www.wikidata.da-dk.nina.az

Planter Plantae eller planteriget er et rige der hører under eukayoterne Langt de fleste planter er i stand til at udfør

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne. Langt de fleste planter er i stand til at udføre fotosyntese, som er en (af flere) væsentlige forudsætninger for at planterne kan være autotrofe. Herved adskiller planterne sig fra f.eks. både dyr og svampe der er heterotrofe. Planter kan desuden lagre stivelse, besidder klorofyl a og b, har plastider, der er bundet af kun to membraner, plantecellerne har cellevægge, som består af cellulose, og planterne kan formere sig med anisogameter.

Planter
De stive vægge, opbygget af cellulose,
er kendetegnende for alle planter.
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne Biota
Domæne Eukaryoter (Eucaryota)
(urangeret) Bikonta
(urangeret) Archaeplastida
Rige Plantae
Hjælp til læsning af taksobokse

For de fleste mennesker er en plante et velkendt begreb omfattende urter, buske og træer med grønne blade, stængler eller stammer, og rødder. En hel del planter afviger dog fra disse velkendte kendetegn. F.eks. kan den grønne farve (klorofyl) mangle, rødderne kan mangle og der er mange andre afvigelser. Andre velkendte begreber som blomst og frø er forbeholdt en gruppe planter kaldet frøplanter.

Alger er en bredt sammensat gruppe af organismer, hvoraf kun nogle (eller ingen) henregnes til planteriget. Svampe regnedes tidligere med til planteriget, men placeres i dag i deres eget rige. Laver er symbiotiske organismer bestående af en alge og en svamp.

Planter har stor betydning for både mennesket, dyr og for klimaet. Planterne er via fotosyntesen den primære kilde til den ilt som alle dyr (og mennesker) indånder. Desuden er planter den primære fødekilde for en stor gruppe dyr, planteæderne, men også for mennesker og en række andre "altædende" er planter en afgørende vigtig fødekilde. Træer spiller en stor rolle som kilde til brændsel og tømmer. Og for mennesket spiller planter også en stor rolle indenfor medicin og symbolik.

Denne artikel omhandler primært botaniske emner.

Forskellige definitioner på planter

Uddybende artikel: Planterigets systematik

Når man bruger navnet plante om en bestemt gruppe af organismer, vil man som regel referere til én af fem opfattelser af, hvad ”planter” er. Fra den mindst til det mest inklusive er disse fem grupperinger:

Navn(e) Omfang Beskrivelse
Embryophyta, også kendt som landplanter eller stængelplanter Plantae sensu strictissimo Planter i strengeste forstand omfatter levermosser, hornblade, mosser og karplanter såvel som fossile planter, der ligner disse overlevende grupper (f.eks. Metaphyta Metaphyta Whittaker, 1969, Plantae Margulis, 1971).
Streptophyta Plantae sensu strictissimo Planter i streng forstand omfatter landplanter (Embryophyta) som nævnt ovenfor sammen med deres tidligste slægtninge blandt grønalgerne, som også havde tilpasset sig livet på land (Charofytter: alle grønalger med undtagelse af Chlorophyta og de mere basale Prasinodermophyta).
Grønne planter, også kendt som Viridiplantae, Viridiphyta, Chlorobionta eller Chloroplastida Plantae sensu stricto Planter i snæver forstand omfatter alle grønalger (Chlorophyta) og landplanter (Embryophyta). Slægtskabet mellem plantegrupper er stadig under udarbejdelse, og navnene på dem varierer betydeligt. Viridiplantae omfatter en gruppe af organismer, der har cellulose i deres cellevægge, besidder klorofyl a og b og har plastider, der er bundet af kun to membraner, og som er i stand til at fotosyntese og lagre stivelse. Denne gruppe (klade) er hovedemnet i denne artikel (f.eks. Plantae Copeland, 1956).
Archaeplastida, også kendt som Plastida eller Primoplantae Plantae sensu lato Planter i bred forstand omfatter de grønne planter, der er nævnt ovenfor, plus rødalgerne (Rhodophyta) og glaucophyt-algerne (Glaucophyta), der kendestegnes ved at opbevare floridéstivelse uden for plastiderne i cytoplasmaet. Denne klade omfatter alle de organismer, der for over en milliard år siden erhvervede deres kloroplaster direkte ved at opsluge cyanobakterier (f.eks. Plantae Cavalier-Smith, 1981).
Gamle definitioner af planter (forældet) Plantae sensu amplo Planter i bredeste forstand henviser til ældre, forældede klassifikationer, der placerede forskellige alger, svampe eller bakterier i Plantae (f.eks. Plantae eller Vegetabilia Linnaeus, Plantae Haeckel 1866, Metaphyta Haeckel, 1894, Plantae Whittaker, 1969).

Udenfor de formelle, videnskabelige tekster, betyder udtrykket "plante" en livsform med bestemte træk, så som flercellethed, cellulose og fotosyntese. Mange af uenighederne over klassificering drejer sig om organismer, som sjældent ses, og som har forsvindende lille, økonomisk betydning, men som er afgørende, når man skal opbygge en forståelse af den moderne floras udvikling.

Planteriget opdeles i mange undergrupper:


Planternes opbygning

Skematisk fremstilling af en plante.
A: Blomst
B: Stængel og blade
C: Rod

De fleste grønalger er encellede og har ingen organer. En frøplante er opbygget af tre grundorganer: Rod, stængel og blade. Bladene kan udviklingsmæssigt betragtes som sammenvoksede skudsystemer, hvor bladribberne er rester af de oprindelige skudakser.

Uddybende artikel: Plantens grundorganer

De fleste (men langt fra alle) planter består af nogle velkendte grundelementer, der dog kan antage meget forskellig form og størrelse

  • Rod: Sørger for forankring i jorden, samt optagelse af vand og næringsstoffer fra jorden. Egentlige rødder er dog fraværende hos mosser (inkl. levermosser og hornblade), samt hos den primitive karplante Psilotum.
  • Stængel eller stammer: Forbinder roden med grene og blade – fraværende hos f.eks. levermosser
  • Blade: Det primære organ for fotosyntesen. Hos de mest primitive planter, f.eks. levermosser, er der ikke adskilt stængel og blade – de er blot samlet i et organ kaldet thallus. Men også hos højere planter kan blade været helt eller delvist fraværende.
  • Blomster findes hos de dækfrøede, mens alle frøplanter sætter frø
  • De planter der ikke er frøplanter formerer sig ved sporer

Planternes formering

Uddybende artikel: Planternes formering

Planter kan formere sig på to grundlæggende forskellige måder – kønnet og ukønnet.

Ukønnet formering kaldes også Vegetativ formering. I dette tilfælde er afkommet en klon af moderplanten – altså genetisk identisk med moderplanten. Ved nogen former for vegetativ formering brydes forbindelsen mellem moderplanten og afkommet hurtigt, f.eks. ved yngleknopper, aflæggere af løg og udløbere. Vegetativ formering kan også ske ved f.eks. jordstængel, hvor forbindelsen mellem moderplanten og afkommet afbrydes tilfældigt. Stiklinger og deling er to (af mange) vigtige metoder til vegetativ formering, der bruges i gartnerier og havebrug.

Kønnet formering sker enten ved frø eller sporer. Frø forekommer kun hos Frøplanter, mens sporer forekommer hos Karsporeplanter og Mosser. Hos frøplanter og karsporeplanter dannes frøet eller sporen af den såkaldte sporofyt, der har to sæt kromosomer – det vi normalt opfatter som "planten". Hos mosserne derimod dannes sporerne af gametofytten der kun har ét sæt kromosmer – det vi normalt opfatter som "mosset".

Frø dannes efter at bestøvning har fundet sted. Det er bestøvningen, der sikrer, at der indgår kromosomer fra både en han- og en hun-plante. Når frøet er modent, forlader det moderplanten og lander på jorden, evt. efter at være flyttet af et dyr eller af vinden. Her spirer frøet efter nogen tid og bliver til en ny plante.

Sporer dannes årligt og frigives ved modenhed. Herefter spredes de til omgivelserne, og når betingelserne er passende udvikler sporen sig til en ny organisme ved mitosisk celledeling. Herved dannes en flercellet gametofyt, som efter nogen tid begynder at producere gameter.

En hanlig og en hunlig gamet smelter sammen og danner en zygote, der udvikler sig til en ny sporofyt.

Udover forskellen i cyklussen er den store forskel, at et frø medbringer sin egen "madpakke" i form af frøhviden. Nye spirer har derfor alt andet lige større chance for at overleve, hvis forholdene ikke er helt optimale.

Planternes anvendelse

Henvisning til andre artikler der vedrører planternes anvendelse og betydning i øvrigt

Adgang til planterigets grupper via billeder



Referencer

  1. ^ Whittaker, R.H. (1969). (PDF). Science. 163 (3863): 150-160. Bibcode:1969Sci...163..150W. CiteSeerX 10.1.1.403.5430. doi:10.1126/science.163.3863.150. PMID 5762760. Arkiveret fra originalen (PDF) 17. november 2017. Hentet 4. november 2014.
  2. Margulis, L (1971). "Whittaker's five kingdoms of organisms: minor revisions suggested by considerations of the origin of mitosis". Evolution. 25 (1): 242-245. doi:10.2307/2406516. JSTOR 2406516. PMID 28562945.
  3. Sánchez-Baracaldo, Patricia; Raven, John A.; Pisani, Davide; Knoll, Andrew H. (2017-09-12). "Early photosynthetic eukaryotes inhabited low-salinity habitats" (PDF). Proceedings of the National Academy of Sciences. 114 (37): E7737-E7745. doi:10.1073/pnas.1620089114. PMC 5603991. PMID 28808007.
  4. Copeland, H.F. (1956). The Classification of Lower Organisms. Palo Alto: Pacific Books, p. 6, [1] 14. oktober 2014 hos Wayback Machine.
  5. Cavalier-Smith, T. (1981). "Eukaryote Kingdoms: Seven or Nine?". BioSystems. 14 (3-4): 461-481. doi:10.1016/0303-2647(81)90050-2. PMID 7337818.
  6. Linnaeus, C. (1751). Philosophia botanica 23. juni 2016 hos Wayback Machine, 1st ed., p. 37.
  7. Haeckel, E. (1866). Generale Morphologie der Organismen. Berlin: Verlag von Georg Reimer. s. vol. 1: i–xxxii, 1-574, pls I–II, vol. 2: i–clx, 1-462, pls I–VIII.
  8. Haeckel, E. (1894). Die systematische Phylogenie 27. april 2016 hos Wayback Machine.
  9. Definition fra Merriam-Webster Online Dictionary: Plant set den 19. maj 2011
  10. Britannica Online Encyclopedia: Plant (life form) set den 19. maj 2011

Se også

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Planter Plantae eller planteriget er et rige der horer under eukayoterne Langt de fleste planter er i stand til at udfore fotosyntese som er en af flere vaesentlige forudsaetninger for at planterne kan vaere autotrofe Herved adskiller planterne sig fra f eks bade dyr og svampe der er heterotrofe Planter kan desuden lagre stivelse besidder klorofyl a og b har plastider der er bundet af kun to membraner plantecellerne har cellevaegge som bestar af cellulose og planterne kan formere sig med anisogameter PlanterDe stive vaegge opbygget af cellulose er kendetegnende for alle planter Videnskabelig klassifikationOverdomaeneBiotaDomaeneEukaryoter Eucaryota urangeret Bikonta urangeret ArchaeplastidaRigePlantaeHjaelp til laesning af taksobokseFor de fleste mennesker er en plante et velkendt begreb omfattende urter buske og traeer med gronne blade staengler eller stammer og rodder En hel del planter afviger dog fra disse velkendte kendetegn F eks kan den gronne farve klorofyl mangle rodderne kan mangle og der er mange andre afvigelser Andre velkendte begreber som blomst og fro er forbeholdt en gruppe planter kaldet froplanter Alger er en bredt sammensat gruppe af organismer hvoraf kun nogle eller ingen henregnes til planteriget Svampe regnedes tidligere med til planteriget men placeres i dag i deres eget rige Laver er symbiotiske organismer bestaende af en alge og en svamp Planter har stor betydning for bade mennesket dyr og for klimaet Planterne er via fotosyntesen den primaere kilde til den ilt som alle dyr og mennesker indander Desuden er planter den primaere fodekilde for en stor gruppe dyr planteaederne men ogsa for mennesker og en raekke andre altaedende er planter en afgorende vigtig fodekilde Traeer spiller en stor rolle som kilde til braendsel og tommer Og for mennesket spiller planter ogsa en stor rolle indenfor medicin og symbolik Denne artikel omhandler primaert botaniske emner Indholdsfortegnelse 1 Forskellige definitioner pa planter 2 Planternes opbygning 3 Planternes formering 4 Planternes anvendelse 5 Adgang til planterigets grupper via billeder 6 Referencer 7 Se ogsa 8 Eksterne henvisningerForskellige definitioner pa planter Rediger Uddybende artikel Planterigets systematik Nar man bruger navnet plante om en bestemt gruppe af organismer vil man som regel referere til en af fem opfattelser af hvad planter er Fra den mindst til det mest inklusive er disse fem grupperinger Navn e Omfang BeskrivelseEmbryophyta ogsa kendt som landplanter eller staengelplanter Plantae sensu strictissimo Planter i strengeste forstand omfatter levermosser hornblade mosser og karplanter savel som fossile planter der ligner disse overlevende grupper f eks Metaphyta Metaphyta Whittaker 1969 1 Plantae Margulis 1971 2 Streptophyta Plantae sensu strictissimo Planter i streng forstand omfatter landplanter Embryophyta som naevnt ovenfor sammen med deres tidligste slaegtninge blandt gronalgerne som ogsa havde tilpasset sig livet pa land Charofytter alle gronalger med undtagelse af Chlorophyta og de mere basale Prasinodermophyta 3 Gronne planter ogsa kendt som Viridiplantae Viridiphyta Chlorobionta eller Chloroplastida Plantae sensu stricto Planter i snaever forstand omfatter alle gronalger Chlorophyta og landplanter Embryophyta Slaegtskabet mellem plantegrupper er stadig under udarbejdelse og navnene pa dem varierer betydeligt Viridiplantae omfatter en gruppe af organismer der har cellulose i deres cellevaegge besidder klorofyl a og b og har plastider der er bundet af kun to membraner og som er i stand til at fotosyntese og lagre stivelse Denne gruppe klade er hovedemnet i denne artikel f eks Plantae Copeland 1956 4 Archaeplastida ogsa kendt som Plastida eller Primoplantae Plantae sensu lato Planter i bred forstand omfatter de gronne planter der er naevnt ovenfor plus rodalgerne Rhodophyta og glaucophyt algerne Glaucophyta der kendestegnes ved at opbevare floridestivelse uden for plastiderne i cytoplasmaet Denne klade omfatter alle de organismer der for over en milliard ar siden erhvervede deres kloroplaster direkte ved at opsluge cyanobakterier f eks Plantae Cavalier Smith 1981 5 Gamle definitioner af planter foraeldet Plantae sensu amplo Planter i bredeste forstand henviser til aeldre foraeldede klassifikationer der placerede forskellige alger svampe eller bakterier i Plantae f eks Plantae eller Vegetabilia Linnaeus 6 Plantae Haeckel 1866 7 Metaphyta Haeckel 1894 8 Plantae Whittaker 1969 1 Udenfor de formelle videnskabelige tekster betyder udtrykket plante en livsform med bestemte traek sa som flercellethed cellulose og fotosyntese 9 10 Mange af uenighederne over klassificering drejer sig om organismer som sjaeldent ses og som har forsvindende lille okonomisk betydning men som er afgorende nar man skal opbygge en forstaelse af den moderne floras udvikling Planteriget opdeles i mange undergrupper Rige Gronne planter Underrige Staengelplanter Karplanter Overdivision Froplanter Division Gronalger Charofytter Hornblade Levermosser Mosser Bregner Padderokplanter Ulvefodsplanter Psilotopsida Daekfroede planter Gnetophyta Koglepalme Naletraeer Tempeltrae Planternes opbygning Rediger Skematisk fremstilling af en plante A BlomstB Staengel og bladeC Rod De fleste gronalger er encellede og har ingen organer En froplante er opbygget af tre grundorganer Rod staengel og blade Bladene kan udviklingsmaessigt betragtes som sammenvoksede skudsystemer hvor bladribberne er rester af de oprindelige skudakser Uddybende artikel Plantens grundorganer De fleste men langt fra alle planter bestar af nogle velkendte grundelementer der dog kan antage meget forskellig form og storrelse Rod Sorger for forankring i jorden samt optagelse af vand og naeringsstoffer fra jorden Egentlige rodder er dog fravaerende hos mosser inkl levermosser og hornblade samt hos den primitive karplante Psilotum Staengel eller stammer Forbinder roden med grene og blade fravaerende hos f eks levermosser Blade Det primaere organ for fotosyntesen Hos de mest primitive planter f eks levermosser er der ikke adskilt staengel og blade de er blot samlet i et organ kaldet thallus Men ogsa hos hojere planter kan blade vaeret helt eller delvist fravaerende Blomster findes hos de daekfroede mens alle froplanter saetter fro De planter der ikke er froplanter formerer sig ved sporerPlanternes formering Rediger Uddybende artikel Planternes formering Planter kan formere sig pa to grundlaeggende forskellige mader konnet og ukonnet Ukonnet formering kaldes ogsa Vegetativ formering I dette tilfaelde er afkommet en klon af moderplanten altsa genetisk identisk med moderplanten Ved nogen former for vegetativ formering brydes forbindelsen mellem moderplanten og afkommet hurtigt f eks ved yngleknopper aflaeggere af log og udlobere Vegetativ formering kan ogsa ske ved f eks jordstaengel hvor forbindelsen mellem moderplanten og afkommet afbrydes tilfaeldigt Stiklinger og deling er to af mange vigtige metoder til vegetativ formering der bruges i gartnerier og havebrug Konnet formering sker enten ved fro eller sporer Fro forekommer kun hos Froplanter mens sporer forekommer hos Karsporeplanter og Mosser Hos froplanter og karsporeplanter dannes froet eller sporen af den sakaldte sporofyt der har to saet kromosomer det vi normalt opfatter som planten Hos mosserne derimod dannes sporerne af gametofytten der kun har et saet kromosmer det vi normalt opfatter som mosset Fro dannes efter at bestovning har fundet sted Det er bestovningen der sikrer at der indgar kromosomer fra bade en han og en hun plante Nar froet er modent forlader det moderplanten og lander pa jorden evt efter at vaere flyttet af et dyr eller af vinden Her spirer froet efter nogen tid og bliver til en ny plante Sporer dannes arligt og frigives ved modenhed Herefter spredes de til omgivelserne og nar betingelserne er passende udvikler sporen sig til en ny organisme ved mitosisk celledeling Herved dannes en flercellet gametofyt som efter nogen tid begynder at producere gameter En hanlig og en hunlig gamet smelter sammen og danner en zygote der udvikler sig til en ny sporofyt Udover forskellen i cyklussen er den store forskel at et fro medbringer sin egen madpakke i form af frohviden Nye spirer har derfor alt andet lige storre chance for at overleve hvis forholdene ikke er helt optimale Planternes anvendelse RedigerHenvisning til andre artikler der vedrorer planternes anvendelse og betydning i ovrigt Fodevarer Jordbrug Krydderurter Frugt Grontsager Traeer Skov Skovbrug Tommer Laegeplanter Have Planteaeder Fotosyntese Okologi PlanteokologiAdgang til planterigets grupper via billeder Rediger Rodalger Gronalger Kransnalalger Levermosser Hornblade Mosser Ulvefodsplanter Padderokplanter Psilophyta Bregner Gnetophyta Koglepalmer Tempeltraeer Naletraeer Enkimbladede planter Tokimbladede planterReferencer Rediger a b Whittaker R H 1969 New concepts of kingdoms or organisms PDF Science 163 3863 150 160 Bibcode 1969Sci 163 150W CiteSeerX 10 1 1 403 5430 doi 10 1126 science 163 3863 150 PMID 5762760 Arkiveret fra originalen PDF 17 november 2017 Hentet 4 november 2014 Margulis L 1971 Whittaker s five kingdoms of organisms minor revisions suggested by considerations of the origin of mitosis Evolution 25 1 242 245 doi 10 2307 2406516 JSTOR 2406516 PMID 28562945 Sanchez Baracaldo Patricia Raven John A Pisani Davide Knoll Andrew H 2017 09 12 Early photosynthetic eukaryotes inhabited low salinity habitats PDF Proceedings of the National Academy of Sciences 114 37 E7737 E7745 doi 10 1073 pnas 1620089114 PMC 5603991 PMID 28808007 Copeland H F 1956 The Classification of Lower Organisms Palo Alto Pacific Books p 6 1 Arkiveret 14 oktober 2014 hos Wayback Machine Cavalier Smith T 1981 Eukaryote Kingdoms Seven or Nine BioSystems 14 3 4 461 481 doi 10 1016 0303 2647 81 90050 2 PMID 7337818 Linnaeus C 1751 Philosophia botanica Arkiveret 23 juni 2016 hos Wayback Machine 1st ed p 37 Haeckel E 1866 Generale Morphologie der Organismen Berlin Verlag von Georg Reimer s vol 1 i xxxii 1 574 pls I II vol 2 i clx 1 462 pls I VIII Haeckel E 1894 Die systematische Phylogenie Arkiveret 27 april 2016 hos Wayback Machine Definition fra Merriam Webster Online Dictionary Plant set den 19 maj 2011 Britannica Online Encyclopedia Plant life form set den 19 maj 2011Se ogsa RedigerPlanternes evolution Planteanatomi Plantefysiologi Plantesociologi Plantegeografi Planteokologi Urter Vandplanter TraeerEksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra WikispeciesPlantae pa Curlie som bygger videre pa Open Directory Project No Systematikk Protoctista alger og algelignende organismer Enteromorpha Arkiveret 20 juni 2004 hos Wayback Machine http www algaebase org Gennemgang af Hvad er en plante Hentet fra https da wikipedia org w index php title Planter amp oldid 11497048