www.wikidata.da-dk.nina.az

Jordbundsbiologi Denne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationern

Jordbundsbiologi

Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv. Jordbundens liv kaldes også jordbundsorganismer eller edafon (fra græsk έδαφος ethaphos "jord") og er den samlede mængde jordbundsflora og jordbundsfauna, som findes i jorden.

Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram

Livet nede i jorden er mindst lige så varieret og rigt som det, man ser over jorden. Som alle steder må man søge livets kilde i de planter, som har fotosyntese. De er de eneste, der kan bygge stof op, og det er også fra dem, at jordbunden får sit tilskud. Det sker i form af nedfaldne blade, kviste, grene, bark, knopskæl, blomster og frugter, men det sker også i form af rodvækst direkte i jorden.

Det er nedbrydernettets sammenfletning og biodiversitet, der afgør jordbundens type og frugtbarhed. Edafon kan blive mere talrigt og opnå større artsdiversitet, hvis mængden af førne stiger, og især hvis sammensætningen af førnen bliver mere varieret. Af samme grund er edafon næsten altid mest varieret i kompostbunker med en blandet sammensætning af køkken- og haveaffald.

Omvendt betyder det tilhørende tillægsord edafisk ”hvad angår jordbunden” eller ”vedrørende økologiske forhold i jordbunden”. Det er dermed betegnelsen for alt det, der er knyttet til jordbunden, dvs. dens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, herunder også forhold som pH, lv og det samlede indhold af organisk stof.

Begrebet edafon blev for første gang brugt af botanikeren og mikrobiologen Raoul Heinrich Francé i begyndelsen af det 20. århundrede. Den amerikanske forsker, Elaine R. Ingram har fulgt op på hans arbejde med en betydelig vægt på jordbundsorganismernes fødenet.

Inddeling redigér

Springhaler, som lever i jordens porer (euedaphiske), her Protaphorura armata, er kun svagt pigmenteret eller helt hvide.

Man adskiller jordbundsorganismerne i jordbundsflora (planter, bakterier og svampe) og jordbundsfauna (dyr). I jorden lever der desuden talrige en- og fåcellede, eukaryote mikroorganismer, protisterne. Bemærk, at planterødder, løg, jordstængler og andre underjordiske dele af de grønne planter ikke tilhører jordbundsfloraen.

Alt efter deres levested opdeles de levende organismer i:

  • hyperedafisk – som lever i urte- og busklaget
  • epedafisk/epigæisk – som lever i førnen
  • hemiedafisk/hypogæisk – som lever i humuslaget
  • euedafik/endogæisk – som lever i overjorden

Der er fire forskellige måder, organismerne kan skaffe sig føde på i jorden:

  1. De kan leve af som fotoautotrofe, for indtil ca. 3 cm jorddybde er der tilstrækkeligt lys til, at alger kan leve af fotosyntese.
  2. De kan leve som rovdyr ved at æde af de autotrofe organismer og heterotrofe organismer.
  3. De kan leve som kemoautotrofe, hvad nogle bakterier gør, især i iltfattig jord, hvor de omsætter kvælstof- og svovlforbindelser.
  4. De kan leve som heterotrofe nedbrydere, og det gør de fleste af organismerne, for de omsætter førne og underjordiske planterester.

Sammensætning redigér

Den samlede mængde af organismer i jorden spiller en vigtig rolle ved komposteringsprocesserne. De følgende mængder er kun tilnærmelser og kan svinge alt efter jordtypen:

  • 40 % bakterier, især aktinobakterier
  • 40 % alger og svampe
  • 12 % regnorme
  • 5 % øvrige makrofauna: polychæter, gastropoder, arachnider ...
  • 3 % øvrige mikrofauna: nematoder, mider, kollemboler ...

Mykorrhiza redigér

Uddybende artikel: Mykorrhiza

I jordbunden findes også en helt speciel form for samliv i det, der kaldes mykorrhiza. Her har en svamp og en karplante lavet en symbiose, et samliv, som er til fordel for begge parter. Svampen leverer det vand og de mineraler, som planten har besvær med at skaffe. Planten forsyner omvendt svampen med det sukker, de vitaminer og de plantehormoner, som svampen ikke selv kan danne. Koblingen mellem svamp og planterod opstår, når en svampehyfe (af den rette slags) møder en finrod af planten. Så vokser svampen enten ind i roden eller rundt om den. På den måde opstår der nogle "rødder", der ser helt mærkværdige ud, tykke og gaffelgrenede som de er.

Det har vist sig, at så godt som alle undersøgte planter har samliv med én eller flere svampe. Selv blandt urterne, deriblandt mange græsarter, har man fundet dette forbund med forskellige svampe. Men samlivet kan være endda mere indviklet. Man ved, at forskellige rørhatte danner mykorrhiza med træarterne. Det er konstateret, at rørhattens mycelium samtidigt også er aktivt som rådsvamp, altså i nedbrydningen af vissent løv.

Tilmed findes der en blomsterplante, Snylterod (Monotropa hypopitus), som udnytter dette mangesidede samliv. Den sætter simpelthen sine rødder i kontakt med mykorrhizasvampen og udsuger den for alt, hvad den har brug for. Derfor behøver planten ikke at ofre kræfter på at danne grønkorn, og derfor er den helt voksbleg med mærkværdige, gustent-røde blomster.

Jordbundsflora redigér

Jordbundsfloraen består blandt andet af svampe, alger, bakterier og laver. Specielt bakterierne ernærer sig overvejende af afdødt, organisk stof (førne). Jordbundsfloraen skaber humificering og mineralisering af det organiske stof og har dermed en vigtig rolle i økosystemerne.

I en diskussion af begrebet nanoplankton betegnede Francé den autochthone mikroflora som en nanedafon. Den rummer forskellige stav-, kugle- og kornformede organismer, som godt kan skiftes med hinanden i et kredsløb, men som findes under alle klimaforhold. Det drejer sig om en „dybdeform“ af edafon, da dette mikroliv er mindst afhængig af lys og luft og ofte findes flere meter nede under overfladen.

Hvor de højere planter, altså træer, buske og urter, danner makrofloraen, dér danner bakterier, svampe og strålesvampe mikrofloraen. "Mikro-" hedder den, fordi dens medlemmer er så små, at de som regel ikke kan ses med det blotte øje. Denne floras "planter" har det fælles, at de ikke har grønkorn. Det har tvunget dem til at vælge deres levevej blandt følgende tre: saprofyt (rådplante), parasit (snylter) eller symbiont (samlever). De kan altså vælge at leve af det døde, de kan leve af det levende, eller de kan leve sammen med andre levende. Da de ikke har munde eller kløer, må de tiest vælge at vente på en passende lejlighed, før de kan gå i gang med deres livsform.

Bakterier redigér

Uddybende artikel: Bakterier

Bakterierne er encellede organismer, som formerer sig ved celledeling. Af og til kan de foretage en parringsagtig sammensmeltning, men det mest normale er celledelingen. Langt de fleste bakterier lever af at omsætte allerede dødt materiale. Nogle få angriber dyr, og endnu færre er snyltere på planter. Bakterierne må vælge sår og naturlige åbninger som adgangsveje. De er også nødt til at følge revner eller de naturlige transportveje ind i planter eller dyr. Mange bakterier er egentlig slet ikke skadegørende, men udskiller blot giftige stoffer som deres "ekskrementer".

En særlig gruppe bakterier er de såkaldte "knoldbakterier". De findes i knolde på bælgplanternes rødder, hvor de har betingelser, så de kan omsætte frit, atmosfærisk kvælstof (N2) til biologisk brugbart ammonium-kvælstof (NH4+). Dette geniale samarbejde sætter bælgplanterne i stand til at optræde som pionerer alle steder, hvor kvælstof er den afgørende mangel i jorden. I øvrigt hører knoldbakterierne til en meget gammel gruppe af bakterier, som alle har det fælles, at de foretrækker et iltfrit miljø. Man kunne nævne forrådnelsesbakterier, betændelsesbakterier eller svovlbakterier som andre eksempler. Disse grupper klarer sig ved helt andre livsprocesser end dem, der tåler et iltrigt miljø. Det er let at opdage deres nærværelse, for den afsløres på lugten af giftige luftarter som svovlbrinte, metan, ammoniak eller forskellige, højere kulbrinter ("fusel").

Det er under alle omstændigheder fælles for bakterierne, at de foretrækker et varmt (ca. 20 °C) og fugtigt miljø (gerne en relativ luftfugtighed på over 90%) at leve i. Kulde og tørke er velkendte konserveringsmetoder, netop fordi de hæmmer bakteriernes vækst. Tilsvarende foretrækker de et miljø uden for meget fri syre. pH i jordbunden skal helst ligge oppe over 6, for at de kan trives. Det passer også med, at eddikesyltning længe har været brugt som konserveringsmetode. Men hvis bakterierne ellers kan få det, som de helst vil, så kan de omsætte organisk stof forbavsende hurtigt. Det er velkendt, at en kompostbunke, som bliver omhyggeligt passet med vand og kalk, meget hurtigt bliver omsat til ukendelighed.

Svampe redigér

Uddybende artikel: Svampe

Svampene er organismer, der mangler grønkorn. De har altså ingen fotosyntese. Der findes encellede svampe, f.eks. gærsvampene, men de fleste er dog flercellede og højt udviklede. Hovedparten af svampene lever som rådsvampe. Nogle angriber planter som snyltesvampe, og meget få har tilpasset sig til at snylte på dyr. Der findes dog her adskillige eksempler på mellemformer. Dels svampe, som egentlig er rådsvampe, men som bliver snyltere, hvis der byder sig en passende mulighed. Og dels er der tale om svampe, som er snyltere pr. arveanlæg, men som lader sig nøje med tilværelsen som rådsvamp, når der ikke er andre muligheder.

Svampene formerer sig ved sporer, som er primitive livskim med ganske ringe chancer for at overleve og udnytte nye levesteder. Derfor har svampene udviklet en formeringsstrategi, som går ud på massevirkning: Hver svamp sender simpelthen milliarder af sporer af sted. Omvendt kan svampene danne flere forskellige typer af sporer, alt efter levevilkårene. Det giver så alligevel en helt god grad af tilpasning. Men for at sporerne kan spredes effektivt, må sporehuset eller paddehatten dannes over jorden og gerne på et sted med god luftbevægelse. Formen på paddehatten kan også medvirke i spredningen, for det viser sig nemlig at den velkendte paraplyagtige form frembringer et undertryk på undersiden af hatten, når vinden passerer den. Sporerne bliver ligefrem suget ud i luften.

Svampene er ikke så afhængige af et bestemt miljø som bakterierne. De tåler en ret høj grad af tørke, og nogle af dem kan tilmed selv flytte fugtigheden derhen, hvor der er brug for den . Mange svampe kan med lethed etablere sig ved helt lave temperaturer, og enkelte kan tilmed fortsætte væksten ved lige omkring 0 °C. Heller ikke syreforholdene i jorden er de kræsne overfor. Når bakterierne ikke kan klare omsætningen, fordi jorden er for sur, så træder svampene til i stedet. Det er dog klart, at svampene ikke kan omsætte organisk stof så hurtigt som bakterier, for under sure forhold sker kompostering op mod 10 gange mere langsomt end under basiske. Og der kan godt blive så surt, at selv svampene må give op. I så fald dannes der en slags tørv i stedet for humus. Det sidste er velkendt fra vore moser, og det er også grunden til, at man i dag kan udnytte store forekomster af Tørvemos (Sphagnum).

Strålesvampe redigér

Uddybende artikel: Aktinobakterier

Strålesvampe eller aktinobakterier er små og ret primitive. Forskerne var længe i tvivl, om strålesvampene skulle sættes i gruppe med bakterierne, eller om de skulle i gruppe med svampene. De fleste arter lever som rådsvampe i jorden, hvor de omsætter dødt materiale. Under denne proces opstår de stoffer, som fremkalder den typiske "muldlugt" eller "skovbundslugt" . Nogle enkelte fremkalder betændelsessygdomme hos dyr og mennesker, og lidt flere kan fremkalde sygdomme hos planter, f.eks. Kartoffelskurv.

En særlig gruppe af strålesvampe lever i symbiose med en række vedplanter: El, Pors, Comptonia, Sandtorn, Sølvblad, Bøffelbær og Ceanothus f.eks. Her dannes der nogle små, svulstagtige knolde på rødderne. Strålesvampen, som findes inde i knoldene, er i stand til at omsætte luftformigt og biologisk "dødt" kvælstof (N2) til biologisk brugbare forbindelser. Heri ligger der noget, som svarer til bælgplanternes samliv med knoldbakterier. Disse livsformer ser ud til at være ret ligegyldige overfor svingninger i jordens syreindhold.

Rovsvampe redigér

En helt særlig type svampe har lært sig kunsten at fange og udsuge nematoder. De danner små løkker på myceliet, og i de løkker udskiller de nogle stoffer, som lokker nematoderne til. Hvis en orm kryber gennem løkken, udløser den en lynhurtig sammensnøring, som dræber den. Derefter kan svampen udsuge nematoden i ro og mag. Man kalder disse svampe for rovsvampe.

Jordbundsflora liste redigér

Svampe

Jordbundsfauna redigér

Ligesom jordbundsfloraen har jordbundsfaunaen en vigtig rolle ved opbrydning og omsætning af afdde planterester, dyrelig og -afføring. Det gælder i særlig grad de dyr, som kryber gennem jorden eller vælter rundt på den, for de sørger for opblanding, gennemluftning og løsning af jordbunden.

Opdeling efter størrelse:

Makro- og megafaunaen sørger for omrodning af jorden, opsplitning af førne og dannelse af jordkrummer. Mesofaunaen klarer den finere omrodning og opbrydning, og de bliver til kvælstofrige fødeemner (lig og afføring). Mikrofaunaen påtager sig det sidste led: mineraliseringen. Alle dele af jordbundsfaunaen fremmer desuden aktiviteten hos mikroberne.

Makrofauna: størrelser mellem 2 og 20 mm, f.eks.
Bænkebidere
Skolopendere
Tusindben
Spindlere
Insekter
Snegl
Nematoder
Rotiferer

Se også redigér

Litteratur redigér

  • Annie Francé-Harrar: Humus. Bodenleben und Fruchtbarkeit. Bayerischer Landwirtschaftsverlag, 1957.
  • Raoul Heinrich Francé: Das Leben im Boden. Das Edaphon, 1995, ISBN 3-930720-02-7
  • Filip Zdenek: Einfluß chemischer Kontaminanten (insbesondere Schwermetalle) auf die Bodenorganismen und ihre ökologisch bedeutenden Aktivitäten. i Umweltwissenschaften und Schadstoff-Forschung|UWSF – Zeitschrift für Umweltchemie und Ökotoxikologie, 1995, 7, 2 side 92–102 (tysk)

Bibliografi over værker og skrifter om edafon fra Raoul Heinrich Francè redigér

  • 1911 Das Edaphon - eine neue Lebensgemeinschaft. Die Kleinwelt (1911/1912) 3, 9/10, 147-153.
  • 1912 Studien über edaphische Organismen. Zentralblatt für Bakteriologie, II. Abt. 32, 1-7.
  • 1913 Das Edaphon. Untersuchungen zur Oekologie der bodenbewohnenden Mikroorganismen. Arbeiten des Biologischen Instituts, München, 2, 1-99, Verlag der Deutschen mikrologischen Gesellschaft
  • 1914 Das Edaphon als Lebensgemeinschaft bodenbewohnender Mikroorganismen. – Naturwissenschaften 2/5.
  • 1914 Untersuchungen über tropisches Edaphon. (mit KÜSTNER C.) Zentralblatt der deutschen mikrologischen Gesellschaft.
  • 1916 Edaphon. Österreichische Rundschau 47, 10.
  • 1921 Das Edaphon. Franckh'sche Verlagshandlung, Stuttgart.
  • 1959 Das Edaphon. Jubiläumsausgabe mit einem Vorwort von Annie Francé-Harrar. Franckh'sche Verlagshandlung, Stuttgart.
  • 1980 Das Edaphon. Volkswirtschaftlicher Verlag, München.
  • 1998 Das Edaphon & Das Leben im (Acker-)Boden. Edition Siebeneicher, Deukalion Verlag, Hamburg, ISBN 3-930720-02-7. 1981 ?, 1998. (Mit einer Einführung von René R. Roth, Nachlaßempfänger von Raoul H. Francé & Annie Francé-Harrar)
  • 1994 Das Edaphon & Das Leben im (Acker-)Boden. Deukalion Verlag, Hamburg, ISBN 3-930720-02-7. 1994, 1995 ?, 1999.
  • 2012 Das Edaphon & Das Leben im (Acker-)Boden, OLV-Verlag.

Eksterne henvisninger redigér

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder 2019 Laer hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked Jordbundsbiologi er laeren om jordbundens liv Jordbundens liv kaldes ogsa jordbundsorganismer eller edafon fra graesk edafos ethaphos jord og er den samlede maengde jordbundsflora og jordbundsfauna som findes i jorden Fodenettet i en jordbund Efter Elaine R IngramLivet nede i jorden er mindst lige sa varieret og rigt som det man ser over jorden Som alle steder ma man soge livets kilde i de planter som har fotosyntese De er de eneste der kan bygge stof op og det er ogsa fra dem at jordbunden far sit tilskud Det sker i form af nedfaldne blade kviste grene bark knopskael blomster og frugter men det sker ogsa i form af rodvaekst direkte i jorden Det er nedbrydernettets sammenfletning og biodiversitet der afgor jordbundens type og frugtbarhed Edafon kan blive mere talrigt og opna storre artsdiversitet hvis maengden af forne stiger og isaer hvis sammensaetningen af fornen bliver mere varieret Af samme grund er edafon naesten altid mest varieret i kompostbunker med en blandet sammensaetning af kokken og haveaffald Omvendt betyder det tilhorende tillaegsord edafisk hvad angar jordbunden eller vedrorende okologiske forhold i jordbunden Det er dermed betegnelsen for alt det der er knyttet til jordbunden dvs dens fysiske kemiske og biologiske egenskaber herunder ogsa forhold som pH lv og det samlede indhold af organisk stof Begrebet edafon blev for forste gang brugt af botanikeren og mikrobiologen Raoul Heinrich France i begyndelsen af det 20 arhundrede Den amerikanske forsker Elaine R Ingram har fulgt op pa hans arbejde med en betydelig vaegt pa jordbundsorganismernes fodenet Indholdsfortegnelse 1 Inddeling 1 1 Sammensaetning 2 Mykorrhiza 3 Jordbundsflora 3 1 Bakterier 3 2 Svampe 3 2 1 Stralesvampe 3 2 2 Rovsvampe 3 3 Jordbundsflora liste 4 Jordbundsfauna 5 Se ogsa 6 Litteratur 7 Bibliografi over vaerker og skrifter om edafon fra Raoul Heinrich France 8 Eksterne henvisningerInddeling rediger nbsp Springhaler som lever i jordens porer euedaphiske her Protaphorura armata er kun svagt pigmenteret eller helt hvide Man adskiller jordbundsorganismerne i jordbundsflora planter bakterier og svampe og jordbundsfauna dyr I jorden lever der desuden talrige en og facellede eukaryote mikroorganismer protisterne Bemaerk at planterodder log jordstaengler og andre underjordiske dele af de gronne planter ikke tilhorer jordbundsfloraen Alt efter deres levested opdeles de levende organismer i hyperedafisk som lever i urte og busklaget epedafisk epigaeisk som lever i fornen hemiedafisk hypogaeisk som lever i humuslaget euedafik endogaeisk som lever i overjordenDer er fire forskellige mader organismerne kan skaffe sig fode pa i jorden De kan leve af som fotoautotrofe for indtil ca 3 cm jorddybde er der tilstraekkeligt lys til at alger kan leve af fotosyntese De kan leve som rovdyr ved at aede af de autotrofe organismer og heterotrofe organismer De kan leve som kemoautotrofe hvad nogle bakterier gor isaer i iltfattig jord hvor de omsaetter kvaelstof og svovlforbindelser De kan leve som heterotrofe nedbrydere og det gor de fleste af organismerne for de omsaetter forne og underjordiske planterester Sammensaetning rediger Den samlede maengde af organismer i jorden spiller en vigtig rolle ved komposteringsprocesserne De folgende maengder er kun tilnaermelser og kan svinge alt efter jordtypen 40 bakterier isaer aktinobakterier 40 alger og svampe 12 regnorme 5 ovrige makrofauna polychaeter gastropoder arachnider 3 ovrige mikrofauna nematoder mider kollemboler Mykorrhiza rediger nbsp Uddybende artikel Mykorrhiza I jordbunden findes ogsa en helt speciel form for samliv i det der kaldes mykorrhiza Her har en svamp og en karplante lavet en symbiose et samliv som er til fordel for begge parter Svampen leverer det vand og de mineraler som planten har besvaer med at skaffe Planten forsyner omvendt svampen med det sukker de vitaminer og de plantehormoner som svampen ikke selv kan danne Koblingen mellem svamp og planterod opstar nar en svampehyfe af den rette slags moder en finrod af planten Sa vokser svampen enten ind i roden eller rundt om den Pa den made opstar der nogle rodder der ser helt maerkvaerdige ud tykke og gaffelgrenede som de er Det har vist sig at sa godt som alle undersogte planter har samliv med en eller flere svampe Selv blandt urterne deriblandt mange graesarter har man fundet dette forbund med forskellige svampe Men samlivet kan vaere endda mere indviklet Man ved at forskellige rorhatte danner mykorrhiza med traearterne Det er konstateret at rorhattens mycelium samtidigt ogsa er aktivt som radsvamp altsa i nedbrydningen af vissent lov Tilmed findes der en blomsterplante Snylterod Monotropa hypopitus som udnytter dette mangesidede samliv Den saetter simpelthen sine rodder i kontakt med mykorrhizasvampen og udsuger den for alt hvad den har brug for Derfor behover planten ikke at ofre kraefter pa at danne gronkorn og derfor er den helt voksbleg med maerkvaerdige gustent rode blomster Jordbundsflora redigerJordbundsfloraen bestar blandt andet af svampe alger bakterier og laver Specielt bakterierne ernaerer sig overvejende af afdodt organisk stof forne Jordbundsfloraen skaber humificering og mineralisering af det organiske stof og har dermed en vigtig rolle i okosystemerne I en diskussion af begrebet nanoplankton betegnede France den autochthone mikroflora som en nanedafon Den rummer forskellige stav kugle og kornformede organismer som godt kan skiftes med hinanden i et kredslob men som findes under alle klimaforhold Det drejer sig om en dybdeform af edafon da dette mikroliv er mindst afhaengig af lys og luft og ofte findes flere meter nede under overfladen Hvor de hojere planter altsa traeer buske og urter danner makrofloraen der danner bakterier svampe og stralesvampe mikrofloraen Mikro hedder den fordi dens medlemmer er sa sma at de som regel ikke kan ses med det blotte oje Denne floras planter har det faelles at de ikke har gronkorn Det har tvunget dem til at vaelge deres levevej blandt folgende tre saprofyt radplante parasit snylter eller symbiont samlever De kan altsa vaelge at leve af det dode de kan leve af det levende eller de kan leve sammen med andre levende Da de ikke har munde eller kloer ma de tiest vaelge at vente pa en passende lejlighed for de kan ga i gang med deres livsform Bakterier rediger nbsp Uddybende artikel Bakterier Bakterierne er encellede organismer som formerer sig ved celledeling Af og til kan de foretage en parringsagtig sammensmeltning men det mest normale er celledelingen Langt de fleste bakterier lever af at omsaette allerede dodt materiale Nogle fa angriber dyr og endnu faerre er snyltere pa planter Bakterierne ma vaelge sar og naturlige abninger som adgangsveje De er ogsa nodt til at folge revner eller de naturlige transportveje ind i planter eller dyr Mange bakterier er egentlig slet ikke skadegorende men udskiller blot giftige stoffer som deres ekskrementer En saerlig gruppe bakterier er de sakaldte knoldbakterier De findes i knolde pa baelgplanternes rodder hvor de har betingelser sa de kan omsaette frit atmosfaerisk kvaelstof N2 til biologisk brugbart ammonium kvaelstof NH4 Dette geniale samarbejde saetter baelgplanterne i stand til at optraede som pionerer alle steder hvor kvaelstof er den afgorende mangel i jorden I ovrigt horer knoldbakterierne til en meget gammel gruppe af bakterier som alle har det faelles at de foretraekker et iltfrit miljo Man kunne naevne forradnelsesbakterier betaendelsesbakterier eller svovlbakterier som andre eksempler Disse grupper klarer sig ved helt andre livsprocesser end dem der taler et iltrigt miljo Det er let at opdage deres naervaerelse for den afslores pa lugten af giftige luftarter som svovlbrinte metan ammoniak eller forskellige hojere kulbrinter fusel Det er under alle omstaendigheder faelles for bakterierne at de foretraekker et varmt ca 20 C og fugtigt miljo gerne en relativ luftfugtighed pa over 90 at leve i Kulde og torke er velkendte konserveringsmetoder netop fordi de haemmer bakteriernes vaekst Tilsvarende foretraekker de et miljo uden for meget fri syre pH i jordbunden skal helst ligge oppe over 6 for at de kan trives Det passer ogsa med at eddikesyltning laenge har vaeret brugt som konserveringsmetode Men hvis bakterierne ellers kan fa det som de helst vil sa kan de omsaette organisk stof forbavsende hurtigt Det er velkendt at en kompostbunke som bliver omhyggeligt passet med vand og kalk meget hurtigt bliver omsat til ukendelighed Svampe rediger nbsp Uddybende artikel Svampe Svampene er organismer der mangler gronkorn De har altsa ingen fotosyntese Der findes encellede svampe f eks gaersvampene men de fleste er dog flercellede og hojt udviklede Hovedparten af svampene lever som radsvampe Nogle angriber planter som snyltesvampe og meget fa har tilpasset sig til at snylte pa dyr Der findes dog her adskillige eksempler pa mellemformer Dels svampe som egentlig er radsvampe men som bliver snyltere hvis der byder sig en passende mulighed Og dels er der tale om svampe som er snyltere pr arveanlaeg men som lader sig noje med tilvaerelsen som radsvamp nar der ikke er andre muligheder Svampene formerer sig ved sporer som er primitive livskim med ganske ringe chancer for at overleve og udnytte nye levesteder Derfor har svampene udviklet en formeringsstrategi som gar ud pa massevirkning Hver svamp sender simpelthen milliarder af sporer af sted Omvendt kan svampene danne flere forskellige typer af sporer alt efter levevilkarene Det giver sa alligevel en helt god grad af tilpasning Men for at sporerne kan spredes effektivt ma sporehuset eller paddehatten dannes over jorden og gerne pa et sted med god luftbevaegelse Formen pa paddehatten kan ogsa medvirke i spredningen for det viser sig nemlig at den velkendte paraplyagtige form frembringer et undertryk pa undersiden af hatten nar vinden passerer den Sporerne bliver ligefrem suget ud i luften Svampene er ikke sa afhaengige af et bestemt miljo som bakterierne De taler en ret hoj grad af torke og nogle af dem kan tilmed selv flytte fugtigheden derhen hvor der er brug for den Mange svampe kan med lethed etablere sig ved helt lave temperaturer og enkelte kan tilmed fortsaette vaeksten ved lige omkring 0 C Heller ikke syreforholdene i jorden er de kraesne overfor Nar bakterierne ikke kan klare omsaetningen fordi jorden er for sur sa traeder svampene til i stedet Det er dog klart at svampene ikke kan omsaette organisk stof sa hurtigt som bakterier for under sure forhold sker kompostering op mod 10 gange mere langsomt end under basiske Og der kan godt blive sa surt at selv svampene ma give op I sa fald dannes der en slags torv i stedet for humus Det sidste er velkendt fra vore moser og det er ogsa grunden til at man i dag kan udnytte store forekomster af Torvemos Sphagnum Stralesvampe rediger nbsp Uddybende artikel Aktinobakterier Stralesvampe eller aktinobakterier er sma og ret primitive Forskerne var laenge i tvivl om stralesvampene skulle saettes i gruppe med bakterierne eller om de skulle i gruppe med svampene De fleste arter lever som radsvampe i jorden hvor de omsaetter dodt materiale Under denne proces opstar de stoffer som fremkalder den typiske muldlugt eller skovbundslugt Nogle enkelte fremkalder betaendelsessygdomme hos dyr og mennesker og lidt flere kan fremkalde sygdomme hos planter f eks Kartoffelskurv En saerlig gruppe af stralesvampe lever i symbiose med en raekke vedplanter El Pors Comptonia Sandtorn Solvblad Boffelbaer og Ceanothus f eks Her dannes der nogle sma svulstagtige knolde pa rodderne Stralesvampen som findes inde i knoldene er i stand til at omsaette luftformigt og biologisk dodt kvaelstof N2 til biologisk brugbare forbindelser Heri ligger der noget som svarer til baelgplanternes samliv med knoldbakterier Disse livsformer ser ud til at vaere ret ligegyldige overfor svingninger i jordens syreindhold Rovsvampe rediger En helt saerlig type svampe har laert sig kunsten at fange og udsuge nematoder De danner sma lokker pa myceliet og i de lokker udskiller de nogle stoffer som lokker nematoderne til Hvis en orm kryber gennem lokken udloser den en lynhurtig sammensnoring som draeber den Derefter kan svampen udsuge nematoden i ro og mag Man kalder disse svampe for rovsvampe Jordbundsflora liste rediger MikrofloraAlger Gaersvampe BakterierMyxobakterier aktinobakterier Eubakterier Cyanobakterier dd SvampeMykorrhiza dd dd dd Jordbundsfauna redigerLigesom jordbundsfloraen har jordbundsfaunaen en vigtig rolle ved opbrydning og omsaetning af afdde planterester dyrelig og afforing Det gaelder i saerlig grad de dyr som kryber gennem jorden eller vaelter rundt pa den for de sorger for opblanding gennemluftning og losning af jordbunden Opdeling efter storrelse Mikrofauna 0 2 mm amober ciliater tradorme Mesofauna gt 2 mm mider springhaler Makrofauna lt 20 mm baenkebidere edderkopper regnorme biller og andre nsekter Megafauna gt 20 mm hvirveldyr som muldvarp markmus og spidsmusMakro og megafaunaen sorger for omrodning af jorden opsplitning af forne og dannelse af jordkrummer Mesofaunaen klarer den finere omrodning og opbrydning og de bliver til kvaelstofrige fodeemner lig og afforing Mikrofaunaen patager sig det sidste led mineraliseringen Alle dele af jordbundsfaunaen fremmer desuden aktiviteten hos mikroberne nbsp Megafauna storrelser over 20 mm f eks Muldvarp GnavereMosegris vandrotte Mus dd dd Makrofauna storrelser mellem 2 og 20 mm f eks AnneliderRegnorme Enkytraeer dd Baenkebidere Skolopendere Tusindben SpindlereEdderkopper Mejere dd InsekterBiller Myrer dd Snegl dd dd Mesofauna storrelser mellem 100 mikrometer og 2 mm f eks Tardigrader Mider Springhaler dd dd Mikrofauna storrelser mellem 1 og 100 mikrometer f eks ProtozoerFlagellater Amober Ciliater dd Nematoder Rotiferer dd dd Se ogsa redigerBioeffektor KomposteringLitteratur redigerAnnie France Harrar Humus Bodenleben und Fruchtbarkeit Bayerischer Landwirtschaftsverlag 1957 Raoul Heinrich France Das Leben im Boden Das Edaphon 1995 ISBN 3 930720 02 7 Filip Zdenek Einfluss chemischer Kontaminanten insbesondere Schwermetalle auf die Bodenorganismen und ihre okologisch bedeutenden Aktivitaten i Umweltwissenschaften und Schadstoff Forschung UWSF Zeitschrift fur Umweltchemie und Okotoxikologie 1995 7 2 side 92 102 tysk Bibliografi over vaerker og skrifter om edafon fra Raoul Heinrich France rediger1911 Das Edaphon eine neue Lebensgemeinschaft Die Kleinwelt 1911 1912 3 9 10 147 153 1912 Studien uber edaphische Organismen Zentralblatt fur Bakteriologie II Abt 32 1 7 1913 Das Edaphon Untersuchungen zur Oekologie der bodenbewohnenden Mikroorganismen Arbeiten des Biologischen Instituts Munchen 2 1 99 Verlag der Deutschen mikrologischen Gesellschaft 1914 Das Edaphon als Lebensgemeinschaft bodenbewohnender Mikroorganismen Naturwissenschaften 2 5 1914 Untersuchungen uber tropisches Edaphon mit KUSTNER C Zentralblatt der deutschen mikrologischen Gesellschaft 1916 Edaphon Osterreichische Rundschau 47 10 1921 Das Edaphon Franckh sche Verlagshandlung Stuttgart 1959 Das Edaphon Jubilaumsausgabe mit einem Vorwort von Annie France Harrar Franckh sche Verlagshandlung Stuttgart 1980 Das Edaphon Volkswirtschaftlicher Verlag Munchen 1998 Das Edaphon amp Das Leben im Acker Boden Edition Siebeneicher Deukalion Verlag Hamburg ISBN 3 930720 02 7 1981 1998 Mit einer Einfuhrung von Rene R Roth Nachlassempfanger von Raoul H France amp Annie France Harrar 1994 Das Edaphon amp Das Leben im Acker Boden Deukalion Verlag Hamburg ISBN 3 930720 02 7 1994 1995 1999 2012 Das Edaphon amp Das Leben im Acker Boden OLV Verlag Flere informationer diskussionsforum og downloads 1 Arkiveret 19 juni 2017 hos Wayback Machine Francefonden 2 Arkiveret 5 juni 2019 hos Wayback MachineEksterne henvisninger redigerahabc de Das Magazin fur Boden und Garten Das Leben in Boden anschaulich beschrieben Arkiveret 20 september 2019 hos Wayback Machine tysk Video forstcast net Wer lebt in unserem Waldboden Arkiveret 27 marts 2017 hos Wayback Machine tysk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Jordbundsbiologi amp oldid 11525818 Jordbundsflora