www.wikidata.da-dk.nina.az

Tyrol For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med tysk Tirol er et gammelt hertugdømme i

Tyrol

Tyrol (tysk: Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa. Det hørte i mange hundrede år til Habsburgernes arvelande. Efter 1. verdenskrig blev det ved Saint-Germain-traktaten delt mellem Østrig (delstaten Tyrol) og Italien (Sydtyrol) på trods af, at befolkningen i den italienske del var (og stadig overvejende er) tysktalende.

Inddeling Rediger

Kort over Nord-, Øst-, Syd-Tyrol og Trentino

Tyrol er geografisk og/eller politisk delt i fire områder:

Nordtyrol Rediger

Nordtyrol (tysk Nordtirol) udgøres af dale i tilknytning til Inn (mellem Finstermünz og Kufstein) samt bifloderne, og Lechtal (mellem Steeg og Pflach). Nordtyrol grænser til Bayern (Tyskland) i nord, Salzburg (Østrig) i øst, Sydtyrol og Graubünden (Schweiz) i syd og Vorarlberg (Østrig i vest. Grænsen mod Sydtyrol dannes af Alpernes hovedkæde. Nordtyrol udgør sammen med Østtyrol den østrigske delstat Tyrol. De største byer er Innsbruck, Kufstein, Telfs, Schwaz, Hall og Wörgl. Det højeste bjerg er Ötztaler Wildspitze (3.774 m). Officielt sprog er tysk.

Østtyrol Rediger

Østtyrol (tysk Osttirol) udgøres af dale i tilknytning til Isel og Drau (mellem Sillian og Oberdrauburg). Østtyrol grænser til Salzburg (Østrig) i nord, Kärnten (Østrig) i øst, Veneto (Italien) i syd og Sydtyrol i vest. Østtyrol udgør distriktet Lienz i delstaten Tyrol. Den største by er Lienz. Det højeste bjerg er Großglockner (3.797 m). Officielt sprog er tysk.

Sydtyrol Rediger

Sydtyrol (tysk og ladinsk Südtirol, italiensk Alto Adige) udgøres af dale i tilknytning til Etsch (it. Adige) samt bifloder frem til Salurn (it. Salorno). Sydtyrol grænser til Nordtyrol og Salzburg (Østrig) i nord, Østtyrol og Veneto (Italien) i øst, Trentino i syd og Lombardiet (Italien) og Graubünden (Schweiz) i vest. Grænsen mod Trentino dannes omtrent af vandskellene mellem Etsch og Noce, respektive Eisack (it. Isarco) og Avisio. Sydtyrol er en italiensk autonom provins med det officielle navn Bolzano-Sydtyrol (tysk Bozen-Südtirol, it. Bolzano-Alto Adige, lad. Balsan-Südtirol), og udgør sammen med Trentino den autonome regionen Trentino-Alto Adige. De største byene er Bolzano (tysk Bozen), Meran (it. Merano), Brixen (it. Bressanone), Laives (tysk Leifers), Bruneck (it. Brunico) og Eppan (it. Appiano). Det højeste bjerg er Ortler (3.905 m; it. Ortles). Officielle sprog er tysk, italiensk og ladinsk.

Trentino Rediger

Trentino (ladinsk Trentin) udgøres hovedsagelig af dale i tilknytning til Adige (mellem Salurn og Borghetto), Sarca, Chiese og Avisio. Trentino grænser til Sydtyrol i nord, og Veneto og Lombardiet (Italien) i øst, syd respektive vest. Trentino er en italiensk autonom provins med det officielle navn provinsen Trento. De største byer er Trento, Rovereto, Pergine Valsugana, Arco og Riva del Garda. Det højeste bjerg er Monte Cevedale (3.764 m; tysk Zufallspitze). Officielt sprog er italiensk, men ladinsk tales i nordvest og zimbrisk-tysk i nogen isolerede landsbyer.

Historie Rediger

Bosættelsen af Tyrols område Rediger

Der fandtes enkelte bosættelser i Tyrol mindst fra neolitisk tid. Dette blev ikke mindst kendt gennem fundet af den over 5.000 år gamle isbræ-mumie fra "Ötzi". Fra omtrent samme tid er de første kopperminer dokumenterede. Før romerne erobrede området og delte det mellem provinserne Raetia og Noricum, var det befolket af retere, italikere og keltere. Romerne bosatte sig ikke i de alpine områder, men anlagde veje over Reschen- og Brennerpasset. Gennem kontakten med latin udviklede det rætoromanske sprog sig, som også er ophavet til ladinsk. Før folkevandringstiden blev dette sprog talt i store dele af Tyrol herunder Nordtyrol. Fra 500-tallet blev den oprindelige befolkning fortrængt af germanske (bayerske) indvandrere. Sydgrænsen for det germanske kultur- og sprogområde blev fra 700-tallet liggende omtrent langs nutidens grænse mellem Sydtyrol og Trentino. Grænsen var stort set nok så «skarp» (hvor den fulgte geografiske skel som bjerge). Nogen steder (øvre Val di Non) var grænsen lidt mere diffus, blandt andet på grund af ulige driftsformer, som gjorde, at germanske indbyggere boede i den samme dal som romanske, men i højere liggende strøg. Det retoromanske/ladinske sprog fortsatte imidlertid (helt frem til 1600-tallet og delvis betydelig længere) at dominere i mange alpedale, blandt andet i Vinschgau og den øverste Inndal samt Dolomitterne.

Tidlig middelalder Rediger

For de tysk-romerske kejsere var det vigtigt at kunne kontrollere Brennerpasset, efter som kejseren måtte passere Alperne på vej til og fra kroningen i Rom. Derfor sørgede kejseren for, at bispedømmerne Trento (1004) og Brixen (1027) blev rigsumiddelbare fyrstbispedømmer, fik kontrollen over store dele af Tyrol og blev lagt til Det tysk-romerske rige (som en formel del af hertugdømmet Bayern).

Tyrol har sit navn efter slottet Tirol ved Meran, som var sæde for de første grever af Tyrol. Grevskabets oprindelige udstrækning var kun området som den dag i dag hedder Burggrafenamt, men det blev i løbet af 1200-tallet udvidet med store dele af dagens Nord- og Sydtyrol samt Montafon (dagens Vorarlberg) og Nedre Engadin (som i dag er schweizisk). Tyrol kontrollerede dermed Ofen-, Reschen- og Brennerpasset og var blevet en vigtig passtat. Greverne af Tyrol var først fogeder for biskopperne i Trento og Brixen, men udvidede deres territorium på bekostning af, og gjorde sig efterhånden uafhængige af, både disse og af hertugen af Bayern.

Efter Albert IVs død i 1253 gik Tyrol over til grevehuset af Görz. Greverne Meinhard I og II udvidede landet med områderne fra de tidligere grevskaber Eppan (ved Bozen) og Andechs (i Nordtyrol). Den sidste grevinde af Tyrol-Görz, Margrete, overgav grevskabet 1363 med folkets godkendelse til huset Habsburg.

Fyrstegrevskabet Tyrol under Habsburgerne Rediger

For habsburgerne var Tyrol specielt vigtig efter som det kunne fungere som et bindeled mellem de gamle stamlande i vest (Vorderösterreich) og hertugdømmets nye tyngdepunkt i øst (Österreich ob og unter der Enns). Habsburg ophøjede Tyrol til et fyrstegrevskab. Det var stort set Østrigs (ærke)hertuger, som indehavde titlen fyrstegreve af Tyrol. Der fandtes imidlertid flere perioder, hvor Tyrol blev regeret af habsburgske sidelinjer:

  • I 1406 blev hertug Vilhelms yngre bror Frederik 4. tyrolsk fyrstgreve. Efter hans død i 1439 overtog hans søn Sigmund, men han viste sig at være uskikket, sløsede bort faderens formue, og måtte 1490 abdicere til fordel for ærkehertug (og tysk-romersk konge og senere kejser) Maximilian 1.
  • Fra 1564 til 1595 var Ferdinand 2. (broder til ærkehertug Maximilian 2.) fyrstegreve i Tyrol.
  • I 1626 blev ærkehertug Ferdinand 3.s yngre broder Leopold 5. tyrolsk fyrstegreve. Efter ham regerede hans enke, Claudia de' Medici, (1632-1646) og deres sønner Ferdinand Karl (1646-1662) og Sigmund Frans (1663-1665).

Der skete flere vigtige politiske hændelser i den habsburgske tid. Frederik 4. afskaffede i 1406 livegenskabet og indrømmede bønderne og borgerne politisk indflydelse. Dette skete som tak for, at folket havde støttet sin populære fyrstegreve i konflikten med både lavadelen og kejseren. Det var også Frederik 4. som gjorde Innsbruck til landets residensby. Kejser Maximilian 1. foretrak sågar Innsbruck frem for Wien som hele rigets residensby. Formelt forblev Meran Tyrols hovedstad indtil 1848. Maximilian 1. sikrede også Tyrols forsvarsmæssige særstilling: Tyrolerne kunne ikke forpligtes til krigstjeneste uden for landets egne grænser, men måtte til gengæld selv bidrage til landets forsvar. Dette indebar, at også bønderne fik lov til at bære våben.

På det territorielle plan skete der flere udvidelser af Tyrol under habsburgerne. De såkaldte Welsche Confinen («vælske grænseområder», det vil sige Cortina d'Ampezzo, Fiera di Primiero, Valsugana og Rovereto) blev erhvervede fra Veneto mellem 1379 og 1509. Østtyrol og Pustertal kom til Tyrol fra Görz i 1500 efter, at grevehuset Görz var uddødt. Områdene rundt Kufstein og Kitzbühel blev erhvervet fra Bayern i 1504. På den anden side faldt Nedre Engadin i 1653 til Graubünden, som faktisk havde styret området allerede siden 1499. De vorderøsterrigske lande (Vorarlberg med flere) blev forvaltede fra Innsbruck, men udgjorde ikke nogen egentlig del af Tyrol.

Den napoleonske tid Rediger

Da Det tysk-romerske rige sekulariserede alle kirkelige områder i 1803 (Reichsdeputationshauptschluss), blev bispedømmerne Brixen og Trento slået til Tyrol. Disse områder havde indtil den tid været formelt uafhængige, men havde allerede siden 1500-tallet hørt til den østrigske rigskreds af Det tysk-romerske rige. Også biskoppernes verdslige magt var for en stor del blevet udøvet af de tyrolske grever.

I løbet af de napoleonske krige blev Tyrol 1805 okkuperet af bayerne, som var Napoleons forbundsfæller. Efter kontraktbrud fra Bayerns side (blandt andet indskrænkning af folkets medbestemmelsesret) gjorde tyrolerne i 1809 oprør under Andreas Hofer. Tre gange formåede de at påføre bayerske og franske tropper nederlag i slagene ved Bergisel og befri landet fra okkupationsmagten. Tyrolerne tabte imidlertid det fjerde slag. Dette resulterede i, at Hofer blev henrettet og Tyrol delt op mellem Bayern (Nordtyrol), Italien (Sydtyrol og Trentino) og De illyriske provinser (Østtyrol).

På Wienerkongressen fik Tyrol 1815 genoprettet sine grænser fra 1803. Året efter blev også de tidligere salzburgske områder Zillertal og Iseltal ført ind under Tyrol.

1900-tallet Rediger

Efter, at England og Frankrig havde lovet Italien både Trentino og Sydtyrol, opsagde Italien 1915 Tripelalliancen med Østrig-Ungarn og Tyskland og erklærede samtidig Østrig-Ungarn krig. Denne "alpekrig", den italienske front under 1. verdenskrig, varede fra 1915 til 1917. Forsvaret var i begyndelsen overladt til Tyrols hjemmefront (Landesschützen/Kaiserschützen) fordi de østrigske tropper var bundne ved østfronten. Alligevel formåede Tyrol at forsvare sine grænser. Ved Saint-Germain-traktaten blev Østrig imidlertid forpligtet til at afstå Sydtyrol og Trentino til Italien fra 1920.

Efter fascisternes magtovertagelse i Italien 1922 begyndte en systematisk diskriminering og italienisering af Sydtyrols ikke-italiensk talende befolkning: Tysk og ladinsk blev forbudt i skolen, personnavne blev oversat til italiensk, der blev opfundet italienske oversættelser af alle stednavne, og italienere blev flyttet til de større byer. Navnet Tyrol og Sydtyrol blev forbudt og erstattet med Alto Adige («øvre Adige»). Oveni blev "del og hersk"-politikken sat i system: 15 tysktalende kommuner blev (frem til 1972) slåede sammen med Trentino til provinsen Trento (Aldein, Altrei, Auer, Branzoll, Kurtatsch, Laurein, Margreid, Montan, Neumarkt, Proveis, Salurn, St. Felix, Tramin, Truden og Unsere Liebe Frau im Walde). Det ladinsktalende område, som havde udgjort en del af bispedømmet Brixen, blev sågar delt i tre: Mens Gherdëina og Val Badia forblev hos provinsen Bolzano, blev Fascia lagt til provinsen Trento og Ampezzo og Fodom til provinsen Belluno. Før italieniseringspolitikken, som varede helt frem til 1960'erne, var 93 % af Sydtyrols befolkning tysktalende og 3 % italiensksproget. I dag snakker 69 % tysk og 26 % italiensk. De resterende 4 % var/er ladinsktalende.

Den østrigske del af Tyrol blev efter Østrigs Anschluss til Tyskland i 1938 delt i to: Nordtyrol og Vorarlberg blev slået sammen til en Reichsgau (distrikt), mens Østtyrol blev slået sammen med Gau Kärnten. Sydtyrolerne fik heller ikke hjælp af de tyske nazister, som tvært imod støttede det italienske krav om, at de tysktalende måtte forlade Sydtyrol, og blev tilbudt landsbyer i de nyerobrede områder øst i Det stortyske rige. Efter Mussolinis fald blev udflytningsaktionen imidlertid lagt på is, og tyskerne oprettede mellem 1943 og 1945 den såkaldte Operationszone Alpenvorland i Norditalien. Denne bestod af Sydtyrol, Trentino og provinsen Belluno, og blev forvaltet af Tyrol-Vorarlbergs Gauleiter.

Efter krigen blev Nord- og Østtyrol genforenet til delstaten Tyrol. De tysk-talendes situation i Sydtyrol blev genstand for forhandlinger mellem Østrig og Italien, og for drøftelser i FN. Italien prøvede at stække de sydtyrolske autonomibestræbelser ved at slå sammen Sydtyrol og Trentino til den italiensk-dominerede region Trentino-Alto Adige og ved fortsat at give statsstøtte til syditalienere, som var villige til at flytte til Sydtyrol. Denne politik blev i 1950- og 1960'erne mødt med til dels væbnede modstandsaktioner fra enkelte sydtyrolske organisationer. De internationale forhandlinger blev ikke påvirket af disse i særlig grad og resulterede i 1972 i en aftale om autonomistatus for Sydtyrol. Først i 1992 havde imidlertid Italien indfriet alle FN's krav således, at Østrig kunne bilægge striden om Sydtyrol-spørgsmålet.

Senere har Tyrol fået en ny svag fælles organisationsform som Europaregion (Euregio Tirol-Südtirol-Trentino)

Eksterne henvisninger Rediger

Koordinater: 47°N 11°Ø / 47°N 11°Ø / 47; 11

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Tyrol flertydig Se ogsa artikler som begynder med Tyrol Tyrol tysk Tirol er et gammelt hertugdomme i Centraleuropa Det horte i mange hundrede ar til Habsburgernes arvelande Efter 1 verdenskrig blev det ved Saint Germain traktaten delt mellem Ostrig delstaten Tyrol og Italien Sydtyrol pa trods af at befolkningen i den italienske del var og stadig overvejende er tysktalende Indholdsfortegnelse 1 Inddeling 1 1 Nordtyrol 1 2 Osttyrol 1 3 Sydtyrol 1 4 Trentino 2 Historie 2 1 Bosaettelsen af Tyrols omrade 2 2 Tidlig middelalder 2 3 Fyrstegrevskabet Tyrol under Habsburgerne 2 4 Den napoleonske tid 2 5 1900 tallet 3 Eksterne henvisningerInddeling Rediger nbsp Kort over Nord Ost Syd Tyrol og TrentinoTyrol er geografisk og eller politisk delt i fire omrader Nordtyrol Rediger Nordtyrol tysk Nordtirol udgores af dale i tilknytning til Inn mellem Finstermunz og Kufstein samt bifloderne og Lechtal mellem Steeg og Pflach Nordtyrol graenser til Bayern Tyskland i nord Salzburg Ostrig i ost Sydtyrol og Graubunden Schweiz i syd og Vorarlberg Ostrig i vest Graensen mod Sydtyrol dannes af Alpernes hovedkaede Nordtyrol udgor sammen med Osttyrol den ostrigske delstat Tyrol De storste byer er Innsbruck Kufstein Telfs Schwaz Hall og Worgl Det hojeste bjerg er Otztaler Wildspitze 3 774 m Officielt sprog er tysk Osttyrol Rediger Osttyrol tysk Osttirol udgores af dale i tilknytning til Isel og Drau mellem Sillian og Oberdrauburg Osttyrol graenser til Salzburg Ostrig i nord Karnten Ostrig i ost Veneto Italien i syd og Sydtyrol i vest Osttyrol udgor distriktet Lienz i delstaten Tyrol Den storste by er Lienz Det hojeste bjerg er Grossglockner 3 797 m Officielt sprog er tysk Sydtyrol Rediger Sydtyrol tysk og ladinsk Sudtirol italiensk Alto Adige udgores af dale i tilknytning til Etsch it Adige samt bifloder frem til Salurn it Salorno Sydtyrol graenser til Nordtyrol og Salzburg Ostrig i nord Osttyrol og Veneto Italien i ost Trentino i syd og Lombardiet Italien og Graubunden Schweiz i vest Graensen mod Trentino dannes omtrent af vandskellene mellem Etsch og Noce respektive Eisack it Isarco og Avisio Sydtyrol er en italiensk autonom provins med det officielle navn Bolzano Sydtyrol tysk Bozen Sudtirol it Bolzano Alto Adige lad Balsan Sudtirol og udgor sammen med Trentino den autonome regionen Trentino Alto Adige De storste byene er Bolzano tysk Bozen Meran it Merano Brixen it Bressanone Laives tysk Leifers Bruneck it Brunico og Eppan it Appiano Det hojeste bjerg er Ortler 3 905 m it Ortles Officielle sprog er tysk italiensk og ladinsk Trentino Rediger Trentino ladinsk Trentin udgores hovedsagelig af dale i tilknytning til Adige mellem Salurn og Borghetto Sarca Chiese og Avisio Trentino graenser til Sydtyrol i nord og Veneto og Lombardiet Italien i ost syd respektive vest Trentino er en italiensk autonom provins med det officielle navn provinsen Trento De storste byer er Trento Rovereto Pergine Valsugana Arco og Riva del Garda Det hojeste bjerg er Monte Cevedale 3 764 m tysk Zufallspitze Officielt sprog er italiensk men ladinsk tales i nordvest og zimbrisk tysk i nogen isolerede landsbyer Historie RedigerBosaettelsen af Tyrols omrade Rediger Der fandtes enkelte bosaettelser i Tyrol mindst fra neolitisk tid Dette blev ikke mindst kendt gennem fundet af den over 5 000 ar gamle isbrae mumie fra Otzi Fra omtrent samme tid er de forste kopperminer dokumenterede For romerne erobrede omradet og delte det mellem provinserne Raetia og Noricum var det befolket af retere italikere og keltere Romerne bosatte sig ikke i de alpine omrader men anlagde veje over Reschen og Brennerpasset Gennem kontakten med latin udviklede det raetoromanske sprog sig som ogsa er ophavet til ladinsk For folkevandringstiden blev dette sprog talt i store dele af Tyrol herunder Nordtyrol Fra 500 tallet blev den oprindelige befolkning fortraengt af germanske bayerske indvandrere Sydgraensen for det germanske kultur og sprogomrade blev fra 700 tallet liggende omtrent langs nutidens graense mellem Sydtyrol og Trentino Graensen var stort set nok sa skarp hvor den fulgte geografiske skel som bjerge Nogen steder ovre Val di Non var graensen lidt mere diffus blandt andet pa grund af ulige driftsformer som gjorde at germanske indbyggere boede i den samme dal som romanske men i hojere liggende strog Det retoromanske ladinske sprog fortsatte imidlertid helt frem til 1600 tallet og delvis betydelig laengere at dominere i mange alpedale blandt andet i Vinschgau og den overste Inndal samt Dolomitterne Tidlig middelalder Rediger For de tysk romerske kejsere var det vigtigt at kunne kontrollere Brennerpasset efter som kejseren matte passere Alperne pa vej til og fra kroningen i Rom Derfor sorgede kejseren for at bispedommerne Trento 1004 og Brixen 1027 blev rigsumiddelbare fyrstbispedommer fik kontrollen over store dele af Tyrol og blev lagt til Det tysk romerske rige som en formel del af hertugdommet Bayern Tyrol har sit navn efter slottet Tirol ved Meran som var saede for de forste grever af Tyrol Grevskabets oprindelige udstraekning var kun omradet som den dag i dag hedder Burggrafenamt men det blev i lobet af 1200 tallet udvidet med store dele af dagens Nord og Sydtyrol samt Montafon dagens Vorarlberg og Nedre Engadin som i dag er schweizisk Tyrol kontrollerede dermed Ofen Reschen og Brennerpasset og var blevet en vigtig passtat Greverne af Tyrol var forst fogeder for biskopperne i Trento og Brixen men udvidede deres territorium pa bekostning af og gjorde sig efterhanden uafhaengige af bade disse og af hertugen af Bayern Efter Albert IVs dod i 1253 gik Tyrol over til grevehuset af Gorz Greverne Meinhard I og II udvidede landet med omraderne fra de tidligere grevskaber Eppan ved Bozen og Andechs i Nordtyrol Den sidste grevinde af Tyrol Gorz Margrete overgav grevskabet 1363 med folkets godkendelse til huset Habsburg Fyrstegrevskabet Tyrol under Habsburgerne Rediger For habsburgerne var Tyrol specielt vigtig efter som det kunne fungere som et bindeled mellem de gamle stamlande i vest Vorderosterreich og hertugdommets nye tyngdepunkt i ost Osterreich ob og unter der Enns Habsburg ophojede Tyrol til et fyrstegrevskab Det var stort set Ostrigs aerke hertuger som indehavde titlen fyrstegreve af Tyrol Der fandtes imidlertid flere perioder hvor Tyrol blev regeret af habsburgske sidelinjer I 1406 blev hertug Vilhelms yngre bror Frederik 4 tyrolsk fyrstgreve Efter hans dod i 1439 overtog hans son Sigmund men han viste sig at vaere uskikket slosede bort faderens formue og matte 1490 abdicere til fordel for aerkehertug og tysk romersk konge og senere kejser Maximilian 1 Fra 1564 til 1595 var Ferdinand 2 broder til aerkehertug Maximilian 2 fyrstegreve i Tyrol I 1626 blev aerkehertug Ferdinand 3 s yngre broder Leopold 5 tyrolsk fyrstegreve Efter ham regerede hans enke Claudia de Medici 1632 1646 og deres sonner Ferdinand Karl 1646 1662 og Sigmund Frans 1663 1665 Der skete flere vigtige politiske haendelser i den habsburgske tid Frederik 4 afskaffede i 1406 livegenskabet og indrommede bonderne og borgerne politisk indflydelse Dette skete som tak for at folket havde stottet sin populaere fyrstegreve i konflikten med bade lavadelen og kejseren Det var ogsa Frederik 4 som gjorde Innsbruck til landets residensby Kejser Maximilian 1 foretrak sagar Innsbruck frem for Wien som hele rigets residensby Formelt forblev Meran Tyrols hovedstad indtil 1848 Maximilian 1 sikrede ogsa Tyrols forsvarsmaessige saerstilling Tyrolerne kunne ikke forpligtes til krigstjeneste uden for landets egne graenser men matte til gengaeld selv bidrage til landets forsvar Dette indebar at ogsa bonderne fik lov til at baere vaben Pa det territorielle plan skete der flere udvidelser af Tyrol under habsburgerne De sakaldte Welsche Confinen vaelske graenseomrader det vil sige Cortina d Ampezzo Fiera di Primiero Valsugana og Rovereto blev erhvervede fra Veneto mellem 1379 og 1509 Osttyrol og Pustertal kom til Tyrol fra Gorz i 1500 efter at grevehuset Gorz var uddodt Omradene rundt Kufstein og Kitzbuhel blev erhvervet fra Bayern i 1504 Pa den anden side faldt Nedre Engadin i 1653 til Graubunden som faktisk havde styret omradet allerede siden 1499 De vorderosterrigske lande Vorarlberg med flere blev forvaltede fra Innsbruck men udgjorde ikke nogen egentlig del af Tyrol Den napoleonske tid Rediger Da Det tysk romerske rige sekulariserede alle kirkelige omrader i 1803 Reichsdeputationshauptschluss blev bispedommerne Brixen og Trento slaet til Tyrol Disse omrader havde indtil den tid vaeret formelt uafhaengige men havde allerede siden 1500 tallet hort til den ostrigske rigskreds af Det tysk romerske rige Ogsa biskoppernes verdslige magt var for en stor del blevet udovet af de tyrolske grever I lobet af de napoleonske krige blev Tyrol 1805 okkuperet af bayerne som var Napoleons forbundsfaeller Efter kontraktbrud fra Bayerns side blandt andet indskraenkning af folkets medbestemmelsesret gjorde tyrolerne i 1809 opror under Andreas Hofer Tre gange formaede de at pafore bayerske og franske tropper nederlag i slagene ved Bergisel og befri landet fra okkupationsmagten Tyrolerne tabte imidlertid det fjerde slag Dette resulterede i at Hofer blev henrettet og Tyrol delt op mellem Bayern Nordtyrol Italien Sydtyrol og Trentino og De illyriske provinser Osttyrol Pa Wienerkongressen fik Tyrol 1815 genoprettet sine graenser fra 1803 Aret efter blev ogsa de tidligere salzburgske omrader Zillertal og Iseltal fort ind under Tyrol 1900 tallet Rediger Efter at England og Frankrig havde lovet Italien bade Trentino og Sydtyrol opsagde Italien 1915 Tripelalliancen med Ostrig Ungarn og Tyskland og erklaerede samtidig Ostrig Ungarn krig Denne alpekrig den italienske front under 1 verdenskrig varede fra 1915 til 1917 Forsvaret var i begyndelsen overladt til Tyrols hjemmefront Landesschutzen Kaiserschutzen fordi de ostrigske tropper var bundne ved ostfronten Alligevel formaede Tyrol at forsvare sine graenser Ved Saint Germain traktaten blev Ostrig imidlertid forpligtet til at afsta Sydtyrol og Trentino til Italien fra 1920 Efter fascisternes magtovertagelse i Italien 1922 begyndte en systematisk diskriminering og italienisering af Sydtyrols ikke italiensk talende befolkning Tysk og ladinsk blev forbudt i skolen personnavne blev oversat til italiensk der blev opfundet italienske oversaettelser af alle stednavne og italienere blev flyttet til de storre byer Navnet Tyrol og Sydtyrol blev forbudt og erstattet med Alto Adige ovre Adige Oveni blev del og hersk politikken sat i system 15 tysktalende kommuner blev frem til 1972 slaede sammen med Trentino til provinsen Trento Aldein Altrei Auer Branzoll Kurtatsch Laurein Margreid Montan Neumarkt Proveis Salurn St Felix Tramin Truden og Unsere Liebe Frau im Walde Det ladinsktalende omrade som havde udgjort en del af bispedommet Brixen blev sagar delt i tre Mens Gherdeina og Val Badia forblev hos provinsen Bolzano blev Fascia lagt til provinsen Trento og Ampezzo og Fodom til provinsen Belluno For italieniseringspolitikken som varede helt frem til 1960 erne var 93 af Sydtyrols befolkning tysktalende og 3 italiensksproget I dag snakker 69 tysk og 26 italiensk De resterende 4 var er ladinsktalende Den ostrigske del af Tyrol blev efter Ostrigs Anschluss til Tyskland i 1938 delt i to Nordtyrol og Vorarlberg blev slaet sammen til en Reichsgau distrikt mens Osttyrol blev slaet sammen med Gau Karnten Sydtyrolerne fik heller ikke hjaelp af de tyske nazister som tvaert imod stottede det italienske krav om at de tysktalende matte forlade Sydtyrol og blev tilbudt landsbyer i de nyerobrede omrader ost i Det stortyske rige Efter Mussolinis fald blev udflytningsaktionen imidlertid lagt pa is og tyskerne oprettede mellem 1943 og 1945 den sakaldte Operationszone Alpenvorland i Norditalien Denne bestod af Sydtyrol Trentino og provinsen Belluno og blev forvaltet af Tyrol Vorarlbergs Gauleiter Efter krigen blev Nord og Osttyrol genforenet til delstaten Tyrol De tysk talendes situation i Sydtyrol blev genstand for forhandlinger mellem Ostrig og Italien og for droftelser i FN Italien provede at staekke de sydtyrolske autonomibestraebelser ved at sla sammen Sydtyrol og Trentino til den italiensk dominerede region Trentino Alto Adige og ved fortsat at give statsstotte til syditalienere som var villige til at flytte til Sydtyrol Denne politik blev i 1950 og 1960 erne modt med til dels vaebnede modstandsaktioner fra enkelte sydtyrolske organisationer De internationale forhandlinger blev ikke pavirket af disse i saerlig grad og resulterede i 1972 i en aftale om autonomistatus for Sydtyrol Forst i 1992 havde imidlertid Italien indfriet alle FN s krav saledes at Ostrig kunne bilaegge striden om Sydtyrol sporgsmalet Senere har Tyrol faet en ny svag faelles organisationsform som Europaregion Euregio Tirol Sudtirol Trentino Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til TyrolKoordinater 47 N 11 O 47 N 11 O 47 11 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Tyrol amp oldid 11533058