www.wikidata.da-dk.nina.az

J A Hansen Der er flere personer med dette navn se flertydig Jens Andersen Hansen kendt som udtales I A Hansen 7 januar

J.A. Hansen

Jens Andersen Hansen, kendt som J.A. Hansen (udtales I.A. Hansen), (7. januar 1806- 1. juni 1877), dansk politiker (bondeven, senere venstremand), først skomager, senere redaktør.

J.A. Hansen

Personlig information
Født 7. januar 1806
Odense, Danmark
Død 1. juni 1877 (71 år)
Frederiksberg, Danmark
Gravsted Assistens Kirkegård
Søskende Niels Hansen
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Selvbiograf, politiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Ungdom Rediger

Som ung skomager i Rudkøbing tilsluttede han sig De gudelige vækkelser. Fra 1833 var han grundtvigsk skribent. Da han senere blev politiker, kom han i modsætning til grundtvigianerne.

I 1842 grundlagde J.A. Hansen avisen Almuevennen, som han derefter redigerede i mange år.

Bondevennen Rediger

I 1846 blev han sekretær for Bondevennernes Selskab. I 1848-1849 var han medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling. Derefter var han folketingsmand fra 1849 til sin død i 1877.

Straks ved sit valg til Rigsforsamlingen i 1848 blev han én af Bondevennernes ledende politikere. Derefter var han partileder frem til 1870.

J.A. Hansen stod som almuens politiske leder, og han bevarede sit almuesind livet igennem. I 1850'erne var modsætningen mellem almue og embedsmænd det mest brændende indenrigspolitiske problem. I disse år opstod der en dyb kløft mellem J.A. Hansen og det nationalliberale embedsmandsparti. Som politiker var han udpræget demokrat, og han arbejdede for sociale reformer.

Venstremanden Rediger

Ved valget i 1864 tilsluttede en del af bondestanden sig Det Nationale Venstre. J.A. Hansen blev nu leder af Det folkelige Venstre, der fortsatte Bondevennernes politik.

I oktober 1865 indgik J.A. Hansen et forbund med godsejerne (de store og små bønder). I samarbejde med godsejerne vil J.A. Hansen fratage de nationalliberale embedsmænd deres politiske indflydelse. Resultatet blev godsejerlandstinget i Grundloven af 1866.

Den nye grundlov splittede Det Folkelige Venstre. Flertallet fulgte J.A. Hansen og stemte ja til den privilegerede valgret. Et mindretal fulgte A.F. Tscherning og stemte nej.

J.A. Hansen havde håbet, at samarbejdet med godsejerne ville bane vej for en fælles regering af godsejere og bønder. Da det kom til stykket, valgte godsejerne dog i stedet at optage nationalliberale ministre i regeringen. Denne skuffelse undergravede J.A. Hansens anseelse som partileder.

Sidste år Rediger

I 1870 indgik Det Folkelige Venstre i Det forenede Venstre. J.A. Hansen var medstifter af partiet, men han fik kun begrænset indflydelse i det nye parti. Efter sit økonomiske sammenbrud i 1877 blev han sigtet for underslæb. Han døde, inden politiet blev færdige med at undersøge sagen.

Litterær virksomhed Rediger

J.A. Hansen virkede desuden som flittig forfatter af politiske og historiske skrifter. Hovedværket er de fire bind om Vor Forfatnings Historie fra 1848 til 1866 (1868-1876). Derudover skrev han sin selvbiografi (Mit Livs Historie og Gjerning, som tidsskriftrække i Almuevennen 1873-1874, udgivet som selvstændigt værk i 2 bind 1874-75), Politiske Skildringer af afdøde danske Mænd, der have gjort sig bemærkede i vor politiske Udviklings-Historie fra 1830 til Nutiden (1854) samt en række af trykte taler og politiske pamfletter. Hans Efterladte Skrifter blev udgivet af A. Hansen og O.L. Hansen i 1878-79.

Henvisninger Rediger

  1. Bind 1 og 2 af værket findes på Google Books
  2. Digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek Link til digital udgave

Litteratur Rediger

  • Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie, bind III, Berlingske Forlag, 1962, s. 320-346.
  • D.E. Rugaard, Bondevennen J.A.Hansens Liv og Levnet, København, 1863.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er flere personer med dette navn se J A Hansen flertydig Jens Andersen Hansen kendt som J A Hansen udtales I A Hansen 7 januar 1806 1 juni 1877 dansk politiker bondeven senere venstremand forst skomager senere redaktor J A HansenPersonlig informationFodt7 januar1806 Odense DanmarkDod1 juni1877 71 ar Frederiksberg DanmarkGravstedAssistens KirkegardSoskendeNiels HansenUddannelse og virkeBeskaeftigelseSelvbiograf politikerInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Ungdom 2 Bondevennen 3 Venstremanden 4 Sidste ar 5 Litteraer virksomhed 6 Henvisninger 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerUngdom RedigerSom ung skomager i Rudkobing tilsluttede han sig De gudelige vaekkelser Fra 1833 var han grundtvigsk skribent Da han senere blev politiker kom han i modsaetning til grundtvigianerne I 1842 grundlagde J A Hansen avisen Almuevennen som han derefter redigerede i mange ar Bondevennen RedigerI 1846 blev han sekretaer for Bondevennernes Selskab I 1848 1849 var han medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling Derefter var han folketingsmand fra 1849 til sin dod i 1877 Straks ved sit valg til Rigsforsamlingen i 1848 blev han en af Bondevennernes ledende politikere Derefter var han partileder frem til 1870 J A Hansen stod som almuens politiske leder og han bevarede sit almuesind livet igennem I 1850 erne var modsaetningen mellem almue og embedsmaend det mest braendende indenrigspolitiske problem I disse ar opstod der en dyb kloft mellem J A Hansen og det nationalliberale embedsmandsparti Som politiker var han udpraeget demokrat og han arbejdede for sociale reformer Venstremanden RedigerVed valget i 1864 tilsluttede en del af bondestanden sig Det Nationale Venstre J A Hansen blev nu leder af Det folkelige Venstre der fortsatte Bondevennernes politik I oktober 1865 indgik J A Hansen et forbund med godsejerne de store og sma bonder I samarbejde med godsejerne vil J A Hansen fratage de nationalliberale embedsmaend deres politiske indflydelse Resultatet blev godsejerlandstinget i Grundloven af 1866 Den nye grundlov splittede Det Folkelige Venstre Flertallet fulgte J A Hansen og stemte ja til den privilegerede valgret Et mindretal fulgte A F Tscherning og stemte nej J A Hansen havde habet at samarbejdet med godsejerne ville bane vej for en faelles regering af godsejere og bonder Da det kom til stykket valgte godsejerne dog i stedet at optage nationalliberale ministre i regeringen Denne skuffelse undergravede J A Hansens anseelse som partileder Sidste ar RedigerI 1870 indgik Det Folkelige Venstre i Det forenede Venstre J A Hansen var medstifter af partiet men han fik kun begraenset indflydelse i det nye parti Efter sit okonomiske sammenbrud i 1877 blev han sigtet for underslaeb Han dode inden politiet blev faerdige med at undersoge sagen Litteraer virksomhed RedigerJ A Hansen virkede desuden som flittig forfatter af politiske og historiske skrifter Hovedvaerket er de fire bind om Vor Forfatnings Historie fra 1848 til 1866 1868 1876 1 Derudover skrev han sin selvbiografi Mit Livs Historie og Gjerning som tidsskriftraekke i Almuevennen 1873 1874 udgivet som selvstaendigt vaerk i 2 bind 1874 75 Politiske Skildringer af afdode danske Maend der have gjort sig bemaerkede i vor politiske Udviklings Historie fra 1830 til Nutiden 1854 2 samt en raekke af trykte taler og politiske pamfletter Hans Efterladte Skrifter blev udgivet af A Hansen og O L Hansen i 1878 79 Henvisninger Rediger Bind 1 og 2 af vaerket findes pa Google Books Digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek Link til digital udgaveLitteratur RedigerChr Kirchhoff Larsen Den Danske Presses Historie bind III Berlingske Forlag 1962 s 320 346 D E Rugaard Bondevennen J A Hansens Liv og Levnet Kobenhavn 1863 Eksterne henvisninger RedigerJ A Hansen pa gravsted dk Vaerker af J A Hansen pa Google Books Hentet fra https da wikipedia org w index php title J A Hansen amp oldid 10289427