Major (mellemste bøjning af (latin): magnus for 'større') er en officersgrad i hær og luftvåben mellem kaptajn og oberstløjtnant. Majorgraden svarer til orlogskaptajn i Søværnet, til en Squadron Leader i RAF (også selvom vedkommende ikke leder en eskadrille) og en commandant i den franske hær (da major på fransk svarer til en chefsergent).
Major i forsvaret Rediger
For at bestride stillingen som major skal man enten gennemgå Videreuddannelsestrin II (VUT-II) ved Forsvarsakademiet eller udnævnes gennem anciennitet. Kun en major med Videreuddannelsestrin II uddannelse vil efterfølgende kunne udnævnes til oberstløjtnant og højere grader. I Hæren bærer majoren én B-stjerne på hver skulder.
I Hæren er en major typisk stabschef i en bataljon, sektionschef ved en regiments/brigadestab eller stabsofficer i højre operativ stabe.
I Flyvevåbnet er en major chef for en flyvende eskadrille og tidligere en jord til luft-missileskadrille.
I Forsvarets Sundhedstjeneste vil overlæger, overtandlæger og overdyrlæger bære majordistinktioner.
I Hærhjemmeværnet og i Flyverhjemmeværnet kan en major være næstkommanderende ved et hjemmeværnsdistrikt. Majorer i Hjemmeværnet er ikke frivillige medlemmer, men aflønnede officerer og tjenestemænd.
En major (og Orlogskaptajn fra søværnet) vil i forsvarsministeriet, forsvarskommandoen eller en af forsvarets styrelser, typisk være sagsbehandler. Ydremer kan en major ligeledes være adjudant ved kongehusets adjudantstab.
Major rangeres ind i Rangfølgens klasse 4
Tidligere fandtes der i den danske hær en sjældent brugt underopdeling i tertsmajor, sekondmajor og premiermajor.
Andre majorer Rediger
- Lederen af et brandkorps er nogle steder brandmajor,
- Fummelfingrede mennesker kaldes ofte for klodsmajorer.
- Lederen af et marcherende orkester er tamburmajor.
Kilder Rediger
- Bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar 1) major, orlogskaptajn, overlæge, overdyrlæge, overtandlæge