www.wikidata.da-dk.nina.az

Rundetårn opr stavemåde Runde Taarn er et 41 55 meter højt observationstårn 2 der ligger i Købmagergade i Indre By Køben

Rundetårn

Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, der ligger i Købmagergade i Indre By, København. Højden på 34,8 meter refererer kun til udsigtsplatformens højde over gadeniveau. Dertil kommer observatoriet, som er 6,75 meter højt. Tårnet er særligt kendt for sin spiralgang, der fører næsten hele vejen op til udsigtsplatformen.

Rundetårn
Rundetårn i København
Generelle informationer
Sted København, Danmark
Type Observationstårn
Opført 1637-1642
Højde 41,55 meter
Arkitekt Hans II van Steenwinckel
Jørgen Scheffel
Leonhard Blasius
Arkitektur Barokarkitektur
Eksterne henvisninger
Fredningsstatus Fredet i 1932
www.rundetaarn.dk
CVR-nummer 20859318
Oversigtskort
Rundetårn
Rundetårns placering i København

55°40′53″N 12°34′33″Ø / 55.68139°N 12.57583°Ø / 55.68139; 12.57583Koordinater: 55°40′53″N 12°34′33″Ø / 55.68139°N 12.57583°Ø / 55.68139; 12.57583

Historie og udførelse Rediger

Kong Christian 4. opførte det højst originale bygningskompleks bestående af Trinitatis Kirke og Rundetårn. Byggeriet af tårnet blev påbegyndt i 1637, og i 1642 stod det færdigt, mens kirken først byggedes færdig i 1656.

Ordet Trinitatis (genitiv af lat. Trinitas, "Treenigheden") hentyder muligvis til kompleksets tredobbelte funktion: Kirken skulle være studenter- og universitetskirke, tårnet tjente til opgang til universitetsbiblioteket som indrettedes på loftet over kirken, og på dets øverste platform fandtes universitetets astronomiske observatorium.

I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den husede i en årrække Vor Frue menighed, som blev hjemløs efter ødelæggelsen i 1807). I 1861 flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger på arealet på Øster Vold.

Spiralgangen.

Rundetårn har (bortset fra allerøverst) ikke trapper, men en bred, spiralformet gang belagt med mursten på højkant, der fører helt op til en udsigtsplatform. Konstruktionen er formentlig valgt for at en hest med vogn kan køre op til biblioteket og næsten op til observatoriet og dermed lette transporten af både de mange bøger og de tunge astronomiske instrumenter. Tsar Peter den store af Rusland og hans hustru benyttede sig af muligheden for at komme op på denne alternative vis under deres besøg hos Frederik 4. i 1716, da de to fyrster aftalte at gøre landgang i Skåne ved hjælp af 20.000 russiske soldater, der gik i land nord for København. Felttoget blev ikke til noget, men tsaren fik redet til tops i Rundetårn på sin ganger, mens tsarinaen kom bagefter i karet. En senere myte vil vide, at tårnet blev bygget med trapper og først ombygget ved tsarens besøg. Det har dog intet på sig, tårnet er bygget med spiralgangen.

Rundt om udsigtsplatformen på toppen står et smedejernsgitter fra 1643 lavet af Christian d. 4.s hofsmed Caspar Fincke. Det er i nyere tid blevet suppleret af et indvendigt ca. to meter højt gitter til at forhindre at folk falder eller kaster sig ud.

Fra begyndelsen var det astronomiske observatorium en vigtig del af tårnets funktion. Så berømte videnskabsmænd som Ole Rømer og Horrebow har arbejdet i observatoriet. Den forskningsmæssige brug af stedet er opgivet, men siden 1929 har der været folkeobservatorium under kuplen på tårnets top.

Tårnet er udelukkende bygget til astronomiske observatorium og fungerer ikke som "kirketårn" idet klokkerne hænger i en tagrytter i kirkens modsatte ende.

Ole Rømers planetmaskine Rediger

På væggen over toppen af sneglegangen hænger Rundetårns planetmaskine, der viser de 6 inderste planeter i solsystemets aktuelle stilling; Solen, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn. Maskinen er drevet af et ur, der skal trækkes op ugentligt. Den første planetmaskine i Rundetårn blev opsat af Ole Rømer i 1697 i loftet i toppen af tårnet. Oprindeligt benyttede maskinen Tycho Brahes verdensbillede, hvor Jorden er i centrum, mens de andre planeter bevæger sig rundt om solen. Senere blev maskinen ændret, så den både kunne vise Tycho Brahes verdensbillede og det kopernikanske med solen i centrum. Efter Københavns brand i 1728, hvor maskinen blev ødelagt, blev maskinen repareret - og denne gang kun til at vise det kopernikanske verdensbillede. I 1822 fik maskinen sin nværende lodrette placering, i i starten af det 20. århundrede blev urværket føjet til.

Inskriptionen Rediger

Rebussen på Rundetårn.

Af stor interesse er inskriptionen på Købmagersiden af tårnet, det omfatter tetragrammatonnet. Øverst på Rundetårns facade findes en forgyldt inskription: en rebus. Christian 4.s egenhændige skitse til den opbevares i Rigsarkivet.

Rebussen kan tolkes på denne måde:

Den folkelige udlægning af rebussen blev:

Historien om flytningen af Rundetårn Rediger

Adi Holzer: Rundetårn 1999.

I 1890'erne voksede trafikken kraftigt i København, og den smalle passage mellem Rundetårn og Regensen var en flaskehals. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse anmodede i 1896 arkitekten Martin Borch om et forslag til en buegang gennem Regensens stueværelser. Planerne blev indsendt til Magistraten, men der skete ingenting.

Arkitekten Anton Rosen kom med et forslag i 1898 til løsning af trafikproblemet: Rundetårn skulle flyttes til østsiden af kirken. Flytningen skulle foregå på ruller, og ingeniør N. C. Schouboe havde beregnet, at skulle kunne ske uden problemer. Flytningen krævede af pladshensyn, at Købmagergade 52 skulle nedrives. Debatten gik højt, og der kom bl.a. også forslag om at fortovet skulle føres lige gennem Rundetårn. På baggrund af debatten omarbejdede Rosen sit forslag: tårnet kun skulle flyttes til hjørnet af kirken, der skulle sættes en stor rotunde på tårnet, og hele kirkeloftet skulle sænkes, så bibliotekssalen forsvandt. Formålet var at få tårnet til at virke højere:

Det hele endte dog i 1907 med at Magistraten vedtog Borchs forslag, og buegangen blev gennemført året efter. Den enkleste løsning, at gøre Købmagergade til gågade, blev først gennemført i 1972.

I populærkultur Rediger

Rundetårn har været benyttet som lokation i en lang række danske film og tv-serier, hvilket inkluderer Den kloge mand (1937), Genboerne (1939), Elly Petersen (1944), Dorte (1951), Rekrut 67 Petersen (1952), Farlig ungdom (1953), Far til fire og onkel Sofus (1957), Charles' tante (1959), Det er ikke appelsiner - det er heste (1967), Midt i en jazztid (1969), Mafiaen - det er osse mig! (1974), Hopla på sengekanten (1976), Walter og Carlo - yes, det er far (1986), Brødrene Mortensens Jul (1998) og Olsen-banden Junior (2001).

I Det var paa Rundetaarn fra 1955 er bygningen stedet, hvor filmens hovedpersoner i klimaks mødes og skurken forsøger at stjæle pengene, der er omdrejningspunkt for filmen.

I 1968 udkom børnebogen Da yggenykkerne stjal Rundetårn (ISBN 87-590-2355-4) skrevet af Jørn Birkeholm. Historien handler om nogle grønne trebenede fugle, der stjæler Rundetårn ved at save det over. En bager, som har set det og fortæller det til politiet, bliver anholdt for tyveriet. Til sidst køber byen tårnet tilbage for en pose småkager.

Rundetårn med kuppel Rediger

I forbindelse med fejringen af 150-års jubilæet for diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark skulle Rundetårn indgå i en kunstinstallation projekteret af den japanske kunstner Tadashi Kawamata. Bygningen skulle udsmykkes med trækuppel og et træskur i ca. 30 meters højde uden på Rundetårn. Tadashi Kawamata havde skitseret kuplen som en åben konstruktion med udsyn til himlen. Derudover skulle Rundetårns sneglegang fra stentrappen, der fører op til udsigtsplatformen, udstyres med en 130 meter lang rutchebane, der snoede sig 7½ gang rundt om tårnets kerne. Installationen skulle åbne 25. november 2017 og være åben for publikum til den 10. januar 2018, men projektet blev aldrig til virkelighed.

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. "Sag: Rundetårn". Kulturarv.dk.
  2. ^ Extra om tårnet 27. september 2013 hos Wayback Machine rundetaarn.dk
  3. Peder Bundgaard: København – du har alt (s.53-54), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
  4. . Arkiveret fra originalen 23. maj 2009. Hentet 12. oktober 2010.
  5. . Arkiveret fra originalen 28. oktober 2006. Hentet 4. oktober 2006.
  6. abclausen.dk Rundetårn med kuppel og rutchebane, hentet 18. april 2019
  7. Rundetårn får alligevel ikke en rutsjebane og en kuppel på toppen, berlingske.dk, 18. okt. 2017

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Rundetarn opr stavemade Runde Taarn er et 41 55 meter hojt observationstarn 2 der ligger i Kobmagergade i Indre By Kobenhavn Hojden pa 34 8 meter refererer kun til udsigtsplatformens hojde over gadeniveau Dertil kommer observatoriet som er 6 75 meter hojt 2 Tarnet er saerligt kendt for sin spiralgang der forer naesten hele vejen op til udsigtsplatformen RundetarnRundetarn i KobenhavnGenerelle informationerStedKobenhavn DanmarkTypeObservationstarnOpfort1637 1642Hojde41 55 meterArkitektHans II van SteenwinckelJorgen Scheffel Leonhard BlasiusArkitekturBarokarkitekturEksterne henvisningerFredningsstatusFredet i 1932 1 www rundetaarn dkCVR nummer20859318OversigtskortRundetarnRundetarns placering i Kobenhavn55 40 53 N 12 34 33 O 55 68139 N 12 57583 O 55 68139 12 57583 Koordinater 55 40 53 N 12 34 33 O 55 68139 N 12 57583 O 55 68139 12 57583 Indholdsfortegnelse 1 Historie og udforelse 1 1 Ole Romers planetmaskine 2 Inskriptionen 3 Historien om flytningen af Rundetarn 4 I populaerkultur 5 Rundetarn med kuppel 6 Se ogsa 7 Referencer 8 Eksterne henvisningerHistorie og udforelse RedigerKong Christian 4 opforte det hojst originale bygningskompleks bestaende af Trinitatis Kirke og Rundetarn Byggeriet af tarnet blev pabegyndt i 1637 og i 1642 stod det faerdigt mens kirken forst byggedes faerdig i 1656 Ordet Trinitatis genitiv af lat Trinitas Treenigheden hentyder muligvis til kompleksets tredobbelte funktion Kirken skulle vaere studenter og universitetskirke tarnet tjente til opgang til universitetsbiblioteket som indrettedes pa loftet over kirken og pa dets overste platform fandtes universitetets astronomiske observatorium I arhundredernes lob er der sket aendringer i bygningernes brug Kirken blev sognekirke og den husede i en arraekke Vor Frue menighed som blev hjemlos efter odelaeggelsen i 1807 I 1861 flyttedes bibliotek og observatorium til nye mere tidssvarende bygninger pa arealet pa Oster Vold nbsp Spiralgangen Rundetarn har bortset fra alleroverst ikke trapper men en bred spiralformet gang belagt med mursten pa hojkant der forer helt op til en udsigtsplatform Konstruktionen er formentlig valgt for at en hest med vogn kan kore op til biblioteket og naesten op til observatoriet og dermed lette transporten af bade de mange boger og de tunge astronomiske instrumenter Tsar Peter den store af Rusland og hans hustru benyttede sig af muligheden for at komme op pa denne alternative vis under deres besog hos Frederik 4 i 1716 da de to fyrster aftalte at gore landgang i Skane ved hjaelp af 20 000 russiske soldater der gik i land nord for Kobenhavn Felttoget blev ikke til noget men tsaren fik redet til tops i Rundetarn pa sin ganger mens tsarinaen kom bagefter i karet 3 En senere myte vil vide at tarnet blev bygget med trapper og forst ombygget ved tsarens besog Det har dog intet pa sig tarnet er bygget med spiralgangen 4 Rundt om udsigtsplatformen pa toppen star et smedejernsgitter fra 1643 lavet af Christian d 4 s hofsmed Caspar Fincke Det er i nyere tid blevet suppleret af et indvendigt ca to meter hojt gitter til at forhindre at folk falder eller kaster sig ud Fra begyndelsen var det astronomiske observatorium en vigtig del af tarnets funktion Sa beromte videnskabsmaend som Ole Romer og Horrebow har arbejdet i observatoriet Den forskningsmaessige brug af stedet er opgivet men siden 1929 har der vaeret folkeobservatorium under kuplen pa tarnets top Tarnet er udelukkende bygget til astronomiske observatorium og fungerer ikke som kirketarn idet klokkerne haenger i en tagrytter i kirkens modsatte ende Ole Romers planetmaskine Rediger Pa vaeggen over toppen af sneglegangen haenger Rundetarns planetmaskine der viser de 6 inderste planeter i solsystemets aktuelle stilling Solen Merkur Venus Jorden Mars Jupiter og Saturn Maskinen er drevet af et ur der skal traekkes op ugentligt Den forste planetmaskine i Rundetarn blev opsat af Ole Romer i 1697 i loftet i toppen af tarnet Oprindeligt benyttede maskinen Tycho Brahes verdensbillede hvor Jorden er i centrum mens de andre planeter bevaeger sig rundt om solen Senere blev maskinen aendret sa den bade kunne vise Tycho Brahes verdensbillede og det kopernikanske med solen i centrum Efter Kobenhavns brand i 1728 hvor maskinen blev odelagt blev maskinen repareret og denne gang kun til at vise det kopernikanske verdensbillede I 1822 fik maskinen sin nvaerende lodrette placering i i starten af det 20 arhundrede blev urvaerket fojet til Inskriptionen Rediger nbsp Rebussen pa Rundetarn Af stor interesse er inskriptionen pa Kobmagersiden af tarnet det omfatter tetragrammatonnet Overst pa Rundetarns facade findes en forgyldt inskription en rebus Christian 4 s egenhaendige skitse til den opbevares i Rigsarkivet Rebussen kan tolkes pa denne made Den rette laere DOCTRINAM og ET retfaerdighed svaerdet led DIRIGE Gud יהוה HWHJ konsonantskriften hebraisk som skrives fra hojre mod venstre altsa JHWH med middelalderlige vokaltegn for Adonaj min Herre under i alt Jehova ind i IN hjertet det rode hjerte pa den kronede kronen Christian IV C et med firtallet i 1642 1642 er aret for Rundetarns fuldendelse Altsa Gud led den rette laere og retfaerdighed ind i hjertet pa den kronede Christian IV Den folkelige udlaegning af rebussen blev Doktoren med kniv dirigerer krimskrams ind i hjertet pa Christian 4 Historien om flytningen af Rundetarn Rediger nbsp Adi Holzer Rundetarn 1999 I 1890 erne voksede trafikken kraftigt i Kobenhavn og den smalle passage mellem Rundetarn og Regensen var en flaskehals Foreningen til Hovedstadens Forskonnelse anmodede i 1896 arkitekten Martin Borch om et forslag til en buegang gennem Regensens stuevaerelser Planerne blev indsendt til Magistraten men der skete ingenting Arkitekten Anton Rosen kom med et forslag i 1898 til losning af trafikproblemet Rundetarn skulle flyttes til ostsiden af kirken Flytningen skulle forega pa ruller og ingenior N C Schouboe havde beregnet at skulle kunne ske uden problemer Flytningen kraevede af pladshensyn at Kobmagergade 52 skulle nedrives Debatten gik hojt og der kom bl a ogsa forslag om at fortovet skulle fores lige gennem Rundetarn Pa baggrund af debatten omarbejdede Rosen sit forslag tarnet kun skulle flyttes til hjornet af kirken der skulle saettes en stor rotunde pa tarnet og hele kirkeloftet skulle saenkes sa bibliotekssalen forsvandt Formalet var at fa tarnet til at virke hojere For at Tilvejebringe det paa Skitsen angivne Forhold mellem Taarnets Hojde og Kirkens har jeg taenkt mig at man fjernede det meningslose Pakloft der findes over Kirken Det hele endte dog i 1907 med at Magistraten vedtog Borchs forslag og buegangen blev gennemfort aret efter Den enkleste losning at gore Kobmagergade til gagade blev forst gennemfort i 1972 5 I populaerkultur RedigerRundetarn har vaeret benyttet som lokation i en lang raekke danske film og tv serier hvilket inkluderer Den kloge mand 1937 Genboerne 1939 Elly Petersen 1944 Dorte 1951 Rekrut 67 Petersen 1952 Farlig ungdom 1953 Far til fire og onkel Sofus 1957 Charles tante 1959 Det er ikke appelsiner det er heste 1967 Midt i en jazztid 1969 Mafiaen det er osse mig 1974 Hopla pa sengekanten 1976 Walter og Carlo yes det er far 1986 Brodrene Mortensens Jul 1998 og Olsen banden Junior 2001 I Det var paa Rundetaarn fra 1955 er bygningen stedet hvor filmens hovedpersoner i klimaks modes og skurken forsoger at stjaele pengene der er omdrejningspunkt for filmen I 1968 udkom bornebogen Da yggenykkerne stjal Rundetarn ISBN 87 590 2355 4 skrevet af Jorn Birkeholm Historien handler om nogle gronne trebenede fugle der stjaeler Rundetarn ved at save det over En bager som har set det og fortaeller det til politiet bliver anholdt for tyveriet Til sidst kober byen tarnet tilbage for en pose smakager Rundetarn med kuppel RedigerI forbindelse med fejringen af 150 ars jubilaeet for diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark skulle Rundetarn indga i en kunstinstallation projekteret af den japanske kunstner Tadashi Kawamata 6 Bygningen skulle udsmykkes med traekuppel og et traeskur i ca 30 meters hojde uden pa Rundetarn Tadashi Kawamata havde skitseret kuplen som en aben konstruktion med udsyn til himlen Derudover skulle Rundetarns sneglegang fra stentrappen der forer op til udsigtsplatformen udstyres med en 130 meter lang rutchebane der snoede sig 7 gang rundt om tarnets kerne Installationen skulle abne 25 november 2017 og vaere aben for publikum til den 10 januar 2018 men projektet blev aldrig til virkelighed 7 Se ogsa RedigerRegenskirkenReferencer Rediger Sag Rundetarn Kulturarv dk a b Extra om tarnet Arkiveret 27 september 2013 hos Wayback Machine rundetaarn dk Peder Bundgaard Kobenhavn du har alt s 53 54 forlaget Borgen Kobenhavn 1996 ISBN 87 21 00499 4 Rundetaarn dk Historier Saere mader at bestige tarnet pa Arkiveret fra originalen 23 maj 2009 Hentet 12 oktober 2010 Flytningen af Rundetaarn Arkiveret fra originalen 28 oktober 2006 Hentet 4 oktober 2006 abclausen dk Rundetarn med kuppel og rutchebane hentet 18 april 2019 Rundetarn far alligevel ikke en rutsjebane og en kuppel pa toppen berlingske dk 18 okt 2017Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rundetarn Rundetarns hjemmeside Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rundetarn amp oldid 11324070