www.wikidata.da-dk.nina.az

Berlingske For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med oprindeligt Kjøbenhavnske Danske P

Berlingske

Berlingske (oprindeligt Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender og senere Berlingske Tidende) er Danmarks ældste eksisterende dagblad og en af verdens ældste aviser. Navnet Berlingske kommer fra grundlæggeren, bogtrykker Ernst Henrich Berling og hans familie, der i mange år ejede avisen.

Berlingske
Forsiden af den første udgave af Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender fra 1749
Hovedsæde København
Oprindelsesland Danmark
Grundlagt 3. januar 1749
Grundlægger Ernst Henrich Berling
Ejer(e) Berlingske Media
Udgiver Berlingske Media
Format Fysisk avis
Sprog Dansk
ISSN 0106-4223
Websted Hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata.
 [ redigér på Wikidata ]
Berlingskes logo.
Forsiden af De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender - 7. september 1807 (Det Kgl. Bibliotek)
Forsiden af Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende – 4. september 1865 (Det Kgl. Bibliotek)

Avisen udkom første gang 3. januar 1749, i begyndelsen to gange om ugen og fra 1841 kom den dagligt. Berlingske regnes traditionelt for at være en borgerlig-konservativ avis. Ad flere omgange har den været landets største avis.

Avisen fik sit nuværende navn i forbindelse med en større omlægning af avisen 26. januar 2011, hvor Tidende blev fjernet fra avistitlen.

Historie

Oprindelse

Berlingske udspringer af publikationen Extraordinaire Relationer, som bogtrykkeren Joachim Wielandt grundlagde i 1721. Efter hans død solgte hans enke i 1748 udgivelsesprivilegiet til bogtrykker Ernst Henrich Berling, der var født i Mecklenburg, men i 1731 indvandret til Danmark. Han fik fra 1749 tilladelse til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og dertil hørende Notifikationer", som fru Wielandt tidligere havde udgivet.

Fra 3. januar 1749 udgav Berling derpå avisen Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, der til at starte med udkom to gange om ugen. Frem til henholdsvis 1776 og 1797 blev avisen desuden udgivet i en parallel fransk og en tysk udgave under navnene Gazette de Copenhague og Kopenhagener Deutsche Post-Zeitungen. Først var avisen i oktavformat, men allerede det følgende år blev den udvidet til kvartformat som følge af de mange annoncer, og dette udseende bevarede avisen indtil 1808.

Udgivelsen af avisen blev et vendepunkt i den danske presses historie, fordi der her blev påbegyndt en regelmæssig avisudgivelse, og avisen brugte som noget nyt avisspalter og anvendte forskellige typer. Den bragte både mange nyheder og annoncer. Grundet en særlig kongelig tilladelse havde den også lov til at skrive udenlandske nyheder og fungerede desuden som såkaldt kundgørelsesblad for Sjælland. Det indebar, at retsgyldige meddelelser om forhold såsom dødsboer, auktioner m.m. indrykkedes i avisen. Disse forskellige forhold medførte, at Berlingske Tidende blev landets førende.

I 1750 døde Berling, men familien drev avisen videre, fra 1765 med adresse i Pilestræde i København. I 1808 blev avisen under navnet Danske Statstidende et officielt regeringsorgan, der blev redigeret af embedsmand i Udenrigsministeriet, Daniel Manthey. Redaktionelt stivnede avisen, og dens oplag, der i 1808 var på 6500 eksemplarer, faldt til mindre end en tredjedel heraf (1850) i 1828.

Fra 1827 blev bladet udgivet fire gange om ugen, og da familien Berling i 1831 fik lov til at købe det oprindelige privilegium tilbage og ændre avisens navn til Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, begyndte avisen at udkomme seks dage om ugen. En ny redaktør, Mendel Levin Nathanson, blev ansat i 1838 og fik ved at satse på en alsidig nyhedsdækning oplaget til at stige igen. I perioden 1840-1860 var avisen med et oplag på mellem 8.000 og 9.000 igen landets største. Fra 1847 udkom den med to daglige udgaver, en morgen- og en aftenudgave. Den sidste levede i mange år som Berlingske Aftenavis, indtil den lukkede som dagblad i 1971, men videreførte sin weekendudgave under navnet Weekendavisen.

Efter 1849

Politisk havde avisen fortsat i tiden efter Junigrundloven et nært forhold til regeringen. Derfor var den frem til 1854 konservativ og dernæst i det næste tiår moderat nationalliberal. Efter 1864 blev avisen organ for partiet Højre. Fra 1870'erne var avisen igen i en nedgangsperiode, både hvad antallet af abonnenter og den redaktionelle side angik. I 1901 stod avisen kun for en tiendedel af den samlede københavnerpresses oplag.

I 1903 begyndte regeringen at udgive avisen Statstidende, sådan at Berlingske Tidende mistede sit kundgørelsesprivilegium og dermed det officielle bånd til regeringen. Avisen fortsatte som en uafhængig konservativ avis med tilknytning til først Højre og siden Det Konservative Folkeparti. Fra 1913 blev Christian Gulmann chefredaktør. Han omlagde både redaktionen og produktionen og startede en opgangsperiode. Oplaget steg således fra 16.400 i 1913 til 29.600 i 1916. I 1936 skiftede avisen navn til Berlingske Tidende og fra 1941 var den igen landets største dagblad, indtil den i 1966 blev overhalet af sin egen middagsavis B.T.

I 1948 indførtes Redaktørerklæringen, som alle nyansatte redaktører i Det Berlingske Hus underskriver. Den benævnes ofte Berlingskes frihedsbrev og markerede, at avisen byggede på en konservativ grundholdning, men fremover var uafhængig af Det Konservative Folkeparti. Ifølge erklæringen "ledes de Berlingske blade i national og demokratisk ånd, i ærbødighed for kristendommen og i troskab mod fædreland og kongemagt. Bladenes grundsyn er konservativt. De er ikke og bør ikke være bunden af tilslutning til noget politisk parti. Redaktionen er i enhver henseende frit stillet under værdsættelsen af det offentlige livs foreteelser, idet mådehold iagttages og god tone overholdes, ligesom der kræves redelighed og alsidighed ved oplysning af læserne." Redaktørerklæringen gælder til i dag.

1970 til 2000

Fra omkring 1970 kom avisen ind i en nedgangstid. Oplaget faldt, og det vigtige annoncemarked svigtede. I 1982 var Berlingske Tidende i store økonomiske problemer, og efterkommerne af Ernst Henrich Berling måtte derfor give slip på ejerskabet af avisen. Redningen lykkedes ved et stort kapitalindskud på 160 mio. kr. fra især Mærsk Mc-Kinney Møller, og redningsmændene var – anført af Kristian Mogensen – Olav Grue, Ole Scherfig, Tage Andersen og Olav Engell.

Under chefredaktøren Peter Wivel udgav Berlingske Tidende i november 1999 en kulegravende artikelserie om Riffelsyndikatet, der solgte våben til tyskerne under 2. verdenskrig. Firmaet var dengang ejet af A.P. Møller, og da den første artikel udkom, reagerede hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller ved at sælge sine aktier. Det Berlingske Officin, der udgiver Berlingske Tidende, blev derefter i 2000 købt af den norske koncern Orkla Media.

2001 til nu

I juni 2006 blev Orkla Medias aktiviteter i bl.a. Danmark solgt til britiske Mecom Group der herefter ejede Berlingske, B.T., Weekendavisen, ErhvervsBladet, Berlingske Lokalaviser og gratisavisen Urban 100 procent. Desuden sad Mecom Group på 92 procent af aktierne i Århus Stiftstidende og var medejer af JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad, De Bergske Blade og Ritzaus Bureau. I forbindelse med overtagelsen skiftede Orkla Media navn til Edda Media.

Den 28. august 2006 blev avisens format ændret til tabloid.

I 2007 ophørte et samarbejde mellem Berlingske Tidende og Sjællandske Medier; allerede inden samarbejdets ophør oplevede Berlingske Tidende faldende oplagstal. Fra 2007 til 2014 faldt avisens oplagstal fra 124.000 til 76.000 på hverdage og fra 142.000 til 87.000 på søndage.

Som led i en større omlægning af avisen ændredes navnet 26. januar 2011 til Berlingske.

I 2014 solgte Mecom Group Berlingske Media til den belgiske medievirksomhed De Persgroep.

Læsertal

Berlingskes læsertal var 179.000 i første halvår 2014.

I årene 2017-19 er Berlingskes læsertal faldet fra 152.000 til 141.000 personer.

Ifølge Kantar Gallup lå Berlingskes læsertal på 299.000 i perioden andet halvår af 2020 til første halvår af 2021. Berlingske mistede ca. 20.000 ugentlige læsere i perioden 2018 - 2020, meddeler Gallup.

Chefredaktører

Kilder

  1. "". World Association of Newspapers. Archived from the original on 7 January 2004. Retrieved 18 May 2011.
  2. ^ Artiklen Berlingske Tidende i Salmonsens Konversationsleksikon, anden udgave, udgivet 1915-1930, bind III.
  3. For avisens tidlige historie se Jette D. Søllinge & Niels Thomsen, De danske aviser, bind 1, Odense Universitetsforlag, 1988. ISBN 87-7492-664-0. s. 98-106.
  4. ^ Søllinge, Jette Drachmann: artiklen Berlingske i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 15. oktober 2021.
  5. ^ Historisk oversigt: Berlingske Tidendes historie. Berlingske.dk 8. marts 2005.
  6. ^ Niels Thomsen og Jette D. Søllinge: De danske aviser 1634-1991. Bind 3: 1918-1991. Dagspressens fond. Odense 1991.
  7. Berlingske Tidendes redaktørerklæring fra 1948. Berlingske. Hentet 29. maj 2022.
  8. Randel, Erik (2008-02-15). "Cand. oprydning". Berlingske. Hentet 2013-02-15.
  9. Artikel i Berlingske Tidende, "Riffelsyndikatet: Rederen og Besættelsen", 14. november 1999, af Olav Hergel, Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen
  10. Kristen Bjørnkjær (10. juni 2008). "Danmarks onkel Joakim set fra chaufførsædet". Information.
  11. https://markedsforing.dk/artikler/berlingskes-oplag-falder
  12. Oplagstal for 20 udvalgte dagblade efter dagblad og tid. Danmarks Statistik, Statistikbanken, besøgt 16. oktober 2021.
  13. Journalisten.dk: Berlingske Tidende får nyt navn
  14. Berlingske solgt til belgiere i milliardhandel | Medier | DR
  15. Her er Berlingske Medias tre brands. Artikel på mediawatch.dk 4. januar 2016.
  16. https://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article11421272.ece
  17. https://tns-gallup.dk/laesertal/kantar-gallup-praesenterer-tal-for-ugentlige-laesere-af-dagblade-for-2-halvar-2020-og-1-halvar-2021 5. oktober 2021 hos Wayback Machine Hentet d. 5. oktober 2021.
  18. https://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/March2021/i8zkBMhbnA1mYY1yWfnX.pdf

Litteratur

  • Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 1-52.
  • Rasmus Kreth, Pilestræde under pres : de Berlingske blade 1933-45, Berlingske Tidende, 1999. ISBN 87-00-36642-0.
  • T. Vogel-Jørgensen, Berlingske Tidende gennem to hundrede aar 1749-1949, 3 bind, 1949.

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Berlingske flertydig Se ogsa artikler som begynder med Berlingske Berlingske oprindeligt Kjobenhavnske Danske Post Tidender og senere Berlingske Tidende er Danmarks aeldste eksisterende dagblad og en af verdens aeldste aviser 1 Navnet Berlingske kommer fra grundlaeggeren bogtrykker Ernst Henrich Berling og hans familie der i mange ar ejede avisen BerlingskeForsiden af den forste udgave af Kjobenhavnske Danske Post Tidender fra 1749HovedsaedeKobenhavnOprindelseslandDanmarkGrundlagt3 januar 1749GrundlaeggerErnst Henrich BerlingEjer e Berlingske MediaUdgiverBerlingske MediaFormatFysisk avisSprogDanskISSN0106 4223WebstedHjemmesideInformation med symbolet hentes fra Wikidata rediger pa Wikidata vdrBerlingskes logo Forsiden af De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiobenhavnske Tidender 7 september 1807 Det Kgl Bibliotek Forsiden af Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4 september 1865 Det Kgl Bibliotek Avisen udkom forste gang 3 januar 1749 i begyndelsen to gange om ugen og fra 1841 kom den dagligt Berlingske regnes traditionelt for at vaere en borgerlig konservativ avis Ad flere omgange har den vaeret landets storste avis Avisen fik sit nuvaerende navn i forbindelse med en storre omlaegning af avisen 26 januar 2011 hvor Tidende blev fjernet fra avistitlen Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Oprindelse 1 2 Efter 1849 1 3 1970 til 2000 1 4 2001 til nu 2 Laesertal 3 Chefredaktorer 4 Kilder 5 Litteratur 6 Eksterne henvisningerHistorie RedigerOprindelse Rediger Berlingske udspringer af publikationen Extraordinaire Relationer som bogtrykkeren Joachim Wielandt grundlagde i 1721 Efter hans dod solgte hans enke i 1748 udgivelsesprivilegiet til bogtrykker Ernst Henrich Berling der var fodt i Mecklenburg men i 1731 indvandret til Danmark Han fik fra 1749 tilladelse til at trykke de Aviser danske tyske franske og laerde og dertil horende Notifikationer som fru Wielandt tidligere havde udgivet 2 3 Fra 3 januar 1749 udgav Berling derpa avisen Kjobenhavnske Danske Post Tidender der til at starte med udkom to gange om ugen Frem til henholdsvis 1776 og 1797 blev avisen desuden udgivet i en parallel fransk og en tysk udgave 4 under navnene Gazette de Copenhague og Kopenhagener Deutsche Post Zeitungen Forst var avisen i oktavformat men allerede det folgende ar blev den udvidet til kvartformat som folge af de mange annoncer og dette udseende bevarede avisen indtil 1808 2 Udgivelsen af avisen blev et vendepunkt i den danske presses historie fordi der her blev pabegyndt en regelmaessig avisudgivelse og avisen brugte som noget nyt avisspalter og anvendte forskellige typer 2 Den bragte bade mange nyheder og annoncer Grundet en saerlig kongelig tilladelse havde den ogsa lov til at skrive udenlandske nyheder og fungerede desuden som sakaldt kundgorelsesblad for Sjaelland Det indebar at retsgyldige meddelelser om forhold sasom dodsboer auktioner m m indrykkedes i avisen Disse forskellige forhold medforte at Berlingske Tidende blev landets forende 4 I 1750 dode Berling men familien drev avisen videre fra 1765 med adresse i Pilestraede i Kobenhavn 5 I 1808 blev avisen under navnet Danske Statstidende et officielt regeringsorgan der blev redigeret af embedsmand i Udenrigsministeriet Daniel Manthey Redaktionelt stivnede avisen og dens oplag der i 1808 var pa 6500 eksemplarer faldt til mindre end en tredjedel heraf 1850 i 1828 4 5 Fra 1827 blev bladet udgivet fire gange om ugen 4 og da familien Berling i 1831 fik lov til at kobe det oprindelige privilegium tilbage og aendre avisens navn til Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske politiske og Avertissements Tidende begyndte avisen at udkomme seks dage om ugen 5 En ny redaktor Mendel Levin Nathanson blev ansat i 1838 og fik ved at satse pa en alsidig nyhedsdaekning oplaget til at stige igen I perioden 1840 1860 var avisen med et oplag pa mellem 8 000 og 9 000 igen landets storste Fra 1847 udkom den med to daglige udgaver en morgen og en aftenudgave Den sidste levede i mange ar som Berlingske Aftenavis indtil den lukkede som dagblad i 1971 men videreforte sin weekendudgave under navnet Weekendavisen 5 4 2 Efter 1849 Rediger Politisk havde avisen fortsat i tiden efter Junigrundloven et naert forhold til regeringen Derfor var den frem til 1854 konservativ og dernaest i det naeste tiar moderat nationalliberal Efter 1864 blev avisen organ for partiet Hojre Fra 1870 erne var avisen igen i en nedgangsperiode bade hvad antallet af abonnenter og den redaktionelle side angik 4 I 1901 stod avisen kun for en tiendedel af den samlede kobenhavnerpresses oplag 5 I 1903 begyndte regeringen at udgive avisen Statstidende sadan at Berlingske Tidende mistede sit kundgorelsesprivilegium og dermed det officielle band til regeringen Avisen fortsatte som en uafhaengig konservativ avis med tilknytning til forst Hojre og siden Det Konservative Folkeparti 6 Fra 1913 blev Christian Gulmann chefredaktor Han omlagde bade redaktionen og produktionen og startede en opgangsperiode Oplaget steg saledes fra 16 400 i 1913 til 29 600 i 1916 I 1936 skiftede avisen navn til Berlingske Tidende og fra 1941 var den igen landets storste dagblad indtil den i 1966 blev overhalet af sin egen middagsavis B T 4 I 1948 indfortes Redaktorerklaeringen som alle nyansatte redaktorer i Det Berlingske Hus underskriver Den benaevnes ofte Berlingskes frihedsbrev og markerede at avisen byggede pa en konservativ grundholdning men fremover var uafhaengig af Det Konservative Folkeparti Ifolge erklaeringen ledes de Berlingske blade i national og demokratisk and i aerbodighed for kristendommen og i troskab mod faedreland og kongemagt Bladenes grundsyn er konservativt De er ikke og bor ikke vaere bunden af tilslutning til noget politisk parti Redaktionen er i enhver henseende frit stillet under vaerdsaettelsen af det offentlige livs foreteelser idet madehold iagttages og god tone overholdes ligesom der kraeves redelighed og alsidighed ved oplysning af laeserne 7 6 Redaktorerklaeringen gaelder til i dag 1970 til 2000 Rediger Fra omkring 1970 kom avisen ind i en nedgangstid Oplaget faldt og det vigtige annoncemarked svigtede 5 4 I 1982 var Berlingske Tidende i store okonomiske problemer og efterkommerne af Ernst Henrich Berling matte derfor give slip pa ejerskabet af avisen Redningen lykkedes ved et stort kapitalindskud pa 160 mio kr fra isaer Maersk Mc Kinney Moller og redningsmaendene var anfort af Kristian Mogensen Olav Grue Ole Scherfig Tage Andersen og Olav Engell 8 Under chefredaktoren Peter Wivel udgav Berlingske Tidende i november 1999 9 en kulegravende artikelserie om Riffelsyndikatet der solgte vaben til tyskerne under 2 verdenskrig Firmaet var dengang ejet af A P Moller og da den forste artikel udkom reagerede hans son Maersk Mc Kinney Moller ved at saelge sine aktier 10 Det Berlingske Officin der udgiver Berlingske Tidende blev derefter i 2000 kobt af den norske koncern Orkla Media 2001 til nu Rediger I juni 2006 blev Orkla Medias aktiviteter i bl a Danmark solgt til britiske Mecom Group der herefter ejede Berlingske B T Weekendavisen ErhvervsBladet Berlingske Lokalaviser og gratisavisen Urban 100 procent Desuden sad Mecom Group pa 92 procent af aktierne i Arhus Stiftstidende og var medejer af JydskeVestkysten Kristeligt Dagblad De Bergske Blade og Ritzaus Bureau I forbindelse med overtagelsen skiftede Orkla Media navn til Edda Media Den 28 august 2006 blev avisens format aendret til tabloid I 2007 ophorte et samarbejde mellem Berlingske Tidende og Sjaellandske Medier allerede inden samarbejdets ophor oplevede Berlingske Tidende faldende oplagstal 11 Fra 2007 til 2014 faldt avisens oplagstal fra 124 000 til 76 000 pa hverdage og fra 142 000 til 87 000 pa sondage 12 Som led i en storre omlaegning af avisen aendredes navnet 26 januar 2011 til Berlingske 13 I 2014 solgte Mecom Group Berlingske Media til den belgiske medievirksomhed De Persgroep 14 Laesertal RedigerBerlingskes laesertal var 179 000 i forste halvar 2014 15 I arene 2017 19 er Berlingskes laesertal faldet fra 152 000 til 141 000 personer 16 Ifolge Kantar Gallup la Berlingskes laesertal pa 299 000 i perioden andet halvar af 2020 til forste halvar af 2021 17 Berlingske mistede ca 20 000 ugentlige laesere i perioden 2018 2020 meddeler Gallup 18 Chefredaktorer RedigerDenne liste er ufuldstaendig hjaelp gerne med at udfylde den 1821 1828 P J Knudsen 1834 1838 Albrecht Schonberg 1838 1858 M L Nathanson 1859 Hans Peter Holst 1861 1864 Heinrich Carl Ludvig Buchheister 1865 1866 M L Nathanson 1873 1896 Emil Manicus 1896 1899 Carl Rothe 1899 1902 Moritz Nathansen 1902 1913 Christian Blangstrup 1913 1934 Christian Gulmann desuden Svenn Poulsen 1934 1967 Svend Aage Lund desuden Axel Moos 1951 1967 1967 1970 Niels Norlund medlem af chefredaktionen 1962 85 1970 1976 Laust Jensen 1996 Hans Dam 1996 1998 Anne E Jensen 1998 2001 Peter Wivel 2001 2002 Karsten Madsen 2002 2007 Niels Lunde 2007 2015 Lisbeth Knudsen 2015 nu Tom Jensen 2018 nu Mette OstergaardKilder Rediger Oldest newspapers still in circulation World Association of Newspapers Archived from the original on 7 January 2004 Retrieved 18 May 2011 a b c d Artiklen Berlingske Tidende i Salmonsens Konversationsleksikon anden udgave udgivet 1915 1930 bind III For avisens tidlige historie se Jette D Sollinge amp Niels Thomsen De danske aviser bind 1 Odense Universitetsforlag 1988 ISBN 87 7492 664 0 s 98 106 a b c d e f g h Sollinge Jette Drachmann artiklen Berlingske i Den Store Danske pa lex dk Hentet 15 oktober 2021 a b c d e f Historisk oversigt Berlingske Tidendes historie Berlingske dk 8 marts 2005 a b Niels Thomsen og Jette D Sollinge De danske aviser 1634 1991 Bind 3 1918 1991 Dagspressens fond Odense 1991 Berlingske Tidendes redaktorerklaering fra 1948 Berlingske Hentet 29 maj 2022 Randel Erik 2008 02 15 Cand oprydning Berlingske Hentet 2013 02 15 Artikel i Berlingske Tidende Riffelsyndikatet Rederen og Besaettelsen 14 november 1999 af Olav Hergel Christian Jensen Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen Kristen Bjornkjaer 10 juni 2008 Danmarks onkel Joakim set fra chaufforsaedet Information https markedsforing dk artikler berlingskes oplag falder Oplagstal for 20 udvalgte dagblade efter dagblad og tid Danmarks Statistik Statistikbanken besogt 16 oktober 2021 Journalisten dk Berlingske Tidende far nyt navn Berlingske solgt til belgiere i milliardhandel Medier DR Her er Berlingske Medias tre brands Artikel pa mediawatch dk 4 januar 2016 https mediawatch dk Medienyt Aviser article11421272 ece https tns gallup dk laesertal kantar gallup praesenterer tal for ugentlige laesere af dagblade for 2 halvar 2020 og 1 halvar 2021 Arkiveret 5 oktober 2021 hos Wayback Machine Hentet d 5 oktober 2021 https webtest kantargallup dk storage reports March2021 i8zkBMhbnA1mYY1yWfnX pdfLitteratur RedigerChr Kirchhoff Larsen Den Danske Presses Historie bind II Ejnar Munksgaards Forlag 1947 s 1 52 Rasmus Kreth Pilestraede under pres de Berlingske blade 1933 45 Berlingske Tidende 1999 ISBN 87 00 36642 0 T Vogel Jorgensen Berlingske Tidende gennem to hundrede aar 1749 1949 3 bind 1949 Eksterne henvisninger RedigerBerlingske dk Berlingskes hjemmeside Mecom Arkiveret 13 april 2010 hos Wayback Machine Digitaliserede udgaver af Berlingske i Mediestream Berlingske i opslagsvaerket De Danske Aviser Hentet fra https da wikipedia org w index php title Berlingske amp oldid 11330268