www.wikidata.da-dk.nina.az

Skillingsvise En skillingsvise er en vise publiceret som tryksag Viserne var populære fra det 16 århundrede til begyndel

Skillingsvise

En skillingsvise er en vise publiceret som tryksag. Viserne var populære fra det 16. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede. Visen var typisk på fire sider med en forsideillustration i træsnit, men fra det 19. århundrede også i fotografi.

En tragisk 1700-tals skillingsvise på engelsk.

Genren Rediger

Skillingsviserne var den tids sladrepresse, boulevardpresse eller ugeblade i ét, og publikum lyttede ivrigt, når sangene blev foredraget. Karakteristisk var de stærke effekter, en naiv udtryksmåde og iørefaldende melodier, ofte lånt fra teater og varieté. Forsiderne er let genkendelige, med illustrationer, typer i fraktur frem til 1900, og lange, fortællende titler.

En af de første skillingsviser er den engelske A Lytel Geste of Robyne Hood fra 1506. Det ældste datérbare danske skillingstryk er en vise om prins Paris og dronning Helena fra 1581.

Visekælling ved København.

Selve navnet "skillingsvise" blev første brugt i 1795. De ældste skillingsviser var håndskrevne i et lille antal, men med udbredelsen af bogtrykkerkunsten kunne de masseproduceres. I 1802 solgte Danmarks største avis, Berlingske Tidende, omkring 8.000 eksemplarer to gange om ugen; så skillingsviserne med et ugentligt oplag på omkring 20.000 var en alvorlig konkurrent til datidens aviser. En skillingsvise fra 1802, skrevet af en student og trykt i Kannikestræde 39, lokkede med titlen "En splinterny Vise om tvende ægte Skurke, der bleve stygt narrede derved, at de stjal en død Kone i den Tanke, at det var et slagtet Sviin."

På landet blev skillingsviser solgt af omvandrende handelsmænd, bissekræmmere, mens de i byerne blev solgt af børn og af såkaldte "visekællinger", der gik rundt på gader og stræder, og enten sang eller opråbte viserne for at tiltrække kunderne. Dette salg blev dog forbudt fra 18. september 1805, hvor en overtrædelse af forbuddet kunne give tre måneders arbejde i forbedringshus. Visekællingerne betalte selv 1 skilling pr. vise og solgte dem for 2 skillinger. 1 skilling var fra møntreformen i 1873 ca. 4 øre.

Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål:

  • Nyhedsviser, om fx skibskatastrofer, mord eller retssager.
  • Lejlighedsviser, fx bryllupsviser.
  • Folkeviser.
  • Kærlighedsviser.
  • Humoristiske og satiriske viser.
  • Arbejder-, håndværker- og soldaterviser
  • Sømandsviser
  • Fædrelandsviser.
  • Politiske viser.

Skillingsviser i Norden Rediger

Petter Dass' "beqvemme Sange" fra 1750, populære skillingstryk til salgs i Bergen.

Først mod slutningen af 1500-tallet kom de første danske og svenske; i Norge ikke før i 1800-tallet. Særlig udbredt var "riddervisen" Hjalmar og Hulda, oprindeligt digtet af Wilhelmina Stålberg i 1843, om Hjalmar, der kommer hjem fra krigen og opdager at Hulda, der har sværget ham troskab, skal giftes med Sebastian den samme dag. Svig i kærlighed var et yderst populært emne i skillingsviserne, samt kærlighed over standsgrænserne, som den gang satte strenge rammer for, hvem man kunne gifte sig med. Visen om Elvira Madigan og hendes "grymmer död" huskes endnu og er indspillet med Sven-Bertil Taube. Sproget i viserne var opstyltet og efterstræbte de "højlitterære" formler, som den egentlige digtning for længst havde forladt.

Blant kendte danske forfattere af skillingsviser: H.C. Andersen, Erik Bøgh, Sigvard Lykke, Matthias Seest, M. Gjørup, J. Helms, H.P. Holst, B.S. Ingemann, Carl Ploug, Adolph von der Recke og Julius Strandberg. En af de flittigste leverandører var cand.theol. J.C. Brestrup, der med udgivelser som En lystig nye Vise, hvori tilstræklig bevises Fandens Tilværelse, idet han ved Kudskens Feiltagelse spillede tvende forelskede et forbandet Puds, som Visen nærmere omtaler, udtalte: "Dagens tildragelser gav mig anledning til at skrive adskillige viser, hvormed jeg kom temmelig i vinden, og fik mig derved adskilige spyfluer på halsen, som jeg dog bortviskede med satiriske fejekoste. Om vinteren kom en horevært og tog anledning af mine visers påfalende afsætning til at…indbyde mig til at træde i kompagniskab med ham."

I Danmark og Norge havde de fleste skillingstryk et opbyggeligt indhold - i modsætning til i Sverige, hvor der ret tidligt trykkes viser med verdsligt indhold, såsom Vasa-visan om dalkarlenes indsats under Stockholms belejring 1521-23. Visen blev digtet ved Gustav Vasas kancelli omkring ti år senere for at mane til nationalt samhold mod Danmark. I Danmark-Norge foretrak man at indoktrinere almuen til lydighed mod øvrigheden via kirke og tro; så da danskeren Tyge Nielssøn (1610–87) oprettede det første trykkeri i Norge, var en af hans første udgivelser en religiøs skillingsvise En Merckelig Viise om den yderste Dommedag (1643). I tvillingeriget repræsenterede national propaganda jo snarere en fare for splid mellem Danmark og Norge. I 1600-tallet omtaltes også opbyggelige sange, vi ville kalde salmer, som "viser". En sådan vise fra 1630 blev skrevet af præsten Peder Rasmussøn i Volda, og begynder sådan:

Når fiskerne fra Nordland havde solgt fangsten i Bergen, købte de som regel en ligkiste og fyldte denne med bergenske vandkringler og skillingstryk, inden de sejlede nordpå igen. Blandt disse tryk var ofte præsten Petter Dass' viser, samt hans salmer.

Nyhedsviser Rediger

Titanic sejler ud fra Belfast, april 1912. Forliset omtales i skillingsvisernes sidste periode.

Den ældste nyhedsvise i Norge blev skrevet af en præst og omhandler sneskred, der i februar 1679 tog adskillige menneskeliv på Sunnmøre. Visen blev først trykt i København i 1681. Blandt de sidste nyhedsviser, der blev skrevet, er to om Titanics forlis 16. april 1912. I den danske forlød det:

Den norske vise begyndte sådan:

Soldaterviser Rediger

Skillingsviser om soldater og soldaterlivet i 1800-tallet solgtes med titler som:

  • "Der boede en bonde i Magleby“ med den forklarende undertitel: "Vise om den fattige Dragon, der blev indqvarteret paa Amager hos den rige Amagerbonde Grilles Peersen, og hvorledes han fik hele Gaarden, fordi han skaffede Bondens Datter, Sidse, en lille Dragon".
  • "Du gik for vidt, Jens!" med forklarende undertitel: "En Kjærlighedshistorie om den kønne Husar, Jens, der narrede saa mange Piger, men tilsidst selv kom forkert af sted."
  • "En rigtig Kærestevise om Emma og Livjægeren“ med undertitlen: "...er altid er i Uniform; om Søndagen som Livjæger, og om Hverdagen som Slagtersvend."
  • "Vise om Jens Steenløses Kærlighed“ med undertitlen: "der begyndte i Kongenshave, men endte i Kachotten, samt hvorledes han opdagede, at han var Svoger baade med Capitainen, Løitenanten, Skersanten og Corporalen." „
  • "En ganske urimelig, morsom rulle-Vise“ med undertitlen/forklaringen: "...skreven til Trøst og Opmuntring for Jens, og kan synges baade naar han marcherer, naar han er paa Forpost, i Slag og under Bombardement."

Af de alvorlige skillingsviser om soldater, kan nævnes:

  • "Vise om den tapre danske Dragon, Niels Kjeldsen, som d. 28. Februar 1864 kæmpede standhaftigt mod en Mængde preussiske Husarer ved Viuf, og tilsidst med et fejgt Skud bagfra fandt Heltedøden."
  • "En ganske ny Vise om det store Slag ved Dybbøl, hvor 75.000 Preussere overvandt 15.000 Danske“ – med forklarende undertekst: "Samt lidt om det store Bytte de ved Hjælp af Lommetyverier – have gjort af Uhre, Ringe, Smaapenge og andet Pilleri."
  • "Vise om Dragon Laursens Tapperhed" – med forklarende undertekst: "Han ihjelslog først to fjendtlige Husarer, men derpaa snublede han over deres faldne Heste og blev haardt saaret af to andre tydske Husarer."
  • "Lieutenant Ancker" – med forklarende undertekst: "Sang om den tappre Kommandeur for Dybbølskandsen Nr. 2, med en kort Biografi."
  • "Vise om Logiskibet og de raske Gutter“ – med forklarende undertekst: "...som nu skulle lære Kongens Tjeneste og blive rigtige Orlogsfolk."
  • "Søvise om Admiral Tordenskjold“ – med forklarende undertekst: "...hvis bedrifter recommanderes alle unge Søfolk til Eftergjørelse.""
  • "Velfortjent Straf!" – med forklarende undertekst: "Vise om den modige franske Kvinde, der med egen Haand dræbte de to nedrige Preussere, fordi de mishandlede og skjændede hendes Datter og dræbte dennes lille uskyldige Barn."
  • "Seiers-sang“ – med forklarende undertekst: "i Anledning af Den Franske Nations herlige Seier over deres inden- og udenrigske Fiender, og de Tydske Arméers Tilbagemarch den 30. September 1792, til en evig Afmindelse af den Sandhed, at den gode Sag vinder, og at Gud bestyrer alting efter sin uransaglige Visdom."
  • "Væk med Neutraliteten!" – med forklarende undertekst: "Lad der blive Spark i Løgsaucen! Ny Vise om Krigen og de danske Jenser, der lide saa umaneerligt af Kløe efter at komme til at levere Preusserne Kvittering for sidst."

Noter Rediger

  1. skillingsviser – Store norske leksikon
  2. ^ . Arkiveret fra originalen 3. marts 2021. Hentet 12. juni 2019.
  3. skillingsvise | Gyldendal - Den Store Danske
  4. Lars Lindeberg: De så det ske – Englandskrigene 1801-14 (s. 62), forlaget Lademann, København 1974
  5. . Arkiveret fra originalen 9. januar 2017. Hentet 9. januar 2017.
  6. Hjalmar och Hulda - Wikisource
  7. ELVIRA MADIGAN - Sven-Bertil Taube sjunger skillingtryck visa - YouTube
  8. Ingrid Semmingsen (red.): "Det genfødte Norge", Norges kulturhistorie, bind 4 (s. 225), forlaget Aschehoug, Oslo 1984
  9. En lystig nye Vise hvori tilstræklig bevises Fandens Tilværelse i det han ... - J. C. Brestrup (Cand Theol) - Google Bøker
  10. Bergenske vannkringler - Matsiden
  11. Ingrid Semmingsen (red.): "Det genfødte Norge", Norges kulturhistorie, bind 4 (s. 220-21)
  12. Dei største skredulykkene i Noreg – NORSKRED
  13. Ingrid Semmingsen (red.): "Det genfødte Norge", Norges kulturhistorie, bind 4 (s. 222)

Litteratur Rediger

  • Andersen, Ruth: Den rapmundede muse, Odense Universitetsforlag, 1995
  • Buchholz, Peter og Iørn Piø: En publikumsorienteret visegenre, Folk og Kultur, 1980
  • Clausen, Karl: Dansk folkesang gennem 150 år, Fremad, 1958
  • Lyster, Jens: ''It smuct Epithalamion fra 1572. Hans Christensen Sthens debut som salmedigter'', Hymnologiske Meddelelser 1982, s. 90-104.
  • Lyster, Jens: ''En dejlig vise om synden'', Hymnologiske Meddelelser 1982, s. 177-187.
  • Lyster, Jens: ''Georg Neumarks forsynssalme. Wer nur den lieben Gott lässt walten og dens tilblivelse for 350 år siden'', Hymnologiske Meddelelser 1992, s. 89-130.
  • Lyster, Jens: ''Skillingsviser som kilder til Sthens salmer, og Sthens egne salmer som skillingsviser'', Hymnologiske Meddelelser 2001, s. 229-260. 20. juni 2016 hos Wayback Machine
  • Piø, Iørn: 80'er-viser, Strandbergs Forlag, 1980
  • Piø, Iørn: Julius Strandbergs skillingsviseproduktion 1861-1903, Folk og Kultur, 1974
  • Piø, Iørn: Produktionen af danske skillingsviser mellem 1770 og 1821 og samtidens syn på genren (1960), Københavns Universitets Fond, 1965
  • Piø, Iørn: Skillingsviser, Studieserien udgivet af Dansklærerforeningen, Gyldendal, 1974
  • Piø, Iørn: Visemageren, Strandbergs Forlag, 1994
  • Thomsen, Thomas: Farvel til Danmark, Universitetsforlaget i Århus, 1980
  • Thomsen, Thomas: Jens med guldklumpen, Chr. Erichsens Forlag, 1982
  • Thomsen, Thomas: Skandalerne i Århus, Hovedland 1999
  • Thomsen, Thomas: Barnemordet i Herning, Hovedland 2002
  • Thomsen, Thomas: De slemme drenge i Silkeborg, Hovedland 2003
  • Thomsen, Thomas: Min Amanda var fra Kerteminde, Hovedland 2003
  • Thomsen, Thomas: Vi sejled op ad åen, Hovedland 2004
  • Thomsen, Thomas: Åh Dagmar, åh Dagmar, Hovedland 2004
  • Thomsen, Thomas: Åh Dagmar, åh Dagmar, Bogklubben 2004
  • Thomsen, Thomas: Fynske skillingsviser, Odense Bys Museer 2006
  • Thomsen, Thomas: Danske strandinger, Hovedland 2008

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En skillingsvise er en vise publiceret som tryksag Viserne var populaere fra det 16 arhundrede til begyndelsen af det 20 arhundrede Visen var typisk pa fire sider med en forsideillustration i traesnit men fra det 19 arhundrede ogsa i fotografi En tragisk 1700 tals skillingsvise pa engelsk Indholdsfortegnelse 1 Genren 2 Skillingsviser i Norden 3 Nyhedsviser 4 Soldaterviser 5 Noter 6 Litteratur 7 Eksterne henvisningerGenren RedigerSkillingsviserne var den tids sladrepresse boulevardpresse eller ugeblade i et og publikum lyttede ivrigt nar sangene blev foredraget Karakteristisk var de staerke effekter en naiv udtryksmade og iorefaldende melodier ofte lant fra teater og variete 1 Forsiderne er let genkendelige med illustrationer typer i fraktur frem til 1900 og lange fortaellende titler 2 En af de forste skillingsviser er den engelske A Lytel Geste of Robyne Hood fra 1506 Det aeldste daterbare danske skillingstryk er en vise om prins Paris og dronning Helena fra 1581 3 nbsp Visekaelling ved Kobenhavn Selve navnet skillingsvise blev forste brugt i 1795 De aeldste skillingsviser var handskrevne i et lille antal men med udbredelsen af bogtrykkerkunsten kunne de masseproduceres I 1802 solgte Danmarks storste avis Berlingske Tidende omkring 8 000 eksemplarer to gange om ugen sa skillingsviserne med et ugentligt oplag pa omkring 20 000 var en alvorlig konkurrent til datidens aviser En skillingsvise fra 1802 skrevet af en student og trykt i Kannikestraede 39 lokkede med titlen En splinterny Vise om tvende aegte Skurke der bleve stygt narrede derved at de stjal en dod Kone i den Tanke at det var et slagtet Sviin 4 Pa landet blev skillingsviser solgt af omvandrende handelsmaend bissekraemmere mens de i byerne blev solgt af born og af sakaldte visekaellinger der gik rundt pa gader og straeder og enten sang eller oprabte viserne for at tiltraekke kunderne Dette salg blev dog forbudt fra 18 september 1805 hvor en overtraedelse af forbuddet kunne give tre maneders arbejde i forbedringshus Visekaellingerne betalte selv 1 skilling pr vise og solgte dem for 2 skillinger 1 skilling var fra montreformen i 1873 ca 4 ore Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formal Nyhedsviser om fx skibskatastrofer mord 5 eller retssager Lejlighedsviser fx bryllupsviser Folkeviser Kaerlighedsviser Humoristiske og satiriske viser Arbejder handvaerker og soldaterviser Somandsviser Faedrelandsviser Politiske viser Skillingsviser i Norden Rediger nbsp Petter Dass beqvemme Sange fra 1750 populaere skillingstryk til salgs i Bergen Forst mod slutningen af 1500 tallet kom de forste danske og svenske i Norge ikke for i 1800 tallet Saerlig udbredt var riddervisen Hjalmar og Hulda oprindeligt digtet af Wilhelmina Stalberg i 1843 om Hjalmar der kommer hjem fra krigen og opdager at Hulda der har svaerget ham troskab skal giftes med Sebastian den samme dag 6 Svig i kaerlighed var et yderst populaert emne i skillingsviserne samt kaerlighed over standsgraenserne som den gang satte strenge rammer for hvem man kunne gifte sig med Visen om Elvira Madigan og hendes grymmer dod huskes endnu og er indspillet med Sven Bertil Taube 7 Sproget i viserne var opstyltet og efterstraebte de hojlitteraere formler som den egentlige digtning for laengst havde forladt 8 Blant kendte danske forfattere af skillingsviser H C Andersen Erik Bogh Sigvard Lykke Matthias Seest M Gjorup J Helms H P Holst B S Ingemann Carl Ploug Adolph von der Recke og Julius Strandberg En af de flittigste leverandorer var cand theol J C Brestrup der med udgivelser som En lystig nye Vise hvori tilstraeklig bevises Fandens Tilvaerelse idet han ved Kudskens Feiltagelse spillede tvende forelskede et forbandet Puds som Visen naermere omtaler 9 udtalte Dagens tildragelser gav mig anledning til at skrive adskillige viser hvormed jeg kom temmelig i vinden og fik mig derved adskilige spyfluer pa halsen som jeg dog bortviskede med satiriske fejekoste Om vinteren kom en horevaert og tog anledning af mine visers pafalende afsaetning til at indbyde mig til at traede i kompagniskab med ham I Danmark og Norge havde de fleste skillingstryk et opbyggeligt indhold i modsaetning til i Sverige hvor der ret tidligt trykkes viser med verdsligt indhold sasom Vasa visan om dalkarlenes indsats under Stockholms belejring 1521 23 Visen blev digtet ved Gustav Vasas kancelli omkring ti ar senere for at mane til nationalt samhold mod Danmark I Danmark Norge foretrak man at indoktrinere almuen til lydighed mod ovrigheden via kirke og tro sa da danskeren Tyge Nielsson 1610 87 oprettede det forste trykkeri i Norge var en af hans forste udgivelser en religios skillingsvise En Merckelig Viise om den yderste Dommedag 1643 2 I tvillingeriget repraesenterede national propaganda jo snarere en fare for splid mellem Danmark og Norge I 1600 tallet omtaltes ogsa opbyggelige sange vi ville kalde salmer som viser En sadan vise fra 1630 blev skrevet af praesten Peder Rasmusson i Volda og begynder sadan Sjunger HErren loffprjs alle til lige thi hans Godhed kand ingen Tunge udsige Hand leder mig ud paa Engen den gronne oc min Sjael laesker hand met Vandit det skjonne dd Nar fiskerne fra Nordland havde solgt fangsten i Bergen kobte de som regel en ligkiste og fyldte denne med bergenske vandkringler 10 og skillingstryk inden de sejlede nordpa igen Blandt disse tryk var ofte praesten Petter Dass viser samt hans salmer 11 Nyhedsviser Rediger nbsp Titanic sejler ud fra Belfast april 1912 Forliset omtales i skillingsvisernes sidste periode Den aeldste nyhedsvise i Norge blev skrevet af en praest og omhandler sneskred der i februar 1679 tog adskillige menneskeliv pa Sunnmore 12 Visen blev forst trykt i Kobenhavn i 1681 Blandt de sidste nyhedsviser der blev skrevet er to om Titanics forlis 16 april 1912 I den danske forlod det De paa et Isbjerg stodte en Isblok kaempestor man i Atlanten modte mens Skibet fremad foer med al den Kraft det ejed for en Record at slaa men Blokken vaek det fejed snart det pa Bunden laa dd Den norske vise begyndte sadan Det storste skib pa Jorden som plojed bolgen bla i Syden som i Norden man ej dens mage sa Og skibet dette stolte fik navnet Titanic men stoltheden forvoldte at skibet under gik 13 dd Soldaterviser RedigerSkillingsviser om soldater og soldaterlivet i 1800 tallet solgtes med titler som Der boede en bonde i Magleby med den forklarende undertitel Vise om den fattige Dragon der blev indqvarteret paa Amager hos den rige Amagerbonde Grilles Peersen og hvorledes han fik hele Gaarden fordi han skaffede Bondens Datter Sidse en lille Dragon Du gik for vidt Jens med forklarende undertitel En Kjaerlighedshistorie om den konne Husar Jens der narrede saa mange Piger men tilsidst selv kom forkert af sted En rigtig Kaerestevise om Emma og Livjaegeren med undertitlen er altid er i Uniform om Sondagen som Livjaeger og om Hverdagen som Slagtersvend Vise om Jens Steenloses Kaerlighed med undertitlen der begyndte i Kongenshave men endte i Kachotten samt hvorledes han opdagede at han var Svoger baade med Capitainen Loitenanten Skersanten og Corporalen En ganske urimelig morsom rulle Vise med undertitlen forklaringen skreven til Trost og Opmuntring for Jens og kan synges baade naar han marcherer naar han er paa Forpost i Slag og under Bombardement Af de alvorlige skillingsviser om soldater kan naevnes Vise om den tapre danske Dragon Niels Kjeldsen som d 28 Februar 1864 kaempede standhaftigt mod en Maengde preussiske Husarer ved Viuf og tilsidst med et fejgt Skud bagfra fandt Heltedoden En ganske ny Vise om det store Slag ved Dybbol hvor 75 000 Preussere overvandt 15 000 Danske med forklarende undertekst Samt lidt om det store Bytte de ved Hjaelp af Lommetyverier have gjort af Uhre Ringe Smaapenge og andet Pilleri Vise om Dragon Laursens Tapperhed med forklarende undertekst Han ihjelslog forst to fjendtlige Husarer men derpaa snublede han over deres faldne Heste og blev haardt saaret af to andre tydske Husarer Lieutenant Ancker med forklarende undertekst Sang om den tappre Kommandeur for Dybbolskandsen Nr 2 med en kort Biografi Vise om Logiskibet og de raske Gutter med forklarende undertekst som nu skulle laere Kongens Tjeneste og blive rigtige Orlogsfolk Sovise om Admiral Tordenskjold med forklarende undertekst hvis bedrifter recommanderes alle unge Sofolk til Eftergjorelse Velfortjent Straf med forklarende undertekst Vise om den modige franske Kvinde der med egen Haand draebte de to nedrige Preussere fordi de mishandlede og skjaendede hendes Datter og draebte dennes lille uskyldige Barn Seiers sang med forklarende undertekst i Anledning af Den Franske Nations herlige Seier over deres inden og udenrigske Fiender og de Tydske Armeers Tilbagemarch den 30 September 1792 til en evig Afmindelse af den Sandhed at den gode Sag vinder og at Gud bestyrer alting efter sin uransaglige Visdom Vaek med Neutraliteten med forklarende undertekst Lad der blive Spark i Logsaucen Ny Vise om Krigen og de danske Jenser der lide saa umaneerligt af Kloe efter at komme til at levere Preusserne Kvittering for sidst Noter Rediger skillingsviser Store norske leksikon a b Skillingsvisene i Norge 1550 1950 Nr 02 2018 Edda Idunn Arkiveret fra originalen 3 marts 2021 Hentet 12 juni 2019 skillingsvise Gyldendal Den Store Danske Lars Lindeberg De sa det ske Englandskrigene 1801 14 s 62 forlaget Lademann Kobenhavn 1974 SKillingsvise Arkivverket Arkiveret fra originalen 9 januar 2017 Hentet 9 januar 2017 Hjalmar och Hulda Wikisource ELVIRA MADIGAN Sven Bertil Taube sjunger skillingtryck visa YouTube Ingrid Semmingsen red Det genfodte Norge Norges kulturhistorie bind 4 s 225 forlaget Aschehoug Oslo 1984 En lystig nye Vise hvori tilstraeklig bevises Fandens Tilvaerelse i det han J C Brestrup Cand Theol Google Boker Bergenske vannkringler Matsiden Ingrid Semmingsen red Det genfodte Norge Norges kulturhistorie bind 4 s 220 21 Dei storste skredulykkene i Noreg NORSKRED Ingrid Semmingsen red Det genfodte Norge Norges kulturhistorie bind 4 s 222 Litteratur RedigerAndersen Ruth Den rapmundede muse Odense Universitetsforlag 1995 Buchholz Peter og Iorn Pio En publikumsorienteret visegenre Folk og Kultur 1980 Clausen Karl Dansk folkesang gennem 150 ar Fremad 1958 Lyster Jens It smuct Epithalamion fra 1572 Hans Christensen Sthens debut som salmedigter Hymnologiske Meddelelser 1982 s 90 104 Lyster Jens En dejlig vise om synden Hymnologiske Meddelelser 1982 s 177 187 Lyster Jens Georg Neumarks forsynssalme Wer nur den lieben Gott lasst walten og dens tilblivelse for 350 ar siden Hymnologiske Meddelelser 1992 s 89 130 Lyster Jens Skillingsviser som kilder til Sthens salmer og Sthens egne salmer som skillingsviser Hymnologiske Meddelelser 2001 s 229 260 Arkiveret 20 juni 2016 hos Wayback Machine Pio Iorn 80 er viser Strandbergs Forlag 1980 Pio Iorn Julius Strandbergs skillingsviseproduktion 1861 1903 Folk og Kultur 1974 Pio Iorn Produktionen af danske skillingsviser mellem 1770 og 1821 og samtidens syn pa genren 1960 Kobenhavns Universitets Fond 1965 Pio Iorn Skillingsviser Studieserien udgivet af Dansklaererforeningen Gyldendal 1974 Pio Iorn Visemageren Strandbergs Forlag 1994 Thomsen Thomas Farvel til Danmark Universitetsforlaget i Arhus 1980 Thomsen Thomas Jens med guldklumpen Chr Erichsens Forlag 1982 Thomsen Thomas Skandalerne i Arhus Hovedland 1999 Thomsen Thomas Barnemordet i Herning Hovedland 2002 Thomsen Thomas De slemme drenge i Silkeborg Hovedland 2003 Thomsen Thomas Min Amanda var fra Kerteminde Hovedland 2003 Thomsen Thomas Vi sejled op ad aen Hovedland 2004 Thomsen Thomas Ah Dagmar ah Dagmar Hovedland 2004 Thomsen Thomas Ah Dagmar ah Dagmar Bogklubben 2004 Thomsen Thomas Fynske skillingsviser Odense Bys Museer 2006 Thomsen Thomas Danske strandinger Hovedland 2008Eksterne henvisninger RedigerOdense Universitetsbiblioteks samling af skillingsviser Syddansk Sang og Visecenter pa Syddansk Universitet Norske Vestfold skillingsviser Hentet fra https da wikipedia org w index php title Skillingsvise amp oldid 11461516