www.wikidata.da-dk.nina.az

Teater Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes på diskussionssiden

Teater

Oprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.

Teater (fra græsk theatron, afledt af theasthai (= at betragte) og thea (= udsigt, syn) er:

  • 1) En kunstart.
  • 2) Den bygning, hvor dramatiske værker opføres.
  • 3) Synonym for skuespil eller forestilling i hverdagen ("det rene teater").
Interiør i et teater

Teater er en 2.500 år gammel kunstart, der i sin vestlige udgave har sin oprindelse i oldtidens Grækenland, hvor skuespillere på en scene fremstiller begivenheder i dialog, kropssprog og handlinger foran et publikum. Den sceniske fortælling hedder "drama", af verbet drao (= at gøre, skabe, udføre). En forestilling kan også indeholde eller fuldstændigt bestå af sang, dans, pantomime, tableauer, video- og filmindslag mm.

Mange af teatrets dramatiske værker er litteratur, men et teaterstykker er ikke primært skrevet for at læses, men for at ses. Først med levende skuespillere, kostumer, scenografi, lyde, lys osv. fremkommer dramatikerens hensigt.

Teaterkunsten har som anden kunst været igennem en konstant udvikling de sidste 2.500 år, og opfattet både positivt og negativt. Under pietismen og Christian 6. var teatrene lukket fra 1730 til 1746. I dag betragtes teater som underholdning, og bliver udført af professionelle såvel som amatørskuespillere. Der stilles i dag store krav til de statsstøttede teatres repertoire, der er grundlag for kunstens videreudvikling og inspirationskilde for landets amatørteatre og teaterforeninger. Der lægges vægt på, at dokumentation i form af manuskripter og notater er offentligt tilgængelige. Det og instruktions- og undervisningsbøger findes i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.

Teatrets historie

Det Græske Drama

Det klassiske græske teaters opbygning. Ordet teater har navn efter tilskuerpladserne: Teatron.

Skuespillet som kunstform udsprang bl.a. af en festceremoni for guden Dionysos i oldtidens Grækenland. Her fejredes frugtbarheden med et optog gennem byen, som sluttede på byens amfiscene, "Dionysostemplet". Her spiste alle et stort festmåltid og deltog i fremførelsen af skuespil. Publikum var en stor del af forestillingen, idet det svarede på skuespillernes replikker. Andre kilder var den mundtlige overlevering af de store episke heltedigte som fx Homers Odysseen og Iliaden. Den første skriftlige kilde er fra 532 f. Kr. Her er skuespilleren Thespis nævnt og er den første skuespiller i verdenshistorien, vi kan sætte navn på.

Et af de mest markante græske teatre der har overlevet siden oldtiden ligger i Epidaurus med plads til 15.000 tilskuere og en enestående akustik: hvis man stryger en tændstik midt på scenen, kan det høres på selv de bagerste tilskuerpladser.

Der er er ingen skriftlig overlevering af teksterne i det 5. årh. f.Kr., men det er der fra det 4. årh. : en lang række tragedier, komedier og satyrspil. Hvert stykke blev kun spillet en gang som led i en trilogi: tre sammenhængende fortællinger med tema fra græsk mytologi. Trilogierne indgik i konkurrencer om at vinde prisen for bedste tragedie. Skuespillene varede fra morgen til aften, afsluttet af et satyrspil, en art grotesk overdreven tragikomedie. I vore dage ville vi måske benævne det en burlesque.

Tragediegenren største forfatternavne er Aeschylus (Orestien), Euripides (Medea), og Sofokles (Kong Ødipus). Komedien er stort set kun bevaret gennem Aristofanes' stykker (Lysistrate m.fl.) Komedieforfatteren Menander blev inspiration for den romerske komedie. Mere om disse og andre værker i artiklen Græsk Litteratur.

For at kunne høre skuespillernes tale på det store amfiteater med tusindvis af tilskuere, brugte skuespillerne masker med en tydelig karikering af ansigtstrækkene og en slags tragt ved munden, som forstærkede skuespillerens tale.

Den romerske komedie

Romerne overtog den græske teatertradition, men lagde hovedvægten på det underholdende gennem udvikling af komedien. Den romerske komedie blomstrede omkring vor tidsregnings begyndelse hvor bl.a. komedieforfatterne Terents og Plautus lagde grunden til en tradition, der via commedia dell'arte, Moliere og Holberg rækker helt frem til nutiden.

Mysteriespillene

Uddybende artikel: Middelalderligt teater

Den katolske kirke var ikke glad for teatret. Men i middelalderen var teater så populært på markedspladserne, at de gejstelige opførte store skuespil med bibelsk indhold på pladsen foran kirken. Scenen var som regel opdelt med handlingen centralt placeret, og et himmel og et helvede i hver side, hvor de hellige og synderne endte.

Commedia dell'Arte

Uddybende artikel: Commedia dell'arte
Harlekin og Columbine på Pantomimeteatret i Tivoli.

Commedia dell'Arte var markedsteater, der holdt reminiscenser af den romerske komedie i live. Genren havde et fast figurgalleri af herrer, tjenere, elskende, læger, soldater mm, der blev sat i stadig nye situationer. Det var omrejsende teatergrupper, der spillede pantomimeteater for den laveste samfundsklasse. De forsøgte at provokere aristokratiet ved at mime forestillinger om de forskellige befolkningsgrupper, hvor tjenestefolkene narrede de lærde og rige. Langt de fleste pantomimer handlede om penge og sex, og brugte seksuelle undertoner til at fange publikums opmærksomhed – jo rigere karakteren var, jo mere vulgær og afskyelig fremstod han. Det gælder især den gamle købmand Pantalone, som med fremskudt underliv gramser på tjenestepigerne og kommanderer med tjenerne.

Pantomimerne blev spillet på markedspladser, og publikum kunne gå til og fra scenen, hvor det ofte stod og heppede på skuespillerne. Skuespillerne havde som regel den samme rolle i mange år, til de ikke længere passede til rollen og overtog en ældre rolle. Hver rolle havde en række lazzi, et slags gøglernummer, som kom undervejs i stykket. Det kunne være alt fra at jonglere med æbler til falde-på-halen-komik. Ingen arbejdede med manuskript eller drejebog, men der var lavet en overordnet handlingsskitse – derudover var det ren improvisation. Skuespillere blev betragtet som de allerlaveste i det aristokratiske samfund – på linje med tiggere. I dag spiller de fire mest kendte roller, direkte leveret fra 1500-tallet: Pjerrot (Pagliaccio), Colombine, Harlekin (Arlequin) og Pantalone på Pantomimeteatret i Tivoli og på Dyrehavsbakken.

Det elizabethanske teater

Det genopbyggede Shakespeare's Globe, Shakespeares teater i London.

I slutningen af det 16. årh. og begyndelsen af det 17. blomstrede teatret kraftigt i London. Forfattere som Christopher Marlowe (1564-93), Ben Jonson (1572-1637) og ikke mindst William Shakespeare (1564-1616) forvandlede talrige fiktionsværker såvel som historiske begivenheder til teater og præsenterede dem til et bredt publikums store fornøjelse. De dramatiske værker gjorde flittigt brug af oltidens mytologi og fortællinger, men skabte også et helt nyt fokus: det psykologiske portræt med mennesket i centrum og det religiøse i periferien.

Molière & oplysningstiden

Franskmanden Jean Baptiste Poqeulin – bedre kendt som Moliere (1622-73) – rejste i 1600-tallet Frankrig rundt med sin trup og spillede sine egne skuespil baseret på comedia dell'Arte'ns persongalleri. Molière beherskede suverænt komedieformen (Scapins rævestreger og Den gerrige), men gik langt videre end at underholde: visse af hans forestillinger Don Juan og Tartuffe, der balancerede på kanten af det komiske og det bidske, ramte så præcist tidens dobbeltmoral, at Molière blev forvist fra Paris.

Molière blev forbillede for det teater, Ludvig Holberg (1684-1754) skabte på Grønnegadeteatret i København i 1720'erne, og fik i det hele taget stor indflydelse på de europæiske scener. Inspiration ses tydeligt hos de italienske komedieskrivere Carlo Gozzi (1720-1806) og Carlo Goldoni (1707-93).

I Tyskland byggede Gotthold Ephraim Lessing (1729-81) videre på Molières teater og førte det ind i oplysningstiden.

Den tyske romantik

Goethe og Schiller.

Naturalismen

I slutningen af 1800-tallet begyndte teatergængere at efterspørge et mere realistisk drama, der kunne spejle den voksende borgerlige klasse og dens verdensbillede. Dagligstuedramaet voksede frem ved norske Henrik Ibsen (1828-1906) og svenske August Strindberg (1848-1912) og var især kendetegnet ved en yderligtgående realisme, der bl.a. kom til udtryk gennem skuespillernes opretholdelse af "den fjerde væg". Det vil sige, at skuespillerne spillede som var området mod publikum dækket af en imaginær dagligstuevæg.

Det 20. århundrede

Indenfor i Teatro Romea i Murcia i Spanien.

Det tyvende århundrede er kendetegnet ved et væld af nye teaterformer, der afløser hinanden stadig hurtigere: århundredet begynder med symbolistiske dramaer som August Strindbergs Et drømmespil og den belgiske dramatiker Maeterlincks værker; efter første verdenskrig opstod i Berlin i 1920'erne det politiske teater, hvis kendteste repræsentanter er Vsevolod Meyerhold (1874-1940), Bertolt Brecht (1898-1956) og Erwin Piscator (1893-1966). Fra USA kommer to betydningsfulde retninger: det musikalske drama musicalen, samt den psykologiske realisme repræsenteret ved bl.a. nobelprismodtageren Eugene O'Neill og Tennessee Williams; i 50'erne blomstrer i Europa det absurde teater, hvis hovednavne var Samuel Beckett (Vi venter på Godot), Harold Pinter og Eugene Ionesco. Mod slutningen af århundredet opløstes de snævre genrer, og talløse eksperimenter fandt sted. Dermed fandt et stadigt stigende antal forskellige former vej til scenen, og hver enkelt forestilling tenderede mod at være sin egen genre og definere sin kontrakt med publikum på sine egne betingelser – en udvikling, der er fortsat ind i det 21. årh.

Teatrets medarbejdere

Teaterchef

Den overordnede og administrative ledelse ligger hos teaterchefen (teaterdirektøren, teaterlederen), der som udgangspunkt er ansvarlig for teatrets faciliteter, økonomi og personale. Han har derudover også overordnet ansvar for planlægning af en teatersæson og køb af dramatik. Teaterchefen refererer direkte til teatrets bestyrelse, hvis en sådan findes. På flere af landets etablerede teatre er denne opgave delt mellem to eller flere: en administrativ direktør med ansvar for personale (rengøring, billetsalg, vagtmestre og servicemedarbejdere), regnskab og faciliteter, samt en kunstnerisk leder med ansvaret for teatrets kunstneriske linje, med valg om stykker, dramatikere, instruktører, skuespillere, scenografer mv. Læs artiklen om teaterdirektører.

Dramatiker

En dramatiker skriver manuskripter til teatret: dramatiske værker. En dramatiker er som regel freelance og arbejder hjemme ved sin computer. Han arbejder sædvanligvis på manuskripter efter egen idé og af eget initiativ, hvorefter det færdige dramatiske værk forsøges solgt til et af landets teatre eller et forlag. Af og til kommer der dog en bestilling på et manuskript fra et teater, hvor dramatikeren får en deadline og muligvis nogle få retningslinjer, men som regel er dramatikerens bestillingsopgave en oversættelse af et drama fra tysk, engelsk eller fransk.

Læs artiklen om dramatikere.

Dramaturg

Dramaturgen vil i mange tilfælde være den der har foreslået eller måske endda bestilt et stykke til opførsel. Dramaturgen kan også medvirke ved en evt. bearbejdelse og ved valg af instruktør til det givne stykke. Et andet af dramaturgens arbejdsområder er at vurdere et stykkes relevans i forhold til den tid det spilles i.

Instruktør

I en teaterproduktion er det instruktøren, der har det kunstneriske overblik over stykkets stemninger, visuelle og auditive udtryk, samt ansvaret for at stykket opnår den kunstneriske kvalitet som ledelsen forventer heraf. Instruktøren er med under audition til besættelse af et teaterstykkes roller, og herefter går arbejdet med skuespillerne i gang. Det er en udbredt misforståelse, at instruktøren skal instruere skuespillerne enkeltvis i skuespilstekniske detaljer, og selvom de fleste teaterinstruktører gør det, er det ikke instruktørens opgave. Instruktøren arbejder med hvert eneste sekunds stemningsudtryk, konflikter og spænding. Det er også instruktørens opgave at sætte forestillingen i perspektiv til samtidens parallelle kunst og samfundsbillede.

Læs eventuelt artiklen om teaterinstruktører.

Skuespillere

Skuespillere er dem, der optræder på scenen og levendegør rollerne fra det dramatiske værk. De kan suppleres af dansere, sangere, statister og andre med specielle opgaver.

Læs artiklen om skuespillere.

Scenograf

Scenografen udvikler og tegner dekorationerne på scenen, normalt kaldet scenografien. I samarbejde med instruktøren tilrettelægges den billedmæssige og funktionelle udformning af hele det fysiske univers forestillingen udspiller sig i. Dette arbejde synliggøres af en model, der viser alle aspekter af scenografien og som er udgangspunktet for de snedkere, tømrere, regissører og andre medarbejder, der skal virkeliggøre scenebilledet.

Kostumier

Den der giver form til det tøj som skuespillerne bærer under en forestilling. Ofte vil kostumieen også være scenografen. Som regel vil kostumetegninger blive forelagt sammen med modellen af scenografien på den første læseprøve.

Teaterskrædder

Teaterskrædderen står for fremskaffelse eller syning af kostumer i overenstemmelse med kostumieens anvisninger. Større teatre har en skræddersal med flere syersker og et større lager af kostumer.

Teatersnedker

Teatrets snedker står for bygningen af scenografien efter scenografens anvisninger. Vægge, podier og faste konstruktioner af enhver art udføres af ham.

Regissør

fremskaffer eller fremstiller rekvisitter til en forestilling og styrer den tekniske koordination af forestillingen.

Lydtekniker

Lydteknikeren fremskaffer de lydklip, der anvendes under en forestilling, og er tit den, der afvikler lydsporet under opførelsen. Er ofte identisk med en

Lystekniker

Planlægning, ophængning og afvikling af lyset på en teaterforestilling står lysteknikeren for. Selve planlægningen af lyset kaldes lysdesign og udføres i visse tilfælde af særligt tilkaldte eksperter.

Sufflør

Suffløren er den der med mansukriptet i hånden sidder på et skjult i nærheden af scenen og i tilfælde af at en skuespiller glemmer sin replik, omgående kan 'stikke' den pågældende, dvs. levere det stikord, som bringer skuespilleren videre i teksten og handlingen videre på scenen. Tidligere havde de fleste teatre en sufflørkasse med et lille låg over helt fremme på forscenen. I takt med at teatrene er blevet til stadigt mere fleksible rum sidder suffløren oftest på forreste publikumsrække. Sufflørerne fyres af besparelsesårsager, men ansættes til hver enkelt forestilling. Det bliver ofte dyrere som på DKT.

Scenetekniker

Medhjælper, der under forestillingen flytter rundt på scenografiens vægge, møbler eller andet.

Noter

  1. https://www.etymonline.com/word/theater
  2. https://www.etymonline.com/word/drama
  3. http://www.kb.dk/da/nb/tema/musikteater/goldendays/musik_paa_scenen/den_teaterloese_tid.html
  4. http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=Essays%2FOmholbergskomedier_essay.page;toc.depth=1;brand=&chunk.id=start

Se også

Søsterprojekter med yderligere information:
Spire
Denne artikel om scenekunst og teater er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Du kan hjaelpe ved at angive kilder til de pastande der fremfores Hvis ikke der tilfojes kilder vil artiklen muligvis blive slettet december 2011 Laer hvordan og hvornar man skal fjerne denne skabelon besked OprydningDenne artikel traenger til en oprydning for at opna en hojere standard Du kan hjaelpe Wikipedia med at forbedre den Teater fra graesk theatron afledt af theasthai at betragte og thea udsigt syn 1 er 1 En kunstart 2 Den bygning hvor dramatiske vaerker opfores 3 Synonym for skuespil eller forestilling i hverdagen det rene teater Interior i et teater Teater er en 2 500 ar gammel kunstart der i sin vestlige udgave har sin oprindelse i oldtidens Graekenland hvor skuespillere pa en scene fremstiller begivenheder i dialog kropssprog og handlinger foran et publikum Den sceniske fortaelling hedder drama af verbet drao at gore skabe udfore 2 En forestilling kan ogsa indeholde eller fuldstaendigt besta af sang dans pantomime tableauer video og filmindslag mm Mange af teatrets dramatiske vaerker er litteratur men et teaterstykker er ikke primaert skrevet for at laeses men for at ses Forst med levende skuespillere kostumer scenografi lyde lys osv fremkommer dramatikerens hensigt Teaterkunsten har som anden kunst vaeret igennem en konstant udvikling de sidste 2 500 ar og opfattet bade positivt og negativt Under pietismen og Christian 6 var teatrene lukket fra 1730 til 1746 3 I dag betragtes teater som underholdning og bliver udfort af professionelle savel som amatorskuespillere Der stilles i dag store krav til de statsstottede teatres repertoire der er grundlag for kunstens videreudvikling og inspirationskilde for landets amatorteatre og teaterforeninger Der laegges vaegt pa at dokumentation i form af manuskripter og notater er offentligt tilgaengelige Det og instruktions og undervisningsboger findes i Dramatisk Bibliotek pa Det Kongelige Bibliotek Indholdsfortegnelse 1 Teatrets historie 1 1 Det Graeske Drama 1 2 Den romerske komedie 1 3 Mysteriespillene 1 4 Commedia dell Arte 1 5 Det elizabethanske teater 1 6 Moliere amp oplysningstiden 1 7 Den tyske romantik 1 8 Naturalismen 1 9 Det 20 arhundrede 2 Teatrets medarbejdere 2 1 Teaterchef 2 2 Dramatiker 2 3 Dramaturg 2 4 Instruktor 2 5 Skuespillere 2 6 Scenograf 2 7 Kostumier 2 8 Teaterskraedder 2 9 Teatersnedker 2 10 Regissor 2 11 Lydtekniker 2 12 Lystekniker 2 13 Sufflor 2 14 Scenetekniker 3 Noter 4 Se ogsaTeatrets historie RedigerDet Graeske Drama Rediger Det klassiske graeske teaters opbygning Ordet teater har navn efter tilskuerpladserne Teatron Skuespillet som kunstform udsprang bl a af en festceremoni for guden Dionysos i oldtidens Graekenland Her fejredes frugtbarheden med et optog gennem byen som sluttede pa byens amfiscene Dionysostemplet Her spiste alle et stort festmaltid og deltog i fremforelsen af skuespil Publikum var en stor del af forestillingen idet det svarede pa skuespillernes replikker Andre kilder var den mundtlige overlevering af de store episke heltedigte som fx Homers Odysseen og Iliaden Den forste skriftlige kilde er fra 532 f Kr Her er skuespilleren Thespis naevnt og er den forste skuespiller i verdenshistorien vi kan saette navn pa Et af de mest markante graeske teatre der har overlevet siden oldtiden ligger i Epidaurus med plads til 15 000 tilskuere og en enestaende akustik hvis man stryger en taendstik midt pa scenen kan det hores pa selv de bagerste tilskuerpladser Der er er ingen skriftlig overlevering af teksterne i det 5 arh f Kr men det er der fra det 4 arh en lang raekke tragedier komedier og satyrspil Hvert stykke blev kun spillet en gang som led i en trilogi tre sammenhaengende fortaellinger med tema fra graesk mytologi Trilogierne indgik i konkurrencer om at vinde prisen for bedste tragedie Skuespillene varede fra morgen til aften afsluttet af et satyrspil en art grotesk overdreven tragikomedie I vore dage ville vi maske benaevne det en burlesque Tragediegenren storste forfatternavne er Aeschylus Orestien Euripides Medea og Sofokles Kong Odipus Komedien er stort set kun bevaret gennem Aristofanes stykker Lysistrate m fl Komedieforfatteren Menander blev inspiration for den romerske komedie Mere om disse og andre vaerker i artiklen Graesk Litteratur For at kunne hore skuespillernes tale pa det store amfiteater med tusindvis af tilskuere brugte skuespillerne masker med en tydelig karikering af ansigtstraekkene og en slags tragt ved munden som forstaerkede skuespillerens tale Den romerske komedie Rediger Romerne overtog den graeske teatertradition men lagde hovedvaegten pa det underholdende gennem udvikling af komedien Den romerske komedie blomstrede omkring vor tidsregnings begyndelse hvor bl a komedieforfatterne Terents og Plautus lagde grunden til en tradition der via commedia dell arte Moliere og Holberg raekker helt frem til nutiden Mysteriespillene Rediger Uddybende artikel Middelalderligt teater Den katolske kirke var ikke glad for teatret Men i middelalderen var teater sa populaert pa markedspladserne at de gejstelige opforte store skuespil med bibelsk indhold pa pladsen foran kirken Scenen var som regel opdelt med handlingen centralt placeret og et himmel og et helvede i hver side hvor de hellige og synderne endte Commedia dell Arte Rediger Uddybende artikel Commedia dell arte Harlekin og Columbine pa Pantomimeteatret i Tivoli Commedia dell Arte var markedsteater der holdt reminiscenser af den romerske komedie i live Genren havde et fast figurgalleri af herrer tjenere elskende laeger soldater mm der blev sat i stadig nye situationer Det var omrejsende teatergrupper der spillede pantomimeteater for den laveste samfundsklasse De forsogte at provokere aristokratiet ved at mime forestillinger om de forskellige befolkningsgrupper hvor tjenestefolkene narrede de laerde og rige Langt de fleste pantomimer handlede om penge og sex og brugte seksuelle undertoner til at fange publikums opmaerksomhed jo rigere karakteren var jo mere vulgaer og afskyelig fremstod han Det gaelder isaer den gamle kobmand Pantalone som med fremskudt underliv gramser pa tjenestepigerne og kommanderer med tjenerne Pantomimerne blev spillet pa markedspladser og publikum kunne ga til og fra scenen hvor det ofte stod og heppede pa skuespillerne Skuespillerne havde som regel den samme rolle i mange ar til de ikke laengere passede til rollen og overtog en aeldre rolle Hver rolle havde en raekke lazzi et slags goglernummer som kom undervejs i stykket Det kunne vaere alt fra at jonglere med aebler til falde pa halen komik Ingen arbejdede med manuskript eller drejebog men der var lavet en overordnet handlingsskitse derudover var det ren improvisation Skuespillere blev betragtet som de allerlaveste i det aristokratiske samfund pa linje med tiggere I dag spiller de fire mest kendte roller direkte leveret fra 1500 tallet Pjerrot Pagliaccio Colombine Harlekin Arlequin og Pantalone pa Pantomimeteatret i Tivoli og pa Dyrehavsbakken Det elizabethanske teater Rediger Det genopbyggede Shakespeare s Globe Shakespeares teater i London I slutningen af det 16 arh og begyndelsen af det 17 blomstrede teatret kraftigt i London Forfattere som Christopher Marlowe 1564 93 Ben Jonson 1572 1637 og ikke mindst William Shakespeare 1564 1616 forvandlede talrige fiktionsvaerker savel som historiske begivenheder til teater og praesenterede dem til et bredt publikums store fornojelse De dramatiske vaerker gjorde flittigt brug af oltidens mytologi og fortaellinger men skabte ogsa et helt nyt fokus det psykologiske portraet med mennesket i centrum og det religiose i periferien Moliere amp oplysningstiden Rediger Franskmanden Jean Baptiste Poqeulin bedre kendt som Moliere 1622 73 rejste i 1600 tallet Frankrig rundt med sin trup og spillede sine egne skuespil baseret pa comedia dell Arte ns persongalleri Moliere beherskede suveraent komedieformen Scapins raevestreger og Den gerrige men gik langt videre end at underholde visse af hans forestillinger Don Juan og Tartuffe der balancerede pa kanten af det komiske og det bidske ramte sa praecist tidens dobbeltmoral at Moliere blev forvist fra Paris Moliere blev forbillede for det teater Ludvig Holberg 1684 1754 skabte pa Gronnegadeteatret i Kobenhavn i 1720 erne 4 og fik i det hele taget stor indflydelse pa de europaeiske scener Inspiration ses tydeligt hos de italienske komedieskrivere Carlo Gozzi 1720 1806 og Carlo Goldoni 1707 93 I Tyskland byggede Gotthold Ephraim Lessing 1729 81 videre pa Molieres teater og forte det ind i oplysningstiden Den tyske romantik Rediger Goethe og Schiller Naturalismen Rediger I slutningen af 1800 tallet begyndte teatergaengere at eftersporge et mere realistisk drama der kunne spejle den voksende borgerlige klasse og dens verdensbillede Dagligstuedramaet voksede frem ved norske Henrik Ibsen 1828 1906 og svenske August Strindberg 1848 1912 og var isaer kendetegnet ved en yderligtgaende realisme der bl a kom til udtryk gennem skuespillernes opretholdelse af den fjerde vaeg Det vil sige at skuespillerne spillede som var omradet mod publikum daekket af en imaginaer dagligstuevaeg Det 20 arhundrede Rediger Indenfor i Teatro Romea i Murcia i Spanien Det tyvende arhundrede er kendetegnet ved et vaeld af nye teaterformer der afloser hinanden stadig hurtigere arhundredet begynder med symbolistiske dramaer som August Strindbergs Et drommespil og den belgiske dramatiker Maeterlincks vaerker efter forste verdenskrig opstod i Berlin i 1920 erne det politiske teater hvis kendteste repraesentanter er Vsevolod Meyerhold 1874 1940 Bertolt Brecht 1898 1956 og Erwin Piscator 1893 1966 Fra USA kommer to betydningsfulde retninger det musikalske drama musicalen samt den psykologiske realisme repraesenteret ved bl a nobelprismodtageren Eugene O Neill og Tennessee Williams i 50 erne blomstrer i Europa det absurde teater hvis hovednavne var Samuel Beckett Vi venter pa Godot Harold Pinter og Eugene Ionesco Mod slutningen af arhundredet oplostes de snaevre genrer og tallose eksperimenter fandt sted Dermed fandt et stadigt stigende antal forskellige former vej til scenen og hver enkelt forestilling tenderede mod at vaere sin egen genre og definere sin kontrakt med publikum pa sine egne betingelser en udvikling der er fortsat ind i det 21 arh Teatrets medarbejdere RedigerTeaterchef Rediger Den overordnede og administrative ledelse ligger hos teaterchefen teaterdirektoren teaterlederen der som udgangspunkt er ansvarlig for teatrets faciliteter okonomi og personale Han har derudover ogsa overordnet ansvar for planlaegning af en teatersaeson og kob af dramatik Teaterchefen refererer direkte til teatrets bestyrelse hvis en sadan findes Pa flere af landets etablerede teatre er denne opgave delt mellem to eller flere en administrativ direktor med ansvar for personale rengoring billetsalg vagtmestre og servicemedarbejdere regnskab og faciliteter samt en kunstnerisk leder med ansvaret for teatrets kunstneriske linje med valg om stykker dramatikere instruktorer skuespillere scenografer mv Laes artiklen om teaterdirektorer Dramatiker Rediger En dramatiker skriver manuskripter til teatret dramatiske vaerker En dramatiker er som regel freelance og arbejder hjemme ved sin computer Han arbejder saedvanligvis pa manuskripter efter egen ide og af eget initiativ hvorefter det faerdige dramatiske vaerk forsoges solgt til et af landets teatre eller et forlag Af og til kommer der dog en bestilling pa et manuskript fra et teater hvor dramatikeren far en deadline og muligvis nogle fa retningslinjer men som regel er dramatikerens bestillingsopgave en oversaettelse af et drama fra tysk engelsk eller fransk Laes artiklen om dramatikere Dramaturg Rediger Dramaturgen vil i mange tilfaelde vaere den der har foreslaet eller maske endda bestilt et stykke til opforsel Dramaturgen kan ogsa medvirke ved en evt bearbejdelse og ved valg af instruktor til det givne stykke Et andet af dramaturgens arbejdsomrader er at vurdere et stykkes relevans i forhold til den tid det spilles i Instruktor Rediger I en teaterproduktion er det instruktoren der har det kunstneriske overblik over stykkets stemninger visuelle og auditive udtryk samt ansvaret for at stykket opnar den kunstneriske kvalitet som ledelsen forventer heraf Instruktoren er med under audition til besaettelse af et teaterstykkes roller og herefter gar arbejdet med skuespillerne i gang Det er en udbredt misforstaelse at instruktoren skal instruere skuespillerne enkeltvis i skuespilstekniske detaljer og selvom de fleste teaterinstruktorer gor det er det ikke instruktorens opgave Instruktoren arbejder med hvert eneste sekunds stemningsudtryk konflikter og spaending Det er ogsa instruktorens opgave at saette forestillingen i perspektiv til samtidens parallelle kunst og samfundsbillede Laes eventuelt artiklen om teaterinstruktorer Skuespillere Rediger Skuespillere er dem der optraeder pa scenen og levendegor rollerne fra det dramatiske vaerk De kan suppleres af dansere sangere statister og andre med specielle opgaver Laes artiklen om skuespillere Scenograf Rediger Scenografen udvikler og tegner dekorationerne pa scenen normalt kaldet scenografien I samarbejde med instruktoren tilrettelaegges den billedmaessige og funktionelle udformning af hele det fysiske univers forestillingen udspiller sig i Dette arbejde synliggores af en model der viser alle aspekter af scenografien og som er udgangspunktet for de snedkere tomrere regissorer og andre medarbejder der skal virkeliggore scenebilledet Kostumier Rediger Den der giver form til det toj som skuespillerne baerer under en forestilling Ofte vil kostumieen ogsa vaere scenografen Som regel vil kostumetegninger blive forelagt sammen med modellen af scenografien pa den forste laeseprove Teaterskraedder Rediger Teaterskraedderen star for fremskaffelse eller syning af kostumer i overenstemmelse med kostumieens anvisninger Storre teatre har en skraeddersal med flere syersker og et storre lager af kostumer Teatersnedker Rediger Teatrets snedker star for bygningen af scenografien efter scenografens anvisninger Vaegge podier og faste konstruktioner af enhver art udfores af ham Regissor Rediger fremskaffer eller fremstiller rekvisitter til en forestilling og styrer den tekniske koordination af forestillingen Lydtekniker Rediger Lydteknikeren fremskaffer de lydklip der anvendes under en forestilling og er tit den der afvikler lydsporet under opforelsen Er ofte identisk med en Lystekniker Rediger Planlaegning ophaengning og afvikling af lyset pa en teaterforestilling star lysteknikeren for Selve planlaegningen af lyset kaldes lysdesign og udfores i visse tilfaelde af saerligt tilkaldte eksperter Sufflor Rediger Suffloren er den der med mansukriptet i handen sidder pa et skjult i naerheden af scenen og i tilfaelde af at en skuespiller glemmer sin replik omgaende kan stikke den pagaeldende dvs levere det stikord som bringer skuespilleren videre i teksten og handlingen videre pa scenen Tidligere havde de fleste teatre en sufflorkasse med et lille lag over helt fremme pa forscenen I takt med at teatrene er blevet til stadigt mere fleksible rum sidder suffloren oftest pa forreste publikumsraekke Sufflorerne fyres af besparelsesarsager men ansaettes til hver enkelt forestilling Det bliver ofte dyrere som pa DKT Scenetekniker Rediger Medhjaelper der under forestillingen flytter rundt pa scenografiens vaegge mobler eller andet Noter Rediger https www etymonline com word theater https www etymonline com word drama http www kb dk da nb tema musikteater goldendays musik paa scenen den teaterloese tid html http holbergsskrifter dk holberg public view docId Essays 2FOmholbergskomedier essay page toc depth 1 brand amp chunk id startSe ogsa Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Theatre pa Wikimedia Commons Opslag i WikiordbogenAktor ballet musical opera operette opforelse orkestergrav Amatorteater Professionelt teater Serveringsteater Dukketeater Masketeater Kabaret Musikteater Musical Eksperimenterende teater Gadeteater Sort teater Borneteater Friluftsspil Revy Egnsteater AEldreteater Klassisk teater SpireDenne artikel om scenekunst og teater er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Teater amp oldid 11088049