www.wikidata.da-dk.nina.az

P E Lange Müller Peter Erasmus Lange Müller født 1 december 1850 på Frederiksberg 1 død 26 februar 1926 2 i København va

P.E. Lange-Müller

Peter Erasmus Lange-Müller (født 1. december 1850 på Frederiksberg, død 26. februar 1926 i København) var en dansk komponist. Han var ud af en veletableret borgerlig familie. Hans far var højesteretsassessor Otto Müller og hans farfar var biskop Peter Erasmus Müller. Familiens rigdom samt en sygdom, han havde arvet fra sin moder, gjorde, at han samlede hele sit liv og virke om at komponere musik.

P.E. Lange-Müller
P.E. Lange-Müller fotograferet af Mary Steen
Personlig information
Født 1. december 1850
Frederiksberg, Danmark
Død 26. februar 1926 (75 år)
København, Danmark
Gravsted Vestre Kirkegård
Far Otto Müller
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Komponist, pianist
Genre Symfoni
Nomineringer og priser
Udmærkelser Dannebrogordenen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Til trods for, at Lange-Müller døjede med en hovedpine, som han hele livet forsøgte at få kureret, skrev han en omfattende musikproduktion, som foruden 77 opusnumre omfattede store mængder musik uden for nummer. Hans produktion spændte vidt, fra operaer og orkestermusik over kormusik til musik skrevet til sange. Det er blevet sagt om denne musik, at den i høj grad var præget af en indlevelse i det, som musikken skulle illustrere, herunder den samtidige industrialisering.

I 1874 var han medstifter af Koncertforeningen og i et par år meddirigent, den eneste faste stilling, han beklædte.

Han blev Ridder af Dannebrogordenen 1887, Kommandør af 2. grad 1920 og modtog Fortjenstmedaljen i guld 1925.

Liv og gerning redigér

Barndom og ungdom redigér

Hans barndomshjem lå på Frederiksberg Allé og på et tidspunkt, da den tid hvor Frederiksberg Bakke virkelig var et "landparti" for københavnerne, ikke var fjern, da Lange-Müller fødtes. I et roligt og sindigt embedsmandshjem, hvor faderen, der var broder til historiemaleren Adam Müller, var en anset højesteretsdommer, flittig, pligttro og energisk, mens moderen var en følelsesfuld, sart og svag kvinde med kunstneriske anlæg - hun både digtede og musicerede. I hjemmet herskede ro, afdæmpethed, fred og mildhed. Dér gik man med sagte fjed; således var tonen, og således bød hensynet til faderens arbejde og moderens skrøbelighed det. Selv familiens store hund sneg sig så stille omkring, at en kåd ung gæst blandt sønnens venner en gang spurgte husets frue, om den kunne gø!

Fra sin moder arvede han et såre skrøbeligt legeme. Hvori hans sygelighed egentlig bestod formåede end ikke lægerne at fastslå, der blev spekuleret i, at det var blodet, problemer med nerverne, fordøjelsen, hjernen, men han led konstant, især af hovedpine, og uanset hvad han end forsøgte for at bekæmpe den, fra kurrejser til et så vidtgående indgreb som trepanering, var der intet, som kunne hjælpe ham. Sandsynligvis led han af anisometropi. Som en syg mand måtte han passe på sig selv og sin gøren og laden, og han var samtidig for stolt til at lade mængden få indblik i sin sygelighed; han ville kun kendes gennem sin kunst, og mindst af alt ønskede han, at vurderingen af hans musik skulle påvirkes af en vurdering af hans sygdom. Først sent i livet talte han om sine problemer:

Fra faderen arvede han til gengæld en sejg, ja næsten stædig vilje, en pligttro arbejdstrang, en stærk opfattelse af, at også åndsadel forpligter. Han gav aldrig eller kun undtagelsesvis efter for sin sygdom. Han følte som en forpligtelse at kæmpe mod den - for så godt som muligt at udnytte sine kunstneriske evner. Og i kraft af denne sin energi og vilje formåede han at få skrevet hele fire store operaer og to store symfonier, ved siden af sin øvrige musik (for scenen, for orkester og kor), hvis blot praktiske udarbejdelse og nedskriven krævede megen koncentration og anstrengelse.

Sygdommen kom til at spille en betydelig rolle for hans kunst på flere måder. Den har fra begyndelsen af taget noget af hans livsmod og selvtillid fra ham. Det er sikkert den, der gjorde, at han ikke kom til at føre sine rent kompositionstekniske studier igennem til bunden. Hans egne udtalelser kan tyde på det og ligeledes hans egen følelse af utilstrækkelighed på dette punkt. Skønt Lange-Müller selv gik så vidt som til at betegne sig selv som autodidakt, er dette imidlertid ikke er ganske berettiget.

Som barn fik han musikundervisning af orgelkunstneren Gottfred Matthison-Hansen, i 1870 blev han student fra Metropolitanskolen og i en kort tid, fra januar til december 1871, gik han på Musikkonservatoriet, men selvom hjemmet satte stor pris på musik, var det meningen, at han skulle gå embedsvejen ligesom sin fader, og derfor startede han på et statsvidenskabeligt studium ved Universitetet. Efter nogen tid opgav han sit studium for at forsøge sig i gartnerfaget, men fra 1874 virkede han udelukkende i musikkens tjeneste, først og fremmest som komponist, men i korte perioder tillige som orkesterdirigent. Hans familie var velhavende nok til at hjælpe ham økonomisk, hvis det var nødvendigt. Hans moder, Charlotte Sophie Lange, datter af overpræsident i København, Michael Lange, døde allerede i 1859 af tuberkulose, men han blev boende i sit barndomshjem Frederiksberg Allé 7, indtil hans fader døde i 1882, og hjemmet blev opløst.

Efter faderens død rejste han rundt og boede blandt andet 2 år i Stockholm, hvor han blev stiftede venskab med blandt andre Tor Aulin og navnlig Emil Sjögren.

Voksenlivet redigér

Udadtil kunne han føre et roligt og uafhængigt liv, som hans svagelighed bød det og hans forholdsvise velstand heldigvis tillod det. Under sådanne vilkår kunne man forvente, at hans kompositioner - som det overvejende gjaldt J.P.E. Hartmann - overvejende ville være et produkt af hans egen fantasi og kompositoriske evne og ikke afspejlede hverken hans egne følelser eller ydre oplevelser. Således forholder det sig imidlertid ikke. Lange-Müller formåede som få om overhovedet nogen anden i sin samtid at skildre et motiv gennem sin musik på en intensiv måde. Det blev af hans samtidige, William Behrend, om ham sagt, at: "..der står et helt vejr i "Efteraarssymfonien", der er vælde i bølgernes hedenske sang i "Agnete og Havmanden", havsus i "Vikingeblod", der er drønende pathos i et værk som "Niels Ebbesen" og - allermest i "Udstillingskantaten" fra 1888, er der ung fyrighed og kækt livsmod således, at denne komponist, hvad man vel næppe havde ventet, blev den, der frem for nogen dansk gav denne den moderne mekanikkens epoke et malende musikalsk udtryk. Han skildrer her i stålsatte toner arbejdet i fabrikken, gengiver vælden i det dirrende slid og synger hymner til arbejdskraftens og -lystens pris. Den tilbageholdende kunstner har her følt tiden på pulsen, den svage mand har lagt spændstig kraft i sine toner. Og man vil lægge mærke til, at i dette prægtig inspirerede værk - i hvilket i øvrig også de yndefulde udslag af Lange-Müllers muse har fået plads - er visse sider af hans ejendommelige stil, som man ellers har kunnet fremdrage som dens svagheder, med sikker hånd omskabt til styrke, sejg, udholdende styrke (sekvenserne, ensformige rytmer, modulatorisk uro). Med faste rammende hammerslag har han optømret et ypperligt tonebilled."

Ægteskab og familie redigér

Sophienberg.

Først i 1892 stiftede han selv et hjem, idet han blev gift med Ruth Block, med hvem han fik tre døtre. Hun var adoptivdatter af konsul Frederik H. Block til Kokkedal og Sophienberg, og efter enkefru Blocks død i 1897 arvede P.E. Lange-Müller via sin hustru Sophienberg, som han ejede til 1922, og som familien anvendte som sommerbolig. Sophienberg gik dernæst i arv til Lange-Müllers døtre.

Ved sin død boede Lange-Müller Åboulevard 4, Nørrebro, sammen med datteren Vibeke som husbestyrerinde.

I 1874 var han medstifter af Koncertforeningen og i et par år meddirigent, den eneste faste stilling, han beklædte.

Musikken redigér

Kilderne beretter at Lange-Müller hele livet led af dårligt helbred. Det gav sig bl.a. udslag i mange kraftige hovedpiner. Ikke desto mindre blev han 76 år, hvilket dengang var langt over gennemsnittet for mænd, og han foretog mange strabadserende udenlandsrejser og komponerede en stor mængde musik. På den anden side vidner dette citat fra hans egen hånd i forbindelse med hans 75-års fødselsdag, om en stor usikkerhed eller beskedenhed:

Allerede hans op. 1 Fem Sange af Salomon og Sulamith, med tekst af B.S. Ingemann, blev vel modtaget af publikum og musikkritikken, og selv om mange af hans større værker senere fik en mere lunken modtagelse, fik han succeser nok til at blive en af tidens mest anerkendte komponister. Både samtiden og eftertiden ville hævde at Lange-Müller havde problemer med at håndtere det store symfoniorkester. Til gengæld var og er alle enige om at han var i besiddelse af en sprudlende evne til at producere fængende melodier. På det punkt kan næppe andre end hans noget yngre kollega, Carl Nielsen, gøre ham rangen stridig. Lange-Müller skrev langt over 200 sange for en stemme eller kor, hvoraf de fleste er af høj kvalitet. Nok har mange af dem en melankolsk tone, og nok blev de ikke folkeeje på samme måde som Carl Nielsens, men de er blevet sunget og indspillet mange gange siden, og bliver det stadig. Lange-Müllers romancer og korsange var den danske kulmination på en musikgenre, som startedes i Tyskland i slutningen af 1700-tallet og der fik fremragende behandling af f.eks. Beethoven, Schubert, Loewe, Brahms og Wolf. På dansk grund var det folk som J.A.P. Schultz, Weyse, Gade, Heise og altså Lange-Müller, der var de førende på dette område. Thomas Laub og Carl Nielsen forenklede stilen, og Poul Schierbeck var måske den sidste store eksponent for denne genre.

Tidlige kompositioner redigér

Da han i 1874 valgte musikken som sin livsvirksomhed, udgav han sin første komposition, "Fem Sange af Salomon og Sulamith" (Op. 1). Dette arbejde, der gjorde megen lykke, har til dels karakter af en studie efter J.P.E. Hartmann, men allerede hans næste kompositioner, navnlig orkestersuite "I Alhambra" (Op. 3), og enkelte af sangene til tekster af Bergsøe og Ingemann, Op. 4 og 6, (fx den pompøse: "Hvo er hun, som kommer fra Ørkenen") viser ham som den, om end noget grublende og undertiden for urolige og mørke, dog allerede nu tillige helt selvstændige kunstner, hos hvem en understrøm af dyb følelse forener sig med en rigdom af ejendommelige og betagende motiver, hvis primitivitet ligesom varslede om en helt ny retning i dansk musik.

Operaer redigér

I 1878 optrådte han som dramatisk komponist med operaen "Tove" (Op. 7), hvortil han tillige selv havde skrevet teksten. Uagtet dette debutarbejde led af mangler i scenisk henseende og med hensyn til historisk kolorit, indeholdt det dog også store og ejendommelige musikalske skønheder, hvorfor det senere er blevet udgivet i udtog af "Samfundet til Udgivelse af dansk Musik". Hos publikum kan det vel ikke siges at "Tove" slog igennem, men desuagtet fangede scenen komponistens kærlighed, og stadig er han under sin forskelligartede virksomhed vendt tilbage til den dramatiske musik, i hvilken han har forsøgt sig i flere retninger. Efter den yndefulde og friske musik til det lille Lystspil "I Mester Sebalds Have" (Op. 13) samt for- og mellemaktsmusikken til Kaalunds "Fulvia" (Op. 15) fulgte i 1883 operaen "Spanske Studenter" (Op. 22), et forsøg i opera comique, der straks vakte en del opmærksomhed, men dog tillige viste, at dette felt lå hans natur for fjernt, i det der trods mange heldige steder, hvor den spanske kolorit kom godt frem, føltes en vis tunghed, som ikke passede til stilen.

Hans næste arbejde, musikken til Holger Drachmanns "Der var en Gang" (Op. 25), opført 1886, er ubetinget det, der har bragt hans navn videst om, og har opnået et stort antal opførelser; navnlig er zigeunerviserne og serenaden fortræffelige, hvorimod den bekendte "Midsommervise" næppe kan siges at have løst den opgave, som tekstforfatteren synes at have sat sig: at skabe en folkesang. I 1887 indleverede han til Det Kongelige Teater operaen "Fru Jeanna" (Op. 30) til tekst af Ernst von der Recke, der straks blev antaget, men først efter flere års henliggen og adskillig avisfejde blev opført i 1891; den gjorde ikke lykke og opnåede ikke ret mange opførelser. Endvidere skrev han musik til Drachmanns "Ved Bosporus" (Op. 41), E. Christiansens "Peter Plus" (Op. 42), Reckes "Hertuginden af Burgund" (Op. 44) og E. Christiansens "Letizia" (Op. 48).

Kormusik redigér

Har Lange-Müllers dramatiske komposition ved siden af så meget godt og smukt, som den uomtvistelig rummer, dog ikke kunnet føre til fuld tilfredsstillelse hverken for komponisten eller for hans publikum, er derimod den kormæssige musik med eller uden solo vistnok den, hvori han har vundet sine smukkeste sejre. Hertil hører "Niels Ebbesøn" (Op. 9) for barytonsolo, mandskor og orkester, kor- og kvartetsange for mandsstemmer (Op. 10), hvori den uforlignelige "Kornmodsglansen ved Midnatstid", 3 salmer for kor og orkester (Op. 21), opført ved påskekoncerten i Vor Frue Kirke 1883, den overordentlig skønne kantate af Richardt ved den nordiske industriudstillings åbningsfest 1888 og Drachmanns kantate ved Universitetets 100-årsfest for stavnsbåndets løsning samme år.

Orkestermusik redigér

I den rene orkestermusik har han derimod haft ikke så lidt at kæmpe med, en vis uklarhed, der her måske føles stærkere, i forbindelse med en del ubehjælpsomhed i instrumenteringen. Foruden den alt omtalte suite "I Alhambra", opført i 1876 i Koncertforeningen, kan her navnlig fremhæves hans symfoni "Efteraar" (Op. 17), opført ligeledes i Koncertforeningen i 1882, og symfoni nr. 2 i D-mol (Op. 33), opført ved de filharmoniske koncerter i 1889. Det mørke og tunge synes trods meget smukt, fx i symfonien "Efteraar", her ikke at ville forlade komponisten; men at han i årenes løb har vundet herredømme over den tekniske behandling af instrumenterne, beviser navnlig hans sidste suite: "Weyerburg" (Op. 47).

Ligesom "I Alhambra" er fremkommet under indtrykkene af et ophold i Spanien, således skyldes "Weyerburg" et besøg i Tyrol.

Sange redigér

Af sange har Lange-Müller komponeret en stor mængde: foruden de førnævnte Op. 4 og 6, 6 russiske sange (Op. 11), 6 danske sange (Op. 14), 5 norske sange (Op. 16), 6 folkeviser (Op. 18), "Naar Sol gaar ned" (Op. 19), "Skumring" (Op. 20), sange af Drachmann og Recke (Op. 23 og 24), 5 franske sange (Op. 28), digte af Richardt og andre (Op. 31), folkeviser af Thor Lange (Op. 34), romancer af Uhland (Op. 35), 3 sange, polske og russiske (Op. 39), sange af Gjellerup (Op. 40), 3 sange (Op. 54). Iblandt de mange smukke og ejendommelige kan her fremhæves "Frisk Vejr" af Op. 14, "En Rand af diset Hede" af Op. 20, "Og sørger du for den Foraarstid" af Op. 24 og særlig "Bjørnen" og "Hinden" af Op. 23.

Klavermusik redigér

Af klaverkompositioner har han skrevet forholdsvis lidt; det betydeligste er Op. 8, 12 klaverstykker, variationer over et originaltema.

Hæder redigér

Lange-Müller blev Ridder af Dannebrogordenen 1887, Kommandør af 2. grad 1920 og modtog Fortjenstmedaljen i guld 1925. Lange-Müller blev i 1904 optaget som utländsk ledamot (udlandsk medlem) nr 199 af Kungliga Musikaliska Akademien.

Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Gengivelser af Lange-Müller redigér

Værker af P.E. Lange-Müller redigér

Uddybende artikel: Værker af P.E. Lange-Müller

Noter redigér

  1. Hammerich, s. 413
  2. Salmonsen, bind XXVI, København 1930; s. 648
  3. Behrend, s. 210
  4. Glahn, s. 3
  5. Behrend, s. 211
  6. Behrend, s. 211f
  7. ^ Behrend, s. 212
  8. Bricka, s. 615
  9. Behrend, s. 214f
  10. Bricka, s. 618
  11. Bricka, s. 615f
  12. ^ Bricka, s. 616
  13. Bricka, s. 616f
  14. ^ Bricka, s. 617
  15. Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 15 (1911); sp. 1139

Litteratur redigér

Eksterne henvisninger redigér

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Peter Erasmus Lange Muller fodt 1 december 1850 pa Frederiksberg 1 dod 26 februar 1926 2 i Kobenhavn var en dansk komponist Han var ud af en veletableret borgerlig familie Hans far var hojesteretsassessor Otto Muller og hans farfar var biskop Peter Erasmus Muller Familiens rigdom samt en sygdom han havde arvet fra sin moder gjorde at han samlede hele sit liv og virke om at komponere musik P E Lange MullerP E Lange Muller fotograferet af Mary SteenPersonlig informationFodt1 december1850 Frederiksberg DanmarkDod26 februar1926 75 ar Kobenhavn DanmarkGravstedVestre KirkegardFarOtto MullerUddannelse og virkeBeskaeftigelseKomponist pianistGenreSymfoniNomineringer og priserUdmaerkelserDannebrogordenenInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Til trods for at Lange Muller dojede med en hovedpine som han hele livet forsogte at fa kureret skrev han en omfattende musikproduktion som foruden 77 opusnumre omfattede store maengder musik uden for nummer Hans produktion spaendte vidt fra operaer og orkestermusik over kormusik til musik skrevet til sange Det er blevet sagt om denne musik at den i hoj grad var praeget af en indlevelse i det som musikken skulle illustrere herunder den samtidige industrialisering I 1874 var han medstifter af Koncertforeningen og i et par ar meddirigent den eneste faste stilling han beklaedte Han blev Ridder af Dannebrogordenen 1887 Kommandor af 2 grad 1920 og modtog Fortjenstmedaljen i guld 1925 Indholdsfortegnelse 1 Liv og gerning 1 1 Barndom og ungdom 1 2 Voksenlivet 2 AEgteskab og familie 3 Musikken 3 1 Tidlige kompositioner 3 2 Operaer 3 3 Kormusik 3 4 Orkestermusik 3 5 Sange 3 6 Klavermusik 4 Haeder 5 Gengivelser af Lange Muller 6 Vaerker af P E Lange Muller 7 Noter 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerLiv og gerning redigerBarndom og ungdom rediger Hans barndomshjem la pa Frederiksberg Alle og pa et tidspunkt da den tid hvor Frederiksberg Bakke virkelig var et landparti for kobenhavnerne ikke var fjern da Lange Muller fodtes I et roligt og sindigt embedsmandshjem hvor faderen der var broder til historiemaleren Adam Muller var en anset hojesteretsdommer flittig pligttro og energisk mens moderen var en folelsesfuld sart og svag kvinde med kunstneriske anlaeg hun bade digtede og musicerede I hjemmet herskede ro afdaempethed fred og mildhed Der gik man med sagte fjed saledes var tonen og saledes bod hensynet til faderens arbejde og moderens skrobelighed det Selv familiens store hund sneg sig sa stille omkring at en kad ung gaest blandt sonnens venner en gang spurgte husets frue om den kunne go 3 Fra sin moder arvede han et sare skrobeligt legeme Hvori hans sygelighed egentlig bestod formaede end ikke laegerne at fastsla der blev spekuleret i at det var blodet problemer med nerverne fordojelsen hjernen men han led konstant isaer af hovedpine og uanset hvad han end forsogte for at bekaempe den fra kurrejser til et sa vidtgaende indgreb som trepanering var der intet som kunne hjaelpe ham Sandsynligvis led han af anisometropi 4 Som en syg mand matte han passe pa sig selv og sin goren og laden og han var samtidig for stolt til at lade maengden fa indblik i sin sygelighed han ville kun kendes gennem sin kunst og mindst af alt onskede han at vurderingen af hans musik skulle pavirkes af en vurdering af hans sygdom Forst sent i livet talte han om sine problemer Mit Liv har fra Barndommen af vaeret en bestandig Kamp mod Sygdom en Kamp der efter Sygdommens Natur har lagt fuldt saa meget Beslag paa mine sjaelelige som paa mine legemlige Kraefter Alt har bestandig vaeret mig som paa Afstand set som gennem et Slor folt som gennem en Vaeg usikker har jeg derfor vaeret overfor Livets Realiteter og overfor Mennesker og sogt til den Kunst der staar den ydre Virkelighed fjaernest Musikken Den var fra min Barndom af det Kjaereste Men ogsaa den hyllede sig i Fjaernhed for mig Og aldrig er jeg naaet den saa naer at jeg kunde traede i dens Skole og tilegne mig de praktiske Realiteter mangelfuldt udrustet har jeg mojsomt arbejdet mig frem indtil det Punkt hvor jeg nu resigneret erkjender at maatte standse 5 Fra faderen arvede han til gengaeld en sejg ja naesten staedig vilje en pligttro arbejdstrang en staerk opfattelse af at ogsa andsadel forpligter Han gav aldrig eller kun undtagelsesvis efter for sin sygdom Han folte som en forpligtelse at kaempe mod den for sa godt som muligt at udnytte sine kunstneriske evner Og i kraft af denne sin energi og vilje formaede han at fa skrevet hele fire store operaer og to store symfonier ved siden af sin ovrige musik for scenen for orkester og kor hvis blot praktiske udarbejdelse og nedskriven kraevede megen koncentration og anstrengelse 6 Sygdommen kom til at spille en betydelig rolle for hans kunst pa flere mader Den har fra begyndelsen af taget noget af hans livsmod og selvtillid fra ham Det er sikkert den der gjorde at han ikke kom til at fore sine rent kompositionstekniske studier igennem til bunden Hans egne udtalelser kan tyde pa det og ligeledes hans egen folelse af utilstraekkelighed pa dette punkt Skont Lange Muller selv gik sa vidt som til at betegne sig selv som autodidakt er dette imidlertid ikke er ganske berettiget 7 Som barn fik han musikundervisning af orgelkunstneren Gottfred Matthison Hansen 7 i 1870 blev han student fra Metropolitanskolen og i en kort tid fra januar til december 1871 gik han pa Musikkonservatoriet 7 men selvom hjemmet satte stor pris pa musik var det meningen at han skulle ga embedsvejen ligesom sin fader og derfor startede han pa et statsvidenskabeligt studium ved Universitetet Efter nogen tid opgav han sit studium for at forsoge sig i gartnerfaget 7 men fra 1874 virkede han udelukkende i musikkens tjeneste forst og fremmest som komponist men i korte perioder tillige som orkesterdirigent 8 Hans familie var velhavende nok til at hjaelpe ham okonomisk hvis det var nodvendigt Hans moder Charlotte Sophie Lange datter af overpraesident i Kobenhavn Michael Lange dode allerede i 1859 af tuberkulose men han blev boende i sit barndomshjem Frederiksberg Alle 7 indtil hans fader dode i 1882 og hjemmet blev oplost Efter faderens dod rejste han rundt og boede blandt andet 2 ar i Stockholm hvor han blev stiftede venskab med blandt andre Tor Aulin og navnlig Emil Sjogren Voksenlivet rediger Udadtil kunne han fore et roligt og uafhaengigt liv som hans svagelighed bod det og hans forholdsvise velstand heldigvis tillod det Under sadanne vilkar kunne man forvente at hans kompositioner som det overvejende gjaldt J P E Hartmann overvejende ville vaere et produkt af hans egen fantasi og kompositoriske evne og ikke afspejlede hverken hans egne folelser eller ydre oplevelser Saledes forholder det sig imidlertid ikke Lange Muller formaede som fa om overhovedet nogen anden i sin samtid at skildre et motiv gennem sin musik pa en intensiv made Det blev af hans samtidige William Behrend om ham sagt at der star et helt vejr i Efteraarssymfonien der er vaelde i bolgernes hedenske sang i Agnete og Havmanden havsus i Vikingeblod der er dronende pathos i et vaerk som Niels Ebbesen og allermest i Udstillingskantaten fra 1888 er der ung fyrighed og kaekt livsmod saledes at denne komponist hvad man vel naeppe havde ventet blev den der frem for nogen dansk gav denne den moderne mekanikkens epoke et malende musikalsk udtryk Han skildrer her i stalsatte toner arbejdet i fabrikken gengiver vaelden i det dirrende slid og synger hymner til arbejdskraftens og lystens pris Den tilbageholdende kunstner har her folt tiden pa pulsen den svage mand har lagt spaendstig kraft i sine toner Og man vil laegge maerke til at i dette praegtig inspirerede vaerk i hvilket i ovrig ogsa de yndefulde udslag af Lange Mullers muse har faet plads er visse sider af hans ejendommelige stil som man ellers har kunnet fremdrage som dens svagheder med sikker hand omskabt til styrke sejg udholdende styrke sekvenserne ensformige rytmer modulatorisk uro Med faste rammende hammerslag har han optomret et ypperligt tonebilled 9 AEgteskab og familie rediger nbsp Sophienberg Forst i 1892 stiftede han selv et hjem idet han blev gift med Ruth Block 10 med hvem han fik tre dotre Hun var adoptivdatter af konsul Frederik H Block til Kokkedal og Sophienberg og efter enkefru Blocks dod i 1897 arvede P E Lange Muller via sin hustru Sophienberg som han ejede til 1922 og som familien anvendte som sommerbolig Sophienberg gik dernaest i arv til Lange Mullers dotre Ved sin dod boede Lange Muller Aboulevard 4 Norrebro sammen med datteren Vibeke som husbestyrerinde I 1874 var han medstifter af Koncertforeningen og i et par ar meddirigent den eneste faste stilling han beklaedte Musikken redigerKilderne beretter at Lange Muller hele livet led af darligt helbred Det gav sig bl a udslag i mange kraftige hovedpiner Ikke desto mindre blev han 76 ar hvilket dengang var langt over gennemsnittet for maend og han foretog mange strabadserende udenlandsrejser og komponerede en stor maengde musik Pa den anden side vidner dette citat fra hans egen hand i forbindelse med hans 75 ars fodselsdag om en stor usikkerhed eller beskedenhed Musikken hyllede sig i Fjernhed for mig og laenge varede det inden jeg vovede at folge den og aldrig er jeg naaet den saa naer at jeg kunde traede ind i dens Skole og tilegne mig de praktiske Realiteter staerkt har jeg savnet denne Ledelse under min lange og langsomme Vandring og mangelfuldt udrustet har jeg mojsomt arbejdet mig frem indtil det Punkt hvor jeg nu resigneret erkjender at maatte stande Allerede hans op 1 Fem Sange af Salomon og Sulamith med tekst af B S Ingemann blev vel modtaget af publikum og musikkritikken og selv om mange af hans storre vaerker senere fik en mere lunken modtagelse fik han succeser nok til at blive en af tidens mest anerkendte komponister Bade samtiden og eftertiden ville haevde at Lange Muller havde problemer med at handtere det store symfoniorkester Til gengaeld var og er alle enige om at han var i besiddelse af en sprudlende evne til at producere faengende melodier Pa det punkt kan naeppe andre end hans noget yngre kollega Carl Nielsen gore ham rangen stridig Lange Muller skrev langt over 200 sange for en stemme eller kor hvoraf de fleste er af hoj kvalitet Nok har mange af dem en melankolsk tone og nok blev de ikke folkeeje pa samme made som Carl Nielsens men de er blevet sunget og indspillet mange gange siden og bliver det stadig Lange Mullers romancer og korsange var den danske kulmination pa en musikgenre som startedes i Tyskland i slutningen af 1700 tallet og der fik fremragende behandling af f eks Beethoven Schubert Loewe Brahms og Wolf Pa dansk grund var det folk som J A P Schultz Weyse Gade Heise og altsa Lange Muller der var de forende pa dette omrade Thomas Laub og Carl Nielsen forenklede stilen og Poul Schierbeck var maske den sidste store eksponent for denne genre Tidlige kompositioner rediger Da han i 1874 valgte musikken som sin livsvirksomhed udgav han sin forste komposition Fem Sange af Salomon og Sulamith Op 1 Dette arbejde der gjorde megen lykke har til dels karakter af en studie efter J P E Hartmann men allerede hans naeste kompositioner navnlig orkestersuite I Alhambra Op 3 og enkelte af sangene til tekster af Bergsoe og Ingemann Op 4 og 6 fx den pompose Hvo er hun som kommer fra Orkenen viser ham som den om end noget grublende og undertiden for urolige og morke dog allerede nu tillige helt selvstaendige kunstner hos hvem en understrom af dyb folelse forener sig med en rigdom af ejendommelige og betagende motiver hvis primitivitet ligesom varslede om en helt ny retning i dansk musik 11 Operaer rediger I 1878 optradte han som dramatisk komponist med operaen Tove Op 7 hvortil han tillige selv havde skrevet teksten Uagtet dette debutarbejde led af mangler i scenisk henseende og med hensyn til historisk kolorit indeholdt det dog ogsa store og ejendommelige musikalske skonheder hvorfor det senere er blevet udgivet i udtog af Samfundet til Udgivelse af dansk Musik Hos publikum kan det vel ikke siges at Tove slog igennem men desuagtet fangede scenen komponistens kaerlighed og stadig er han under sin forskelligartede virksomhed vendt tilbage til den dramatiske musik i hvilken han har forsogt sig i flere retninger Efter den yndefulde og friske musik til det lille Lystspil I Mester Sebalds Have Op 13 samt for og mellemaktsmusikken til Kaalunds Fulvia Op 15 fulgte i 1883 operaen Spanske Studenter Op 22 et forsog i opera comique der straks vakte en del opmaerksomhed men dog tillige viste at dette felt la hans natur for fjernt i det der trods mange heldige steder hvor den spanske kolorit kom godt frem foltes en vis tunghed som ikke passede til stilen 12 Hans naeste arbejde musikken til Holger Drachmanns Der var en Gang Op 25 opfort 1886 er ubetinget det der har bragt hans navn videst om og har opnaet et stort antal opforelser navnlig er zigeunerviserne og serenaden fortraeffelige hvorimod den bekendte Midsommervise naeppe kan siges at have lost den opgave som tekstforfatteren synes at have sat sig at skabe en folkesang I 1887 indleverede han til Det Kongelige Teater operaen Fru Jeanna Op 30 til tekst af Ernst von der Recke der straks blev antaget men forst efter flere ars henliggen og adskillig avisfejde blev opfort i 1891 den gjorde ikke lykke og opnaede ikke ret mange opforelser Endvidere skrev han musik til Drachmanns Ved Bosporus Op 41 E Christiansens Peter Plus Op 42 Reckes Hertuginden af Burgund Op 44 og E Christiansens Letizia Op 48 12 Kormusik rediger Har Lange Mullers dramatiske komposition ved siden af sa meget godt og smukt som den uomtvistelig rummer dog ikke kunnet fore til fuld tilfredsstillelse hverken for komponisten eller for hans publikum er derimod den kormaessige musik med eller uden solo vistnok den hvori han har vundet sine smukkeste sejre Hertil horer Niels Ebbeson Op 9 for barytonsolo mandskor og orkester kor og kvartetsange for mandsstemmer Op 10 hvori den uforlignelige Kornmodsglansen ved Midnatstid 3 salmer for kor og orkester Op 21 opfort ved paskekoncerten i Vor Frue Kirke 1883 den overordentlig skonne kantate af Richardt ved den nordiske industriudstillings abningsfest 1888 og Drachmanns kantate ved Universitetets 100 arsfest for stavnsbandets losning samme ar 13 Orkestermusik rediger I den rene orkestermusik har han derimod haft ikke sa lidt at kaempe med en vis uklarhed der her maske foles staerkere i forbindelse med en del ubehjaelpsomhed i instrumenteringen Foruden den alt omtalte suite I Alhambra opfort i 1876 i Koncertforeningen kan her navnlig fremhaeves hans symfoni Efteraar Op 17 opfort ligeledes i Koncertforeningen i 1882 og symfoni nr 2 i D mol Op 33 opfort ved de filharmoniske koncerter i 1889 Det morke og tunge synes trods meget smukt fx i symfonien Efteraar her ikke at ville forlade komponisten men at han i arenes lob har vundet herredomme over den tekniske behandling af instrumenterne beviser navnlig hans sidste suite Weyerburg Op 47 14 Ligesom I Alhambra er fremkommet under indtrykkene af et ophold i Spanien saledes skyldes Weyerburg et besog i Tyrol 14 Sange rediger Af sange har Lange Muller komponeret en stor maengde foruden de fornaevnte Op 4 og 6 6 russiske sange Op 11 6 danske sange Op 14 5 norske sange Op 16 6 folkeviser Op 18 Naar Sol gaar ned Op 19 Skumring Op 20 sange af Drachmann og Recke Op 23 og 24 5 franske sange Op 28 digte af Richardt og andre Op 31 folkeviser af Thor Lange Op 34 romancer af Uhland Op 35 3 sange polske og russiske Op 39 sange af Gjellerup Op 40 3 sange Op 54 Iblandt de mange smukke og ejendommelige kan her fremhaeves Frisk Vejr af Op 14 En Rand af diset Hede af Op 20 Og sorger du for den Foraarstid af Op 24 og saerlig Bjornen og Hinden af Op 23 14 Klavermusik rediger Af klaverkompositioner har han skrevet forholdsvis lidt det betydeligste er Op 8 12 klaverstykker variationer over et originaltema 14 Haeder redigerLange Muller blev Ridder af Dannebrogordenen 1887 Kommandor af 2 grad 1920 og modtog Fortjenstmedaljen i guld 1925 Lange Muller blev i 1904 optaget som utlandsk ledamot udlandsk medlem nr 199 af Kungliga Musikaliska Akademien 15 Han er begravet pa Vestre Kirkegard Gengivelser af Lange Muller redigerAkvarel af Edvard Lehmann 1856 Xylografi 1883 og xylografi efter dette 1884 bl a af H P Hansen Xylografi 1886 Portraetmaleri af Bertha Wegmann 1908 Det Nationalhistoriske Museum pa Frederiksborg Slot Traesnit af L B Hansen 1911 efter foto Buste af Ludvig Brandstrup 1931 Det Kongelige Teater FotografierVaerker af P E Lange Muller rediger nbsp Uddybende artikel Vaerker af P E Lange MullerNoter rediger Hammerich s 413 Salmonsen bind XXVI Kobenhavn 1930 s 648 Behrend s 210 Glahn s 3 Behrend s 211 Behrend s 211f a b c d Behrend s 212 Bricka s 615 Behrend s 214f Bricka s 618 Bricka s 615f a b Bricka s 616 Bricka s 616f a b c d Bricka s 617 Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 15 1911 sp 1139Litteratur redigerWilliam Behrend P E Lange Muller 1850 1920 i Ord och Bild 1921 s 209 219 Helge Bonnen P E Lange Muller 1946 G St Bricka Lange Muller Peter Erasmus i Dansk biografisk Leksikon 1 udgave bind XI Kjobenhavn 1897 s 615 619 Julius Clausen P E Lange Muller Mennesket og Kunstneren 1938 Benedicte Egede Glahn Lange Mullers hovedpine hvad kom den af Webside ikke laengere tilgaengelig Magasin fra Det Kongelige Bibliotek argang 16 Nr 2 2003 s 3 10 Gustav Hetsch En ny dansk Opera Vikingeblod Opera i 4 Akter af P E Lange Muller Text af Einar Christiansen Ord och Bild 1900 s 355 357 Gerhardt Lynge Danske komponister 1917 Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel Musikkens Mestre 1947 Angul Hammerich Lange Muller P E Salmonsens Konversationsleksikon bind XV Kobenhavn 1923 s 413 414 Anonym Lange Muller P E Salmonsens Konversationsleksikon bind XXVI Kobenhavn 1930 s 648Eksterne henvisninger redigerP E Lange Muller pa gravsted dk Danacords CD katalog DaCapo CD katalog Hentet fra https da wikipedia org w index php title P E Lange Muller amp oldid 11517417