www.wikidata.da-dk.nina.az

Adriaan Adriaanszoon Adriaan Metius Adriaanszoon født 9 december 1571 død 6 september 1635 var en nederlandsk astronom o

Adriaan Adriaanszoon

Adriaan "Metius" Adriaanszoon (født 9. december 1571, død 6. september 1635) var en nederlandsk astronom og geometriinteresseret født i Alkmaar. Tilnavnet "Metius" kommer af det hollandske ord "meter" (måle), så Metius betyder altså "opmåler" eller "undersøger".

Adriaan Adriaanszoon

Personlig information
Født 9. december 1571
Alkmaar, Holland/Forenede Nederlande
Død 6. september 1635 (63 år), 16. september 1635 (63 år)
Franeker, Holland
Nationalitet Nederlandsk
Far Adriaen Anthonisz
Søskende Jacob Metius
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i Franeker,
Universiteit Leiden
Elev af Tycho Brahe, Rudolph Snellius (Snel van Royen)
Beskæftigelse Astronom, universitetslærer, matematiker, skribent
Arbejdsgiver Universitetet i Franeker, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Universität Rostock
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Metius var professor ved universitetet i Franeker fra 1598. Han anvendte egentlig sit patronymikon, Adriaanszoon, som efternavn, men kaldtes Metius. Dette navn kommer antagelig fra det hollandske ord meten (måle) og har formodentlig intet at gøre med at familien skal have stammet fra Metz (Metis). Metius var en tid elev af Tycho Brahe. Det vigtigste af det, som han har skrevet, er udgivet under titlen Opera astronomica (1633). Den til hans navn knyttede tilnærmelsesværdi 355/113 til π skyldes hans fader, Adriaan Metius, der levede 1527—1607 og var militæringeniør, en tid tillige borgmester i Alkmaar.

Liv og gerning redigér

Uddannelse redigér

Metius gik i en latinskole i Alkmaar og studerede filosofi i 1589 på Universitetet i Franeker, som kort til forinden var blev grundlagt. Han fortsatte sine studier i Leiden i 1594, hvor han studerede under Snellius. Han arbejdede for en kort tid under Tycho Brahe på øen Hven, hvor Brahe havde bygget to observatorier, og efterfølgende arbejdede han i Rostock og Jena, hvor han holdt foredrag i 1595.

Efterfølgende vendte han tilbage til Alkmaar og bistået sin far for en tid som i egenskab af militær ingeniør at inspicere befæstninger, og han har også arbejdet som lærer i matematik på Franeker i Frisland, idet hans undervisning specielt var rettet mod uddannelse af landmænd.

På Universitetet i Franeker, blev han udnævnt til professor extraordinarius i 1598, og tjente 1600-1635 som professor ordinarius i matematik, navigation, landmåling, ingeniørtropper, og astronomi. Han fik lov til at undervise i folkemusik i stedet for latin. Han fungerede som rektor ved universitetet i 1603 og 1632.

Han døde i Franeker.

Videnskabelige resultater redigér

Adriaen Metius: De genuino usu utriusqve globi tractatus. Adjecta est nova Sciatericorum, & artis Navigandi ratio novis Instrumentis, & inventionibus illustrata. Franeker, 1624.

Mens han strejfede astrologi, siges Metius at have brugt meget tid på alkymi, især De vises sten.

Metius offentliggjorde afhandlinger om astrolabium og om landmåling. Hans værker omfatter Arithmeticae et geometriæ practica (1611), Institutiones Astronomicae Geographicae, og Arithmeticae libri duo: et geometriæ libri VI (1640). Metius fremstillede også astronomiske instrumenter og udviklede en særlig form for Jakobsstav.

I 1585 havde hans far fundet forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter, senere kaldet π (pi), den omtrentlige værdi 355/113. Metius offentliggjorde senere sin fars resultater, og værdien 355/113 kaldes traditionelt Metius' nummer.

Månekrateret Metius er opkaldt efter ham.

På Vermeers maleri astronomen fra 1668 er den bog, der ligger på bordet, blevet identificeret som en anden udgave fra 1621 af Metius' Institutiones Astronomicae Geographicae. Den er åbnet på Bog III, hvor "inspiration fra Gud" anbefales til astronomisk forskning sammen med viden om geometri og hjælp af mekaniske instrumenter.

Familie redigér

Metius' far, Adriaan Anthonisz, var også en matematiker, landopmåler, kartograf og militæringeniør, der fra 1582 var borgmester i Alkmaar. Metius' bror, Jacob Metius, blev også født i Alkmaar og arbejdede som optiker. Der vides ikke meget om ham bortset fra, at han i oktober 1608 forelagde sin patentansøgning om en ting til at "se fjerne ting som var de i nærheden", der bestod af en konveks og konkav linse i et rør, og at kombinationen forstørrede tre eller fire gange. Jakob døde mellem 1624 og 1631.

Noter redigér

  1. "Metius, Adriaan" i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVI, s. 1023
  2. m41.htm (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. galileo.rice.edu

Eksterne henvisninger redigér

Spire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Adriaan Metius Adriaanszoon fodt 9 december 1571 dod 6 september 1635 var en nederlandsk astronom og geometriinteresseret fodt i Alkmaar Tilnavnet Metius kommer af det hollandske ord meter male sa Metius betyder altsa opmaler eller undersoger Adriaan AdriaanszoonPersonlig informationFodt9 december1571 Alkmaar Holland Forenede NederlandeDod6 september1635 63 ar 16 september1635 63 ar Franeker HollandNationalitetNederlandskFarAdriaen AnthoniszSoskendeJacob MetiusUddannelse og virkeUddannelses stedUniversitetet i Franeker Universiteit LeidenElev afTycho Brahe Rudolph Snellius Snel van Royen BeskaeftigelseAstronom universitetslaerer matematiker skribentArbejdsgiverUniversitetet i Franeker Friedrich Schiller Universitat Jena Universitat RostockInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Metius var professor ved universitetet i Franeker fra 1598 Han anvendte egentlig sit patronymikon Adriaanszoon som efternavn men kaldtes Metius Dette navn kommer antagelig fra det hollandske ord meten male og har formodentlig intet at gore med at familien skal have stammet fra Metz Metis Metius var en tid elev af Tycho Brahe Det vigtigste af det som han har skrevet er udgivet under titlen Opera astronomica 1633 Den til hans navn knyttede tilnaermelsesvaerdi 355 113 til p skyldes hans fader Adriaan Metius der levede 1527 1607 og var militaeringenior en tid tillige borgmester i Alkmaar 1 Indholdsfortegnelse 1 Liv og gerning 1 1 Uddannelse 2 Videnskabelige resultater 3 Familie 4 Noter 5 Eksterne henvisningerLiv og gerning redigerUddannelse rediger Metius gik i en latinskole i Alkmaar og studerede filosofi i 1589 pa Universitetet i Franeker som kort til forinden var blev grundlagt Han fortsatte sine studier i Leiden i 1594 hvor han studerede under Snellius Han arbejdede for en kort tid under Tycho Brahe pa oen Hven hvor Brahe havde bygget to observatorier og efterfolgende arbejdede han i Rostock og Jena hvor han holdt foredrag i 1595 Efterfolgende vendte han tilbage til Alkmaar og bistaet sin far for en tid som i egenskab af militaer ingenior at inspicere befaestninger og han har ogsa arbejdet som laerer i matematik pa Franeker i Frisland idet hans undervisning specielt var rettet mod uddannelse af landmaend Pa Universitetet i Franeker blev han udnaevnt til professor extraordinarius i 1598 og tjente 1600 1635 som professor ordinarius i matematik navigation landmaling ingeniortropper og astronomi Han fik lov til at undervise i folkemusik i stedet for latin Han fungerede som rektor ved universitetet i 1603 og 1632 Han dode i Franeker Videnskabelige resultater rediger nbsp Adriaen Metius De genuino usu utriusqve globi tractatus Adjecta est nova Sciatericorum amp artis Navigandi ratio novis Instrumentis amp inventionibus illustrata Franeker 1624 Mens han strejfede astrologi siges Metius at have brugt meget tid pa alkymi isaer De vises sten Metius offentliggjorde afhandlinger om astrolabium og om landmaling Hans vaerker omfatter Arithmeticae et geometriae practica 1611 Institutiones Astronomicae Geographicae og Arithmeticae libri duo et geometriae libri VI 1640 Metius fremstillede ogsa astronomiske instrumenter og udviklede en saerlig form for Jakobsstav I 1585 havde hans far fundet forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter senere kaldet p pi den omtrentlige vaerdi 355 113 Metius offentliggjorde senere sin fars resultater og vaerdien 355 113 kaldes traditionelt Metius nummer 2 Manekrateret Metius er opkaldt efter ham Pa Vermeers maleri astronomen fra 1668 er den bog der ligger pa bordet blevet identificeret som en anden udgave fra 1621 af Metius Institutiones Astronomicae Geographicae Den er abnet pa Bog III hvor inspiration fra Gud anbefales til astronomisk forskning sammen med viden om geometri og hjaelp af mekaniske instrumenter Familie redigerMetius far Adriaan Anthonisz var ogsa en matematiker landopmaler kartograf og militaeringenior der fra 1582 var borgmester i Alkmaar Metius bror Jacob Metius blev ogsa fodt i Alkmaar og arbejdede som optiker Der vides ikke meget om ham bortset fra at han i oktober 1608 forelagde sin patentansogning om en ting til at se fjerne ting som var de i naerheden der bestod af en konveks og konkav linse i et ror og at kombinationen forstorrede tre eller fire gange Jakob dode mellem 1624 og 1631 3 Noter rediger Metius Adriaan i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XVI s 1023 m41 htm Webside ikke laengere tilgaengelig galileo rice eduEksterne henvisninger redigerGalileo Project Metius Metius Imago Mundi Metius Metius familie Arkiveret 7 oktober 2007 hos Wayback Machine nbsp SpireDenne naturvidenskabelige biografi er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den nbsp Hentet fra https da wikipedia org w index php title Adriaan Adriaanszoon amp oldid 11192831