www.wikidata.da-dk.nina.az

Fæstebonde En fæstebonde gårdfæster fæster i flertal fæstebønder var en landmand der havde et fæstebrev på en fæstegård

Fæstebonde

En fæstebonde (gårdfæster, fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård. Fæsteforholdet trådte i kraft, når indfæstningen var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det 18. århundrede. I løbet af 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje, og med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle fæstesystem i Danmark endeligt afskaffet.

Ejerforhold Rediger

Fæstegårde (eller -huse) kunne være ejede af godsejere, af kongen (staten), af Københavns Universitet eller af kirken.

Fæsteforholdet var reguleret af en omfattende lovgivning. Jordejeren kunne derfor ikke disponere frit over den skattepligtige bondejord. Regeringen ville undgå ødegårde. Derfor var jordejeren forpligtet til at finde en ny fæster, når bonden (eller hans enke) døde. Kun i ganske særlige tilfælde kunne jordejeren få tilladelse til at nedlægge en fæstegård.

Livsfæste Rediger

En fæstekontrakt blev i almindelighed indgået for brugerens, fæsterens og hans eventuelle enkes livstid, medmindre vilkårene i kontraktet blev forbrudt. Enhver fast ejendom kunne gives i livsfæste, men den danske lovgivnings særlige bestemmelser om livsfæste kom som regel kun til anvendelse ved livsfæste med hensyn til fæstepligtige ejendomme. Var der tale om en ejendom, som ikke var fæstepligtig, blev givet i livsfæste, stod det parterne frit for at ordne forholdet, som de selv ville, og lovgivningens regler om livsfæste kom her kun til anvendelse, for så vidt parterne ikke måtte have vedtaget noget andet.

Fæstekontrakt Rediger

Om fæsteforholdet oprettedes i reglen en foreløbig fæsteakkord eller fæstekontrakt, som fuldbyrdedes ved udstedelsen af et fæstebrev, ved hvilket ejeren overdrog brugen til fæsteren. Fæstebrevet, der altid skulle udstedes, udfærdiges i 2 eksemplarer, originalen, som overgaves til fæsteren, og reversal-fæstebrevet, som ejeren beholdt. I praksis antages det, at fæstebrevet altid skulle tinglæses. Vedtagelser i fæstebrevet, der stred mod lovgivningens regler om livsfæste, var, for så vidt fæstebrevet angik en ejendom, som er fæstepligtig, ugyldige, og ejeren var bundet ved fæstekontrakten således, som denne så ud efter fjernelsen af de lovstridige vedtagelser.

Fæstekontraktens indgåelse Rediger

Af afgørende betydning for en fæstekontrakts indgåelse var, at det på tidspunktet for kontraktens indgåelse var blevet slået fast i hvilken stand, fæsteejendommen befandt sig. Ejendommens bygninger skulle derfor overleveres til fæsteren ved en formelig syns- og skønsforretning, der tillige skulle omfatte besætning og inventarium samt angive, om det nødvendige sæde- og fødekorn var overgivet fæsteren. Ejeren kunne endvidere under synsforretningen inddrage hegn, vandafledningsgrøfter og vandingssteder. Synsforretningen skulle foretages af to mænd, hvoraf hver af parterne havde valgt en; i tilfælde af uenighed mellem mændene skulle vælges en opmand.

Indfæstning Rediger

Som vederlag for brugen skulle fæsteren dels erlægge en sum een gang for alle, dels betale en årlig afgift. Den førstnævnte sum kaldtes for indfæstning og erlagdes i reglen i penge. Ophørte fæsteforholdet, inden det havde varet i 30 år, skulle der tilbagebetales fæsteren eller hans bo så mange tredivtedele af indfæstningen, som der manglede år i, at fæsteforholdet havde varet i 30 år.

Fæsterens rettigheder og begrænsninger heri Rediger

Fæsteren fik med fæstekontrakten ret til at bruge og benytte fæstestedet og dets tilliggende på bedste måde, dog således at han ikke måtte forringe ejendommens værdi. Det var forbudt ham at gøre fremleje, det vil sige overdrage ejendommens brug helt eller delvis til en anden; derimod var det ham tilladt at drive ejendommen ved en bestyrer, når han blot ikke selv fraflyttede den. Endvidere var det fæsteren forbudt at sælge af gårdens tørvemose samt at hugge træ uden forudgående udvisning i den til ejendommen hørende skov. Fæsteren måtte ikke fiske i de på ejendommen værende ferske vande; derimod tilkom jagtretten ham, medmindre ejeren udtrykkelig havde forbeholdt sig den.

Fæsterens forpligtelser Rediger

Den årlige afgift bestod dels i en afgift i penge, korn eller naturalier, der kaldtes landgilde, dels i arbejde, kaldet hoveri, der dog senere i reglen blev afløst af en afgift i penge, hoveripenge. De ejendommen påhvilende skatter og afgifter til det offentlige skulle i reglen, efter fæstebrevets bestemmelse, udredes af fæsteren; dog var det i perioder ejeren, som var forpligtet til at sikre betalingen og i givet fald selv betale.

Fæstekontraktens ophør Rediger

Fæstet ophørte normalt, når fæsteren døde, eller hvis han efterlod sig en enke, når denne døde eller giftede sig på ny. Den afdødes bo eller arvinger havde dog ret til mod sikkerhedsstillelse at fortsætte brugen indtil 1. april i det følgende år. Afleveringen af ejendommen med tilbehør til ejeren skete ved en syns- og skønsforretning. Hvis der fandtes at være mangler ved bygninger, besætninger med mere (kaldet gårdfæld), skulle boet give erstatning, for så vidt overleveringen i sin tid havde fundet sted ved synsforretning. Hvis dette var forsømt, havde ejeren intet krav på erstatning. Omvendt havde fæsterens bo efter omstændighederne et krav på erstatning over for ejeren. For det første kunne boet i visse tilfælde kræve en del af indfæstningen tilbage. Dernæst havde boet krav på erstatning for bygninger og lignende, som fæsteren havde opført, når disse havde forøget ejendommens værdi som avlsgård. Ligeledes havde boet krav på erstatning for de større og mindre grundforbedringer, som fæsteren havde foretaget på ejendommen, når disse utvivlsomt havde forøget ejendommens værdi. Forudsætning for, at disse erstatningskrav haves, var det dog, at fæsteren, forinden han skred til opførelsen af bygningerne eller udførelsen af arbejderne, enten havde erhvervet ejerens skriftlige anerkendelse af ejendommens tilstand forinden bygningsarbejdernes eller grundforbedringernes foretagelse, eller også ved afholdelsen af synsforretning havde konstateret samme. Retten til erstatning for grundforbedringer bortfaldt dog for større grundforbedringers vedkommende, når der var gået 30 år, og for mindres vedkommende, når der var gået 10 år efter arbejdernes foretagelse. Var betingelserne for de omhandlede erstatningskrav ikke til stede, tilkom der boet i løbet af 6 måneder en borttagelsesret, det vil sige en ret til at bortfjerne de opførte bygninger og beholde materialerne.

Som andre måder, på hvilke fæsteforholdet kunne ophøre, mærkes følgende: overenskomst mellem fæsteren og ejeren, opsigelse fra ejerens side, hvilken dog kun kunne finde sted i et enkelt tilfælde (og i nyere tid kun når fæstet var stiftet før Lov af 19. februar 1861), opsigelse af fæstet fra fæsterens side, når han dertil havde "skellig" grund, og ved indgåelsen af nyt ægteskab i de tilfælde, hvor fæsterens enke efter hans død havde fortsat fæstet.

Endelig kunne der også blive tale om en forbrydelse af fæsteretten. En sådan forbrydelse af fæstet kunne finde sted i følgende Tilfælde:

  1. Når fæsteren udeblev med sin skyld, hvorunder indbefattedes ikke blot landgilde og hoveripenge, men også skatter og afgifter til det offentlige, når fæsteren ifølge fæstebrevet skulle betale disse. Anlagdes der i sådanne tilfælde sag mod fæsteren til fæstets forbrydelse, måtte sagen dog ikke optages til doms, førend der var hengået 16 uger efter forkyndelse af forligsklagen, og i dette tidsrum kunne fæsteren fri sig ved at betale sin skyld.
  2. Når fæsteren ikke vedligeholdt fæstestedet på behørig måde og ikke, efter at ejeren havde ladet dette konstatere ved afholdelsen af en synsforretning, inden den af synsmændene fastsatte drist afhjalp manglerne.
  3. Når fæsteren gjorde sig skyldig i misbrug af fæstestedet eller dets tilliggende, fx ved at gøre fremleje, ved at sælge af tørvemosen, ved at hugge uden udvisning i den til fæstestedet hørende skov eller lignende. I alle disse tilfælde krævedes det dog, for at der skulle kunne være tale om forbrydelse af fæstekontrakten, at fæsteren, efter to gange ved dom at være dømt for slige misbrug, tredje gang gjorde sig skyldig i sådant misbrug.
  4. Når fæsteren ved dom eller benådende kgl. resolution mistede sin frihed i 3 år eller derover, for så vidt han ikke havde en hustru, der på hans vegne kunne fortsætte fæstet.

Fæstelovgivning Rediger

Staten forsøgte i en vis udstrækning at regulere vilkårene for fæstekontrakter, således ved Forordningen af 8. juni 1787, Forordningen af 19. marts 1790, Forordningen af 9. februar 1820, Forordningen af 9. marts 1838 og Lov af 19. februar 1861.

Arvefæste Rediger

Når en fæstegård blev ledig, blev den ofte overtaget af en søn eller svigersøn af den tidligere fæster. Godsejeren kunne dog give gården til en fremmed.

For at undgå den usikkerhed, som dette gav, kunne der indføres arvefæste. Dette betød, at en fæstebonde kunne være sikker på, at de forbedringer, som han indførte på sin gård, ville komme hans egen slægt til gode.

Afviklingen af fæstevæsenet Rediger

Stavnsbåndets løsning i 1788 var det første skridt til at indføre selvejet som den almindelige ejerform i landbruget. Udviklingen skete i forskelligt tempo rundt om i landet. Afviklingen af fæstevæsenet blev hæmmet af Napoleonskrigene og landbrugskrisen i 1820'erne.

I 1840'erne var 5/6 af gårdmændene i Holbæk Amt stadig gårdfæstere. I hele landet var i 1850 39 % af det danske bondegårdshartkorn i fæste.

Kravet om afvikling af fæstevæsenet blev rejst politisk af Bondevennerne, men det lykkedes ikke partiet at få kravet med i Grundloven af 1849. Derimod blev der i 1851-61 gennemført forskellig lovgivning, der skulle tilskynde godsejerne til frivilligt at sælge deres fæstegårde. For hver ni fæstegårde, som en godsejer solgte, kunne han frit inddrage den 10. gård direkte under godset. Desuden blev det tilladt majoraterne, de store danske godser der var omfattet af særlige arveforhold og som derfor ikke uden videre kunne skille sig af med dele af godset, at frasælge fæstejorden.

Hermed tog udviklingen igen fart, og i 1885 udgjorde fæstegårdene kun 9 % af den danske bondegårdsjord. Selv om udviklingen gik langsomt, lykkedes det efterhånden fæsterne på de mindre godser at købe sig fri. På de store godser (grevskaber og baronier) skete der derimod intet før efter første verdenskrig.

I 1919 vedtog Rigsdagen loven om lensafløsningen, der afviklede de danske majorater (grevskaber, baronier og stamhuse). Ved samme lejlighed blev der gennemført lovgivning, der sikrede de sidste fæstegårdes overgang til selveje. Betydningen var dog på dette tidspunkt mest symbolsk, da der kun var ca. 300 fæstegårde tilbage.

Færøske kongsbønder Rediger

På Færøerne ejer staten (nu Lagtinget) de større gårde. En kongsbonde er på Færøerne en bonde, som dyrker statsejet jord. Gårdene drives af kongsbønderne, der er arvefæstere. I 1937 overtog Lagtinget administrationen af kongsjorden. I 1956 blev lovgivningsmagten også overført til Lagtinget. De små gårde (husmandsstederne) er ejet af odelsbønder.

Kongsgårdene har beholdt deres oprindelige størrelser, mens odelsjorden gennem arv er blevet delt i små lodder.

Kilder Rediger

  1. Rasmussen (2009), s. 226.
  2. Rasmussen (2009), s. 228.
  3. Erichsen og Tamm (2014), s. 94-95.
  4. Rasmussen (2009), s. 233.
  5. Fonnesbech-Wulff, Benedicte: opslagsordet odelsbonde i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 27. august 2020.

Litteratur Rediger

  • En fæstebondes liv. Erindringer og optegnelser af gårdfæster og sognefoged Søren Pedersen, Havrebjerg (1776-1839). Udgivet ved Karen Schousboe. (Odense, Landbohistorisk Selskab, 1983)
  • Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie, bind I-IV (Landbohistorisk Selskab 1988); ISBN 87-7526-082-4
  • Aksel E. Christensen: "Problemerne omkring forordningen om livsfæste af 1523" (Fortid og Nutid, bind XXIX (1982), s. 672-681)
  • John Erichsen & Ditlev Tamm: Grever, baroner og husmænd: Opgøret med de store danske godser 1919, København: Gyldendal 2014. ISBN 9788702159578
  • Hans Fussing: Herremand og Fæstebonde, Studier i dansk Landbrugshistorie omkring 1600 (København 1942)
  • Karl Peder Pedersen: Vestfynske fæstebønder. En undersøgelse af de økonomiske og sociale forhold på de vestfynske godser Erholm-Søndergårde i 1700-tallet. (Landbohistorisk Selskab, 1984); ISBN 87-7526-013-1
  • Carsten Porskrog Rasmussen: Gård og gods. S. 163-240 i J. Erichsen og M.V. Pedersen: Herregården, bind 1: Gods og samfund. Dansk Bygningsarv 2009.
  • Fridlev Skrubbeltrang: Det danske Landbosamfund 1500-1800; Den danske historiske Forening 1978; ISBN 87-87462-09-5

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En faestebonde gardfaester faester i flertal faestebonder var en landmand der havde et faestebrev pa en faestegard Faesteforholdet tradte i kraft nar indfaestningen var betalt Hvis faesteren overholdt betingelserne i faestebrevet kontrakten kunne jordejeren ikke opsige faesteforholdet i bondens og hans enkes levetid Faestebonder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det 18 arhundrede I lobet af 1800 tallet overgik de fleste faestegarde til selveje og med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle faestesystem i Danmark endeligt afskaffet Indholdsfortegnelse 1 Ejerforhold 2 Livsfaeste 3 Faestekontrakt 4 Faestekontraktens indgaelse 5 Indfaestning 6 Faesterens rettigheder og begraensninger heri 7 Faesterens forpligtelser 8 Faestekontraktens ophor 9 Faestelovgivning 10 Arvefaeste 11 Afviklingen af faestevaesenet 12 Faeroske kongsbonder 13 Kilder 14 Litteratur 15 Eksterne henvisningerEjerforhold RedigerFaestegarde eller huse kunne vaere ejede af godsejere af kongen staten af Kobenhavns Universitet eller af kirken Faesteforholdet var reguleret af en omfattende lovgivning Jordejeren kunne derfor ikke disponere frit over den skattepligtige bondejord Regeringen ville undga odegarde Derfor var jordejeren forpligtet til at finde en ny faester nar bonden eller hans enke dode Kun i ganske saerlige tilfaelde kunne jordejeren fa tilladelse til at nedlaegge en faestegard Livsfaeste RedigerEn faestekontrakt blev i almindelighed indgaet for brugerens faesterens og hans eventuelle enkes livstid medmindre vilkarene i kontraktet blev forbrudt Enhver fast ejendom kunne gives i livsfaeste men den danske lovgivnings saerlige bestemmelser om livsfaeste kom som regel kun til anvendelse ved livsfaeste med hensyn til faestepligtige ejendomme Var der tale om en ejendom som ikke var faestepligtig blev givet i livsfaeste stod det parterne frit for at ordne forholdet som de selv ville og lovgivningens regler om livsfaeste kom her kun til anvendelse for sa vidt parterne ikke matte have vedtaget noget andet Faestekontrakt RedigerOm faesteforholdet oprettedes i reglen en forelobig faesteakkord eller faestekontrakt som fuldbyrdedes ved udstedelsen af et faestebrev ved hvilket ejeren overdrog brugen til faesteren Faestebrevet der altid skulle udstedes udfaerdiges i 2 eksemplarer originalen som overgaves til faesteren og reversal faestebrevet som ejeren beholdt I praksis antages det at faestebrevet altid skulle tinglaeses Vedtagelser i faestebrevet der stred mod lovgivningens regler om livsfaeste var for sa vidt faestebrevet angik en ejendom som er faestepligtig ugyldige og ejeren var bundet ved faestekontrakten saledes som denne sa ud efter fjernelsen af de lovstridige vedtagelser Faestekontraktens indgaelse RedigerAf afgorende betydning for en faestekontrakts indgaelse var at det pa tidspunktet for kontraktens indgaelse var blevet slaet fast i hvilken stand faesteejendommen befandt sig Ejendommens bygninger skulle derfor overleveres til faesteren ved en formelig syns og skonsforretning der tillige skulle omfatte besaetning og inventarium samt angive om det nodvendige saede og fodekorn var overgivet faesteren Ejeren kunne endvidere under synsforretningen inddrage hegn vandafledningsgrofter og vandingssteder Synsforretningen skulle foretages af to maend hvoraf hver af parterne havde valgt en i tilfaelde af uenighed mellem maendene skulle vaelges en opmand Indfaestning RedigerSom vederlag for brugen skulle faesteren dels erlaegge en sum een gang for alle dels betale en arlig afgift Den forstnaevnte sum kaldtes for indfaestning og erlagdes i reglen i penge Ophorte faesteforholdet inden det havde varet i 30 ar skulle der tilbagebetales faesteren eller hans bo sa mange tredivtedele af indfaestningen som der manglede ar i at faesteforholdet havde varet i 30 ar Faesterens rettigheder og begraensninger heri RedigerFaesteren fik med faestekontrakten ret til at bruge og benytte faestestedet og dets tilliggende pa bedste made dog saledes at han ikke matte forringe ejendommens vaerdi Det var forbudt ham at gore fremleje det vil sige overdrage ejendommens brug helt eller delvis til en anden derimod var det ham tilladt at drive ejendommen ved en bestyrer nar han blot ikke selv fraflyttede den Endvidere var det faesteren forbudt at saelge af gardens torvemose samt at hugge trae uden forudgaende udvisning i den til ejendommen horende skov Faesteren matte ikke fiske i de pa ejendommen vaerende ferske vande derimod tilkom jagtretten ham medmindre ejeren udtrykkelig havde forbeholdt sig den Faesterens forpligtelser RedigerDen arlige afgift bestod dels i en afgift i penge korn eller naturalier der kaldtes landgilde dels i arbejde kaldet hoveri der dog senere i reglen blev aflost af en afgift i penge hoveripenge De ejendommen pahvilende skatter og afgifter til det offentlige skulle i reglen efter faestebrevets bestemmelse udredes af faesteren dog var det i perioder ejeren som var forpligtet til at sikre betalingen og i givet fald selv betale Faestekontraktens ophor RedigerFaestet ophorte normalt nar faesteren dode eller hvis han efterlod sig en enke nar denne dode eller giftede sig pa ny Den afdodes bo eller arvinger havde dog ret til mod sikkerhedsstillelse at fortsaette brugen indtil 1 april i det folgende ar Afleveringen af ejendommen med tilbehor til ejeren skete ved en syns og skonsforretning Hvis der fandtes at vaere mangler ved bygninger besaetninger med mere kaldet gardfaeld skulle boet give erstatning for sa vidt overleveringen i sin tid havde fundet sted ved synsforretning Hvis dette var forsomt havde ejeren intet krav pa erstatning Omvendt havde faesterens bo efter omstaendighederne et krav pa erstatning over for ejeren For det forste kunne boet i visse tilfaelde kraeve en del af indfaestningen tilbage Dernaest havde boet krav pa erstatning for bygninger og lignende som faesteren havde opfort nar disse havde foroget ejendommens vaerdi som avlsgard Ligeledes havde boet krav pa erstatning for de storre og mindre grundforbedringer som faesteren havde foretaget pa ejendommen nar disse utvivlsomt havde foroget ejendommens vaerdi Forudsaetning for at disse erstatningskrav haves var det dog at faesteren forinden han skred til opforelsen af bygningerne eller udforelsen af arbejderne enten havde erhvervet ejerens skriftlige anerkendelse af ejendommens tilstand forinden bygningsarbejdernes eller grundforbedringernes foretagelse eller ogsa ved afholdelsen af synsforretning havde konstateret samme Retten til erstatning for grundforbedringer bortfaldt dog for storre grundforbedringers vedkommende nar der var gaet 30 ar og for mindres vedkommende nar der var gaet 10 ar efter arbejdernes foretagelse Var betingelserne for de omhandlede erstatningskrav ikke til stede tilkom der boet i lobet af 6 maneder en borttagelsesret det vil sige en ret til at bortfjerne de opforte bygninger og beholde materialerne Som andre mader pa hvilke faesteforholdet kunne ophore maerkes folgende overenskomst mellem faesteren og ejeren opsigelse fra ejerens side hvilken dog kun kunne finde sted i et enkelt tilfaelde og i nyere tid kun nar faestet var stiftet for Lov af 19 februar 1861 opsigelse af faestet fra faesterens side nar han dertil havde skellig grund og ved indgaelsen af nyt aegteskab i de tilfaelde hvor faesterens enke efter hans dod havde fortsat faestet Endelig kunne der ogsa blive tale om en forbrydelse af faesteretten En sadan forbrydelse af faestet kunne finde sted i folgende Tilfaelde Nar faesteren udeblev med sin skyld hvorunder indbefattedes ikke blot landgilde og hoveripenge men ogsa skatter og afgifter til det offentlige nar faesteren ifolge faestebrevet skulle betale disse Anlagdes der i sadanne tilfaelde sag mod faesteren til faestets forbrydelse matte sagen dog ikke optages til doms forend der var hengaet 16 uger efter forkyndelse af forligsklagen og i dette tidsrum kunne faesteren fri sig ved at betale sin skyld Nar faesteren ikke vedligeholdt faestestedet pa behorig made og ikke efter at ejeren havde ladet dette konstatere ved afholdelsen af en synsforretning inden den af synsmaendene fastsatte drist afhjalp manglerne Nar faesteren gjorde sig skyldig i misbrug af faestestedet eller dets tilliggende fx ved at gore fremleje ved at saelge af torvemosen ved at hugge uden udvisning i den til faestestedet horende skov eller lignende I alle disse tilfaelde kraevedes det dog for at der skulle kunne vaere tale om forbrydelse af faestekontrakten at faesteren efter to gange ved dom at vaere domt for slige misbrug tredje gang gjorde sig skyldig i sadant misbrug Nar faesteren ved dom eller benadende kgl resolution mistede sin frihed i 3 ar eller derover for sa vidt han ikke havde en hustru der pa hans vegne kunne fortsaette faestet Faestelovgivning RedigerStaten forsogte i en vis udstraekning at regulere vilkarene for faestekontrakter saledes ved Forordningen af 8 juni 1787 Forordningen af 19 marts 1790 Forordningen af 9 februar 1820 Forordningen af 9 marts 1838 og Lov af 19 februar 1861 Arvefaeste RedigerNar en faestegard blev ledig blev den ofte overtaget af en son eller svigerson af den tidligere faester Godsejeren kunne dog give garden til en fremmed For at undga den usikkerhed som dette gav kunne der indfores arvefaeste Dette betod at en faestebonde kunne vaere sikker pa at de forbedringer som han indforte pa sin gard ville komme hans egen slaegt til gode Afviklingen af faestevaesenet RedigerStavnsbandets losning i 1788 var det forste skridt til at indfore selvejet som den almindelige ejerform i landbruget Udviklingen skete i forskelligt tempo rundt om i landet Afviklingen af faestevaesenet blev haemmet af Napoleonskrigene og landbrugskrisen i 1820 erne I 1840 erne var 5 6 af gardmaendene i Holbaek Amt stadig gardfaestere I hele landet var i 1850 39 af det danske bondegardshartkorn i faeste 1 Kravet om afvikling af faestevaesenet blev rejst politisk af Bondevennerne men det lykkedes ikke partiet at fa kravet med i Grundloven af 1849 Derimod blev der i 1851 61 gennemfort forskellig lovgivning der skulle tilskynde godsejerne til frivilligt at saelge deres faestegarde For hver ni faestegarde som en godsejer solgte kunne han frit inddrage den 10 gard direkte under godset Desuden blev det tilladt majoraterne de store danske godser der var omfattet af saerlige arveforhold og som derfor ikke uden videre kunne skille sig af med dele af godset at frasaelge faestejorden Hermed tog udviklingen igen fart og i 1885 udgjorde faestegardene kun 9 af den danske bondegardsjord 2 Selv om udviklingen gik langsomt lykkedes det efterhanden faesterne pa de mindre godser at kobe sig fri Pa de store godser grevskaber og baronier skete der derimod intet for efter forste verdenskrig I 1919 vedtog Rigsdagen loven om lensaflosningen der afviklede de danske majorater grevskaber baronier og stamhuse Ved samme lejlighed blev der gennemfort lovgivning der sikrede de sidste faestegardes overgang til selveje 3 Betydningen var dog pa dette tidspunkt mest symbolsk da der kun var ca 300 faestegarde tilbage 4 Faeroske kongsbonder RedigerPa Faeroerne ejer staten nu Lagtinget de storre garde En kongsbonde er pa Faeroerne en bonde som dyrker statsejet jord Gardene drives af kongsbonderne der er arvefaestere I 1937 overtog Lagtinget administrationen af kongsjorden I 1956 blev lovgivningsmagten ogsa overfort til Lagtinget De sma garde husmandsstederne er ejet af odelsbonder 5 Kongsgardene har beholdt deres oprindelige storrelser mens odelsjorden gennem arv er blevet delt i sma lodder Kilder Rediger Rasmussen 2009 s 226 Rasmussen 2009 s 228 Erichsen og Tamm 2014 s 94 95 Rasmussen 2009 s 233 Fonnesbech Wulff Benedicte opslagsordet odelsbonde i Den Store Danske pa lex dk Hentet 27 august 2020 Litteratur RedigerEn faestebondes liv Erindringer og optegnelser af gardfaester og sognefoged Soren Pedersen Havrebjerg 1776 1839 Udgivet ved Karen Schousboe Odense Landbohistorisk Selskab 1983 Claus Bjorn red Det danske landbrugs historie bind I IV Landbohistorisk Selskab 1988 ISBN 87 7526 082 4 Aksel E Christensen Problemerne omkring forordningen om livsfaeste af 1523 Fortid og Nutid bind XXIX 1982 s 672 681 John Erichsen amp Ditlev Tamm Grever baroner og husmaend Opgoret med de store danske godser 1919 Kobenhavn Gyldendal 2014 ISBN 9788702159578 Hans Fussing Herremand og Faestebonde Studier i dansk Landbrugshistorie omkring 1600 Kobenhavn 1942 Karl Peder Pedersen Vestfynske faestebonder En undersogelse af de okonomiske og sociale forhold pa de vestfynske godser Erholm Sondergarde i 1700 tallet Landbohistorisk Selskab 1984 ISBN 87 7526 013 1 Carsten Porskrog Rasmussen Gard og gods S 163 240 i J Erichsen og M V Pedersen Herregarden bind 1 Gods og samfund Dansk Bygningsarv 2009 Fridlev Skrubbeltrang Det danske Landbosamfund 1500 1800 Den danske historiske Forening 1978 ISBN 87 87462 09 5Eksterne henvisninger RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind IX s 249f opslag Faeste Arkiveret 10 februar 2015 hos Wayback Machine Knud Fabricius anmeldelse af Hans Fussing Herremand og Faestebonde Studier i dansk Landbrugshistorie omkring 1600 Kobenhavn 1942 XII 518 Sider Historisk Tidsskrift 10 raekke Bind 6 1942 Arkiveret 16 marts 2012 hos Wayback Machine J A Fridericia Historisk statistiske Undersogelser over Danmarks Landboforhold i det 17de Aarhundrede Historisk Tidsskrift 6 raekke Bind 2 1889 Arkiveret 16 marts 2012 hos Wayback Machine Hans Chr Johansen Folk og produktion pa fynske garde gennem to arhundreder Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 17 1987 Arkiveret 16 marts 2012 hos Wayback Machine Jens Skriver Hoveri og landgilde Faesteafgifterne pa ostjyske godser i 1700 tallet Historie Jyske Samlinger Bind 1996 1996 Arkiveret 16 marts 2012 hos Wayback Machine Johannes C H R Steenstrup Nogle Undersogelser om Faestebondens Retsforhold i aeldre Tid Historisk Tidsskrift 5 raekke Bind 6 1886 Arkiveret 6 marts 2018 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Faestebonde amp oldid 11315875