www.wikidata.da-dk.nina.az

Rugiere eller rygere latin rugii norrønt rygir ulmerugi eller holmrygir var en germansk stamme som først blev nævnt i ro

Rugiere

Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania. De antages at være udvandrede fra sydvestlige Norge til Pommern i det nuværende Polen omkring 100 e.Kr. og videre til Donaus floddal, hvor de etablerede et eget kongerige i 400-tallet.

Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert).

Etymologi Rediger

Stammenavnet rygir er antagelig afledt fra norrønt rugr, rug, tolket som "rugspisere" eller "rugbønder". Holmrygir og ulmerugi kan tolkes som "ø-rugiere", eller "ø til rugierne".

Det er ikke sikkerhed for, at folket rugii, som Tacitus havde hørt af andre, var identisk med folk i det område, som senere blev en del af Norge. Det er muligt, at navnene har oprindelse uafhængig af hinanden som navne, som tilsyneladende er ens, men er af forskellig oprindelse. Hvis det er tilfældet, var rugierne et østgermansk folk, en af de mange germanske stammer, som opstod i Nordeuropa.

En anden usikker og omdiskuteret forbindelse med rugii er navnet på øen Rügen og stammen rugini nævnt på en liste af den angelsaksiske forfatter Beda tidligt i 700-tallet i hans værk Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Flere forskere har foreslået, at rugii gav deres navn til øen Rügen i det nu nordøstlige Tyskland, men andre har foreslået alternative hypoteser til Rügens etymologi, som knytter navnet til middelalderens folkestamme rani eller rujani, en slavisk stamme. Om rugii og Bedas rugini var identisk er forblevet spekulativt. Det samme er koblingen mellem rugii og rugierne i Norge.

Historie Rediger

Oprindelse Rediger

Hvis rugii og rugierne var identiske, kom de fra Rogaland og Ryfylke, som er nævnt i sammenhæng med rugiere, fordi Rogaland kan forstås som "landet med rugierne". Skjaldekvadet Hákonarmál nevner også «holmrygir», hvilket på moderne norsk bliver til "holmryger". Overgangen rygir til roga er forklaret med en generel lingvistisk overgang i norrønt.

Forskere har foreslået en udvandring fra Rogaland til sydkysten af Østersøen eller i modsat retning fra østersøkysten til Rogaland, eller et oprindeligt hjemland på øerne i Danmark, som ligger midt mellem disse to regioner. Ingen af teorierne er hidtil støttet eller bekræftet af arkæologiske spor. En anden teori antyder, at navnet på den ene af de to grupper senere er tilpasset af den ene, uden at nogen udvandring.

I Pommern Rediger

Rugii blev først nævnt af Tacitus i slutningen af 100-tallet e.Kr. Tacitus' beskrivelse af deres samtidige bosætningsområde, nærliggende og tilstødende til goterne ved «havet» er sædvanligvis forstået som sydkysten af Østersøen, senere kaldt Pommern. Tacitus karakteriserede rugii samt naboerne goterne og lemovii (lemoviere) ved at nævne, at de bar runde skjolde og korte sværd og var loyale mod egne høvdinge. Den græske geograf Klaudios Ptolemaios i 150 e.Kr. nævner stedet Rhougion (også omskrevet fra græsk som Rougion, Rugion, latiniseret som Rugium eller Rugia) og en stamme ved navn Routikleioi i det samme område, begge navnene er blevet associerede med rugii. i Jordanes historieværk om goterne, Getica, fortæller, at goterne, da de kom dertil, forviste et folk kaldt ulmerugi , og han gør andre, retrospektive referencer til rugii i Getica. 800-tallets angelsaksiske digt Widsith, en sammenstilling af mundtlige traditioner, nævner stammen holmrycum uden at lokalisere den. Holmrygir er nævnt på norrønt skaldekvadet Hákonarmál af den nordnorske skjald Øyvind Skaldespiller, og antagelig også Hrafnsmál af den norske skjald Torbjørn Hornkløve.

Mange rugiere havde forladt østersøkysten under folkevandringstiden. Det antages, at burgundere, gotere og gepidere med nogle af rugierne havde forladt Pommern i løbet af senromersk tid, og at i løbet af folkevandringstiden rester af rugierne og andre germanske stammer som vistula veneti (baltiske venetiere) og vidivarii, var blevet tilbage og havde dannet enheder, som senere blev prægede af slavisk indflydelse. Vidivarii blev beskrevet af Jordanes som en smeltedigel af stammer, som midt i 500-tallet boede i nedre Vistula (Wisła). Selv om den er anderledes end den senere wielbarkkultur, synes det som om en del traditioner blev videreførte. En hypotese, baserede på pludselige mængder romerske solidi (mønter) og udvandringer af andre folkegrupper efter sammenbruddet til hunnerne i 453. Det antyder en vandring af tidligere emigranter tilbage til deres hjemland i Nordeuropa.

Oksywiekulturen (tysk: Oxhöft-Kultur) er associeret med dele af rugiere og lemoviere. Den arkeologiske Gustow-gruppe i vestlige Pommern er også associeret med rugiere. Levningerne af rugiere vest for vidivarii, sammen med andre grupper af gotere, baltiske venetiere og gepidere, antages at være identisk med den arkæologiske Debczyn-gruppen.

I Pommern, Rugiland og Italien Rediger

I begyndelsen af 300-tallet flyttede store dele af rugierne mod syd og bosatte sig ved øvre Tisza, en biflod til Donau i oldtidens Pannonien nu i Ungarn. De blev senere angrebet af hunnerne, blev underkastede og deltog i Attilas krig i 451. Ved hans død i 453 gjorde de oprør og oprettede under deres høvding, som er kendt under det latinske navn Flaccitheus, et kongerige i Rugiland, som i dag er en del af nedre Østrig (oldtidens Noricum), nord for Donau. Efter Flaccitheus' død blev rugierne i Rugiland regeret af kong Feletheus, også kaldt Feva og hans hustru Gisa. Dog var rugiere blevet forbundsfæller, foederati, af Odovakar, som blev den første germanske konge af Italien. Ved 482 var rugierne konverterede til den arianske kristendom. Feletheus' rugiere blev afgørende besejrede af Odovakars hær i 487; mange havnede i fangeskab og blev ført til Italien, og til sidst blev Rugiland bosat af langobardere. Optegnelser fra denne tid blev gjort af Prokopios, Jordanes og andre.

To år senere slog rugierne sig sammen med den østgotiske kong Teoderik den store, da han invaderede Italien i 489. I det østgotiske kongedømme i Italien beholdt de deres egne administratorer og undlod samkvem som indgifte med goterne. Efter Totilas nederlag i goterkrigen 35-554 forsvandt de ud af de historiske optegnelser.

Noter Rediger

  1. ^ Hoops, Johannes; Jankuhn, Herbert et al. (2004): Reallexikon der germanischen Altertumskunde, 2. udg., Walter de Gruyter, ISBN 3-11-017733-1, s. 452ff
  2. Hákonarmá, Heimskringla]
  3. Tacitus, Germania, Germania.XLIV
  4. ^ The Works of Tacitus: The Oxford Translation, Revised, With Notes, BiblioBazaar, LLC, 2008, p.836, ISBN 0-559-47335-4
  5. ^ J. B. Rives on Tacitus, Germania, Oxford University Press, 1999, s. 311, ISBN 0-19-815050-4
  6. Ptolemaeus II,11,12
  7. Jordanes, Getica, IV,26
  8. Jordanes, Getica, L,261.266; LIV,277
  9. Skj, B I,57
  10. ^ Hoops, Johannes; Naumann, Hans-Peter et. al: Reallexikon der germanischen Altertumskunde, Walter de Gruyter, ISBN 3-11-017535-5, s. 282
  11. Merrills, Andrew H. (2005): History and Geography in Late Antiquity, Cambridge University Press, ISBN 0-521-84601-3, s. 325
  12. ^ Jong, Mayke De; Theuws, Frans; Rhijn, Carine van (2001): Topographies of Power in the Early Middle Ages, BRILL, ISBN 90-04-11734-2, s. 524
  13. Ma̜czyńska, Magdalena; Grabarczyk, Tadeusz (2000): Die spätrömische Kaiserzeit und die frühe Völkerwanderungszeit in Mittel- und Osteuropa, Wydawn. Uniwersytetu Łódź, ISBN 83-7171-392-4, s. 127
  14. Keiling, Horst (1984): Archäologische Funde von der frührömischen Kaiserzeit bis zum Mittelalter aus den mecklenburgischen Bezirken, Museum für Ur- und Frühgeschichte Schwerin, s. 8:12
  15. ^ Foulke, William Dudley; Peters, Edward (1974): History of the Lombards, University of Pennsylvania Press, ISBN 0-8122-1079-4, s. 31ff
  16. ^ Goetz, Hans-Werner; Jarnut, Jörg; Pohl, Walter (2003): Regna and gentes: the relationship between late antique and early medieval peoples and kingdoms in the transformation of the Roman world, Brill, ISBN 90-04-12524-8, s. 68

Eksterne henvisninger Rediger

  • Boëthius, Simon (1916): «Rugier». Nordisk Familjebok.
Portal:Historie

Koordinater: 48°30′N 15°30′Ø / 48.5°N 15.5°Ø / 48.5; 15.5

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Rugiere eller rygere latin rugii norront rygir ulmerugi eller holmrygir var en germansk stamme som forst blev naevnt i romeren Tacitus vaerk Germania De antages at vaere udvandrede fra sydvestlige Norge til Pommern i det nuvaerende Polen omkring 100 e Kr og videre til Donaus floddal hvor de etablerede et eget kongerige i 400 tallet Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere rugii Rogaland Pommern siden 100 tallet Rugiland 400 tallet Rugen usikkert Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Oprindelse 2 2 I Pommern 2 3 I Pommern Rugiland og Italien 3 Noter 4 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerStammenavnet rygir er antagelig afledt fra norront rugr rug tolket som rugspisere eller rugbonder 1 Holmrygir og ulmerugi kan tolkes som o rugiere eller o til rugierne 1 Det er ikke sikkerhed for at folket rugii som Tacitus havde hort af andre var identisk med folk i det omrade som senere blev en del af Norge Det er muligt at navnene har oprindelse uafhaengig af hinanden som navne som tilsyneladende er ens men er af forskellig oprindelse Hvis det er tilfaeldet var rugierne et ostgermansk folk en af de mange germanske stammer som opstod i Nordeuropa En anden usikker og omdiskuteret forbindelse med rugii er navnet pa oen Rugen og stammen rugini naevnt pa en liste af den angelsaksiske forfatter Beda tidligt i 700 tallet i hans vaerk Historia ecclesiastica gentis Anglorum Det engelske folks kirkehistorie 1 Flere forskere har foreslaet at rugii gav deres navn til oen Rugen i det nu nordostlige Tyskland men andre har foreslaet alternative hypoteser til Rugens etymologi som knytter navnet til middelalderens folkestamme rani eller rujani en slavisk stamme 1 Om rugii og Bedas rugini var identisk er forblevet spekulativt Det samme er koblingen mellem rugii og rugierne i Norge Historie RedigerOprindelse Rediger Hvis rugii og rugierne var identiske kom de fra Rogaland og Ryfylke som er naevnt i sammenhaeng med rugiere fordi Rogaland kan forstas som landet med rugierne Skjaldekvadet Hakonarmal 2 nevner ogsa holmrygir hvilket pa moderne norsk bliver til holmryger Overgangen rygir til roga er forklaret med en generel lingvistisk overgang i norront 1 Forskere har foreslaet en udvandring fra Rogaland til sydkysten af Ostersoen eller i modsat retning fra ostersokysten til Rogaland eller et oprindeligt hjemland pa oerne i Danmark som ligger midt mellem disse to regioner 1 Ingen af teorierne er hidtil stottet eller bekraeftet af arkaeologiske spor 1 En anden teori antyder at navnet pa den ene af de to grupper senere er tilpasset af den ene uden at nogen udvandring 1 I Pommern Rediger Rugii blev forst naevnt af Tacitus 3 i slutningen af 100 tallet e Kr 1 4 5 Tacitus beskrivelse af deres samtidige bosaetningsomrade naerliggende og tilstodende til goterne ved havet er saedvanligvis forstaet som sydkysten af Ostersoen senere kaldt Pommern 4 5 Tacitus karakteriserede rugii samt naboerne goterne og lemovii lemoviere ved at naevne at de bar runde skjolde og korte svaerd og var loyale mod egne hovdinge 1 4 5 Den graeske geograf Klaudios Ptolemaios 6 i 150 e Kr naevner stedet Rhougion ogsa omskrevet fra graesk som Rougion Rugion latiniseret som Rugium eller Rugia og en stamme ved navn Routikleioi i det samme omrade begge navnene er blevet associerede med rugii 5 i Jordanes historievaerk om goterne Getica 7 fortaeller at goterne da de kom dertil forviste et folk kaldt ulmerugi 1 5 og han gor andre retrospektive referencer til rugii i Getica 8 800 tallets angelsaksiske digt Widsith en sammenstilling af mundtlige traditioner naevner stammen holmrycum uden at lokalisere den 1 Holmrygir er naevnt pa norront skaldekvadet Hakonarmal af den nordnorske skjald Oyvind Skaldespiller 9 og antagelig ogsa Hrafnsmal af den norske skjald Torbjorn Hornklove 1 Mange rugiere havde forladt ostersokysten under folkevandringstiden Det antages at burgundere gotere og gepidere med nogle af rugierne havde forladt Pommern i lobet af senromersk tid og at i lobet af folkevandringstiden rester af rugierne og andre germanske stammer som vistula veneti baltiske venetiere og vidivarii var blevet tilbage og havde dannet enheder som senere blev praegede af slavisk indflydelse 10 Vidivarii blev beskrevet af Jordanes som en smeltedigel af stammer som midt i 500 tallet boede i nedre Vistula Wisla 11 12 Selv om den er anderledes end den senere wielbarkkultur synes det som om en del traditioner blev videreforte 12 En hypotese baserede pa pludselige maengder romerske solidi monter og udvandringer af andre folkegrupper efter sammenbruddet til hunnerne i 453 Det antyder en vandring af tidligere emigranter tilbage til deres hjemland i Nordeuropa 12 Oksywiekulturen tysk Oxhoft Kultur er associeret med dele af rugiere og lemoviere 5 Den arkeologiske Gustow gruppe i vestlige Pommern er ogsa associeret med rugiere 13 14 Levningerne af rugiere vest for vidivarii sammen med andre grupper af gotere baltiske venetiere og gepidere antages at vaere identisk med den arkaeologiske Debczyn gruppen 10 I Pommern Rugiland og Italien Rediger I begyndelsen af 300 tallet flyttede store dele af rugierne mod syd og bosatte sig ved ovre Tisza en biflod til Donau i oldtidens Pannonien nu i Ungarn De blev senere angrebet af hunnerne blev underkastede og deltog i Attilas krig i 451 Ved hans dod i 453 gjorde de opror og oprettede under deres hovding som er kendt under det latinske navn Flaccitheus et kongerige i Rugiland som i dag er en del af nedre Ostrig oldtidens Noricum nord for Donau 15 Efter Flaccitheus dod blev rugierne i Rugiland regeret af kong Feletheus ogsa kaldt Feva og hans hustru Gisa 15 Dog var rugiere blevet forbundsfaeller foederati af Odovakar som blev den forste germanske konge af Italien 15 Ved 482 var rugierne konverterede til den arianske kristendom Feletheus rugiere blev afgorende besejrede af Odovakars haer i 487 mange havnede i fangeskab og blev fort til Italien og til sidst blev Rugiland bosat af langobardere 15 Optegnelser fra denne tid blev gjort af Prokopios Jordanes og andre 1 To ar senere slog rugierne sig sammen med den ostgotiske 16 kong Teoderik den store da han invaderede Italien i 489 I det ostgotiske kongedomme i Italien beholdt de deres egne administratorer 16 og undlod samkvem som indgifte med goterne Efter Totilas nederlag i goterkrigen 35 554 forsvandt de ud af de historiske optegnelser Noter Rediger a b c d e f g h i j k l m n Hoops Johannes Jankuhn Herbert et al 2004 Reallexikon der germanischen Altertumskunde 2 udg Walter de Gruyter ISBN 3 11 017733 1 s 452ff Hakonarma Heimskringla Tacitus Germania Germania XLIV a b c The Works of Tacitus The Oxford Translation Revised With Notes BiblioBazaar LLC 2008 p 836 ISBN 0 559 47335 4 a b c d e f J B Rives on Tacitus Germania Oxford University Press 1999 s 311 ISBN 0 19 815050 4 Ptolemaeus II 11 12 Jordanes Getica IV 26 Jordanes Getica L 261 266 LIV 277 Skj B I 57 a b Hoops Johannes Naumann Hans Peter et al Reallexikon der germanischen Altertumskunde Walter de Gruyter ISBN 3 11 017535 5 s 282 Merrills Andrew H 2005 History and Geography in Late Antiquity Cambridge University Press ISBN 0 521 84601 3 s 325 a b c Jong Mayke De Theuws Frans Rhijn Carine van 2001 Topographies of Power in the Early Middle Ages BRILL ISBN 90 04 11734 2 s 524 Ma czynska Magdalena Grabarczyk Tadeusz 2000 Die spatromische Kaiserzeit und die fruhe Volkerwanderungszeit in Mittel und Osteuropa Wydawn Uniwersytetu Lodz ISBN 83 7171 392 4 s 127 Keiling Horst 1984 Archaologische Funde von der fruhromischen Kaiserzeit bis zum Mittelalter aus den mecklenburgischen Bezirken Museum fur Ur und Fruhgeschichte Schwerin s 8 12 a b c d Foulke William Dudley Peters Edward 1974 History of the Lombards University of Pennsylvania Press ISBN 0 8122 1079 4 s 31ff a b Goetz Hans Werner Jarnut Jorg Pohl Walter 2003 Regna and gentes the relationship between late antique and early medieval peoples and kingdoms in the transformation of the Roman world Brill ISBN 90 04 12524 8 s 68Eksterne henvisninger RedigerBoethius Simon 1916 Rugier Nordisk Familjebok nbsp Portal Historie Koordinater 48 30 N 15 30 O 48 5 N 15 5 O 48 5 15 5 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rugiere amp oldid 11511152