www.wikidata.da-dk.nina.az

Storebæltsoverfarten var danske færgeoverfarter der krydsede farvandet Storebælt mellem Korsør hhv Halsskov på Sjælland

Storebæltsoverfarten

Storebæltsoverfarten var danske færgeoverfarter, der krydsede farvandet Storebælt mellem Korsør hhv. Halsskov på Sjælland og Nyborg hhv. Knudshoved på Fyn. Der var jernbanefærger fra 1883 til 1997 og bilfærger fra 1930 til 1998.

Jernbanefærgen M/F Prins Joachim ankommer til Nyborg, 1991/92.

Færgeoverfarten ophørte som følge af etableringen af Storebæltsforbindelsen, der åbnede for tog i 1997 og biler i 1998. Der er dog stadig færger mellem øst og vest andre steder. Mols-Linien sejler således mellem det nordvestlige Sjælland og Østjylland, ligesom der også stadig er færger mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland.

Historie Rediger

Model af H/S Mercurius der indsattes som første dampskib på Storebælt i 1828.
Spisesalon fra H/F Sjælland årgang 1886, bevaret på By og Overfartsmuseet.
IC3 på Storebæltsfærge i 1990'erne.

I og med at omkring halvdelen af Danmark består af øer, har sejlads traditionelt været en vigtigt del af trafikken mellem landsdelene. Her var Storebælt med sin centrale placering særlig vigtigt for trafikken mellem øst og vest. Regulær sejlads kendes fra den tidlige middelalder, og der opstod med tiden færgelav, der stod for en organiseret trafik. De skiftende konger, der jævnligt havde brug for at krydse bæltet, interesserede sig også for det, først med bekæmpelse af vendiske sørøvere og siden med regulering af takster og regler for færgemændene.

Da jernbanerne begyndte at brede sig over Danmark fra midten af 1800-tallet, opstod der nye behov. På Sjælland blev Det Sjællandske Jernbaneselskabs Vestbanen forlænget til Korsør i 1856, og på den anden side af bæltet bragte Den fynske hovedbane skinnerne til Nyborg ved sin åbning i 1865. De to baner lettede hver især trafikken på tværs af respektive landsdele, men ved Storebælt måtte passagerne skifte til skibe og alt gods lades om.

Ved den anden ende af den fynske hovedbane indsatte man i marts 1872 jernbanefærger mellem Strib og Fredericia over Lillebælt. Passagerne måtte ganske vist stadig skifte her også, men nu kunne godsvogne føres over, hvorved man slap for at omlade gods. En tilsvarende jernbaneoverfart på Storebælt mellem Korsør og Nyborg debatteredes så tidligt som 1872-1875, men manglende politisk vilje og protester fra Det Sjællandske Jernbaneselskab forsinkede beslutningen. Bemeldte selskab blev imidlertid i 1880 overtaget af staten, der allerede ejede Den fynske hovedbane, og i 1881 blev det besluttet at etablere overfarten. De første storebæltsfærger, H/F Korsør og H/F Nyborg, blev indsat fra 1. december 1883. To år efter i 1885 blev de nu statslige baner på Sjælland slået sammen med de tilsvarende på Fyn og i Jylland til DSB, der efterfølgende kom til at drive overfarten næsten helt frem, til den blev erstattet af Storebæltsforbindelsen.

De første mange år sejlede der kun jernbanefærger, og også efter at bilerne begyndte at brede sig, måtte disse sejle med mellem togene. Bilistorganisationen FDM var imidlertid utilfreds med de høje priser, uregelmæssige afgange og trange forhold om bord på færgerne. De oprettede derfor deres eget rederi, Motorejernes Færgefart A/S, i 1929 og bestilte den rene bilfærge M/F Heimdal.. DSB svarede ved at få bevilling til at købe deres egen bilfærge men endte dog med at indgå en aftale med bilejerne og overtog Heimdal, før den blev indsat i 1930.

I efterkrigstiden voksede biltrafikken eksplosivt, hvilket gav betydelige kapacitetsproblemer på færgeoverfarten. I 1954 blev det besluttet at etablere en ny overfart for bilfærger mellem Halsskov og Knudshoved lidt nord for den eksisterende overfart mellem Korsør og Nyborg. Den nye overfart fik tilslutning til nybyggede motorveje på begge sider af bæltet og åbnede 28. maj 1957.

I 1990'erne kom byggeriet af den faste Storebæltsforbindelse efter årtiers diskussioner omsider i gang. Det betød imidlertid også, at DSB der efterhånden havde en del færgeoverfarter snart stod for at skulle sige farvel til de to største, hvorfor den statslige interesse for færgedrift nu ikke længere var helt så stor. Som følge heraf blev DSB's rederidivision udskilt som en særskilt statsejet selskab, DSB Rederi A/S, i 1995, fra 1997 Scandlines Danmark A/S.

Om aftenen 31. maj 1997 sejlede jernbanefærgerne mellem Korsør og Nyborg så for sidste gang. Godstogene havde allerede taget Storebæltsforbindelsen i brug et par måneder før, og efter den officielle indvielse 1. juni 1997 kom turen nu også til persontogene. Bilfærgerne mellem Halskov og Knudshoved fortsatte endnu et års tid, indtil vejdelen af Storebæltsforbindelsen blev åbnet for trafik 14. juni 1998 kl. 22.00. 15 minutter senere forlod M/F Arveprins Knud som den sidste færge Knudshoved, efter at den i forvejen var afgået fra Halsskov klokken 20:45 som sidste færge derfra. Under overfarten optrådte den danske rockgruppe tv·2 på soldækket. Ved ankomsten til Halsskov kort før midnat blev færgen modtaget af et stort fakkeltog.

Efter lukningen stod Scandlines med et større antal færger, der efterhånden måtte finde andre farvande efter foreløbigt at være blevet opankret som en veritabel flåde i Nakskov. De store jernbanefærger M/F Kronprins Frederik og M/F Prins Joachim blev for eksempel ombygget til bilfærger og indsat mellem Gedser og Rostock, mens søsterfærgen M/F Dronning Ingrid fik et nyt liv som hospitalsskib. Bilfærgerne M/F Lodbrog og M/F Kraka blev solgt til Global Marine Systems til brug som kabelskibe.

Hjemme ved Storebælt blev M/F Kong Frederik IX bevaret som museumsfærge fra 1997 til 2001, hvor den kunne ses i filmen Flyvende farmor, men den blev alligevel ophugget i 2005 trods forsøg på at redde den. Drømmen om et færgemuseum levede dog videre, og der var forsøg på at hjemtage den tidligere M/F Sjælland, i mellemtiden restaurant- og natklubskibet Princess Selandia i Barrow-in-Furness i England, med henblik på restaurering som del af et færgemuseum. Færgen kom faktisk tilbage til Danmark i juli 2015, men trods god vilje var der ikke de nødvendige midler til en bevaring af færgen, der derfor blev ophugget i Frederikshavn i februar-marts 2016. Til gengæld købte Slagelse Kommune M/F Broen i 2020. Den blev placeret i den tidligere færgehavn i Halskov, der efterfølgende blev fyldt op med sand, så besøgende nemmere kunne komme ombord. Det er planen at bruge færgen som aktivitetscenter for vandsport og udstilling om Storebæltsoverfarten.

Udvalgte tal Rediger

Nedenfor er gengivet tal for omfanget af passagerer og gods på DSB's jernbane- og bilfærger fra udvalgte regnskabsår. Tallene for 1884/1885 er inklusive de tidligere postdampskibe.

År Passagerer Tons gods Biler
1884/1885 141.339 21.700 -
1888/1889 207.755 40.852 -
1913/1914 625.800 542.210 -
1914/1915 602.900 765.826 -
1938/1939 1.600.000 760.000 174.381
1964/1965 6.698.000 2.289.000 1.395.085

Galleri Rediger

På Danmarks Jernbanemuseum i Odense er der udstillet en stor samling af modeller af danske jernbanefærger. Ikke mindst Storebæltsoverfarten med dens mange færger er rigt repræsenteret og et udvalg er gengivet nedenfor. På By og Overfartsmuseet i Korsør er der også udstillet mange modeller af Storebæltsfærger og andre skibe. På begge museer er der desuden udstillet forskellige genstande fra færgerne.

Noter Rediger

  1. Koed, s. 28.
  2. ^ Hellesen, Jette Kjærulff; Ole Tuxen. . Korsør i 15.000 år. Korsør Kommune. Arkiveret fra originalen 2010-09-18. Hentet 2009-06-17.
  3. ^ Koed, s. 46.
  4. Koed, s. 143.
  5. . Forlaget Nautilus. Arkiveret fra originalen 7. februar 2003. Hentet 2009-06-16.
  6. ^ Hellesen, Jette Kjærulff; Ole Tuxen. . Korsør i 15.000 år. Korsør Kommune. Arkiveret fra originalen 2011-07-19. Hentet 2009-06-17.
  7. . Scandlines. Arkiveret fra originalen 2009-02-18. Hentet 2009-06-17.
  8. "Folkets bro". Berlingske Tidende. 2008-06-07. Hentet 2012-11-10.
  9. Stillehavsflåden i Nakskov af Thomas N. Olesen. Jernbanen 1/1999, s. 13.
  10. Stillehavsflåden skrumper af Thomas N. Olesen. Jernbanen 4/1999, s. 13.
  11. "Tre danske færger er kommet til Indien". DR. 2005-05-07. Hentet 2009-06-07.
  12. "Skrotning af Kong Frederik i fuld gang". Berlingske Tidende. 2005-09-20. Hentet 2009-06-07.
  13. "Redningsplan for Storebæltsfærge". Fyns Amts Avis. 2008-12-03. Hentet 2009-06-07.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  14. M/F Sjælland 1951-2016 af Allan Støvring-Nielsen. Jernbanen 2/2016, s. 66.
  15. Nymalet storebæltsfærge er ankommet til Halsskov Færgehavn af Camilla Boje Hertz og Anne Bonnevie Lundbye. TV 2 Øst, 3. august 2020.
  16. På Storebælt i 114 år og 61 dage af Anders Riis. Jernbanen 2/1997, s. 46-53.

Litteratur Rediger

  • Danmarks Jernbaner i 150 år af Jan Koed. Forlaget Kunst & Kultur, 1997. ISBN 87-7600-199-7.

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 55°18′26″N 10°59′15″Ø / 55.3073°N 10.9875°Ø / 55.3073; 10.9875

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Storebaeltsoverfarten var danske faergeoverfarter der krydsede farvandet Storebaelt mellem Korsor hhv Halsskov pa Sjaelland og Nyborg hhv Knudshoved pa Fyn Der var jernbanefaerger fra 1883 til 1997 og bilfaerger fra 1930 til 1998 Jernbanefaergen M F Prins Joachim ankommer til Nyborg 1991 92 Faergeoverfarten ophorte som folge af etableringen af Storebaeltsforbindelsen der abnede for tog i 1997 og biler i 1998 Der er dog stadig faerger mellem ost og vest andre steder Mols Linien sejler saledes mellem det nordvestlige Sjaelland og Ostjylland ligesom der ogsa stadig er faerger mellem Spodsbjerg pa Langeland og Tars pa Lolland Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Udvalgte tal 3 Galleri 4 Noter 5 Litteratur 6 Eksterne henvisningerHistorie Rediger nbsp Model af H S Mercurius der indsattes som forste dampskib pa Storebaelt i 1828 nbsp Spisesalon fra H F Sjaelland argang 1886 bevaret pa By og Overfartsmuseet nbsp IC3 pa Storebaeltsfaerge i 1990 erne I og med at omkring halvdelen af Danmark bestar af oer har sejlads traditionelt vaeret en vigtigt del af trafikken mellem landsdelene Her var Storebaelt med sin centrale placering saerlig vigtigt for trafikken mellem ost og vest Regulaer sejlads kendes fra den tidlige middelalder og der opstod med tiden faergelav der stod for en organiseret trafik De skiftende konger der jaevnligt havde brug for at krydse baeltet interesserede sig ogsa for det forst med bekaempelse af vendiske sorovere og siden med regulering af takster og regler for faergemaendene Da jernbanerne begyndte at brede sig over Danmark fra midten af 1800 tallet opstod der nye behov Pa Sjaelland blev Det Sjaellandske Jernbaneselskabs Vestbanen forlaenget til Korsor i 1856 og pa den anden side af baeltet bragte Den fynske hovedbane skinnerne til Nyborg ved sin abning i 1865 De to baner lettede hver isaer trafikken pa tvaers af respektive landsdele men ved Storebaelt matte passagerne skifte til skibe og alt gods lades om Ved den anden ende af den fynske hovedbane indsatte man i marts 1872 jernbanefaerger mellem Strib og Fredericia over Lillebaelt 1 Passagerne matte ganske vist stadig skifte her ogsa men nu kunne godsvogne fores over hvorved man slap for at omlade gods En tilsvarende jernbaneoverfart pa Storebaelt mellem Korsor og Nyborg debatteredes sa tidligt som 1872 1875 men manglende politisk vilje 2 og protester fra Det Sjaellandske Jernbaneselskab 3 forsinkede beslutningen Bemeldte selskab blev imidlertid i 1880 overtaget af staten der allerede ejede Den fynske hovedbane og i 1881 blev det besluttet at etablere overfarten 2 De forste storebaeltsfaerger H F Korsor og H F Nyborg blev indsat fra 1 december 1883 3 To ar efter i 1885 blev de nu statslige baner pa Sjaelland slaet sammen med de tilsvarende pa Fyn og i Jylland til DSB der efterfolgende kom til at drive overfarten naesten helt frem til den blev erstattet af Storebaeltsforbindelsen De forste mange ar sejlede der kun jernbanefaerger og ogsa efter at bilerne begyndte at brede sig matte disse sejle med mellem togene Bilistorganisationen FDM var imidlertid utilfreds med de hoje priser uregelmaessige afgange og trange forhold om bord pa faergerne De oprettede derfor deres eget rederi Motorejernes Faergefart A S i 1929 og bestilte den rene bilfaerge M F Heimdal 4 5 DSB svarede ved at fa bevilling til at kobe deres egen bilfaerge men endte dog med at indga en aftale med bilejerne og overtog Heimdal for den blev indsat i 1930 6 I efterkrigstiden voksede biltrafikken eksplosivt hvilket gav betydelige kapacitetsproblemer pa faergeoverfarten I 1954 blev det besluttet at etablere en ny overfart for bilfaerger mellem Halsskov og Knudshoved lidt nord for den eksisterende overfart mellem Korsor og Nyborg Den nye overfart fik tilslutning til nybyggede motorveje pa begge sider af baeltet og abnede 28 maj 1957 6 I 1990 erne kom byggeriet af den faste Storebaeltsforbindelse efter artiers diskussioner omsider i gang Det betod imidlertid ogsa at DSB der efterhanden havde en del faergeoverfarter snart stod for at skulle sige farvel til de to storste hvorfor den statslige interesse for faergedrift nu ikke laengere var helt sa stor Som folge heraf blev DSB s rederidivision udskilt som en saerskilt statsejet selskab DSB Rederi A S i 1995 fra 1997 Scandlines Danmark A S 7 Om aftenen 31 maj 1997 sejlede jernbanefaergerne mellem Korsor og Nyborg sa for sidste gang Godstogene havde allerede taget Storebaeltsforbindelsen i brug et par maneder for og efter den officielle indvielse 1 juni 1997 kom turen nu ogsa til persontogene Bilfaergerne mellem Halskov og Knudshoved fortsatte endnu et ars tid indtil vejdelen af Storebaeltsforbindelsen blev abnet for trafik 14 juni 1998 kl 22 00 15 minutter senere forlod M F Arveprins Knud som den sidste faerge Knudshoved efter at den i forvejen var afgaet fra Halsskov klokken 20 45 som sidste faerge derfra Under overfarten optradte den danske rockgruppe tv 2 pa soldaekket Ved ankomsten til Halsskov kort for midnat blev faergen modtaget af et stort fakkeltog 8 Efter lukningen stod Scandlines med et storre antal faerger der efterhanden matte finde andre farvande efter forelobigt at vaere blevet opankret som en veritabel flade i Nakskov 9 De store jernbanefaerger M F Kronprins Frederik og M F Prins Joachim blev for eksempel ombygget til bilfaerger og indsat mellem Gedser og Rostock mens sosterfaergen M F Dronning Ingrid fik et nyt liv som hospitalsskib Bilfaergerne M F Lodbrog og M F Kraka blev solgt til Global Marine Systems til brug som kabelskibe 10 Hjemme ved Storebaelt blev M F Kong Frederik IX bevaret som museumsfaerge fra 1997 til 2001 11 hvor den kunne ses i filmen Flyvende farmor men den blev alligevel ophugget i 2005 12 trods forsog pa at redde den Drommen om et faergemuseum levede dog videre og der var forsog pa at hjemtage den tidligere M F Sjaelland i mellemtiden restaurant og natklubskibet Princess Selandia i Barrow in Furness i England med henblik pa restaurering som del af et faergemuseum 13 Faergen kom faktisk tilbage til Danmark i juli 2015 men trods god vilje var der ikke de nodvendige midler til en bevaring af faergen der derfor blev ophugget i Frederikshavn i februar marts 2016 14 Til gengaeld kobte Slagelse Kommune M F Broen i 2020 Den blev placeret i den tidligere faergehavn i Halskov der efterfolgende blev fyldt op med sand sa besogende nemmere kunne komme ombord Det er planen at bruge faergen som aktivitetscenter for vandsport og udstilling om Storebaeltsoverfarten 15 Udvalgte tal RedigerNedenfor er gengivet tal for omfanget af passagerer og gods pa DSB s jernbane og bilfaerger fra udvalgte regnskabsar Tallene for 1884 1885 er inklusive de tidligere postdampskibe 16 Ar Passagerer Tons gods Biler1884 1885 141 339 21 700 1888 1889 207 755 40 852 1913 1914 625 800 542 210 1914 1915 602 900 765 826 1938 1939 1 600 000 760 000 174 3811964 1965 6 698 000 2 289 000 1 395 085Galleri RedigerPa Danmarks Jernbanemuseum i Odense er der udstillet en stor samling af modeller af danske jernbanefaerger Ikke mindst Storebaeltsoverfarten med dens mange faerger er rigt repraesenteret og et udvalg er gengivet nedenfor Pa By og Overfartsmuseet i Korsor er der ogsa udstillet mange modeller af Storebaeltsfaerger og andre skibe Pa begge museer er der desuden udstillet forskellige genstande fra faergerne nbsp M F Korsor fra 1927 den forste motorfaerge nbsp M F Heimdal fra 1930 den forste bilfaerge nbsp S S Holger Danske fra 1942 isbryder der ogsa kunne tage passagerer med nbsp M F Kong Frederik IX fra 1954 Bevaret som museum men senere ophugget nbsp M F Asa Thor fra 1965 der kun sejlede med godstog nbsp M F Prins Joachim og M F Dronning Ingrid fra 1980 to af de tre sidste jernbanefaerger Noter Rediger Koed s 28 a b Hellesen Jette Kjaerulff Ole Tuxen Jernbanefaerger Korsor i 15 000 ar Korsor Kommune Arkiveret fra originalen 2010 09 18 Hentet 2009 06 17 a b Koed s 46 Koed s 143 Dansk faergehistorie Forlaget Nautilus Arkiveret fra originalen 7 februar 2003 Hentet 2009 06 16 a b Hellesen Jette Kjaerulff Ole Tuxen Biler over Storebaelt Korsor i 15 000 ar Korsor Kommune Arkiveret fra originalen 2011 07 19 Hentet 2009 06 17 Scandlines history Scandlines Arkiveret fra originalen 2009 02 18 Hentet 2009 06 17 Folkets bro Berlingske Tidende 2008 06 07 Hentet 2012 11 10 Stillehavsfladen i Nakskov af Thomas N Olesen Jernbanen 1 1999 s 13 Stillehavsfladen skrumper af Thomas N Olesen Jernbanen 4 1999 s 13 Tre danske faerger er kommet til Indien DR 2005 05 07 Hentet 2009 06 07 Skrotning af Kong Frederik i fuld gang Berlingske Tidende 2005 09 20 Hentet 2009 06 07 Redningsplan for Storebaeltsfaerge Fyns Amts Avis 2008 12 03 Hentet 2009 06 07 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link M F Sjaelland 1951 2016 af Allan Stovring Nielsen Jernbanen 2 2016 s 66 Nymalet storebaeltsfaerge er ankommet til Halsskov Faergehavn af Camilla Boje Hertz og Anne Bonnevie Lundbye TV 2 Ost 3 august 2020 Pa Storebaelt i 114 ar og 61 dage af Anders Riis Jernbanen 2 1997 s 46 53 Litteratur RedigerDanmarks Jernbaner i 150 ar af Jan Koed Forlaget Kunst amp Kultur 1997 ISBN 87 7600 199 7 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til StorebaeltsoverfartenKoordinater 55 18 26 N 10 59 15 O 55 3073 N 10 9875 O 55 3073 10 9875 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Storebaeltsoverfarten amp oldid 11325789