Som følge af indførelsen af enevælde i Danmark i 1660 blev det muligt at opnå adelsstand ved at samle nok jord (eller evt. rede penge, reserveret til køb af jord (se "Forlods") til oprettelsen af et majorat (alt efter godsbesiddelsen et baroni (mindst 1000 tdr. hartkorn) eller et grevskab (mindst 2500 tdr. hartkorn)). Dette benyttede især pengestærke indvandrere sig af, da de på den måde kunne opnå den anerkendelse, deres fødsel ikke kunne. Nogle af disse "nye" adelige var dog født adelige i deres hjemlande som fx familierne Schack, Reventlow og Moltke. Et majorat var udeleligt og blev juridisk set anset for at være et arvelen. Med Grundloven af 1849 ophævedes privilegierne forbundet med besiddelse af et majorat, men selve majoraterne levede videre indtil 1919; greve- og barontitlerne endnu længere.
I perioden fra 1672 til 1843 blev der oprettet 27 grevskaber og 30 baronier. I 1919 var der henholdsvis 21 og 14 tilbage. I Norge har der kun fandtes et baroni og to grevskaber.
Komplet liste over danske grevskaber og baronier Rediger
Grevskaber Rediger
- Grevskabet Antvorskov
- Grevskabet Brahesminde
- Grevskabet Bregentved
- Grevskabet Christiansholm
- Grevskabet Christiansborg / Grevskabet Christianssæde
- Det grevelige Dannemandske Forlods
- Grevskabet Friderichsholm
- Grevskabet Frijsenborg
- Grevskabet Glücksbierg
- Grevskabet Griffenfeld
- Grevskabet Gyldensteen
- Grevskabet Hardenberg Reventlow
- Grevskabet Holsteinborg
- Grevskabet Jarlsberg (i Norge)
- Grevskabet Knuthenborg
- Grevskabet Langeland
- Grevskabet Laurvigen (i Norge)
- Grevskabet Ledreborg
- Grevskabet Lerchenborg
- Grevskabet Lindenborg
- Grevskabet Løvenholm (første)
- Grevskabet Løvenholm (andet)
- Grevskabet Løvenholm (tredje)
- Grevskabet Muckadell
- Det grevelige Rantzauske Forlods
- Grevskabet Reventlow
- Grevskabet Roepstorff
- Grevskabet Samsøe
- Grevskabet Schackenborg
- Grevskabet Scheel
- Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods
- Grevskabet Sølvisborg
- Grevskabet Vallø
- Grevskabet Wedellsborg
Baronier Rediger
- Baroniet Adelersborg (første)
- Baroniet Adelersborg (andet)
- Baroniet Brahetrolleborg (første)
- Baroniet Brahetrolleborg (andet)
- Baroniet Christiansdal
- Baroniet Conradsborg
- Baroniet Einsiedelsborg
- Baroniet Frijsenvold
- Baroniet Fuirendal
- Baroniet Gaunø
- Baroniet Guldborgland
- Det friherrelige Heintzeske Forlods
- Baroniet Holberg
- Baroniet Holckenhavn
- Baroniet Holstenshuus
- Baroniet Høegholm
- Baroniet Juellinge (første)
- Baroniet Juellinge (andet)
- Baroniet Kjørup
- Baroniet Lehn
- Baroniet Lindenborg (første)
- Baroniet Lindenborg (andet)
- Baroniet Løvenborg (første)
- Baroniet Løvenborg (andet)
- Baroniet Marselisborg (første)
- Baroniet Marselisborg (andet)
- Baroniet Marselisborg (tredje)
- Baroniet Rosendal (i Norge) (første)
- Baroniet Rosendal (i Norge) (andet)
- Baroniet Rosenlund
- Baroniet Rysensteen
- Baroniet Scheelenborg
- Det friherrelige Selbyske Forlods
- Baroniet Stampenborg
- Baroniet Sønderkarle
- Baroniet Willestrup (Baroniet Willestrups Fideikommis)
- Baroniet Wintersborg
- Baroniet Wilhelmsborg
- Baroniet Zeuthen
Kilder Rediger
- Danske Len, af Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West 1916