www.wikidata.da-dk.nina.az

Ældre Edda Den poetiske Edda Sæmunds Edda eddadigtene Edda m fl er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi

Ældre Edda

Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn. De blev i 13. og 14. århundrede nedskrevet i Island. Forfatterne er ubekendte. Digtene er sandsynligvis flere hundrede år ældre og er overleveret ved mundtlig tradition. De udgør en central tekstgruppe i den islandske litteratur fra middelalderen.

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af Ældre Edda, der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908).

Betegnelsen Edda var oprindeligt navnet på Snorre Sturlassons lærebog i skjaldekunst fra omkring 1220. Men da et manuskript med de ældre eddadigte blev opdaget i 1643, blev det nyfundne bogværk kaldt Ældre Edda for at adskille det fra Snorres værk, som nu hedder Yngre Edda. Hvad ordet edda betyder er omdiskuteret, men det antages enten at relateret med ordet oldemor (norrønt: edda), altså historier fra oldemors tid, eller en afledning af ordet óðr (digterisk inspiration) eller en form af det latinske edo (jeg udgiver, fremstiller).

Oprindelse Rediger

Genren og metrikken der karakteriserer eddadigtene var formentlig udviklet i det 9. århundrede, og sandsynligvis har de kendte digte overlevet i næsten samme form siden vikingetiden. Digtformen og indholdet har givetvis været udbredt over hele Norden til højmiddelalderen. De bevarede digte stammer fra Island, men deres form har sikkert varieret fra region til region. Vi ved, at i hvert fald nogle af digtene var kendt i Norge før årtusindeskiftet, og at udvandrere havde taget dem til Island. Fra udgravninger på bryggen i Bergen har man fundet en del runeindskrifter fra 10. århundrede, som indeholder strofer fra eddadigte.

Karakteristik Rediger

Der findes to grupper af gudedigte. I den første ligger fokus på hellig viden, i den anden på fortællingen. Kundskabsdigtene indeholder en hemmelig viden, der kun taler til de indviede, mens de episke digte gengiver et helt mytologisk forløb, hvor teksten i reglen består af replikker. Begge former kan være til stede i samme digt, men i det er den ene underordnet den anden. Overordnet set har eddadigtet tre lag: inderst var den mytologiske viden, oftest formidlet fragmentarisk og forudsat en allerede opnået viden. Imellem var fortællingens scene, hvori hovedpersonen optræder. I det yderste (som kun findes i nogle digte) er begyndelsen af en rammefortælling med en fortæller, der henvender sig til lytterne. Preben Meulengracht Sørensen har foreslået at det måske var almindeligt, at fortælleren som indledning satte digtet ind i en mytologisk ramme, der ikke altid er bevaret.

Kundskabsdigtene har magten som tema, med spørgsmål om, hvem der snyder hvem, og hvem der ved mest. I flere af denne type digte er Odin rejst til Jotunheim eller Helheim. Disse rejser må have før-kristen oprindelse, fordi handlinger og fornærmende ord hører til i den hedenske sfære, og derfor nok ikke forfattet af en kristne forfatter for at skrive en blasfemisk tekst. En kristen ville i middelalderen normalt fremstille hedenske guder som dæmoner.

Håndskrifterne Rediger

I 1643 opdagede håndskriftsamleren Brynjólfur Sveinsson på Island et gammelt stykke pergament med digte om guder og sagnhelte, som Snorres Edda var bygget på. Det nyopdagede pergament fik betegnelsen Edda Saemundar (eller Sæmundar Edda), det vil sige digtsamlingen af Sæmundr in fróddi. Grunden var at man fejlagtigt troede, at teksten stammede fra ham. Bogværket fik navnet Ældre Edda, da det gamle manuskript, Sveinsson fandt, blev indlemmet i det Kongelige Biblioteks håndskiftsamling, kaldes det ofte Codex Regius (Den kongelige bog).

Kort efter fandt Sveinsson et andet håndskrift, som også indeholdt eddadigte. Det fandt senere vej til den store islandske håndskriftsamleren Árni Magnússons samlinger, og har katalognummeret AM 748 I 4to. Der findes også en version af det store digt Völuspá i Hauksbok. Desuden kendes der andre enkeltdigte forskellige håndskrifter. Enkeltstrofer findes blandt andet i Vølsungesagaen og altså i Snorres Edda. Desuden blev der nydigtet eddadigte efter 13. århundrede, de findes bl.a. i fornaldersagaerne

Eddadigtenes historie før deres nedskrivning er så godt som ukendt. Nedskrivningen må være et resultat af den generelle interesse for oldtiden, der fandtes i lærde kredse i Europa i højmiddelalderen. Tidspunkte, hvornår og hvor eddadigtene første gang blev nedskrevet, er også usikkert. Codex Regius stammer fra omkring 1270; AM 748 fra omtrent samme tid. Begge antages at være afskrifter fra ældre nedtegnelser, som er forsvundet. Sandsynligvis blev de skrevet i begyndelsen af det 13. århundrede, måske i Island eller i Norge. Codex Regius indeholder 10 gudedigte og 19 heltedigte, som hovedsageligt består af historier relateret til Sigurd Fafnersbane-fortællingerne. Fra andre håndskrifter er der i alt bevaret fire – fem gudedigte og 25 heltedigte.

Oversigt over digte i Ældre Edda Rediger

  • Helgakviða (Kvadet om Helge)
    • Helgakviða Hjorvarþssonar (Kvadet om Helge Hjørvardssøn)
    • Helgakviða Hundisbana I (Det første kvad om Helge Hundingsbane)
    • Helgakviða Hundisbana II (Det andet kvad om Helge Hundingsbane)

Vølsungedigtene – Vølsungedigtene skildrer svigets og fjendskabets konsekvenser i en heroisk etik, som udløser hævndrab på hævndrab, og som i sidste ende medfører fællesskabets sammenbrud.:

  • Frá Dauða Sinfjotla (Om Sinfjøtles død)
  • Grípisspá el. Sigurðarkviða Fáfnisbana I (Grípirs spådom eller Første kvad om Sigurd Fafnersbane)
  • Reginsmál el. Sigurðarkviða Fáfnisbana II (Regins tale eller Anden kvad om Sigur Fafnersbane) – Kernen i Sigurddigtenes komplicerede forvekslings og loyalitetshistorie er den kritiske forlovelsesfase, mens de loyalitetskonflikter som Gunnar udsættes for når aftalerne brydes er digtets tema.
  • Fáfnismál (Fafners tale)
  • Sigrdrífumál (Sigrdrifas tale) – Digtet synes at have bevaret dele af en krigerinitiation, hvor en rite genfortælles i sammenhæng med Sigurds overgang til en ny livsfase, der indebærer ægteskab og etablering i samfundet.
  • Brot af Sigurðarikviðu (Et brudstykke af kvadet om Sigurd)
  • Gudrúnarkviða I (Første kvad om Gudrun) – Digtet rummer måske rester fra en klagesang, der blev brugt ved begravelser.
  • Sigurðarkviða hin skamma (Et kort kvad om Sigurd)
  • Helreið Brynhildar (Brynhilds Helfart el. Brynhilds Helridt el. Brynhilds Dødningfart)
  • Dráp Niflunga (''Niflungernes drab el. Nivlungernes drab)
  • Gudrúnarkviða II, En Forna (Andet kvad om Gudrun)
  • Gudrúnarkviða III (Tredje kvad om Gudrun)
  • Oddrúnargrátr (Oddruns klage el. Oddruns klagesang el. Oddrunes klage)
  • Atlakviða (Kvadet om Atli)
  • Atlamál in grœnlenzku (Det grønlandske kvad om Atli)
  • Guðrúnarhvöt (Gudrun ægger sine sønner til hævn el. Gudruns opfordring)
  • Hamðismál (Hamdes tale el. Sangen om Hamde)

Adskillige af dem er relateret til Nibelungenlied.

Se også Rediger

Noter Rediger

  1. Meulengracht Sørensen (2006), s. 65-68
  2. Meulengracht Sørensen (2006), s. 69-70
  3. Meulengracht Sørensen (2006), s 77
  4. Meulengracht Sørensen (2006), s. 63
  5. ^ Meulengracht Sørensen (2006), s. 62
  6. Meulengracht Sørensen (2006), s. 71
  7. Meulengracht Sørensen (2006), s. 78
  8. Meulengracht Sørensen (2006), s. 72
  9. Meulengracht Sørensen (2006), s. 77
  10. Meulengracht Sørensen (2006), s. 93
  11. Meulengracht Sørensen (2006), s. 88
  12. Meulengracht Sørensen (2006), s. 87
  13. Meulengracht Sørensen (2006), s. 91

Litteratur Rediger

  • Malm, Mats; Baldrs draumar and the Generic Turn; i Scandinavian Studies: spring 2004, vol. 76 no. 1 ISSN 0036-5637
  • Meulengracht Sørensen, Preben; Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder; 2006 ISBN 87-7934-219-1

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
AEldre Edda Den poetiske Edda Saemunds Edda eddadigtene Edda m fl er en digtsamling med fortaellinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn De blev i 13 og 14 arhundrede nedskrevet i Island Forfatterne er ubekendte Digtene er sandsynligvis flere hundrede ar aeldre og er overleveret ved mundtlig tradition De udgor en central tekstgruppe i den islandske litteratur fra middelalderen Titelbladet til Olive Brays engelske oversaettelse af AEldre Edda der forestiller Yggdrasil og de vaesener der bor i traeet Illustration af W G Collingwood 1908 Betegnelsen Edda var oprindeligt navnet pa Snorre Sturlassons laerebog i skjaldekunst fra omkring 1220 Men da et manuskript med de aeldre eddadigte blev opdaget i 1643 blev det nyfundne bogvaerk kaldt AEldre Edda for at adskille det fra Snorres vaerk som nu hedder Yngre Edda Hvad ordet edda betyder er omdiskuteret men det antages enten at relateret med ordet oldemor norront edda altsa historier fra oldemors tid eller en afledning af ordet odr digterisk inspiration eller en form af det latinske edo jeg udgiver fremstiller Indholdsfortegnelse 1 Oprindelse 2 Karakteristik 3 Handskrifterne 4 Oversigt over digte i AEldre Edda 5 Se ogsa 6 Noter 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerOprindelse RedigerGenren og metrikken der karakteriserer eddadigtene var formentlig udviklet i det 9 arhundrede og sandsynligvis har de kendte digte overlevet i naesten samme form siden vikingetiden Digtformen og indholdet har givetvis vaeret udbredt over hele Norden til hojmiddelalderen De bevarede digte stammer fra Island men deres form har sikkert varieret fra region til region 1 Vi ved at i hvert fald nogle af digtene var kendt i Norge for artusindeskiftet og at udvandrere havde taget dem til Island Fra udgravninger pa bryggen i Bergen har man fundet en del runeindskrifter fra 10 arhundrede som indeholder strofer fra eddadigte Karakteristik RedigerDer findes to grupper af gudedigte I den forste ligger fokus pa hellig viden i den anden pa fortaellingen Kundskabsdigtene indeholder en hemmelig viden der kun taler til de indviede mens de episke digte gengiver et helt mytologisk forlob hvor teksten i reglen bestar af replikker Begge former kan vaere til stede i samme digt men i det er den ene underordnet den anden Overordnet set har eddadigtet tre lag inderst var den mytologiske viden oftest formidlet fragmentarisk og forudsat en allerede opnaet viden Imellem var fortaellingens scene hvori hovedpersonen optraeder I det yderste som kun findes i nogle digte er begyndelsen af en rammefortaelling med en fortaeller der henvender sig til lytterne Preben Meulengracht Sorensen har foreslaet at det maske var almindeligt at fortaelleren som indledning satte digtet ind i en mytologisk ramme der ikke altid er bevaret 2 Kundskabsdigtene har magten som tema med sporgsmal om hvem der snyder hvem og hvem der ved mest I flere af denne type digte er Odin rejst til Jotunheim eller Helheim Disse rejser ma have for kristen oprindelse fordi handlinger og fornaermende ord horer til i den hedenske sfaere og derfor nok ikke forfattet af en kristne forfatter for at skrive en blasfemisk tekst En kristen ville i middelalderen normalt fremstille hedenske guder som daemoner 3 Handskrifterne RedigerI 1643 opdagede handskriftsamleren Brynjolfur Sveinsson pa Island et gammelt stykke pergament med digte om guder og sagnhelte som Snorres Edda var bygget pa Det nyopdagede pergament fik betegnelsen Edda Saemundar eller Saemundar Edda det vil sige digtsamlingen af Saemundr in froddi Grunden var at man fejlagtigt troede at teksten stammede fra ham Bogvaerket fik navnet AEldre Edda da det gamle manuskript Sveinsson fandt blev indlemmet i det Kongelige Biblioteks handskiftsamling kaldes det ofte Codex Regius Den kongelige bog 4 Kort efter fandt Sveinsson et andet handskrift som ogsa indeholdt eddadigte Det fandt senere vej til den store islandske handskriftsamleren Arni Magnussons samlinger og har katalognummeret AM 748 I 4to Der findes ogsa en version af det store digt Voluspa i Hauksbok Desuden kendes der andre enkeltdigte forskellige handskrifter Enkeltstrofer findes blandt andet i Volsungesagaen og altsa i Snorres Edda Desuden blev der nydigtet eddadigte efter 13 arhundrede de findes bl a i fornaldersagaerneEddadigtenes historie for deres nedskrivning er sa godt som ukendt Nedskrivningen ma vaere et resultat af den generelle interesse for oldtiden der fandtes i laerde kredse i Europa i hojmiddelalderen 5 Tidspunkte hvornar og hvor eddadigtene forste gang blev nedskrevet er ogsa usikkert Codex Regius stammer fra omkring 1270 AM 748 fra omtrent samme tid Begge antages at vaere afskrifter fra aeldre nedtegnelser som er forsvundet Sandsynligvis blev de skrevet i begyndelsen af det 13 arhundrede maske i Island eller i Norge Codex Regius indeholder 10 gudedigte og 19 heltedigte som hovedsageligt bestar af historier relateret til Sigurd Fafnersbane fortaellingerne Fra andre handskrifter er der i alt bevaret fire fem gudedigte og 25 heltedigte 5 Oversigt over digte i AEldre Edda RedigerVoluspa Volvens spadom Havamal Den Hojes tale Vafthrudnismal Vaftrudners tale Grimnismal Grimnirs tale Kan vaere en gendigtning af en initieringsmyte hvor Odin indvier en vordende konge i hellig viden 6 Skirnismal Skirners frierfaerd for Frej eller Skirnirs tale Harbarzljod Sangen om Graskaeg Digtet ofte tolket som en spog der skal vise Odins intellektuelle men amoralske overlegenhed overfor den Thors retskaffenhed og naivitet Forfattet i overklassemiljo 7 Hymiskvida Hymerskvadet Tors fisketur Lokasenna Lokes skaenderi THrymskvida Trymskvadet Tors brudefaerd Alvissmal Alvis tale Er sandsynligvis digtet pa et sent tidspunkt usaedvanligt at Thor optraeder som klog 8 Baldrs draumar Balders dromme Rigsthula Rigs digt Hyndluljod Sangen om Hyndla Digtet rummer maske rester af initiationsriter i lighed med Sigrdifumal og Grimnismal 9 Svipdagsmal Svipdagskvadet Grogaldr Groas besvaergelse Fjolsvinnsmal Fjolsvinnrs tale Voluspa hin skamma En kort volvsspadom Volundarkvida Volundskvadet Helgakvida Kvadet om Helge Helgakvida Hjorvarthssonar Kvadet om Helge Hjorvardsson Helgakvida Hundisbana I Det forste kvad om Helge Hundingsbane Helgakvida Hundisbana II Det andet kvad om Helge Hundingsbane Volsungedigtene Volsungedigtene skildrer svigets og fjendskabets konsekvenser i en heroisk etik som udloser haevndrab pa haevndrab og som i sidste ende medforer faellesskabets sammenbrud 10 Fra Dauda Sinfjotla Om Sinfjotles dod Gripisspa el Sigurdarkvida Fafnisbana I Gripirs spadom eller Forste kvad om Sigurd Fafnersbane Reginsmal el Sigurdarkvida Fafnisbana II Regins tale eller Anden kvad om Sigur Fafnersbane Kernen i Sigurddigtenes komplicerede forvekslings og loyalitetshistorie er den kritiske forlovelsesfase mens de loyalitetskonflikter som Gunnar udsaettes for nar aftalerne brydes er digtets tema 11 Fafnismal Fafners tale Sigrdrifumal Sigrdrifas tale Digtet synes at have bevaret dele af en krigerinitiation hvor en rite genfortaelles i sammenhaeng med Sigurds overgang til en ny livsfase der indebaerer aegteskab og etablering i samfundet 12 Brot af Sigurdarikvidu Et brudstykke af kvadet om Sigurd Gudrunarkvida I Forste kvad om Gudrun Digtet rummer maske rester fra en klagesang der blev brugt ved begravelser 13 Sigurdarkvida hin skamma Et kort kvad om Sigurd Helreid Brynhildar Brynhilds Helfart el Brynhilds Helridt el Brynhilds Dodningfart Drap Niflunga Niflungernes drab el Nivlungernes drab Gudrunarkvida II En Forna Andet kvad om Gudrun Gudrunarkvida III Tredje kvad om Gudrun Oddrunargratr Oddruns klage el Oddruns klagesang el Oddrunes klage Atlakvida Kvadet om Atli Atlamal in grœnlenzku Det gronlandske kvad om Atli Gudrunarhvot Gudrun aegger sine sonner til haevn el Gudruns opfordring Hamdismal Hamdes tale el Sangen om Hamde Adskillige af dem er relateret til Nibelungenlied Se ogsa RedigerIslandsk litteratur i middelalderen Eddadigtene Yngre Edda SagaNoter Rediger Meulengracht Sorensen 2006 s 65 68 Meulengracht Sorensen 2006 s 69 70 Meulengracht Sorensen 2006 s 77 Meulengracht Sorensen 2006 s 63 a b Meulengracht Sorensen 2006 s 62 Meulengracht Sorensen 2006 s 71 Meulengracht Sorensen 2006 s 78 Meulengracht Sorensen 2006 s 72 Meulengracht Sorensen 2006 s 77 Meulengracht Sorensen 2006 s 93 Meulengracht Sorensen 2006 s 88 Meulengracht Sorensen 2006 s 87 Meulengracht Sorensen 2006 s 91Litteratur RedigerMalm Mats Baldrs draumar and the Generic Turn i Scandinavian Studies spring 2004 vol 76 no 1 ISSN 0036 5637 Meulengracht Sorensen Preben Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder 2006 ISBN 87 7934 219 1Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til AEldre Edda Eddukvaedi fra Kulturformidlingen Norrone Tekster og Kvad flere danske oversaettelser Den AEldre Edda pa svensk sacred texts com The Elder Edda Bellows translation Mjodvitnir dk Volvens spadom Arkiveret 28 februar 2007 hos Wayback Machine Kilde H G Mollers oversaettelse af den aeldre Edda Frit efter Kirsten Malte Iversen Rundtur i den Nordiske Mytologi Sophus Bugge ansa dette digt for at vaere falsk Derfor er det ikke med i den AEldre Edda Eysteinn Bjornsson and William P Reaves Webarchive backup Hrafnagaldur odins Hrafnagaldur odins original sprog og engelsk Arkiveret 11 oktober 2006 hos Wayback Machine runeberg edda svensk De nordiska guda och hjaltesangerna Oversattning fran islandskan av Erik Brate flere afsnit end ellers runeberg edda islandsk AEldre Edda nordisk Arkiveret 25 april 2006 hos Wayback Machine AEldre Edda engelsk Arkiveret 25 april 2006 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title AEldre Edda amp oldid 11530361