pa Kalliope Tycho Brahe i musikken og pa teatret Webside ikke laengere tilgaengelig Famous Star Explosion Lit by Ultrafast Mach 1 000 Shock Wave Space com engelsk NASA s Chandra X ray Observatory Tycho s Supernova Remnant Tycho s Remnant Provides Shocking Evidence for Cosmic Rays Om SN 1572 engelsk Samlede vaerker online og Forfatterportraet Arkiveret 14 juli 2020 hos Wayback Machine pa Arkiv for Dansk Litteratur Hentet fra https da wikipedia org w index php title Tycho Brahe amp oldid 11398028