www.wikidata.da-dk.nina.az

Bondecirkulæret af 8 november 1845 var et cirkulære udstedt på foranledning af godsejere under indtryk af den voksende f

Bondecirkulæret

Bondecirkulæret af 8. november 1845 var et cirkulære udstedt på foranledning af godsejere under indtryk af den voksende folkelige bevægelse blandt bønder og husmænd for at få nedsat en landbokommission, der skulle gøre forslag til reformer af deres vilkår, herunder at ophæve uligheden mellem byrderne på såkaldt fri og ufri hartkorn (det vil sige henholdsvis godsejernes og bøndernes og husmændenes) samt om tiltag til fremme af fæstebrugs overgang til selveje. Bondecirkulæret havde til formål af indskrænke de førende talsmænds og agitatorers mulighed for at deltage i folkemøder rundt om i landet og overhovedet af afholde sådanne møder.

Baggrund Rediger

Årtierne forud for 1850 var en politisk brydningstid i Danmark, ikke mindst inden for landbruget. Oprettelsen af de rådgivende stænderforsamlinger med repræsentationer i Roskilde og Viborg betød, at der nu var etableret et debatforum, hvor bønders og husmænds interesser frit kunne formuleres. I Roskilde valgtes 9 bønder til repræsentationen og i Viborg 13. Disse kunne fremsætte - og fremsatte da også - forslag til forbedringer af landalmuens vilkår. Sammenlagt fremsattes mere end 100 forslag, i begyndelsen fortrinsvis om lettelser eller afvikling af de afgifter, som fæstere skulle yde, ikke mindst hoveri. Senere fulgte forslag om fæsteejendommes overgang til selveje, og i jylland fremsattes forslag om indførelse af almindelig værnepligt.

Allerede i slutningen af 1830-erne og begyndelsen af 1840-erne skete der mindre forbedringer i almuens vilkår: en forordning af 9. marts 1838 fastlagde nærmere retsforholdet mellem godsejer og fæster, en forordning af 29. september 1841 afskaffede bøndernes pligt til at deltage i vejanlæg og vejvedligeholdelse, og en forordning af 26. juni 1844 afskaffede almuens pligt til kørsel for stat og amt. Endelig fik gårdmændene ved forordning af 13. august 1841 valgret og valgbarhed til de da oprettede sogneforstanderskaber (sogneråd).

Omtrent på samme tid begyndte en kombineret politisk og økonomisk organisering af bønder og deres støtter. Af stor betydning var det, at man fik sit eget organ, "Almuevennen", hvor man kunne agitere for sine krav og holdninger. Andre forhold af betydning var, at der fra 1843 oprettedes landkommunalforeninger og brandkasser med bønder som medlemmer.

Almuevennen Rediger

I 1842 havde J.A. Hansen stiftet ugebladet "Almuevennen" som særligt talsrør for bondestandens krav, og især på Sjælland begyndte en ret kraftig landboagitation at røre sig med Rasmus Sørensen og Peder Hansen som førende agitatorer, der foruden i adressebevægelser tillige gav sig udslag i oprettelsen af landkommunalforeninger og af ulige brandassuranceforeninger for mindre landejendomme.

Aktiviteten nåede et højdepunkt i 1845. På dette tidspunkt havde bondebevægelsen formuleret 4 politiske målsætninger:

  • der skulle ske en ophævelse af forskellen med hensyn til beskatning for så vidt angik såkaldt priviligeret og upriviligeret hartkorn. Priviligeret hartkorn hørte under storgodserne og var fritagne for beskatning, mens upriviligeret hartkorn, der hørte under bønder og husmænd, blev beskattet.
  • fæstegods skulle overgå til selveje. I forbindelse med landbrugsreformerne var muligheden herfor blevet forbedret, men forløbet var langt fra afsluttet, og mange bondevenner ønskede et gennemtvinge denne proces.
  • tiende skulle afløses af en pengeafgift. Tiende var en gammel naturalieafgift på en tiendedel af landbrugsejendommenes produktion. Ved at lade den afløse af en fast pengeafgift ville bønder (og husmænd) kunne beholde udbyttet ved en konjunkturstigning for landbrugets produkter.
  • der skulle indføres almindelig værnepligt. Hidtil havde værnepligten alene ligget på bønder og husmænd.

Roskilde stænderforsamling Rediger

I Roskilde Stænderforsamling indbragte bøndernes særlige talsmænd, J.C. Drewsen og Balthazar Christensen, i 1844 et forslag om, at der skulle nedsættes en landbokommission, som skulle undersøge bondestandens forhold og gøre forslag til deres forbedring. Dette forslag fremkaldte en hidsig og meget opsigtsvækkende debat mellem på den ene side bondebevægelsens talsmænd og forskellige talsmænd for godsejerne men blev dog til sidst afvist af forsamlingen, men det stod i forbindelse med en række bondepetitioner, som var blevet indsendte til forsamlingen, og som androg om ophævelse af uligheden mellem byrderne på det fri og det ufri hartkorn, desuden om tiltag til fæstebrugs overgang til selveje og lignende.

Folkemødet på Ulkestrup mark Rediger

Den 30. juni 1845 afholdtes et storstilet folkemøde på Ulkestrup mark i Holbæk amt, som viste bondebevægelsens styrke, og i oktober samme år kom det på nogle nordvestsjællandske herregårde til episoder, hvor godsernes husmænd i samlet flok mødte frem med krav om at få ændringer i deres stilling.

Bondecirkulæret udstedes Rediger

Myndighederne begyndte at blive foruroliget over bevægelsens voksende styrke, og den 8. november 1845 udstedtes det såkaldte "Bondecirkulære", der forbød:

  1. at afholde møder om bondestandens retsforhold uden tilladelse fra den stedlige politimyndighed, og
  2. at udensogns personer måtte deltage i sådanne møder, der af samme grund ikke måtte afholdes i købstæderne.

Cirkulæret var især rettet mod Rasmus Sørensens og Peder Hansens omrejsende agitationsvirksomhed og vakte stor forbitrelse og kritik dels i bondestanden, dels blandt den nationalliberale opposition.

Dannelsen af Bondevennernes Selskab Rediger

En tilnærmelse mellem de to forurettede grupper skete. Den 24. december 1845 indbød Balthazar Christensen og J.C. Drewsen til dannelse af et selskab, der skulle undersøge landboforhold og virke for bøndernes ophøjelse til ligeværdige borgere, og dette førte til oprettelsen af Bondevennernes Selskab den 5. maj 1846 med A.F. Tscherning som formand og Balthazar Christensen, Orla Lehmann, skolelærer Asmund Gleerup, kaptajn N.F. Jespersen og J.C. Drewsen i bestyrelsen og med landboreformers gennemførelse som sit mål, formuleret i 6 punkter:

  1. en forbedring af skolevæsenet på landet,
  2. indførelse af almindelig værnepligt,
  3. ophævelse af al til jordbesiddelse knyttet kaldsret, retsudøvelse og lignende og lige hartkornsbeskatning,
  4. næringsfrihed for by og land,
  5. forbedring af husmændenes vilkår,
  6. fæsteejendommes overgang til selveje.

Rasmus Sørensen og Peder Hansen, der begge havde håbet på, at enevælden i lighed med 1788 ville gribe ind og bryde godsejernes magt, blev underordnet den nye ledelse. Selskabet nåede allerede 1847 et medlemstal af over 5.500.

Bondecirkulæret ophæves Rediger

Den 12. maj 1846 måtte regeringen tilbagekalde bondecirkulæret. Men da havde det gjort sin virkning til forening af oppositionen.

Få år efter, i 1848, udbrød der nye almueopstande, og for at dæmpe dem gennemførtes, ikke mindst med D.G. Monrad som drivkraft, en række tiltag: den 5. maj 1848 blev udstedt en provisorisk forordning om ophævelse af forbud mod at tage inderster til huse, den 17, maj ophævedes adgang til at oprette stamhuse og den 27. maj blev udstedt en forordning, der forbød pligtarbejde som del af fremtidige fæste- og lejeaftaler, ligesom der skete en række forbedringer af fæste- og lejehusmænds forhold. Den 10. februar 1849 blev endelig nedsat en kommission, der skulle fremsætte forslag til forbedring af almuens vilkår.

Andre af de emner, almuevennerne havde sat på dagsordenen, tog længere tid at gennemføre, således afviklingen af fæstevæsenet: først ved lov af 30. juni 1919 skete den endelige overgang af fæstegods til selveje.

Noter Rediger

  1. Bjørn (1988), s. 116
  2. ^ Bjørn (1988), s. 117
  3. ^ Bjørn (1988), s. 118
  4. ^ Bjørn (1988), s. 119
  5. ^ Bjørn (1990), s. 300
  6. Bjørn (1988), s. 120
  7. Rasmussen, s. 222

Litteratur Rediger

  • Claus Bjørn: "Bind 10: Fra reaktion til grundlov 1800-1850" (Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarks historie); København 1990; ISBN 87-89068-12-2
  • Claus Bjørn: "1810-1860" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie, bind III, Odense 1988; ISBN 87-7526-079-4)
  • Jørgen Deichmann Rasmussen: "1860-1914" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske Landbrugs historie, bind III, Odense 1988; ISBN 87-7526-079-4)

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Bondecirkulaeret af 8 november 1845 var et cirkulaere udstedt pa foranledning af godsejere under indtryk af den voksende folkelige bevaegelse blandt bonder og husmaend for at fa nedsat en landbokommission der skulle gore forslag til reformer af deres vilkar herunder at ophaeve uligheden mellem byrderne pa sakaldt fri og ufri hartkorn det vil sige henholdsvis godsejernes og bondernes og husmaendenes samt om tiltag til fremme af faestebrugs overgang til selveje Bondecirkulaeret havde til formal af indskraenke de forende talsmaends og agitatorers mulighed for at deltage i folkemoder rundt om i landet og overhovedet af afholde sadanne moder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 1 Almuevennen 1 2 Roskilde staenderforsamling 1 3 Folkemodet pa Ulkestrup mark 2 Bondecirkulaeret udstedes 3 Dannelsen af Bondevennernes Selskab 4 Bondecirkulaeret ophaeves 5 Noter 6 Litteratur 7 Eksterne henvisningerBaggrund RedigerArtierne forud for 1850 var en politisk brydningstid i Danmark ikke mindst inden for landbruget Oprettelsen af de radgivende staenderforsamlinger med repraesentationer i Roskilde og Viborg betod at der nu var etableret et debatforum hvor bonders og husmaends interesser frit kunne formuleres I Roskilde valgtes 9 bonder til repraesentationen og i Viborg 13 1 Disse kunne fremsaette og fremsatte da ogsa forslag til forbedringer af landalmuens vilkar Sammenlagt fremsattes mere end 100 forslag i begyndelsen fortrinsvis om lettelser eller afvikling af de afgifter som faestere skulle yde ikke mindst hoveri Senere fulgte forslag om faesteejendommes overgang til selveje og i jylland fremsattes forslag om indforelse af almindelig vaernepligt 2 Allerede i slutningen af 1830 erne og begyndelsen af 1840 erne skete der mindre forbedringer i almuens vilkar en forordning af 9 marts 1838 fastlagde naermere retsforholdet mellem godsejer og faester en forordning af 29 september 1841 afskaffede bondernes pligt til at deltage i vejanlaeg og vejvedligeholdelse og en forordning af 26 juni 1844 afskaffede almuens pligt til korsel for stat og amt Endelig fik gardmaendene ved forordning af 13 august 1841 valgret og valgbarhed til de da oprettede sogneforstanderskaber sognerad 2 Omtrent pa samme tid begyndte en kombineret politisk og okonomisk organisering af bonder og deres stotter Af stor betydning var det at man fik sit eget organ Almuevennen hvor man kunne agitere for sine krav og holdninger Andre forhold af betydning var at der fra 1843 oprettedes landkommunalforeninger og brandkasser med bonder som medlemmer 3 Almuevennen Rediger I 1842 havde J A Hansen stiftet ugebladet Almuevennen som saerligt talsror for bondestandens krav og isaer pa Sjaelland begyndte en ret kraftig landboagitation at rore sig med Rasmus Sorensen og Peder Hansen som forende agitatorer der foruden i adressebevaegelser tillige gav sig udslag i oprettelsen af landkommunalforeninger og af ulige brandassuranceforeninger for mindre landejendomme Aktiviteten naede et hojdepunkt i 1845 3 Pa dette tidspunkt havde bondebevaegelsen formuleret 4 politiske malsaetninger der skulle ske en ophaevelse af forskellen med hensyn til beskatning for sa vidt angik sakaldt priviligeret og upriviligeret hartkorn Priviligeret hartkorn horte under storgodserne og var fritagne for beskatning mens upriviligeret hartkorn der horte under bonder og husmaend blev beskattet faestegods skulle overga til selveje I forbindelse med landbrugsreformerne var muligheden herfor blevet forbedret men forlobet var langt fra afsluttet og mange bondevenner onskede et gennemtvinge denne proces tiende skulle afloses af en pengeafgift Tiende var en gammel naturalieafgift pa en tiendedel af landbrugsejendommenes produktion Ved at lade den aflose af en fast pengeafgift ville bonder og husmaend kunne beholde udbyttet ved en konjunkturstigning for landbrugets produkter der skulle indfores almindelig vaernepligt Hidtil havde vaernepligten alene ligget pa bonder og husmaend 3 Roskilde staenderforsamling Rediger I Roskilde Staenderforsamling indbragte bondernes saerlige talsmaend J C Drewsen og Balthazar Christensen i 1844 et forslag om at der skulle nedsaettes en landbokommission som skulle undersoge bondestandens forhold og gore forslag til deres forbedring Dette forslag fremkaldte en hidsig og meget opsigtsvaekkende debat mellem pa den ene side bondebevaegelsens talsmaend og forskellige talsmaend for godsejerne men blev dog til sidst afvist af forsamlingen men det stod i forbindelse med en raekke bondepetitioner som var blevet indsendte til forsamlingen og som androg om ophaevelse af uligheden mellem byrderne pa det fri og det ufri hartkorn desuden om tiltag til faestebrugs overgang til selveje og lignende 3 Folkemodet pa Ulkestrup mark Rediger Den 30 juni 1845 afholdtes et storstilet folkemode pa Ulkestrup mark i Holbaek amt som viste bondebevaegelsens styrke og i oktober samme ar kom det pa nogle nordvestsjaellandske herregarde til episoder hvor godsernes husmaend i samlet flok modte frem med krav om at fa aendringer i deres stilling 3 Bondecirkulaeret udstedes RedigerMyndighederne begyndte at blive foruroliget over bevaegelsens voksende styrke og den 8 november 1845 udstedtes det sakaldte Bondecirkulaere der forbod at afholde moder om bondestandens retsforhold uden tilladelse fra den stedlige politimyndighed og at udensogns personer matte deltage i sadanne moder der af samme grund ikke matte afholdes i kobstaederne Cirkulaeret var isaer rettet mod Rasmus Sorensens og Peder Hansens omrejsende agitationsvirksomhed og vakte stor forbitrelse og kritik dels i bondestanden dels blandt den nationalliberale opposition 3 Dannelsen af Bondevennernes Selskab RedigerEn tilnaermelse mellem de to forurettede grupper skete Den 24 december 1845 indbod Balthazar Christensen og J C Drewsen til dannelse af et selskab der skulle undersoge landboforhold og virke for bondernes ophojelse til ligevaerdige borgere og dette forte til oprettelsen af Bondevennernes Selskab den 5 maj 1846 3 med A F Tscherning som formand og Balthazar Christensen Orla Lehmann skolelaerer Asmund Gleerup kaptajn N F Jespersen og J C Drewsen i bestyrelsen og med landboreformers gennemforelse som sit mal formuleret i 6 punkter en forbedring af skolevaesenet pa landet indforelse af almindelig vaernepligt ophaevelse af al til jordbesiddelse knyttet kaldsret retsudovelse og lignende og lige hartkornsbeskatning naeringsfrihed for by og land forbedring af husmaendenes vilkar faesteejendommes overgang til selveje 4 Rasmus Sorensen og Peder Hansen der begge havde habet pa at enevaelden i lighed med 1788 ville gribe ind og bryde godsejernes magt blev underordnet den nye ledelse 5 Selskabet naede allerede 1847 et medlemstal af over 5 500 4 Bondecirkulaeret ophaeves RedigerDen 12 maj 1846 matte regeringen tilbagekalde bondecirkulaeret 5 Men da havde det gjort sin virkning til forening af oppositionen Fa ar efter i 1848 udbrod der nye almueopstande og for at daempe dem gennemfortes ikke mindst med D G Monrad som drivkraft en raekke tiltag den 5 maj 1848 blev udstedt en provisorisk forordning om ophaevelse af forbud mod at tage inderster til huse den 17 maj ophaevedes adgang til at oprette stamhuse og den 27 maj blev udstedt en forordning der forbod pligtarbejde som del af fremtidige faeste og lejeaftaler ligesom der skete en raekke forbedringer af faeste og lejehusmaends forhold Den 10 februar 1849 blev endelig nedsat en kommission der skulle fremsaette forslag til forbedring af almuens vilkar 6 Andre af de emner almuevennerne havde sat pa dagsordenen tog laengere tid at gennemfore saledes afviklingen af faestevaesenet forst ved lov af 30 juni 1919 skete den endelige overgang af faestegods til selveje 7 Noter Rediger Bjorn 1988 s 116 a b Bjorn 1988 s 117 a b c d e f g Bjorn 1988 s 118 a b Bjorn 1988 s 119 a b Bjorn 1990 s 300 Bjorn 1988 s 120 Rasmussen s 222Litteratur RedigerClaus Bjorn Bind 10 Fra reaktion til grundlov 1800 1850 Olaf Olsen red Gyldendal og Politikens Danmarks historie Kobenhavn 1990 ISBN 87 89068 12 2 Claus Bjorn 1810 1860 i Claus Bjorn red Det danske landbrugs historie bind III Odense 1988 ISBN 87 7526 079 4 Jorgen Deichmann Rasmussen 1860 1914 i Claus Bjorn red Det danske Landbrugs historie bind III Odense 1988 ISBN 87 7526 079 4 Eksterne henvisninger RedigerJorg Antonsen Den store Glaedesfest i Ulkestrup 1845 Fra Holbaek Amt 1946 s 181 188 Hans Jensen Bondecirkulaeret af 8 November 1845 Historisk Tidsskrift 9 raekke Bind 2 1921 Jens Peter Jensen Fra Bondernes forste Kampaar Fra Holbaek Amt 1912 s 52 89 Jens Peter Jensen De forste store Folkefester i Holbaek Amt Fra Holbaek Amt 1925 s 5 23 Wolmer Olsen Bondecirkulaeret af 8 November 1845 Nogle Traek fra dets Udstedelse og dets Folger for Holbaek Amts Bonder Fra Holbaek Amt 1946 s 5 37 Lisbeth Pedersen og Gudrun Lund Pobelen pa Ulkestrup Mark Arkiveret 22 november 2015 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bondecirkulaeret amp oldid 11312270