www.wikidata.da-dk.nina.az

Stavnsbåndet blev i 1733 indført i Danmark under Christian 6 enevældige regering efter ønske fra godsejere og militær 2

Stavnsbåndet

Stavnsbåndet blev i 1733 indført i Danmark under Christian 6. enevældige regering efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Bopælspligten havde eksisteret siden begyndelsen af 1700 -tallet, men da der var mulighed for at købe fripas, gjorde det i praksis næppe særligt indtryk på de bedrestillede, det vil sige bønderne og deres sønner. Det blev ophævet i 1788 med forordningen om afskaffelsen af stavnsbåndet, der skulle afvikles frem til 1800. Udskrivelsen af soldater overgik herefter til et statsligt sessionsvæsen.

Frihedsstøtten i 2005 i København. Grundstenen lagt 1792
Stavnsbåndet ophæves, 20. juni 1788. Billedet viser dokumentets sidste side med kong Christian VIIs underskrift. Dokumentet findes i Rigsarkivet.
Stavnsbåndet ophæves, 20. juni 1788. Billedet viser forsiden på dokumentet. Dokumentet findes i Rigsarkivet.

Historisk forløb Rediger

Stavnsbåndet blev indført for at afhjælpe en alvorlig landbrugskrise i 1730'erne, som blandt andet skyldtes svigtende efterspørgsel fra Danmarks traditionelle eksportlande. Hertil kom afvandring af befolkningen fra landet til byerne, hvilket yderligere medførte, at det kunne være svært at få arbejdskraft på fæstegårdene. Endelig skulle militæret bruge folk til landmilitsen. Militærtjenesten kom i praksis især til at ramme "de mindre egnede" i landbruget, fordi det var godsejerens opgave at udtage mænd til landmilitsen. Som modydelse blev godsejerne pålagt at føre retsgyldige fæsteprotokoller, der skulle dokumentere, hvad der var blevet aftalt parterne imellem. Desuden blev det forbudt at hæve landgildet i fæstets løbetid. Det betød, at godsejerne måtte finde andre måder at få større udbytte ud af deres jord. Det kunne bl.a. gøres ved at sætte indfæstningssummen i vejret eller ved at kræve mere hoveri af fæstebønderne, da omfanget af hoveriet næsten aldrig fremgik af fæstekontrakterne.

En af Christian 6.s første handlinger som ny konge var, 30. oktober 1730, at ophæve landmilitsen, en beslutning der dog var alt andet end populær hos godsejerne. Da frigørelsen fra vornedskabet også var slået igennem, betød det, at hæren og godsejerne mistede kontrollen over bondebefolkningen og begyndte at få kongen til at give dem midler til at få henholdsvis fæstebønder og soldater.

1730'erne blev imidlertid præget af en afsætningskrise i landbruget, og kornpriserne kom helt i bund. Det betød, at det blev almindeligere, at mange bønder måtte gå fra deres gårde som følge af, at de havde misligholdt deres del af fæstekontrakten. Samtidig blev godsejerne der normalt tjente godt på kornsalget hårdt ramt, og deres pligt til at garantere for deres bønders skattebetalinger kunne bringe dem på fallittens rand. Og det forværredes, hvis for mange gårde stod øde, eller for mange bønder fik henstand med betalingen af afgifter og skatter. Godsejerne klagede deres nød, da flere og flere bønder forlod godserne og nægtede at tage anviste gårde i fæste. Regeringen søgte i første omgang at afhjælpe det ved, 5. marts 1731 at forbyde karle og bønder at forlade det gods, de boede på, uden ejerens tilladelse, og nægtede en karl at tage en gård i fæste, kunne godsejeren overlade ham til flåden eller et af de hvervede regimenter.

Klagerne fortsatte dog fra godsejerne over flere bønder, der lod agerbruget fare, og fra hæren over mangel på mandskab og materiel, så i 1733 blev det besluttet at genindføre landmilitsen. Nu skulle godsejerne stille med en soldat for hver 60 tønder hartkorn, hvilket svarede til 10-12 gårde, men hvis der var udsigt til krig, blev det reguleret, fx i 1762, hvor der skulle stilles en mand pr. 32 tønder hartkorn. Det gav landmilitsen en størrelse på omkring 5.000 mand, og statsmagt og hærledelse fik hvad de ønskede. Til gengæld for dette afsavn blev stavnsbåndet indført til godsejernes fordel. Dette betød, at alle drenge og mænd mellem 18 og 36 år ikke måtte forlade deres fødegods. Det blev udvidet til at gælde fra det 14. år i 1735. Aldersgrænserne blev løbende ændret. I 1739 til 14-36 år, i 1742 til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år.

Trods de stigende kornpriser blev antallet af udskrevne mænd i 1741 øget til 7.500 mand, svarende til at der blev stillet en soldat for hver 40 tønder hartkorn. Året efter blev stavnsbåndet udvidet til at gælde alle drenge og mænd mellem ni og 40 år. Alligevel vandrede mange bønderkarle fra landsdel til landsdel eller til byerne, da godsejerne selv skulle opspore og hjembringe dem, der brød stavnsbåndet.

Afvikling Rediger

Stavnsbåndet blev løsrevet fra godsejernes kontrol som led i Landboreformerne af 20. juni 1788 med en overgangsperiode indtil 1800. I første omgang omfattede omlægningen kun dem, der var under 14 år. Dernæst dem der var over 36 år – og derefter dem, der havde tjent som soldat. Hovedpunktet i denne administrative reform var, at bindingen til godserne blev ændret til en binding til udskrivningsdistriktet. Enevælden var nu så udbygget, at staten i højere grad selv kunne stå for indskrivningen til hæren; der var i mindre grad brug for godsejerne som det lokale administrative led.

Det var i "Den Store Landbokommission" at arbejdet med - eller rettere: kampen om - stavnsbåndets ophævelse fandt sted. På den ene side stod fremskridtsvillige mænd som Christian Ditlev Frederik Reventlow og kommissionens sekretær Christian Colbjørnsen, på den anden konservative godsejere. Kommissionen arbejdede meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. Der skulle kongelig indblanding - i form af kronprins Frederik 6. - til for at løse denne knude. Så det var et vendepunkt, da stavnsbåndet ophævedes i 1788, om end først med fuld virkning fra år 1800. Landbruget trådte ind i en blomstrende æra, der også var begyndelsen til de reformer, der kom i årene efter, blandt andre indførelsen af folkeskolen fra 1814.

Det nye styre havde heller ingen decideret landbrugspolitik, men i 1785 vandt tilhængerne af landbrugsreformer et afgørende slag. Rentekammerets unge chef Christian Ditlev Reventlow havde set svarene på rentekammerets undersøgelse af konsekvenserne af godsejernes udnævnelse af syns- og skønsmænd. Svarene viste, at der som regel ikke blev foretaget et nyt syn, når en fæstebonde døde, og en ny skulle overtage gården. Således kunne den nye bonde og hans arvinger komme til at hæfte for fejl og mangler, som var der ved overtagelsen. Derfor syntes Reventlow, at tiden var inde til at gøre noget, og i sommeren 1786 forelagde han sagen for kronprinsen og anbefalede, at man lettede kårene for bønderne.

Kronprinsen var positiv og bad Reventlow udarbejde et forslag til fremlæggelse i statsrådet: Reventlows forslog den 11. juli 1786, at der burde rettes op på det usikre retsforhold mellem godsejerne og fæstebønderne. Desuden mente han, at emner som fæsteindgåelse, hoveri, stavnsbånd og pryglestraffe burde inddrages. Reventlow anbefalede at nedsætte en landbrugskommission, der skulle se nærmere på det hele. Ikke alle ministre var enige i det, men Christian 7. kunne sætte sin underskrift på dokumentet, da både kronprinsen og A.P. Bernstorff var med på ideen. Den 16 mand store kommission kom til at bestå af både tilhængere og modstandere af Reventlows planer. Kommission bestod dog overvejende af hans støtter, og 8. juni 1787 udstedte kongen de første reformlove, der krævede, at der skulle foretages uvildige syn og skøn både ved fæsteindgåelse og -afståelse. Bønder måtte ikke længere sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev brugen af træhest, hundehjul og halsjern forbudt. Den mest omtalte ændring kom dog først i 1788 med afskaffelsen af stavnsbåndet, der skulle afvikles frem til 1800. Udskrivelsen af soldater overgik til et statsligt sessionsvæsen. Det betød, at bønderne ikke længere behøvede fripas for at forlade et gods, og godsejerne ikke længere kunne tvinge dem til at tage et fæste ved at true med udskrivelse til de hvervede regimenter. Stavnsbåndets ophævelse havde stor symbolsk betydning som udtryk for bøndernes frigørelse fra godsejerne, men i det samlede landboreformkompleks havde denne reform ifølge senere vurderinger en mindre betydning.

Soldatpligten påhvilede stadig kun bønderne, og da hæren afskedigede flere og flere af de udenlandske hvervede soldater, steg antallet af udskrevne bønder. Loven gav dog en del udveje for ikke at skulle springe soldat. Blandt andet var gårdejere og -fæstere undtaget, hvis de kunne stille en anden i deres sted. Også gårdejersønner uden egen gård kunne stille en anden i deres sted mod en betaling af 30 rigsdaler til statskassen. Endelig kunne bondestanden i henhold til lovens §25 adoptere en fattig dreng fra købstaden og lade ham springe soldat i stedet for en af bondens egne sønner. Det betød, at de velhavende inden for bondestanden købte de fattigste til at udføre militærtjenesten for sig, præcis som det havde været før 1788. Da man i 1803 gennemførte en ny hærlov, viste det sig at hvervningen af bondesoldater var kommet op på et niveau, så hvervningen af udenlandske soldater kunne ophøre.

Stavnsbåndets afvikling betød, at regeringen mistede støtten fra godsejerstanden, ligesom reformerne fik J.O. Schack Rathlou og F.C. Rosenkrantz til at trække sig tilbage fra deres statsgerning til deres godser. Det var et eksempel på de protester, der kom fra godsejerne over, at deres rettigheder blev afskaffet uden kompensation. Det lykkedes Bernstorff at få udnævnt nogle moderate ministre til statsrådet fra "det danske parti" blandt godsejerne. Reventlow blev der derimod ikke plads til i statsrådet, men han fik dog titel af præsident for rentekammeret og fik lov til at forsætte sine bestræbelser på at indføre flere landboreformer. Der opstod uventet modstand mod regeringen fra penneførerne for de mest reformvenlige københavnske borgere i 1789-90. De følte sig tilsidesat af den tyske elite, der regerede landet og dominerede hovedstadens adelige saloner. I den såkaldte tyskerfejde fremførte de det synspunkt, at holstenere kunne få embeder i Holsten og ellers ikke. Dermed var indfødsrettens idealer udskiftet til fordel for en national aggressivitet, og det svækkede paradoksalt nok regeringens initiativer, som de reformvenlige københavnere hidtil havde forsvaret over for de mere konservative danske godsejere. Rundt om i landet opfangede bønderne signalerne fra reformtilhængerne i København, og mange steder besluttede de sig for at lægge pres på godsejerne – især for at komme det trykkende hoveri til livs. Specielt i Østjylland blev der gennemført hoveristrejker, og nyheden om Den Franske Revolution i 1789 øgede kun bøndernes forventninger om at kunne slippe for hoveriarbejdet. Protesterne var forståelige, men de gjorde det klart for kronprinsen, at han ikke kunne leve med en regering, hvis politik gav næring til udstrakt social uro i landet.

I det samlede landboreformkompleks udgjorde stavnsbåndet i det store og hele en biting, men ophævelsen af denne tvangsforanstaltning havde umådelig storsymbolsk betydning som udtryk for bøndernes frigørelse fra godsejerne.

Til et varigt minde om, hvad der er blevet kaldt "Stavnsbåndets ophævelse", rejstes på foranledning af kredse i København Frihedsstøtten i København som en hyldest til kongemagten (Christian VII).

Noter Rediger

  1. Tekst på samtidigt postkort på kb.dk hentet 5 december 2020
  2. Dombernowsky, s. 267
  3. ^ Dombernowsky, s. 273
  4. Busck & Poulsen 2002, s. 193
  5. Busck & Poulsen 2002, s. 203
  6. Skrubbeltrang, s. 308
  7. ^ Skrubbeltrang, s. 313
  8. Skrubbeltrang, s. 316-320
  9. ^ Skrubbeltrang, s. 320
  10. Falbe-Hansen
  11. ^ Skrubbeltrang, s. 321
  12. Scocozza & Jensen 1999, s. 191-192.

Litteratur Rediger

  • Busck, Steen; Poulsen, Henning (2002), Danmarks historie - i grundtræk (2. udgave), Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, ISBN 87-7288-941-1.
  • Lotte Dombernowsky: "Ca. 1720-1810" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-074-3; s. 210-393)
  • V. Falbe-Hansen: Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne. Set fra Nationaløkonomiens Standpunkt; 1988
  • Johan Hvidtfeldt: "Stavnsbaandet, dets Forudsætninger og Virkninger" (Vejle Amts Aarbog 1938; s. 4-49)
  • Scocozza, Benito; Jensen, Grethe (1999), Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-6094-9
  • Fridlev Skrubbeltrang: Det danske Landbosamfund 1500-1800; Odense 1978; ISBN 87-87462-09-5

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Stavnsbandet blev i 1733 indfort i Danmark under Christian 6 enevaeldige regering efter onske fra godsejere og militaer 2 Det bandt maend mellem 14 og 36 ar til at blive boende pa det gods eller herregard hvor de var fodt Bopaelspligten havde eksisteret siden begyndelsen af 1700 tallet men da der var mulighed for at kobe fripas gjorde det i praksis naeppe saerligt indtryk pa de bedrestillede det vil sige bonderne og deres sonner 3 Det blev ophaevet i 1788 med forordningen om afskaffelsen af stavnsbandet der skulle afvikles frem til 1800 Udskrivelsen af soldater overgik herefter til et statsligt sessionsvaesen Frihedsstotten i 2005 i Kobenhavn Grundstenen lagt 1792 1 Stavnsbandet ophaeves 20 juni 1788 Billedet viser dokumentets sidste side med kong Christian VIIs underskrift Dokumentet findes i Rigsarkivet Stavnsbandet ophaeves 20 juni 1788 Billedet viser forsiden pa dokumentet Dokumentet findes i Rigsarkivet Indholdsfortegnelse 1 Historisk forlob 1 1 Afvikling 2 Noter 3 Litteratur 4 Eksterne henvisningerHistorisk forlob RedigerStavnsbandet blev indfort for at afhjaelpe en alvorlig landbrugskrise i 1730 erne som blandt andet skyldtes svigtende eftersporgsel fra Danmarks traditionelle eksportlande Hertil kom afvandring af befolkningen fra landet til byerne hvilket yderligere medforte at det kunne vaere svaert at fa arbejdskraft pa faestegardene Endelig skulle militaeret bruge folk til landmilitsen Militaertjenesten kom i praksis isaer til at ramme de mindre egnede i landbruget fordi det var godsejerens opgave at udtage maend til landmilitsen 4 Som modydelse blev godsejerne palagt at fore retsgyldige faesteprotokoller der skulle dokumentere hvad der var blevet aftalt parterne imellem Desuden blev det forbudt at haeve landgildet i faestets lobetid Det betod at godsejerne matte finde andre mader at fa storre udbytte ud af deres jord Det kunne bl a gores ved at saette indfaestningssummen i vejret eller ved at kraeve mere hoveri af faestebonderne da omfanget af hoveriet naesten aldrig fremgik af faestekontrakterne En af Christian 6 s forste handlinger som ny konge var 30 oktober 1730 at ophaeve landmilitsen en beslutning der dog var alt andet end populaer hos godsejerne Da frigorelsen fra vornedskabet ogsa var slaet igennem betod det at haeren og godsejerne mistede kontrollen over bondebefolkningen og begyndte at fa kongen til at give dem midler til at fa henholdsvis faestebonder og soldater 1730 erne blev imidlertid praeget af en afsaetningskrise i landbruget og kornpriserne kom helt i bund Det betod at det blev almindeligere at mange bonder matte ga fra deres garde som folge af at de havde misligholdt deres del af faestekontrakten Samtidig blev godsejerne der normalt tjente godt pa kornsalget hardt ramt og deres pligt til at garantere for deres bonders skattebetalinger kunne bringe dem pa fallittens rand Og det forvaerredes hvis for mange garde stod ode eller for mange bonder fik henstand med betalingen af afgifter og skatter Godsejerne klagede deres nod da flere og flere bonder forlod godserne og naegtede at tage anviste garde i faeste Regeringen sogte i forste omgang at afhjaelpe det ved 5 marts 1731 at forbyde karle og bonder at forlade det gods de boede pa uden ejerens tilladelse og naegtede en karl at tage en gard i faeste kunne godsejeren overlade ham til fladen eller et af de hvervede regimenter Klagerne fortsatte dog fra godsejerne over flere bonder der lod agerbruget fare og fra haeren over mangel pa mandskab og materiel sa i 1733 blev det besluttet at genindfore landmilitsen Nu skulle godsejerne stille med en soldat for hver 60 tonder hartkorn hvilket svarede til 10 12 garde men hvis der var udsigt til krig blev det reguleret fx i 1762 hvor der skulle stilles en mand pr 32 tonder hartkorn 5 Det gav landmilitsen en storrelse pa omkring 5 000 mand og statsmagt og haerledelse fik hvad de onskede Til gengaeld for dette afsavn blev stavnsbandet indfort til godsejernes fordel Dette betod at alle drenge og maend mellem 18 og 36 ar ikke matte forlade deres fodegods Det blev udvidet til at gaelde fra det 14 ar i 1735 Aldersgraenserne blev lobende aendret I 1739 til 14 36 ar i 1742 til 9 40 ar og i 1764 til 4 40 ar Trods de stigende kornpriser blev antallet af udskrevne maend i 1741 oget til 7 500 mand svarende til at der blev stillet en soldat for hver 40 tonder hartkorn Aret efter blev stavnsbandet udvidet til at gaelde alle drenge og maend mellem ni og 40 ar Alligevel vandrede mange bonderkarle fra landsdel til landsdel eller til byerne da godsejerne selv skulle opspore og hjembringe dem der brod stavnsbandet Afvikling Rediger Stavnsbandet blev losrevet fra godsejernes kontrol som led i Landboreformerne af 20 juni 1788 med en overgangsperiode indtil 1800 3 I forste omgang omfattede omlaegningen kun dem der var under 14 ar Dernaest dem der var over 36 ar og derefter dem der havde tjent som soldat Hovedpunktet i denne administrative reform var at bindingen til godserne blev aendret til en binding til udskrivningsdistriktet Enevaelden var nu sa udbygget at staten i hojere grad selv kunne sta for indskrivningen til haeren der var i mindre grad brug for godsejerne som det lokale administrative led Det var i Den Store Landbokommission at arbejdet med eller rettere kampen om stavnsbandets ophaevelse fandt sted Pa den ene side stod fremskridtsvillige maend som Christian Ditlev Frederik Reventlow 6 og kommissionens sekretaer Christian Colbjornsen 7 pa den anden konservative godsejere 8 Kommissionen arbejdede meget langsomt med gennemforelsen af sine ideer da man i nogen grad frygtede at samfundet skulle ga i oplosning hvis man pa en gang brod med det gamle system Der skulle kongelig indblanding i form af kronprins Frederik 6 til for at lose denne knude 9 Sa det var et vendepunkt da stavnsbandet ophaevedes i 1788 om end forst med fuld virkning fra ar 1800 9 Landbruget tradte ind i en blomstrende aera der ogsa var begyndelsen til de reformer der kom i arene efter blandt andre indforelsen af folkeskolen fra 1814 10 Det nye styre havde heller ingen decideret landbrugspolitik men i 1785 vandt tilhaengerne af landbrugsreformer et afgorende slag Rentekammerets unge chef Christian Ditlev Reventlow havde set svarene pa rentekammerets undersogelse af konsekvenserne af godsejernes udnaevnelse af syns og skonsmaend Svarene viste at der som regel ikke blev foretaget et nyt syn nar en faestebonde dode og en ny skulle overtage garden Saledes kunne den nye bonde og hans arvinger komme til at haefte for fejl og mangler som var der ved overtagelsen Derfor syntes Reventlow at tiden var inde til at gore noget og i sommeren 1786 forelagde han sagen for kronprinsen og anbefalede at man lettede karene for bonderne 7 Kronprinsen var positiv og bad Reventlow udarbejde et forslag til fremlaeggelse i statsradet Reventlows forslog den 11 juli 1786 at der burde rettes op pa det usikre retsforhold mellem godsejerne og faestebonderne Desuden mente han at emner som faesteindgaelse hoveri stavnsband og pryglestraffe burde inddrages Reventlow anbefalede at nedsaette en landbrugskommission der skulle se naermere pa det hele Ikke alle ministre var enige i det men Christian 7 kunne saette sin underskrift pa dokumentet da bade kronprinsen og A P Bernstorff var med pa ideen 9 Den 16 mand store kommission kom til at besta af bade tilhaengere og modstandere af Reventlows planer Kommission bestod dog overvejende af hans stotter og 8 juni 1787 udstedte kongen de forste reformlove der kraevede at der skulle foretages uvildige syn og skon bade ved faesteindgaelse og afstaelse Bonder matte ikke laengere saettes fra deres gard uden en retskendelse og endelig blev brugen af traehest hundehjul og halsjern forbudt Den mest omtalte aendring kom dog forst i 1788 med afskaffelsen af stavnsbandet der skulle afvikles frem til 1800 Udskrivelsen af soldater overgik til et statsligt sessionsvaesen Det betod at bonderne ikke laengere behovede fripas for at forlade et gods og godsejerne ikke laengere kunne tvinge dem til at tage et faeste ved at true med udskrivelse til de hvervede regimenter Stavnsbandets ophaevelse havde stor symbolsk betydning som udtryk for bondernes frigorelse fra godsejerne men i det samlede landboreformkompleks havde denne reform ifolge senere vurderinger en mindre betydning 11 Soldatpligten pahvilede stadig kun bonderne og da haeren afskedigede flere og flere af de udenlandske hvervede soldater steg antallet af udskrevne bonder Loven gav dog en del udveje for ikke at skulle springe soldat Blandt andet var gardejere og faestere undtaget hvis de kunne stille en anden i deres sted Ogsa gardejersonner uden egen gard kunne stille en anden i deres sted mod en betaling af 30 rigsdaler til statskassen Endelig kunne bondestanden i henhold til lovens 25 adoptere en fattig dreng fra kobstaden og lade ham springe soldat i stedet for en af bondens egne sonner Det betod at de velhavende inden for bondestanden kobte de fattigste til at udfore militaertjenesten for sig praecis som det havde vaeret for 1788 Da man i 1803 gennemforte en ny haerlov viste det sig at hvervningen af bondesoldater var kommet op pa et niveau sa hvervningen af udenlandske soldater kunne ophore Stavnsbandets afvikling betod at regeringen mistede stotten fra godsejerstanden ligesom reformerne fik J O Schack Rathlou og F C Rosenkrantz til at traekke sig tilbage fra deres statsgerning til deres godser Det var et eksempel pa de protester der kom fra godsejerne over at deres rettigheder blev afskaffet uden kompensation Det lykkedes Bernstorff at fa udnaevnt nogle moderate ministre til statsradet fra det danske parti blandt godsejerne Reventlow blev der derimod ikke plads til i statsradet men han fik dog titel af praesident for rentekammeret og fik lov til at forsaette sine bestraebelser pa at indfore flere landboreformer Der opstod uventet modstand mod regeringen fra penneforerne for de mest reformvenlige kobenhavnske borgere i 1789 90 De folte sig tilsidesat af den tyske elite der regerede landet og dominerede hovedstadens adelige saloner I den sakaldte tyskerfejde fremforte de det synspunkt at holstenere kunne fa embeder i Holsten og ellers ikke Dermed var indfodsrettens idealer udskiftet til fordel for en national aggressivitet og det svaekkede paradoksalt nok regeringens initiativer som de reformvenlige kobenhavnere hidtil havde forsvaret over for de mere konservative danske godsejere Rundt om i landet opfangede bonderne signalerne fra reformtilhaengerne i Kobenhavn og mange steder besluttede de sig for at laegge pres pa godsejerne isaer for at komme det trykkende hoveri til livs Specielt i Ostjylland blev der gennemfort hoveristrejker og nyheden om Den Franske Revolution i 1789 ogede kun bondernes forventninger om at kunne slippe for hoveriarbejdet Protesterne var forstaelige men de gjorde det klart for kronprinsen at han ikke kunne leve med en regering hvis politik gav naering til udstrakt social uro i landet 12 I det samlede landboreformkompleks udgjorde stavnsbandet i det store og hele en biting men ophaevelsen af denne tvangsforanstaltning havde umadelig storsymbolsk betydning som udtryk for bondernes frigorelse fra godsejerne 11 Til et varigt minde om hvad der er blevet kaldt Stavnsbandets ophaevelse rejstes pa foranledning af kredse i Kobenhavn Frihedsstotten i Kobenhavn som en hyldest til kongemagten Christian VII Noter Rediger Tekst pa samtidigt postkort pa kb dk hentet 5 december 2020 Dombernowsky s 267 a b Dombernowsky s 273 Busck amp Poulsen 2002 s 193 Busck amp Poulsen 2002 s 203 Skrubbeltrang s 308 a b Skrubbeltrang s 313 Skrubbeltrang s 316 320 a b c Skrubbeltrang s 320 Falbe Hansen a b Skrubbeltrang s 321 Scocozza amp Jensen 1999 s 191 192 Litteratur RedigerBusck Steen Poulsen Henning 2002 Danmarks historie i grundtraek 2 udgave Aarhus Aarhus Universitetsforlag ISBN 87 7288 941 1 Lotte Dombernowsky Ca 1720 1810 i Claus Bjorn red Det danske landbrugs historie II 1536 1810 Landbohistorisk Selskab Odense 1988 ISBN 87 7526 074 3 s 210 393 V Falbe Hansen Stavnsbaandslosningen og Landboreformerne Set fra Nationalokonomiens Standpunkt 1988 Johan Hvidtfeldt Stavnsbaandet dets Forudsaetninger og Virkninger Vejle Amts Aarbog 1938 s 4 49 Scocozza Benito Jensen Grethe 1999 Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornar Kobenhavn Politikens Forlag ISBN 87 567 6094 9 Fridlev Skrubbeltrang Det danske Landbosamfund 1500 1800 Odense 1978 ISBN 87 87462 09 5Eksterne henvisninger RedigerJ A Fridericia Aktstykker til oplysning om stavnsbaandets historie Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie 1888 Albert Olsen Stavnsbaandets Virkninger paa Byerne Scandia bind 6 1933 nr 1 s 63 82 Webside ikke laengere tilgaengelig Albert Olsen Samtidens syn paa den danske stavnsbundne bonde Scandia bind 12 1939 nr 1 s 99 139 Webside ikke laengere tilgaengelig Gunnar Olsen Stavnsbandet og tjenestekarlene Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 1 1950 Danmarkshistorien dk Stavnsband 1733 1800 Arkiveret 15 november 2011 hos Wayback Machine Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XXII s 190 191 opslag Stavnsbaand Hentet fra https da wikipedia org w index php title Stavnsbandet amp oldid 11546629