www.wikidata.da-dk.nina.az

Woldemar Løvendal baron Der er flere personer med dette navn se Woldemar Løvendal Woldemar Valdemar baron Løvendal 25 se

Woldemar Løvendal (baron)

Woldemar (Valdemar) baron Løvendal (25. september 1660 – 4. juni 1740 i Dresden) var en dansk officer, øverstbefalende general og fungerende statholder i Norge. Siden havde han en karriere ved hoffet i Sachsen-Polen. Han var far til feltherren af samme navn.

Woldemar Løvendal

Personlig information
Født 25. september 1660
Død 24. juni 1740 (79 år)
Dresden, Sachsen, Tyskland
Gravsted Nikolaikirche (Lauchhammer)
Far Ulrik Frederik Gyldenløve
Mor Sophie Urne
Søskende Charlotte Amalie Gyldenløve,
Carl Løvendal,
Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig
Ægtefæller Benedicte Margrethe Løvendal (1709-1740),
Dorothea von Brockdorff (1687-1706)
Børn Woldemar Løvendal,
Hedevig baronesse Løvendal,
Ulrich Friedrich Løvendal
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker
Nomineringer og priser
Udmærkelser Den Hvide Ørns Orden
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Baggrund Rediger

Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve havde i sin ungdom indgået et hemmeligt ægteskab med Sophie Urne. Den 25. september 1660 fik de tvillingerne Carl og Woldemar. Carl Løvendal døde 1689, men i 1684 dukkede en „falsk Løvendal“ op, der sattes på Munkholmen. Om hvor Woldemar er blevet opdraget, vides næppe besked, men han var tidlig kommet i hollandsk tjeneste 1679 som løjtnant eller fændrik ved "den blå garde" og tjente 1683 som kejserlig oberstvagtmester (major) i den hær, der rykkede frem til undsætning af det af tyrkerne belejrede Wien.

Karriere Rediger

I dansk tjeneste Rediger

Ved åbent brev af 1. maj 1682 fik han og broderen titel af baroner af Løvendal. I 1683 trådte han i dansk tjeneste som oberstløjtnant og generaladjudant i Norge, og det følgende år blev han oberst og chef for et nyhvervet dragonregiment, hvormed han i nogle år garnisonerede i Holsten. Ved patent af 8. februar 1687 erklærede Ulrik Frederik Gyldenløve tvillingerne for ægtefødte. Valdemar viedes den 16. februar 1687 i Dockenhuden ved Blankenese Dorothea Margrethe Brockdorff (1672 - 20. august 1706 i Hamborg (?)), datter af oberst Cai Bertram Brockdorff til Klethkamp m. m. (1619-1689) og Hedwig Rantzau (født ca. 1650); ved samme tid havde han opnået anerkendelse som et "ægte adelkonebarn".

1692 overværede han på fransk side belejringen af Namur. 1699 blev han brigader, og 1700 udnævntes han efter at have "udmærket sig" i den i dette år førte kortvarige krig til generalmajor. Det næste år fik han midlertidig inspektionen over kavaleriet i Hertugdømmerne.

I kursachsisk tjeneste Rediger

1705 forlod han, uvist af hvilken grund; den danske tjeneste og lod sig ansætte ved Frederik Augusts hof i Dresden. Her skal han have vundet Frederik IV's yndest ved dennes besøg hos sin sachsisk-polske fætter, og vist er det, at han i det følgende år atter vendte tilbage i dansk-norsk tjeneste; i 1709 havde han også ved et andet giftermål (29. januar), med Benedicte Margrethe Rantzau af Neuhaus (1683 - 26. juli 1776 på Mückenburg), fornyet sine forbindelser med hjemstaten. Hun var datter af landråd, gehejmeråd Cai Rantzau (1650-1704).

I Danmark igen Rediger

I 1710 kom han altså, efter erholdt samtykke af kong August, til Danmark og blev nu udnævnt til øverstbefalende general i Norge og snart efter (4. august) tillige til "Generaldirektør over Civiletaten" i dette rige, med andre ord han blev statholder (eller vicestatholder) under en ny og ellers aldrig anvendt titel samt præses i det underregeringskollegium i Norge, der siden 1704 bestod under navn af Slotsloven, i hvilket han første gang præsiderede 27. august 1710. En Hans Moss havde hilst ham velkommen ved et trykt digt. At han har været en meget virksom embedsmand i Norge, fremgår af de fra hans tid i rigelig mængde bevarede arkivalier. Hvad der har givet ham det varigste eftermæle her, er vistnok det indfald i Båhus Len, som han 1711 foretog sig for at hindre de svenske fra at sende tropper til Tyskland, ihvorvel ingen varige erobringer gjordes, og det hele egentlig forpurredes derved, at en dansk flåde under viceadmiral Christen Thomesen Sehested, der skulle have stødt til ved Göteborg, kom til i stedet herfor at gå til Østersøen. Man har en proklamation fra Løvendal til befolkningen i Båhus Len, der, næst at minde om dennes gamle forhold til Norge, især søger at vække afsky for Carl XII som den, der opholdt sig hos de hedenske tyrker og søgte deres understøttelse. Efter et felttog af kun en måneds varighed trak Løvendal sig tilbage til Norge. Kort i forvejen havde han modtaget Elefantordenen, en udmærkelse, der efter Andreas Hojers vidnesbyrd var så meget mere at sætte pris på, som han var den eneste undersåt, der hidtil havde fået det blå bånd uden i forvejen at have båret det hvide.

Tilbage i Dresden Rediger

Ikke desto mindre forlod Løvendal snart sin høje stilling. I Dresden var Augusts overhofmarskal død, og kurfyrst-kongen ønskede Løvendal i hans sted, hvilket kald han fulgte 1712. Han blev samtidig udnævnt til gehejmeråd, blev 1717 kabinetsminister og fik 1721 Den Hvide Ørns Orden.

Resten af hans liv henflød nu i Sachsen, hvor han døde 24. juni 1740 i Dresden. Han vedblev imidlertid at nære interesse for Norge, og rejsende nordmænd modtog han altid med stor gæstfrihed og venlighed. Af hans børn er sønnen Woldemar den mest bemærkelsesværdige. Derhos kan nævnes datteren Hedevig, der i sit ægteskab med en rigsgrev Schmettow blev moder til den bekendte grev Waldemar Schmettau, der 1764-67 var kommanderende general i Norge.

Godsejer Rediger

Schloss Elsterwerda

Allerede i 1708 købte han herskabet Elsterwerda i Sachsen, hvor han ombyggede slottet. Senere fik han økonomiske problemer og var nødsaget til 20. marts 1727 at sælge godset for 10.500 taler til kurfyrst-kongen.

I 1716 havde han desuden købt herskaberne Mückenberg og Saathain. Mückenberg blev sæde og senere enkesæde for hans anden hustru Benedicte, som i 1722 fik godset samt seks landsbyer som sit eget len af staten. Hun grundlagde senere en industri på godset.

Woldemar Løvendal ejede også ejendomme i Holldorf.

Karakter Rediger

Løvendal havde mange egenskaber til fælles med sin fader Gyldenløve, idet han synes at have arvet hans gode evner, hans tilbøjelighed til pragt og glans, hans store gaver til at vinde popularitet og endelig hans libertinage. I Norge, hvor faderens navn vistnok kom ham i høj grad til gode, havde han mange beundrere. En af dem skrev, efter at Løvendal havde forladt landet, en anonym lovprisning af hans virksomhed der på tysk, der vel sagtens er noget overdrevet, men dog tydelig vidner om den iver, hvormed han greb ind i alle forhold, noget, hvortil der nok også kunne trænges, da tilstandene før hans ankomst i mange retninger synes at have været meget mislige. Trods sin lyst til at glimre yndede han til daglig en jævn soldats levemåde og kunne, når han ville, være nøjsom og hårdfør. Han gør for øvrigt et vist condottieremæssigt indtryk. Ligesom faderen måtte han fra barndommen af undvære en sund og regelmæssig opdragelse i et forældrehjem, hans nationalitet har været noget ubestemt (hans egentlige sprog var tysk), og han blev også, ligesom hans søn marskallen efter ham, en noget eventyrlig eksistens uden fast rod i noget folk eller samfund.

Han er begravet i Bockwitz Kirche.

Portrætter Rediger

Litteratur Rediger

  • Løvendal, Waldemar i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 10, 1896), forfattet af L. Daae
  • (Ranft,) Wald. Løwendahls (Sønnens) Levnet, ved Rothe (1750).
  • Meddelelser fra det norske Rigsarchiv, I, 11 f.
  • (Dansk) Militært Tidsskrift, XX (1891), s. 75 f.
  • Museum, 1895, II. 101.
  • Ludvig Daae, Det gl. Christiania, 2. udgave, s. 127 ff.
Efterfulgte:
Hans Ernst von Tritzschler 		Kommanderende general i Norge
25. juli 1710 - 30. april 1712 		Efterfulgtes af:
Caspar Herman Hausmann
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er flere personer med dette navn se Woldemar Lovendal Woldemar Valdemar baron Lovendal 25 september 1660 4 juni 1740 i Dresden var en dansk officer overstbefalende general og fungerende statholder i Norge Siden havde han en karriere ved hoffet i Sachsen Polen Han var far til feltherren af samme navn Woldemar LovendalPersonlig informationFodt25 september1660Dod24 juni1740 79 ar Dresden Sachsen TysklandGravstedNikolaikirche Lauchhammer FarUlrik Frederik GyldenloveMorSophie UrneSoskendeCharlotte Amalie Gyldenlove Carl Lovendal Ferdinand Anton Danneskiold LaurvigAEgtefaellerBenedicte Margrethe Lovendal 1709 1740 Dorothea von Brockdorff 1687 1706 BornWoldemar Lovendal Hedevig baronesse Lovendal Ulrich Friedrich LovendalUddannelse og virkeBeskaeftigelsePolitikerNomineringer og priserUdmaerkelserDen Hvide Orns OrdenInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Ridder af Elefantordenen 1711 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Karriere 2 1 I dansk tjeneste 2 2 I kursachsisk tjeneste 2 3 I Danmark igen 2 4 Tilbage i Dresden 2 5 Godsejer 3 Karakter 4 Portraetter 5 LitteraturBaggrund RedigerStatholder Ulrik Frederik Gyldenlove havde i sin ungdom indgaet et hemmeligt aegteskab med Sophie Urne Den 25 september 1660 fik de tvillingerne Carl og Woldemar Carl Lovendal dode 1689 men i 1684 dukkede en falsk Lovendal op der sattes pa Munkholmen Om hvor Woldemar er blevet opdraget vides naeppe besked men han var tidlig kommet i hollandsk tjeneste 1679 som lojtnant eller faendrik ved den bla garde og tjente 1683 som kejserlig oberstvagtmester major i den haer der rykkede frem til undsaetning af det af tyrkerne belejrede Wien Karriere RedigerI dansk tjeneste Rediger Ved abent brev af 1 maj 1682 fik han og broderen titel af baroner af Lovendal I 1683 tradte han i dansk tjeneste som oberstlojtnant og generaladjudant i Norge og det folgende ar blev han oberst og chef for et nyhvervet dragonregiment hvormed han i nogle ar garnisonerede i Holsten Ved patent af 8 februar 1687 erklaerede Ulrik Frederik Gyldenlove tvillingerne for aegtefodte Valdemar viedes den 16 februar 1687 i Dockenhuden ved Blankenese Dorothea Margrethe Brockdorff 1672 20 august 1706 i Hamborg datter af oberst Cai Bertram Brockdorff til Klethkamp m m 1619 1689 og Hedwig Rantzau fodt ca 1650 ved samme tid havde han opnaet anerkendelse som et aegte adelkonebarn 1692 overvaerede han pa fransk side belejringen af Namur 1699 blev han brigader og 1700 udnaevntes han efter at have udmaerket sig i den i dette ar forte kortvarige krig til generalmajor Det naeste ar fik han midlertidig inspektionen over kavaleriet i Hertugdommerne I kursachsisk tjeneste Rediger 1705 forlod han uvist af hvilken grund den danske tjeneste og lod sig ansaette ved Frederik Augusts hof i Dresden Her skal han have vundet Frederik IV s yndest ved dennes besog hos sin sachsisk polske faetter og vist er det at han i det folgende ar atter vendte tilbage i dansk norsk tjeneste i 1709 havde han ogsa ved et andet giftermal 29 januar med Benedicte Margrethe Rantzau af Neuhaus 1683 26 juli 1776 pa Muckenburg fornyet sine forbindelser med hjemstaten Hun var datter af landrad gehejmerad Cai Rantzau 1650 1704 I Danmark igen Rediger I 1710 kom han altsa efter erholdt samtykke af kong August til Danmark og blev nu udnaevnt til overstbefalende general i Norge og snart efter 4 august tillige til Generaldirektor over Civiletaten i dette rige med andre ord han blev statholder eller vicestatholder under en ny og ellers aldrig anvendt titel samt praeses i det underregeringskollegium i Norge der siden 1704 bestod under navn af Slotsloven i hvilket han forste gang praesiderede 27 august 1710 En Hans Moss havde hilst ham velkommen ved et trykt digt At han har vaeret en meget virksom embedsmand i Norge fremgar af de fra hans tid i rigelig maengde bevarede arkivalier Hvad der har givet ham det varigste eftermaele her er vistnok det indfald i Bahus Len som han 1711 foretog sig for at hindre de svenske fra at sende tropper til Tyskland ihvorvel ingen varige erobringer gjordes og det hele egentlig forpurredes derved at en dansk flade under viceadmiral Christen Thomesen Sehested der skulle have stodt til ved Goteborg kom til i stedet herfor at ga til Ostersoen Man har en proklamation fra Lovendal til befolkningen i Bahus Len der naest at minde om dennes gamle forhold til Norge isaer soger at vaekke afsky for Carl XII som den der opholdt sig hos de hedenske tyrker og sogte deres understottelse Efter et felttog af kun en maneds varighed trak Lovendal sig tilbage til Norge Kort i forvejen havde han modtaget Elefantordenen en udmaerkelse der efter Andreas Hojers vidnesbyrd var sa meget mere at saette pris pa som han var den eneste undersat der hidtil havde faet det bla band uden i forvejen at have baret det hvide Tilbage i Dresden Rediger Ikke desto mindre forlod Lovendal snart sin hoje stilling I Dresden var Augusts overhofmarskal dod og kurfyrst kongen onskede Lovendal i hans sted hvilket kald han fulgte 1712 Han blev samtidig udnaevnt til gehejmerad blev 1717 kabinetsminister og fik 1721 Den Hvide Orns Orden Resten af hans liv henflod nu i Sachsen hvor han dode 24 juni 1740 i Dresden Han vedblev imidlertid at naere interesse for Norge og rejsende nordmaend modtog han altid med stor gaestfrihed og venlighed Af hans born er sonnen Woldemar den mest bemaerkelsesvaerdige Derhos kan naevnes datteren Hedevig der i sit aegteskab med en rigsgrev Schmettow blev moder til den bekendte grev Waldemar Schmettau der 1764 67 var kommanderende general i Norge Godsejer Rediger nbsp Schloss ElsterwerdaAllerede i 1708 kobte han herskabet Elsterwerda i Sachsen hvor han ombyggede slottet Senere fik han okonomiske problemer og var nodsaget til 20 marts 1727 at saelge godset for 10 500 taler til kurfyrst kongen I 1716 havde han desuden kobt herskaberne Muckenberg og Saathain Muckenberg blev saede og senere enkesaede for hans anden hustru Benedicte som i 1722 fik godset samt seks landsbyer som sit eget len af staten Hun grundlagde senere en industri pa godset Woldemar Lovendal ejede ogsa ejendomme i Holldorf Karakter RedigerLovendal havde mange egenskaber til faelles med sin fader Gyldenlove idet han synes at have arvet hans gode evner hans tilbojelighed til pragt og glans hans store gaver til at vinde popularitet og endelig hans libertinage I Norge hvor faderens navn vistnok kom ham i hoj grad til gode havde han mange beundrere En af dem skrev efter at Lovendal havde forladt landet en anonym lovprisning af hans virksomhed der pa tysk der vel sagtens er noget overdrevet men dog tydelig vidner om den iver hvormed han greb ind i alle forhold noget hvortil der nok ogsa kunne traenges da tilstandene for hans ankomst i mange retninger synes at have vaeret meget mislige Trods sin lyst til at glimre yndede han til daglig en jaevn soldats levemade og kunne nar han ville vaere nojsom og hardfor Han gor for ovrigt et vist condottieremaessigt indtryk Ligesom faderen matte han fra barndommen af undvaere en sund og regelmaessig opdragelse i et foraeldrehjem hans nationalitet har vaeret noget ubestemt hans egentlige sprog var tysk og han blev ogsa ligesom hans son marskallen efter ham en noget eventyrlig eksistens uden fast rod i noget folk eller samfund Han er begravet i Bockwitz Kirche Portraetter RedigerMalet som hvid bla ridder Tranekaer Portraetmaleri af J Vollevens ca 1710 forestiller formentlig Lovendal Portraetmaleri af Louis de Silvestre Dahlen Sachsen maleri i samme type formentlig af Nicolai Wichmann Det Nationalhistoriske Museum pa Frederiksborg Slot Stik af C P Laudon efter maleri af Georg Philipp Rugendas Stik af Peter Schenck den aeldre Et par andre stik efter det ene xylografi ca 1891Litteratur RedigerLovendal Waldemar i Dansk Biografisk Leksikon 1 udgave bind 10 1896 forfattet af L Daae Ranft Wald Lowendahls Sonnens Levnet ved Rothe 1750 Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I 11 f Dansk Militaert Tidsskrift XX 1891 s 75 f Museum 1895 II 101 Ludvig Daae Det gl Christiania 2 udgave s 127 ff Efterfulgte Hans Ernst von Tritzschler Kommanderende general i Norge25 juli 1710 30 april 1712 Efterfulgtes af Caspar Herman Hausmann Hentet fra https da wikipedia org w index php title Woldemar Lovendal baron amp oldid 10809188