www.wikidata.da-dk.nina.az

Landgilde var den ydelse som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygning

Landgilde

Landgilde var den ydelse, som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord. De enkelte bestanddele af denne landgilde blev kaldt persiller. Landgilden kunne bestå af både afgrøder og husdyr. Størrelse og sammensætning af denne landgilde kunne variere fra sted til sted og over tid beroende på godsejer, konjunkturer og andre forhold. Foruden landgilde måtte fæstebønder også yde arbejde for godset kaldet hoveri. Undertiden kunne disse ydelser blive erstattet af en ydelse i penge. Ændringer i landgilde kunne ske ved forandringer i jordfordelingen, hvor gårdene ved rebning fik pålignet ny landgilde efter ændringerne i gårdenes størrelse og brugsværdi.

Undertiden skelnes mellem på den ene side skyld, der bestod i de egentlige afgifter af den dyrkede jord, og på den anden side herlighedsafgifter, der bestod i andre indkomster fx fra skove og fiskevande.

Historie Rediger

Middelalder og renæssance Rediger

Det er usikkert hvilken betydning, den senmiddelalderlige krise fik for landgilden, men det er sandsynligt, at der skete en lettelse. Også i senmiddelalder synes landgilden at være lettet midlertidigt, når der indtraf kvægpest, mæsvækst eller andre begivenheder, som ødelagde den normale drift. Der findes kun få sikre oplysninger om landgilde konverteret til beløb betalt i penge.

Under renæssancen betød de mange krige, at mange fæstebønder ikke kunne betale deres landgilde, og antallet af gårdforsiddelser voksede. Ofte blev landgildeydelserne nedsat. Til dels forsøgte godsejerne at modvirke sådanne tab ved at forøge hoveriet. I 1656 beregnede Arent Berntsen, at kornlandgilden svarede til omkring en tredjedel af udsæden i områder med trevangsbrug. Ofte fandt reguleringer af landgilde sted i forbindelse med mageskifter, og bønder klagede jævnligt over sådanne reguleringer med påstande om, at landgilden var blevet sat for højt, og ofte blev det bestemt, at "uvildige oldinge" skulle undersøge, om landgilden var sat højere end forsvarligt. Hvis dette var tilfældet, skulle landgilden nedsættes og den nye landgilde indføres i jordebogen, angiveligt "for at godset kan blive ved magt og bønderne blive ved næring og bjergning".

Landgilden kunne blive nedsat af mange årsager, fx stormflod og sandflugt, men tillige krige, brande, kvægsyge og misvækst forekom som årsager til nedsættelser. Omvendt kunne landgilden blive forøget, hvis ny jord blev inddraget til dyrkning. De mange reguleringer kunne give anledning til uenighed mellem godsejere og fæstere, og i flere tilfælde endte de hos kongen, som ikke sældent - men langt fra altid - gav dem medhold. Det er blevet opgjort for årene 1552-1657, at over 60% af 522 fæstegårde for perioden som helhed havde uforandret landgilde, mens landgilden var blevet forøget i 30% og nedsat i 9% af tilfældene.[side mangler]

Tidlige enevælde Rediger

Landgildens størrelse og sammensætning er særlig godt belyst i tiden omkring enevældens indførelse, idet enevælden som en af sine første handlinger afkrævede samtlige godsejere i hele landet oplysninger herom i form af indsendelse af jordebøger som forberedelse til en ændring af skattepolitikken. Der foreligger således omfattende oplysninger herom fra 1662.

Landgilden i korn var efter andele fordelt på områder således (bemærk, at Nordøstsjælland og Bornholm ikke er medtaget):

Område Kornland-
gilde (%)		 Heraf:
Rug
Byg
Havre
Odsherred 78,6 9,9 84,6 5,5
Øvrige Sjælland 76,8 19,7 70,6 9,7
Møn 67,8 6,9 64,4 28,6
Falster 84,5 1,2 91,0 7,8
Lolland 67.5 1,9 87,9 10,2
Langeland 60,5 1,6 90,1 8,3
Fyn 59,0 8,7 80,8 10,5
Samsø 49,3 0,0 71,5 28,5
Østjylland 54,8 28,4 51,9 19,7
Himmerland 59,8 31,2 56,2 12,6
Vendsyssel 67,2 2,9 88,2 8,9
Thy og Mors 79,1 0,2 99,6 0,3
Salling 65,5 27,6 63,3 9,1
Vestjylland 49,0 56,2 38,2 5,6
Øvrige Jylland 73,6 42,4 45,9 11,6

Sammenligninger med udsædens fordeling (det vil sige hvormeget rug, byg og havre der blev sået hvert sted) viser ringe sammenfald: fx udgjorde rug i Østdanmark og ved Limfjorden 20-50% af udsæden men udgjorde kun 10% eller mindre af landgilden, omend den visse steder i Nordøstsjælland kunne være over 20% og enkelte steder endda over 40%. Havre udgjorde i Østjylland, Thy og Mors samt Salling 28-36% af udsæden men svingede fra 0,3% af Landgilden i Thy og Mors til 19,7% i Østjylland. Byg var overordnet set den vigtigste landgildeafgrøde, men kunne svinge fra 38% i Vestjylland helt op til 99,6% i Thy og Mors. En del af forklaringen på forskellene i fordelingen af udsæd og landgilde må søges i, at korn i datiden var en vigtig eksportafgrøde, og der viser der sig da også at være rimelig stor overensstemmelse i fordelingen af afgrøder ved landgilde og på eksport.

Blandt andre afgrøder ydet i landgilde kan nævnes hvede, hvoraf blev ydet 342,3 tønder, og ærter, hvoraf blev ydet 168,0 tønder, men tilsammen udgjorde de kun 1,3% af den samlede landgilde.

Med hensyn til husdyr bestod landgilden ikke mindst i leveringer af lam, gæs, høns og æg. Disse ydelser blev i samtiden kaldt småredsler. De kunne indgå i forskellige kombinationer i de enkelte dele af landet. mest udbredt var 1 lam, 1 gås og 2 høns, mens kombinationen 0 lam, 1 gås og 2 høns var udbredt i Vendsyssel og det nordvestlige Jylland og kombinationen 1 lam, 2 gæs og 4 høns var mest udbredt på Fyn. På Lolland var kombinationen 1 lam, 1 gås og 5 høns udbredt. Også andre kombinationer forekom.

Af andre persiller kan nævnes smør, der udgjorde den næststørste landgildeydelse efter korn med 4.012 tønder svarende til 12,8% af det samlede hartkorn. Beregnet 37,6% af landets gårde ydede landgilde i smør. Det var især områder i Vestjylland og på Fyn, som havde ret høje smørydelser. Okså okser var stedvis en ydelse af stor betydning. Der foregik i datiden en stor studeeksport, og opfodringen af disse stude og okser var derfor af stor betydning. En del fæstegårde måtte påtage sig dele af denne opfodring, og okser, der således blev opstaldede hos fæsterne, blev i samtiden kaldt for fodernød, foderokser og staldokser. Værdien af en fodernød var vurderet til ½ tønde hartkorn. Denne opfodring spillede især en rolle i kystnære områder på det sydlige Langeland, Tåsinge, Fyn samt i store dele af Jylland. På Fyn og i Jylland udgjorde de 4,6-4,8% af landgilden men på Sjælland kun 0,8%. Også opfedede svin spillede en betydningsfuld rolle.

Endelig må det nævnes, at også fisk spillede en rolle som landgildeydelse i visse egne og områder, fx sild og ål ved Limfjorden og torsk langs den jyske vestkyst og ved Storebælt.

Danske Lov fra 1683 bestemte (3-13-14) om landgilde, at "ingen bonde skal være pligtig at levere andet enten i varer eller i penge, end som han står for i jordebogen". Det var således umuligt for godsejere at udnytte mulige højkonjunkturer til egen fordel, og ydelserne synes generelt ikke at være blevet forhøjede i perioden efter lovens gennemførelse. Ved matriklen af 1688 blev hartkornet for et stort antal fæstegårde nedsat, og dette førte efterfølgende til lettelser i landgildeydelserne. Undertiden blev landsbyer egaliserede, det vil sige jorden omfordelt således, at alle gårde blev skyldsat til samme hartkorn. Manglende forøgelse af landgilden skyldes måske, at korn fra bønder var for ringe til afsætning til købmænd og at det måtte være mere ønskelig at forøge hovedgårdens egen avl ved hoveri men måske også de kriser i form af kvægpest og misvækst, som jævnligt ramte landbruget og gjorde forhøjelser uhensigtsmæssige. Godser måtte jævnligt eftergive gæld, som var umulig at betale.

Fra 1720 til landboreformerne Rediger

Endnu i denne periode blev landgilde ofte ydet i naturalieydelser, men flere steder blev småredslerne omregnede til penge, fa på Dragsholm Gods i Odsherred. Også rytterbønderne skulle betale det meste af deres landgilde i penge. På Erholm-Søndergårde Gods på Vestfyn kunne en gård vurderet til 6-7 tønder hartkorn i naturalier betale 5 tønder 2 skæpper byg samt 5 rigsdaler 2 mark og yde får, lam, fjerkræ og æg som småredsler men også smør og humle indgik i landgilden. Mange steder blev landgilden nedsat efter gennemførelsen af matriklen 1688 og lå herefter nogenlunde fast, indtil en lov i 1792 åbnede mulighed for godsejere for at hæve dem.

Landgilde i naturalydelser var almindelig helt frem til landboreformerne og bestod i både korn og småredsler, men blandt andet på Fyn blev pengelandgilde efterhånden almindelig. Huse skyldsat med hartkorn blev kaldt landgildehuse; ofte var der tale om huse for håndværkere, og i perioden 1720-1759 voksede den normale landgildeydelse for sådanne huse fra 2½ til 4½ rigsdaler.

Noter Rediger

  1. ^ Skrubbeltrang (1978), s. 22
  2. Dam, s. 9
  3. ^ Skrubbeltrang (1978), s. 83
  4. Skrubbeltrang (1978), s. 18
  5. Skrubbeltrang (1978), s. 34
  6. Skrubbeltrang (1978), s. 72
  7. ^ Skrubbeltrang (1978), s. 84
  8. ^ Skrubbeltrang (1978), s. 85
  9. Fussing
  10. Dam, s. 152
  11. Dam, s. 38
  12. Dam, s. 168
  13. ^ Dam, s. 169
  14. Dam, s. 177
  15. Dam, s. 179
  16. Dam, s. 180
  17. Dam, s. 214
  18. Dam, s. 220
  19. Dam, s. 221
  20. Dam, s. 222
  21. Dam, s. 224
  22. Dam, s. 183
  23. Dam, s. 186
  24. Frandsen (1988), s. 22
  25. Dam, s. 188
  26. ^ Dam, s. 189
  27. Dam, s. 191
  28. Frandsen (1988), s. 24-27
  29. Dam, s. 190
  30. Dam, s. 196
  31. Frandsen (1988), s. 57-60
  32. ^ Dombernowsky, s. 286
  33. ^ Skrubbeltrang (1978), s. 163
  34. Pedersen, s. 99
  35. Pedersen, s. 94, 108
  36. Pedersen, s. 101-104
  37. Dombernowsky, s. 284f
  38. Dombernowsky, s. 285
  39. Pedersen, s. 98
  40. ^ Skrubbeltrang (1978), s. 229

Litteratur Rediger

  • Peder Dam: Det øvrige vi nyde. Studier af landgilde og landbrugsproduktion i Danmark i 1600-tallet; Landbohistorisk Selskab 2010; ISBN 978-87-7526-216-8
  • Lotte Dombernowsky: "Ca. 1720-1810" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3; s. 211-390)
  • Karl-Erik Frandsen: "1536-ca. 1720" (i: Claus Bjørn (red): Det danske landbrugs historie, Bind II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3)
  • Hans Fussing: Herremand og Fæstebonde, Studier i dansk Landbrugshistorie omkring 1600 (København 1942)
  • Svend Gissel: "Landgilde og udsæd på Sjælland i de store mageskifters tidsalder. Retrospektive studier i landbo- og bebyggelseshistorie" (Landbohistoriske skrifter 3. Landbohistorisk Selskab. København 1968)
  • Karl Peder Pedersen: Vestfynske fæstebønder. En undersøgelse af de økonomiske og sociale forhold på de vestfynske godser Erholm-Søndergårde i 1700-tallet. (Landbohistorisk Selskab, 1984); ISBN 87-7526-013-1
  • Fridlev Skrubbeltrang: Det danske Landbosamfund 1500-1800; Den danske historiske Forening 1978; ISBN 87-87462-09-5

Eksterne henvisninger Rediger


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Landgilde var den ydelse som en faestebonde arligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af faestegardens bygninger og jord 1 De enkelte bestanddele af denne landgilde blev kaldt persiller 2 Landgilden kunne besta af bade afgroder og husdyr Storrelse og sammensaetning af denne landgilde kunne variere fra sted til sted og over tid beroende pa godsejer konjunkturer og andre forhold Foruden landgilde matte faestebonder ogsa yde arbejde for godset kaldet hoveri Undertiden kunne disse ydelser blive erstattet af en ydelse i penge AEndringer i landgilde kunne ske ved forandringer i jordfordelingen hvor gardene ved rebning fik palignet ny landgilde efter aendringerne i gardenes storrelse og brugsvaerdi 1 Undertiden skelnes mellem pa den ene side skyld der bestod i de egentlige afgifter af den dyrkede jord og pa den anden side herlighedsafgifter der bestod i andre indkomster fx fra skove og fiskevande 3 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Middelalder og renaessance 1 2 Tidlige enevaelde 1 3 Fra 1720 til landboreformerne 2 Noter 3 Litteratur 4 Eksterne henvisningerHistorie RedigerMiddelalder og renaessance Rediger Det er usikkert hvilken betydning den senmiddelalderlige krise fik for landgilden men det er sandsynligt at der skete en lettelse 4 Ogsa i senmiddelalder synes landgilden at vaere lettet midlertidigt nar der indtraf kvaegpest maesvaekst eller andre begivenheder som odelagde den normale drift 1 Der findes kun fa sikre oplysninger om landgilde konverteret til belob betalt i penge 1 Under renaessancen betod de mange krige at mange faestebonder ikke kunne betale deres landgilde og antallet af gardforsiddelser voksede Ofte blev landgildeydelserne nedsat 5 Til dels forsogte godsejerne at modvirke sadanne tab ved at foroge hoveriet 6 I 1656 beregnede Arent Berntsen at kornlandgilden svarede til omkring en tredjedel af udsaeden i omrader med trevangsbrug 3 Ofte fandt reguleringer af landgilde sted i forbindelse med mageskifter og bonder klagede jaevnligt over sadanne reguleringer med pastande om at landgilden var blevet sat for hojt og ofte blev det bestemt at uvildige oldinge skulle undersoge om landgilden var sat hojere end forsvarligt Hvis dette var tilfaeldet skulle landgilden nedsaettes og den nye landgilde indfores i jordebogen angiveligt for at godset kan blive ved magt og bonderne blive ved naering og bjergning 7 Landgilden kunne blive nedsat af mange arsager fx stormflod og sandflugt men tillige krige brande kvaegsyge og misvaekst forekom som arsager til nedsaettelser 7 Omvendt kunne landgilden blive foroget hvis ny jord blev inddraget til dyrkning 8 De mange reguleringer kunne give anledning til uenighed mellem godsejere og faestere og i flere tilfaelde endte de hos kongen som ikke saeldent men langt fra altid gav dem medhold 8 Det er blevet opgjort for arene 1552 1657 at over 60 af 522 faestegarde for perioden som helhed havde uforandret landgilde mens landgilden var blevet foroget i 30 og nedsat i 9 af tilfaeldene 8 9 side mangler Tidlige enevaelde Rediger Landgildens storrelse og sammensaetning er saerlig godt belyst i tiden omkring enevaeldens indforelse idet enevaelden som en af sine forste handlinger afkraevede samtlige godsejere i hele landet oplysninger herom i form af indsendelse af jordeboger 10 som forberedelse til en aendring af skattepolitikken 11 Der foreligger saledes omfattende oplysninger herom fra 1662 Landgilden i korn var efter andele fordelt pa omrader saledes 12 bemaerk at Nordostsjaelland og Bornholm ikke er medtaget Omrade Kornland gilde Heraf Rug Byg HavreOdsherred 78 6 9 9 84 6 5 5Ovrige Sjaelland 76 8 19 7 70 6 9 7Mon 67 8 6 9 64 4 28 6Falster 84 5 1 2 91 0 7 8Lolland 67 5 1 9 87 9 10 2Langeland 60 5 1 6 90 1 8 3Fyn 59 0 8 7 80 8 10 5Samso 49 3 0 0 71 5 28 5Ostjylland 54 8 28 4 51 9 19 7Himmerland 59 8 31 2 56 2 12 6Vendsyssel 67 2 2 9 88 2 8 9Thy og Mors 79 1 0 2 99 6 0 3Salling 65 5 27 6 63 3 9 1Vestjylland 49 0 56 2 38 2 5 6Ovrige Jylland 73 6 42 4 45 9 11 6Sammenligninger med udsaedens fordeling det vil sige hvormeget rug byg og havre der blev saet hvert sted viser ringe sammenfald fx udgjorde rug i Ostdanmark og ved Limfjorden 20 50 af udsaeden men udgjorde kun 10 eller mindre af landgilden omend den visse steder i Nordostsjaelland kunne vaere over 20 og enkelte steder endda over 40 13 Havre udgjorde i Ostjylland Thy og Mors samt Salling 28 36 af udsaeden men svingede fra 0 3 af Landgilden i Thy og Mors til 19 7 i Ostjylland Byg var overordnet set den vigtigste landgildeafgrode 13 men kunne svinge fra 38 i Vestjylland helt op til 99 6 i Thy og Mors En del af forklaringen pa forskellene i fordelingen af udsaed og landgilde ma soges i at korn i datiden var en vigtig eksportafgrode og der viser der sig da ogsa at vaere rimelig stor overensstemmelse i fordelingen af afgroder ved landgilde og pa eksport 14 Blandt andre afgroder ydet i landgilde kan naevnes hvede hvoraf blev ydet 342 3 tonder og aerter hvoraf blev ydet 168 0 tonder 15 men tilsammen udgjorde de kun 1 3 af den samlede landgilde 16 Med hensyn til husdyr bestod landgilden ikke mindst i leveringer af lam gaes hons og aeg Disse ydelser blev i samtiden kaldt smaredsler 17 De kunne indga i forskellige kombinationer i de enkelte dele af landet mest udbredt var 1 lam 1 gas og 2 hons 18 mens kombinationen 0 lam 1 gas og 2 hons var udbredt i Vendsyssel og det nordvestlige Jylland 19 og kombinationen 1 lam 2 gaes og 4 hons var mest udbredt pa Fyn 20 Pa Lolland var kombinationen 1 lam 1 gas og 5 hons udbredt 21 Ogsa andre kombinationer forekom Af andre persiller kan naevnes smor der udgjorde den naeststorste landgildeydelse efter korn med 4 012 tonder svarende til 12 8 af det samlede hartkorn Beregnet 37 6 af landets garde ydede landgilde i smor 22 Det var isaer omrader i Vestjylland og pa Fyn som havde ret hoje smorydelser 23 24 Oksa okser var stedvis en ydelse af stor betydning Der foregik i datiden en stor studeeksport og opfodringen af disse stude og okser var derfor af stor betydning En del faestegarde matte patage sig dele af denne opfodring 25 og okser der saledes blev opstaldede hos faesterne blev i samtiden kaldt for fodernod foderokser og staldokser 26 Vaerdien af en fodernod var vurderet til tonde hartkorn 26 Denne opfodring spillede isaer en rolle i kystnaere omrader pa det sydlige Langeland Tasinge Fyn samt i store dele af Jylland 27 28 Pa Fyn og i Jylland udgjorde de 4 6 4 8 af landgilden men pa Sjaelland kun 0 8 29 Ogsa opfedede svin spillede en betydningsfuld rolle 30 Endelig ma det naevnes at ogsa fisk spillede en rolle som landgildeydelse i visse egne og omrader fx sild og al ved Limfjorden og torsk langs den jyske vestkyst og ved Storebaelt 31 Danske Lov fra 1683 bestemte 3 13 14 om landgilde at ingen bonde skal vaere pligtig at levere andet enten i varer eller i penge end som han star for i jordebogen 32 Det var saledes umuligt for godsejere at udnytte mulige hojkonjunkturer til egen fordel og ydelserne synes generelt ikke at vaere blevet forhojede i perioden efter lovens gennemforelse 33 34 Ved matriklen af 1688 blev hartkornet for et stort antal faestegarde nedsat og dette forte efterfolgende til lettelser i landgildeydelserne 33 Undertiden blev landsbyer egaliserede det vil sige jorden omfordelt saledes at alle garde blev skyldsat til samme hartkorn 33 Manglende forogelse af landgilden skyldes maske at korn fra bonder var for ringe til afsaetning til kobmaend og at det matte vaere mere onskelig at foroge hovedgardens egen avl ved hoveri 32 men maske ogsa de kriser i form af kvaegpest og misvaekst som jaevnligt ramte landbruget 35 og gjorde forhojelser uhensigtsmaessige Godser matte jaevnligt eftergive gaeld som var umulig at betale 36 Fra 1720 til landboreformerne Rediger Endnu i denne periode blev landgilde ofte ydet i naturalieydelser men flere steder blev smaredslerne omregnede til penge fa pa Dragsholm Gods i Odsherred 37 Ogsa rytterbonderne skulle betale det meste af deres landgilde i penge 38 Pa Erholm Sondergarde Gods pa Vestfyn kunne en gard vurderet til 6 7 tonder hartkorn i naturalier betale 5 tonder 2 skaepper byg samt 5 rigsdaler 2 mark og yde far lam fjerkrae og aeg som smaredsler 32 men ogsa smor og humle indgik i landgilden 39 Mange steder blev landgilden nedsat efter gennemforelsen af matriklen 1688 og la herefter nogenlunde fast indtil en lov i 1792 abnede mulighed for godsejere for at haeve dem 32 Landgilde i naturalydelser var almindelig helt frem til landboreformerne og bestod i bade korn og smaredsler men blandt andet pa Fyn blev pengelandgilde efterhanden almindelig 40 Huse skyldsat med hartkorn blev kaldt landgildehuse ofte var der tale om huse for handvaerkere og i perioden 1720 1759 voksede den normale landgildeydelse for sadanne huse fra 2 til 4 rigsdaler 40 Noter Rediger a b c d Skrubbeltrang 1978 s 22 Dam s 9 a b Skrubbeltrang 1978 s 83 Skrubbeltrang 1978 s 18 Skrubbeltrang 1978 s 34 Skrubbeltrang 1978 s 72 a b Skrubbeltrang 1978 s 84 a b c Skrubbeltrang 1978 s 85 Fussing Dam s 152 Dam s 38 Dam s 168 a b Dam s 169 Dam s 177 Dam s 179 Dam s 180 Dam s 214 Dam s 220 Dam s 221 Dam s 222 Dam s 224 Dam s 183 Dam s 186 Frandsen 1988 s 22 Dam s 188 a b Dam s 189 Dam s 191 Frandsen 1988 s 24 27 Dam s 190 Dam s 196 Frandsen 1988 s 57 60 a b c d Dombernowsky s 286 a b c Skrubbeltrang 1978 s 163 Pedersen s 99 Pedersen s 94 108 Pedersen s 101 104 Dombernowsky s 284f Dombernowsky s 285 Pedersen s 98 a b Skrubbeltrang 1978 s 229Litteratur RedigerPeder Dam Det ovrige vi nyde Studier af landgilde og landbrugsproduktion i Danmark i 1600 tallet Landbohistorisk Selskab 2010 ISBN 978 87 7526 216 8 Lotte Dombernowsky Ca 1720 1810 i Claus Bjorn red Det danske landbrugs historie II 1536 1810 Landbohistorisk Selskab 1988 ISBN 87 7526 074 3 s 211 390 Karl Erik Frandsen 1536 ca 1720 i Claus Bjorn red Det danske landbrugs historie Bind II 1536 1810 Landbohistorisk Selskab 1988 ISBN 87 7526 074 3 Hans Fussing Herremand og Faestebonde Studier i dansk Landbrugshistorie omkring 1600 Kobenhavn 1942 Svend Gissel Landgilde og udsaed pa Sjaelland i de store mageskifters tidsalder Retrospektive studier i landbo og bebyggelseshistorie Landbohistoriske skrifter 3 Landbohistorisk Selskab Kobenhavn 1968 Karl Peder Pedersen Vestfynske faestebonder En undersogelse af de okonomiske og sociale forhold pa de vestfynske godser Erholm Sondergarde i 1700 tallet Landbohistorisk Selskab 1984 ISBN 87 7526 013 1 Fridlev Skrubbeltrang Det danske Landbosamfund 1500 1800 Den danske historiske Forening 1978 ISBN 87 87462 09 5Eksterne henvisninger RedigerJ A Fridericia Historisk statistiske Undersogelser over Danmarks Landboforhold i det 17de Aarhundrede Historisk Tidsskrift 6 raekke Bind 2 1889 Hans H Fussing Gessingholm 1609 1663 En landbrugshistorisk studie Forste Afsnit Historisk Tidsskrift 10 raekke Bind 3 1934 Jens Skriver Hoveri og landgilde Faesteafgifterne pa ostjyske godser i 1700 tallet Historie Jyske Samlinger Bind 1996 1996 Fridlev Skrubbeltrang Studier over garde gardbrugerantal og brugsstorrelser i det 17 arhundrede Historisk Tidsskrift 12 raekke Bind 5 1971 Johannes C H R Steenstrup Nogle Undersogelser om Faestebondens Retsforhold i aeldre Tid Historisk Tidsskrift 5 raekke Bind 6 1886 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Landgilde amp oldid 11319708